Selv hvis sundhedstilstanden er god og det avlsmæssige niveau højt er der ingen produktionsøkonomiske fordele ved vådfodring efter ædelyst i hele vækstperioden.

Vådfodring efter ædelyst er undersøgt i 6 besætninger.

Sammenfattende har vådfodring efter ædelyst vist følgende:

En høj foderoptagelse, som grisene ikke i alle tilfælde kan modsvare i bedre tilvækst og foderudnyttelse.
Lettelse arbejdsmæssigt, idet fodertildelingen ikke skal ændres, når der indsættes og udtages grise i stien.
Princippet kan medføre større dødelighed i besætninger med sygdomsproblemer.
Stiudnyttelsen i stien kan øges, idet der frigøres et areal, som svarer til behovet for 1 gris ved installering af ad lib. krybbe i stedet for langkrybbe.
Princippet kan normalt ikke anbefales i stier uden fuldspaltegulv på grund af svineriproblemer.
Selv hvis sundhedstilstanden er god og det avlsmæssige niveau højt er der ingen produktionsøkonomiske fordele ved vådfodring efter ædelyst i hele vækstperioden.

Baggrund

I 1980-81 blev der øget interesse for at fodre slagtesvin efter ædelyst. Fodringsmetoden blev anvendt med tørfoder. I 1983 fremkom flere firmaer imidlertid med vådfodringssystemer, der benyttede sig af ædelyst-princippet.

Formål

Afprøvningens formål var at sammenligne vådfodring efter ædelyst med eksisterende fodringssystemer, især med hensyn til produktionsøkonomiske forhold. Afprøvningen blev opdelt i 3 afsnit efter følgende plan:

I.	Vådfodring efter ædelyst sammenlignet med traditionel vådfodring efter norm fra langkrybbe i vægtintervallet 25-95 kg.
II.	Vådfodring efter ædelyst sammenlignet med tørfodring efter ædelyst
III.	Vådfodring efter ædelyst sammenlignet med vådfodring efter norm fra langkrybbe i den sidste del af vækstperioden, hvor grisene i den første del af vækstperioden, blev fodret med vådfoder efter ædelyst.

Gennemførelse

Der indgik i alt 6 besætninger med 2 besætninger indenfor hvert afsnit. Følgende vådfodringsanlæg til fodring efter ædelyst blev anvendt:

Skjold, Pig Mix

Systemet var med et centralt blandekar på ca. 300 liter, hvor over der var placeret en vippevægt til indvejning af fuldfoder. Væskeforholdet blev bestemt ved, at der til tanken først blev tilført vand, hvorefter et bestemt antal vip over vippevægten blev fyldt i karret. Omrøring skete i forbindelse med hver udfodring.

I stalden var der placeret følere i hver krybbe, som meddelte når krybben var tom. Krybben blev fyldt op, hver gang den meldte tom. Dette resulterede i, at der kontinuerligt skete udfodring til de enkelte krybber. Hver gang tanken var tom blev der fremstillet en ny blanding.

Der var pause i udfodringen om natten, således at krybberne kunne slikkes rene. Produktionen af denne type anlæg, som ikke står på vejeceller, er ophørt.

Big Dutchman

Krybbeindretning med følere var principielt som beskrevet ved Skjold anlægget. Blandekarret stod på vejeceller, hvorved det var muligt at iblande enkeltkomponenter. Udfodringen skete i nærmere fastsatte intervaller, hvor samtlige tomme krybber blev fyldt op. Foderet recirkulerede i foderstrengen umiddelbart før hver udfodring. En ny blanding blev lavet på fastsatte tidspunkter på døgnet.

Begge systemer indfodrede således tilnærmelsesvis efter ædelyst eller ad libitum. Der var fri adgang til drikkevand.

I. Vådfodring efter ædelyst sammenlignet med vådfodring efter norm i hele vækstperioden

Gennemførelse

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med egen produktion af smågrise.

