SAMMENDRAG Tre grupper so- og hangrise blev tildelt vådfoder henholdsvis restriktiv i langkrybber, semi

SAMMENDRAG

Tre grupper so- og hangrise blev tildelt vådfoder henholdsvis restriktiv i langkrybber, semi ad lib. i kortkrybber og ad lib. i kortkrybber. Der indgik to besætninger og i alt ca. 860 so- og hangrise pr. gruppe. I besætning A indgik grisene i forsøg ved ca. 26 kg. I besætning B indgik grisene i forsøg ved ca. 50 kg. Grisene blev slagtet ved en slagtevægt på ca. 86 kg.

I besætning A var der en signifikant stigning i daglig tilvækst på 29 og 44 g ved henholdsvis semi ad lib. og ad lib. fodring i forhold til restriktiv fodring. Samtidig var der en signifikant stigning i foderforbruget pr. kg tilvækst på henholdsvis 0,10 og 0,12 FEs og et signifikant fald i kødprocent på henholdsvis 0,4 og 0,6 procentenheder. Der var ikke signifikant forskel i disse produktionsresultater mellem semi ad lib. og ad lib. fodring. Der var ikke forskel i procent døde og kasserede mellem de tre grupper.

I besætning B var der en signifikant stigning i daglig tilvækst på 65 og 66 g ved henholdsvis semi ad lib. og ad lib. fodring i forhold til restriktiv fodring. Der var ikke signifikant forskel i foderforbrug pr. kg tilvækst mellem de 3 grupper. Der var en signifikant forskel i kødprocent på 1,1 procentenhed mellem restriktiv fodring og ad lib. fodring, mens der ikke var signifikant forskel i kødprocent mellem restriktiv og semi ad lib. fodring. Der var ikke forskel i procent døde og kasserede mellem de 3 grupper.

Det kan konkluderes, at ad lib. vådfodring til so- og hangrise slagtet ved en slagtevægt på ca. 86 kg medfører en stor stigning i daglig tilvækst, et moderat fald i kødprocenten og en tendens til øget foderforbrug pr. kg tilvækst i forhold til restriktiv fodring. Endvidere kan faldet i kødprocent, men også stigningen i daglig tilvækst i forhold til restriktiv fodring begrænses ved semi ad lib. fodring fremfor ad lib. fodring.

På baggrund af afprøvningen kan semi ad lib. vådfodring i kortkrybber anbefales til tunge so- og hangrise, hvis der er overskud af smågrise/ungsvin til indsættelse i slagtesvinestalden, så den øgede tilvækst og det frigjorte stiareal kan udnyttes.

BAGGRUND

Produktion af slagtesvin med en højere slagtevægt end hidtil kan - ved samme afregningspriser som ved normal slagtevægt - forbedre økonomien i slagtesvineholdet. Dette skyldes hovedsageligt, at udgiften til smågrise kan fordeles over flere producerede kg, når slagtevægten øges.

Tilvækst, foderforbrug og kødprocent påvirkes af den anvendte fodringsstrategi, herunder specielt foderstyrken i den sidste del af vækstperioden. Vådfodring efter ædelyst kan give problemer med for høj foderoptagelse hos galte og dermed for lav kødprocent. Resultater fra afprøvninger af vådfodringsstrategi til so- og hangrise viser derimod, at det kan være hensigtsmæssigt at indrette stien til ad lib. vådfodring ved produktion af so- og hangrise. Ved indretning til fodring efter ædelyst spares der krybbeplads, hvorved der kan være en gris mere pr. sti.

Det var afprøvningens formål at belyse effekten af restriktiv, semi ad lib. og ad lib. vådfodring på so- og hangrises produktionsresultater ved produktion af svin med en slagtevægt på 85-90 kg (ca. 115 kg levendevægt). Samtidig blev vækstforløbet fulgt for derved at belyse udviklingen i tilvækst og foderforbrug.

