SAMMENDRAG

En afprøvning af varmelamper er gennemført i 3 sobesætninger med nye velisolerede og sektionerede farestalde. Der blev brugt 0, 1 eller 2 varmelamper pr. sti. I stier med 1 varmelampe (150 eller 250 W) blev lamperne ophængt ved indgangen til smågriserummet. I gruppen med 2 varmelamper (150 W) var den ene lampe ophængt ved indgangen til smågriserummet, og den anden ud for soens bagparti under faringen.

Der blev ikke fundet forskelle i produktionsresultater mellem grupperne. Der var tendens til lidt flere klemte grise i gruppen uden varmelamper.

Registreringer af grisenes opholdssted i farestien viste, at brug af varmelamper havde en gunstig effekt på grisenes brug af smågriserummet.

Ved målinger af klimaforholdene i smågriserum og under varmelamper blev der ikke konstateret træk. Temperaturen i smågriserummene var under 26 ºC. Dette tyder på, at den generelt anbefalede fremløbstemperatur i gulvvarmen på 33-35 ºC er for lav.

I farestalde hvor klima- og miljøforholdene ikke er i orden, kan brug af varmelamper erfaringsmæssigt have betydelig effekt. I afprøvningen var der ikke forskel på produktionsresultaterne med varmelamper med lille skærm og lav effekt (150 W) sammenlignet med lamper med stor skærm og høj effekt (250 W). Varmelamper med lille skærmdiameter er nemmere at håndtere end lamper med stor skærm.

På grund af den lille skærmdiameter er varmefeltet ret koncentreret. Det er derfor vigtigt, at lamperne er placeret i den rette højde over gulv (50 cm fra gulv til underkant af skærm), for at få grisene til at ligge inde i varmefeltet.

BAGGRUND

Ved at bruge varmelamper i farestien er der mulighed for at opfylde de nyfødte grises krav til temperaturen i omgivelserne. Engelske undersøgelser (English et al, 1985) har desuden vist, at det er muligt at begrænse pattegrisedødeligheden ved at benytte en ekstra varmelampe i forbindelse med faring. Imidlertid er der nogle besætninger her i landet, som slet ikke benytter varmelamper, men nøjes med at bruge et opvarmet smågriserum. En væsentlig årsag hertil er trange pladsforhold i nutidens kassestier. Dette betyder, at det er besværligt at håndtere den almindelige type varmelampe med stor skærmdiameter. På det seneste har Demko imidlertid godkendt varmelamper med mindre skærmdiameter og lavere effekt til brug i svinestalde.

Formål

At undersøge om forskellige typer varmelamper samt om antallet af varmelamper pr. faresti har nogen indflydelse på produktionsresultaterne i farestalden.

AFPRØVNINGENS GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i tre sobesætninger med ugentlig holddrift og 4 ugers fravænning. Produktionsforholdene i besætningerne fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne
	Besætning 1	Besætning 2	Besætning 3
Antal farestaldssektioner	5	3	3
Antal stier pr. sektion	12	14	10
Stidimensioner, m x m	2,4 x 1,5	2,4 x 1,5	2,4 x 1,6
Spaltegulv	Perforeret ujernsrist	Densitbetonrist	Triangelrist
Spaltegulvets dybde, cm	100	100	100
Fikseringsform	Opbundet	Opbundet	Opbundet
Smågriserum: Gulvvarme Gulvmåtte (plast)	ja nej	ja ja	nej ja

Gruppeinddelingen i besætningerne fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Gruppeinddeling

Gruppe

Antal lamper

Skærmdiameter, cm

Effekt, W

1

2

3

4

0

1

1

2

-

20

50

20

-

150

250

2 x 150

Søer og gylte blev fordelt i henhold til race, krydsningskombination og alder inden indsættelse i farestalden. Der blev tilstræbt en temperatur på ca. 18 ºC i farestaldene samt en fremløbstemperatur på 33-35 ºC i gulvvarmen i afprøvningsperioden.

I gruppe 2 og 3 var varmelampen placeret uden for smågriserummet i det første døgn efter faring. Derefter blev lampen flyttet op i selve smågrisehjørnet for at lære grisene at benytte dette område.

I gruppe 4 var den ene lampe anbragt på samme måde som i gruppe 2 og 3. Den anden lampe blev placeret ud for soens bagparti over spaltegulvet i samme side som smågriserummet. Lampen blev fjernet straks efter faringens afslutning. Alle lamper var ophængt 50 cm over gulv (målt som afstanden mellem gulv og underkanten af skærmen).

Registreringer

Registreringerne omfattede produktionsresultaterne i diegivningsperioden samt optælling af grisene i relation til deres opholdssted i farestien de første 4 dage efter faring. Registreringerne blev foretaget på samme tidspunkt hver dag, når der var ro i stalden.

Som supplement til de rutinemæssige registreringer blev der foretaget målinger af temperatur, luftfugtighed, lufthastighed samt gasarter, dels i smågriserummet, dels under varmelamper.

RESULTATER

De gennemsnitlige produktionsresultater for de tre besætninger er vist i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater (gns. af besætninger)

Antal varmelamper pr. sti

Varmelampens effekt, W

Skærmdiameter, cm

0

-

-

1

150

20

1

250

50

2

150

20

Antal kuld

Antal grise efter kuldudjævn.

Døde før 7 dage, pct.

Døde i alt, pct.

