I denne afprøvning er der fundet 2,3 pct. højere daglig tilvækst, men 1,4 pct. større foderforbrug pr. kg tilvækst ved at give 20 mg Virginiamycin pr. kg foder i sammenligning med kontrolgruppen, der ikke fik Virginiamycin.

I denne afprøvning er der fundet 2,3 pct. højere daglig tilvækst, men 1,4 pct. større foderforbrug pr. kg tilvækst ved at give 20 mg Virginiamycin pr. kg foder i sammenligning med kontrolgruppen, der ikke fik Virginiamycin. Kødprocenten var ikke påvirket, hvorimod der var en forskel i procent døde og kasserede svin på 0,9 pct. enhed til fordel for gruppen, der fik Virginiamycin. Dækningsbidraget pr. stiplads årlig var 4,1 pct. større i gruppen der fik Virginiamycin end kontrolgruppen.

Afprøvningsplan

Afprøvningen er gennemført i perioden juni 1981 til september 1982 i en SPF-besætning med 2-strenget vådfodringsanlæg.

Smågrisene er indsat kontinuerligt i slagtesvinestalden fra eget sohold. Ved indsætning blev smågrisene fordelt, således at besætningens indsættelsesvægt og race var så ens som muligt i de to grupper.

Det var afprøvningens formål, at belyse effekten af Virginiamycin på daglig tilvækst og foderudnyttelse i en besætning, hvor Virginiamycin havde været anvendt gennem længere tid. I den udvalgte besætning havde der været anvendt 10 ppm Virginiamycin i slagtesvinefoderet i ca. 2 år, inden afprøvningen blev påbegyndt.

Virginiamycinet blev tilsat via tilskudsfoderet, som på gardens blandeanlæg blev opblandet med byg. Af hvert parti tilskudsfoder samt af den tilsvarende fuldfoderblanding blev der udtaget en foderprøve til analyse for indholdet af Virginiamycin på Steins Laboratorium. En gang om måneden blev der endvidere udtaget en foderprøve af fuldfoderet til foderstofanalyse på Bioteknisk Institut.

Virginiamycin

Virginiamycin forhandles af NOVO i Danmark, som stillede produktet til rådighed for afprøvning samt afholdt alle analyseomkostninger og en del af forsøgsomkostningerne.

Virginiamycin er et antibiotikum, som produceres af Streptomyces Virginia. Stoffet absorberes ikke, eller kun i meget ringe grad, fra mave-tarm-kanalen, og der skulle ikke være risiko for restkoncentrationer i slagtesvinekroppen.

Virginiamycin har en antimicrobiel virkning, specielt hvad angår gram positive baKterier, hvorved sammensætningen af mikrofloraen i fordøjelseskanalen ændres. Denne bakterielle virkning i mave-tarm-kanalen skulle medføre en bedre udnyttelse af foderet med en højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug til følge.

I Danmark er det tilladt, at tilsætte fra 5-20 mg Virginiamycin pr. kg slagtesvinefoder.

Resultater og diskussion

Tabel 1. Produktionsresultater

Virginiamycin, mg pr. kg

20

0

Antal producerede svin

Vægt ved indsættelse, kg

Vægt ved slagtning, kg

1.927

219

95,5

1.888

213

95,6

Daglig tilvækst, g

FEs pr. gris daglig

FEs pr. kg tilvækst

792

2,23

2,81

774

2,14

2,77

Kødprocent

Døde grise, pct.

Fradrag for sygdomme, pct.

DB/stiplads pr. år, kr.

52,9

1,4

2,3

613

53,0

2,3

2,8

589

Beregningen af dækningsbidrag pr. stiplads pr. år er baseret på priser i november 1982

Der er anvendt samme kødprocent samt en staldudnyttelse på 90 % for begge grupper. Der er udgift på 2,00 kr. pr. 100 kg foder for tilsætning af Virginiamycin.