Det var herudover formålet at få belyst de forskellige foderstrategiers indflydelse på kød- og spisekvaliteten ved produktion af so- og hangrise med en slagtevægt på henholdsvis ca. 75 kg og ca. 87 kg. Denne del af projektet blev varetaget af Slagteriernes Forskningsinstitut og er rapporteret derfra.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Produktionsforholdene i de to besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold
Besætning	A	B
Sundhedsstatus	MS	Konventionel
Stipladser pr. sektion	168	240
Antal grise indsat pr. sti	14	20-21
Gulvtype	Fuldspalte	Fuldspalte
Indsættelse	Holddrift	Delvis holddrift
FEs/kg fodersuppe	0,29	0,30

I afprøvningen indgik 3 grupper. Gruppe 1 blev fodret restriktivt i langkrybber 4 gange dagligt efter en anvist foderkurve med en slutfoderstyrke på 2,8 FEs/gris pr. dag som udgangspunkt. Gruppe 2 (semi ad lib.) og gruppe 3 (ad lib.) blev fodret i kortkrybber. Gruppe 2 blev fodret "efter ædelyst", men med en maksimal foderstyrke på 2,9 FEs/gris pr. dag som udgangspunkt. Gruppe 3 blev fodret efter reel ædelyst, det vil sige uden nogen begrænsning af foderstyrken og adgang til foder langt det meste af døgnet.

I begge besætninger blev langkrybberne i gruppe 2 og 3 ændret til kortkrybber ved delvis overdækning, hvorfor der blev indsat samme antal grise pr. sti i de tre grupper.

I besætning A blev der indsat 14 grise pr. sti. So- og hangrise var opstaldet blandet med undtagelse af de sidste tre hold, hvor de var opstaldet særskilt ved hver sin udfodringsventil. I besætning B blev der indsat 20-21 grise pr. sti. So- og hangrise var opstaldet særskilt, men ved samme udfodringsventil.

Hver stifuld grise blev leveret ad 3 gange. De to (besætning A) henholdsvis to-tre (besætning B) hurtigst voksende grise i hver sti blev leveret ved normal slagtevægt (ca. 75 kg) for at skaffe plads i stien. De resterende grise blev leveret ligeligt fordelt på 2. og 3. levering ved en tilstræbt gennemsnitlig slagtevægt på 85-90 kg.

I besætning A blev grisene indsat ved ca. 26 kg. Op til 50-60 kg tilstræbtes fodring efter tilnærmet ædelyst i gruppe 1. I besætning B blev grisene indsat i forsøg ved ca. 50 kg. Ungsvinene blev i denne besætning fodret med vådfoder efter ædelyst.

I hver besætning blev der anvendt samme foderblanding i de tre grupper. I besætning A anvendtes færdigfoder og vand. I besætning B anvendtes færdigfoder, vand og i kortere tid valle. Foderet blev i hver besætning analyseret 5-7 gange for indhold af energi og næringsstoffer. I besætning A indgik 12 hold (gentagelser) á ca. 50 producerede svin pr. gruppe. I besætning B

indgik 5 hold á ca. 40 producerede svin pr. gruppe. De forholdsvis få antal hold i besætning B skyldtes praktiske vanskeligheder med afprøvningens gennemførelse.

For at belyse udviklingen i foderoptagelse, tilvækst og foderudnyttelse ved henholdsvis restriktiv - og ad lib. fodring blev en del af grisene i begge besætninger vejet dobbelt-stivis hver 14. dag. Samtidig blev foderforbruget registreret.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyserne fra besætning A viste generelt et lavere energiindhold end forventet, og indholdet af methionin var i 2 ud af 5 prøver 5-10 pct. lavere end normen.

Foderanalyserne fra besætning B viste et indhold af næringsstoffer i overensstemmelse med det forventede. Indholdet af aminosyrer opfyldte normerne.

I begge besætninger blev foderkurven til gruppe 1 og den tilladte maksimale foderstyrke til gruppe 2 gentagne gange justeret ned i henhold til aktuel ædelyst og for at opnå forskel i den gennemsnitlige foderstyrke mellem grupperne. I gruppe 1 var kurvens gennemgående foderstyrke i slutperioden 2,6-2,7 FEs pr. gris pr. dag.

I gruppe 2 var den gennemgående tilladte maksimale foderstyrke 2,7-2,8 FEs pr. gris pr. dag.

Foderstrategiens effekt på produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. På grund af forskellen i indsættelsesvægt er resultaterne fra de to besætninger analyseret hver for sig.