Klemte, pct. af døde

Antal fravænnede pr. kuld

Alder ved fravænning, dage

Vægt ved fravænning, kg

254

10,4

8,2

10,4

52

9,2

26

7,4

508

10,4

7,1

9,3

39

9,4

26

7,5

253

10,4

7,1

9,4

41

9,4

26

7,4

272

10,3

8,1

10,6

37

9,2

26

7,5

Der blev ikke fundet forskelle i produktionsresultater mellem de 4 grupper. I gruppen uden varmelamper var dødsårsagen "ihjelklemt" mere hyppig end i de øvrige grupper.

Grisenes opholdssted i stien

For at undersøge om brug af varmelamper havde indflydelse på grisenes opholdssted i stien, blev antallet af grise samt deres placering i stien noteret dagligt de første 4 dage efter faring. Risikoen for ihjellagte grise er størst, når soen rejser og lægger sig, f.eks. i forbindelse med fodring. Derfor blev registreringen foretaget ca. et kvarter efter fodring. Resultaterne er vist i figur 1.

Figur 1.

Indflydelsen af varmelamper på grisenes brug af smågrisemummet i de første 4 dage efter faring.

Der var en større del af grisene, som befandt sig i smågriserummet i stier med varmelamper sammenlignet med stier uden lamper i de perioder, hvor soen ikke var diegivende. Forskellen var signifikant (P < 0,01). Varmelamperne har således medvirket til at lære grisene at benytte smågiserummet, og dermed trække dem væk fra soen i de perioder, hvor der er størst risiko for, at den kan lægge sig på dem.

Klima i smågriserum og under varmelamper

Resultaterne (gns. af besætninger) af målinger af temperatur, luftfugtighed, lufthastighed samt gasarter i smågriserum og under varmelamper er vist i tabel 4. Der er foretaget 2 målinger pr. besætning ved hver af lampekombinationerne samt 3-5 målinger pr. besætning i smågriserummene.

Ved målingerne blev der ikke konstateret træk eller forhøjede koncentrationer af gasarterne NH3, H2S eller CO2 i grisenes opholdszone, ved smågriserum, varmelamper ophængt over fast leje eller over spaltegulv. Der er derfor intet, der tyder på, at lokale klimaforhold har haft indflydelse på dødelighed eller grisenes brug af de opvarmede områder i stien.

Tabel 4.	Resultater med klimamålinger i smågriserum og under varmelamper (gns. af besætninger)
a. Varmelamper (temperatur i farestald 18-19 ºC)
Effekt Skærmdiameter Placering		150 W 20 cm Over betongulv	150 W 20 cm Over spalte- gulv	250 W 50 cm Over beton gulv	250 W 50 cm Over spalte- gulv
Temp., centrum, ºC		25 ± 2	23 ± 3	26 ± 3	24 ± 3
Temp., randfelt, ºC		23 ± 3	20 ± 2	23 ± 3	21 ± 3
Lufthastighed, m/s		< 0,2	< 0,2	< 0,2	< 0,2
b. Smågriserum (temperatur i farestald 18-19 ºC)
Temp. v. indgang, ºC Temp. ind. hjørne, ºC Lufthastighed m/s				21 ± 2 23 ± 3 < 0,2

DISKUSSION/KONKLUSION

Der blev ikke fundet forskelle i produktionsresultaterne mellem grupper med 1, 2 eller ingen varmelamper i denne afprøvning.

Produktionsresultaterne var ikke dårligere ved at benytte varmelamper med lille skærm og lav effekt (150 W) sammenlignet med lamper med stor skærm og høj effekt (250 W).

Ved brug af varmelamper med lille skærmdiameter er varmefeltet relativt koncentreret. I afprøvningen kunne det konstateres, at hvis varmelamperne ikke var ophængt i den rette højde over gulv (50 cm fra gulv til underkant af skærm), var der risiko for, at grisene lå i kanten af varmefeltet.

I stier med varmelamper opholdt en større del af grisene sig i smågriserummet uden for diegivningsperioderne sammenlignet med stier uden lamper. Varmelamperne har således kunnet udnyttes til at "trække" grisene ind i smågriserummet og væk fra soen.

Ved brug af en ekstra varmelampe bag eller ud for soens bagparti er det vigtigt, at lampen fjernes, så snart faringen er afsluttet. I modsat fald er der risiko for, at grisene bruger spaltegulvsarealet som opholdssted. Herved er de mere udsat for at blive lagt ihjel af soen.

Afprøvningen blev gennemført i farestalde, hvor klima- og miljøforholdene var optimale. Desuden var driftledelsesforholdene gode. Dette er sandsynligvis årsagen til, at produktionsresultaterne ikke blev forbedret ved at benytte varmelamper. Alle besætninger har valgt at fortsætte med brug af varmelamper efter afprøvningens afslutning.

I farestalde, hvor klima- og miljøforholdene ikke er i orden, kan brug af varmelamper erfaringsmæssigt reducere pattegrisedødeligheden.

Målinger af temperaturen viste, at denne var under 26 ºC i smågriserummene i besætningerne. Der blev tilstræbt en fremløbstemperatur på 33-35 ºC i forbindelse med gulvvarmen. Resultaterne fra målingerne tyder på, at den generelt anbefalede fremløbstemperatur er for lav. Fremløbstemperaturen kan sandsynligvis med fordel øges nogle få grader, dels for at tage mere hensyn til grisens temperaturkrav, dels for at gøre miljøforholdene endnu bedre i smågriserummet.

Varmelamper i farestalde