Som det ses af tabel 1, bliver dækningsbidraget pr. stiplads 24 kr. større i Virginiamycin-gruppen, hvilket skyldes at der blev udsat 0,9 pct. enhed færre grise i denne gruppe.

Tilvæksten har været større, fordi grisene har optaget mere foder, men de har tilsyneladende ikke helt kunne udnytte det ekstra foder, da foderforbruget blev øget med 0,04 FEs pr. kg tilvækst i Virginiamycingruppen.

Materialet er behandlet statistisk uden korrektion for den lille forskel, der er fundet i indsættelsesvægten, da der Kun i kontrolgruppen var en signifikant sammenhæng mellem indsættelsesvægt og daglig tilvækst hhv. foderudnyttelsen.

I materialet er der fundet en spredning i den daglige tilvækst på 34 g. Da forskellen mellem de 2 grupper kun var 18 g, bevirker den forholdsvis store spredning at der i alt skulle have været 29 gentagelser pr. gruppe, for at få et signifikant udslag.

Afprøvningen har i alt omfattet 6 perioder å 2 måneder samt en fire måneders indkøringsperiode for at få eventuelle eftervirkninger af Virginiamycinet ud af kontrolgruppen. Som det ses af fig. 1. og 2., har der været forholdsvis store udsving i den daglige tilvækst og foderudnyttelsen fra periode til periode i forhold til gennemsnittet. Forskellen mellem de to grupper inden for en periode kan delvis forklares ud fra forskelle i indsættelsesvægt.

Der har ikke været nogen tendens i retning af, at den ene gruppe gradvist er blevet bedre eller dårligere end den anden. Effekten af Virginiamycin har været noget svingende under afprøvningen.


Figur 1.	Udvikling i daglig tilvækst


Figur 2.	Udviklingen i FEs pr. kg tilvækst


Figur 3.	Udviklingen i pct. døde og kasserede grise

I gennemsnit er procent døde og kasserede svin reduceret med 0,9 procentenhed i gruppen, der fik Virginiamycin i forhold til kontrolgruppen. Som det ses af fig. 3, har der været en markant forskel mellem de to grupper, bortset fra 1. og 6. periode. Årsagen til dødsfaldene er ikke klarlagt, da der ikke er foretaget obduktion.

Diskussion

I denne afprøvning gav 20 ppm Virginiamycin i foderet en øget daglig tilvækst svarende til, hvad der er fundet i andre danske forsøg med tilsætningsstoffer. Forskellen mellem de to grupper var for lille til at give et statistisk sikkert udslag.

Der kan være flere årsager til af effekten kun blev på 18 g daglig tilvækst. For det første, at der har været anvendt 10 ppm Virginiamycin i besætningen i ca. 2 år, inden afprøvningen blev påbegyndt.

For det andet kan det diskuteres, om det er muligt at opnå en effekt af et vækstfremmende stof i en besætning, hvor der kan opnås en daglig tilvækst på 770 g med en foderudnyttelse på 2,8 FEs pr. kg tilvækst. Infektionspresset er formentlig lavere end i besætninger med en daglig tilvækst på 5-600 g.

Det reducerede antal døde grise i gruppen der fik Virginiamycin, skyldes at færre grise døde uden forudgående sygdomstegn. Årsagen til de færre dødsfald kendes ikke.

Det er kendt at Virginiamycin har en effekt på dysenteri, hvis det tilsættes foderet med ca. 100 mg/kg. 20 mg pr. kg menes ikke at have nogen effekt, men ved diagnosticering af treponemabakterier i gødningsprøver, volder det undertiden problemer at påvise deres tilstedeværelse, når foderet indeholder Virginiamycin. Hvis der er mistanke om dysenteri, bør der anvendes foder uden et vækstfremmende stof i 14 dage inden der udtages gødningsprøver til diagnosticering.

Virginiamycin til slagtesvin.