Tabel 2. Foderstrategiens effekt på produktionsresultater
Besætning	A				B
Foderstrategi	Restriktiv	Semi ad lib.	Ad lib.	Restriktiv		Semi ad lib.	Ad lib.
Producerede svin	633	651	630	195		203	199
Vægt ved indsættelse, kg^*	26	26	26	50		50	50
Slagtevægt, kg	85,6	87,2	87,6	84,5		84,7	86,5
FEs pr. gris pr. dag	2,31 a	2,48 b	2,55 b	2,30 a		2,40 ab	2,52 b
Daglig tilvækst, g	733 a	762 b	777 b	694 a		759 b	760 b
FEs pr. kg tilvækst	3,16 a	3,26 b	3,28 b	3,36		3,19	3,35
Kødprocent	60,5 a	60,1 b	59,9 b	61,2 a		60,9 ab	60,1 b
Døde og kasserede, pct.	1,5	2,9	1,6	3,7		2,0	3,6
* Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse inden for besætning a,b Signifikant forskellige (P<0,05) inden for besætning

I besætning A var den gennemsnitlige foderstyrke 0,17 og 0,24 FEs/gris pr. dag større ved henholdsvis semi ad lib. og ad lib. fodring end ved restriktiv fodring (P<0,05). Dette resulterede i en stigning i daglig tilvækst på henholdsvis 29 og 44 g (P<0,05). Samtidig gav det en stigning i foderforbruget pr. kg tilvækst på henholdsvis 0,10 og 0,12 FEs (P<0,05) og et fald i kødprocent på henholdsvis 0,4 og 0,6 (P<0,05). Der var ikke signifikant forskel i nævnte produktionsresultater mellem semi ad lib. og ad lib. fodring.

Der var ikke signifikant forskel i procent døde og kasserede mellem de tre grupper.

En del af forklaringen på det større foderforbrug ved semi ad lib. og ad lib. fodring i forhold til restriktiv fodring formodes at være et større foderspild. (Først midt i afprøvningsperioden blev der isat gitter til opdeling af kortkrybberne i ædepladser).

I besætning B var den gennemsnitlige foderstyrke 0,22 FEs/gris pr. dag større ved ad lib. fodring end ved restriktiv fodring (P<0,05). Der var ikke signifikant forskel i foderstyrke mellem restriktiv og semi ad lib. fodring. Den daglige tilvækst var henholdsvis 65 og 66 g større ved henholdsvis semi ad lib. og ad lib. fodring end ved restriktiv fodring (P<0,05). Kødprocenten var 1,1 procentenhed mindre ved ad lib. fodring end ved restriktiv fodring (P<0,05). Der var ikke signifikant forskel i kødprocent mellem restriktiv og semi ad lib. fodring. Der var ikke signifikante forskelle i nævnte produktionsresultater mellem semi ad lib. og ad lib. fodring.

Der var ikke signifikant forskel i foderforbrug pr. kg tilvækst og i procent døde og kasserede mellem de tre grupper.

Trods justeringer af den tilladte maksimale foderstyrke til gruppe 2 (semi ad lib. fodring) var der hverken i besætning A eller B signifikante forskelle i gennemsnitlig foderstyrke eller afledte produktionsresultater (daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst og kødprocent) mellem gruppe 2 og gruppe 3 (ad lib. fodring). Den gennemgående tilladte maksimale foderstyrke på 2,7-2,8 FEs pr. gris daglig i gruppe 2 må altså næsten have svaret til grisenes reelle ædelyst i slutperioden.

En sammenligning af produktionsresultaterne i gruppe 2 og 3 viser, at det med foderkurver, der angiver den maksimalt tilladte foderstyrke, er muligt at gennemføre en vis begrænsning af foderstyrken i slutperioden ved fodring i kortkrybber. Derved begrænses faldet i kødprocent, men også stigningen i tilvækst i forhold til restriktiv fodring i langkrybber.

Ud fra resultaterne i de to besætninger kan det konkluderes, at ad lib. vådfodring til so- og hangrise slagtet ved en slagtevægt på ca. 86 kg medfører en stor stigning i daglig tilvækst, et moderat fald i kødprocent og en tendens til øget foderforbrug pr. kg tilvækst i forhold til restriktiv fodring. Endvidere kan faldet i kødprocent, men også stigningen i daglig tilvækst i forhold til restriktiv fodring begrænses ved semi ad lib. fodring fremfor ad lib. fodring. For de sidste tre hold i besætning A blev produktionsresultaterne registreret særskilt for henholdsvis sogrise og hangrise for derved at få en vurdering af en eventuel vekselvirkning mellem køn og fodringsstrategi ved tungsvineproduktion.

Grundet det lille talmateriale kan der ikke drages sikre konklusioner. Resultaterne tyder på, at der under de pågældende besætningsforhold ikke er væsentlig forskel på fodringsstrategiens effekt på produktionsresultaterne hos de to køn. Tidligere afprøvninger (Medd. 244 og 245, Den rullende Afprøvning) har vist, at faldet i kødprocent og stigningen i foderforbrug pr. kg tilvækst ved ad lib. fodring i forhold til restriktiv fodring er større for sogrise end for hangrise.

Figur 1 (a,b,c) og figur 2 (a,b,c) viser udviklingen i foderoptagelse, daglig tilvækst og foderudnyttelse ved henholdsvis restriktiv fodring og ad lib. fodring. Tallene er marginalværdier, altså aktuel foderoptagelse, daglig tilvækst og foderudnyttelse ved forskellig vægt.

Figurerne viser det samlede billede for de to besætninger. Hver værdi/punkt svarer til gennemsnittet af en dobbelt-stifuld grise, (i denne tekst er de enkelte punkter ikke medtaget i figurerne, men kopi af originalfigurer kan rekvireres ved henvendelse til: Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50. (Red.)). De angivne kurver er den bedst tilpassede regressionslinje ud fra de angivne værdier/punkter.

Ved vurdering af udviklingen i nævnte egenskaber skal det bemærkes, at belægningen har været høj, kun ca. 0,56-0,60 m² nettoareal pr. gris indtil ca. 95 kg's vægten, derefter kun ca. 0,66-0,70 m² indtil ca. 110 kg's vægten.

Foderoptagelsen ved restriktiv fodring har som forventet et kurveformet forløb. I overensstemmelse med de anvendte foderkurver, når foderoptagelsen et plateau omkring 80 kg's vægten. Ved ad lib. fodring er foderoptagelsen derimod stigende i hele perioden. Den høje belægning formodes dog at have betydet en vis begrænsning af foderoptagelsen i sidste del af perioden.

Den daglige tilvækst ved restriktiv fodring synes at toppe i vægtintervallet 50-70 kg. Derefter synes tilvæksten at aftage. Dette er i overensstemmelse med, at vedligeholdelsesbehovet stiger med vægten (ca. 0,1 FEs pr. 10 kg), mens foderoptagelsen som nævnt har nået det planlagte plateau. Ved ad lib. fodring er der fundet meget stor spredning i værdierne, men den daglige tilvækst synes næsten konstant i hele vægtperioden, jf. den stigende foderoptagelse.

Foderforbruget pr. kg tilvækst er i overensstemmelse med det stigende vedligeholdelsesbehov stigende i hele perioden ved såvel restriktiv fodring som ad lib. fodring. Stigningen synes større ved ad lib. fodring end ved restriktiv fodring, hvilket tillægges en større fedtaflejring ved ad lib. fodring.

Foderstrategiens effekt på produktionsøkonomien baseret på tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst og kødprocent angivet i tabel 2 fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Foderstrategiens effekt på produktionsøkonomien ved en slagtevægt på 86 kg
Besætning	A				B
Foderstrategi	Restriktiv	Semi ad lib.	Ad lib.	Restriktiv		Semi ad lib.	Ad lib.
Vægt ved indsættelse, kg	26	26	26	50		50	50
DB pr. gris*, kr.	155	141	137	115		126	106
DB pr. stiplads årligt, kr.	456	430	426	442		529	448
DB pr. sti årligt** kr.	5928	6020	5964	5746		7406	6272
) Afregningspris (inkl. efterbetaling) 9,80 kr./kg, foderpris 1,25 kr./FEs *) Henholdsvis 13, 14 og 14 grise/sti ved restriktiv, semi ad lib. og ad lib. fodring

Med indregning af én gris mere pr. sti ved semi ad lib. og ad lib. fodring opnås det største dækningsbidrag pr. sti årligt ved semi ad lib. fodring. Den øgede tilvækst og det frigjorte stiareal ved semi ad lib. og ad lib. fodring kan kun udnyttes, hvis man har overskud af smågrise/ungsvin til indsættelse i slagtesvinestalden. Hvis dette er tilfældet, kan semi ad lib. vådfodring i kortkrybber anbefales ved produktion af tunge so- og hangrise.

Galtgrise har en dårligere evne til kødaflejring end so- og hangrise. Ved produktion af tunge so- og galtgrise og brug af vådfoder anbefales - på baggrund af resultaterne fra Medd. 113, Den rullende afprøvning og denne afprøvning - restriktiv fodring i langkrybber.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 113, 1986, Vådfodring efter ædelyst til ung- og slagtesvin.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 244, 1992, Vådfoderstrategi til hangrise.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 245, 1993, Vådfoderstrategi til sogrise.

Vådfodringsstrategi til tunge so- og hangrise