Tabel 1. Produktionsforhold

Besætning

A

B

Antal stier

Stimål, m

Spaltegulvsareal

Antal grise pr. sti

Anlæg

Sundhedsstatus

Fodringsperiode, ad lib

2 x 36

4,8 x 1,8

Ved ydervæg

14

Big Dutchman

MS

6 - 22

2 x 16

5,2 x 1,8

Hele stien

15

Pig Mix

Konventionel

6 - 23

Der blev udfodret med 15 min. interval ved ad lib. fodring i bes. A.

I begge besætninger blev der fodret 3 gange dagligt i normgruppen med fodring efter tilnærmet ædelyst, med max. grænse på 2,7 - 2,8 FEs/gris dagligt.

Produktionsresultater

For begge besætningers vedkommende er udeladt resultaterne fra de første perioder på grund af (bes. A) programmeringsfejl og (bes. B) voldsomme sygdomsproblemer. Det første ½ år lå udsætterprocenten i ad lib. gruppen i bes. B på knap 20 pct.

Årsagsforholdene blev ikke endeligt fastlagt, men tilskrives:

dårligt staldmiljø
høj frekvens af nyse- og lungesyge
høj belægningsgrad (18 grise pr. sti)

De efterfølgende produktionsresultater ses i tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultat, vådfodring efter ædelyst contra vådfodring efter norm
Besætning	A		B		Gns.
Fodringsprincip	Norm	Ædelyst	Norm	Ædelyst	Norm	Ædelyst
Antal producerede Vægt ved indsættelse, kg Daglig tilvækst, g FEs pr. gris, daglig FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Døde/kasserede, pct. Fradrag, sygdomme, pct. DB pr. stiplads, årligt *)	940 31,1 818 2,31 2,82 55,3 2,1 3,0 650	916 31,9 840 2,62 3,12 53,8 4,5 2,1 436	1.473 34,8 676 2,01 2,98 55,9 2,9 7,6 482	1.569 34,6 717 2,20 3,07 54,4 5,4 8,0 378	(2.413) 33,0 747 2,16 2,90 55,6 2,5 5,3 566	(2.485) 33,2 778 2,41 3,10 54,1 4,9 5,1 407
*) gns. priser 85/86.

I tabel 2 ses, at den gennemsnitlige foderoptagelse steg med 0,25 FEs pr. dag og tilvæksten steg med 30 g ved ad lib. fodring. Imidlertid steg foderforbruget 0,2 FEs/kg tilvækst, og kødprocenten faldt 1,5 pct. enheder.

Udsætterprocenten (døde og kasserede) fordobledes ved ad lib. fodringen, hvilket formodentlig kan tilskrives de dårligere muligheder for tilsyn. I begge besætninger tyder produktionsresultaterne på, at foderoptagelsen ved ad lib. fodring har oversteget det som grisene økonomisk kan udnytte. Dækningsbidraget er således i begge besætninger betydelig mindre ved fodring efter ædelyst sammenlignet med normfodring. Svineri i stierne var et meget stort problem i bes. A.

Krybben var placeret ved overgang til spalteareal. Foderspildet blev søgt løst ved forbedring af krybbe og justering af føler til ca. 4-5 cm over krybbebund. Alligevel kunne svineriproblemet ikke løses.

Foderspild kan muligvis være årsagen til den relative store stigning i foderoptagelsen ved ad lib. fodring i bes. A.

En undersøgelse af spredningen i slagtesvinenes vægt umiddelbart før levering i bes. B, viste ingen forskel mellem normfodring og ad lib. fodring.

II. Vådfodring efter ædelyst sammenlignet med tørfodring efter ædelyst

Gennemførelse

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med Pig Mix anlæg. Bes. C producerede selv smågrise, mens bes. D indkøbte grise fra en leverandørbesætning. Begge besætninger var med konventionel sundhedsstatus.

Tabel 3. Produktionsforhold

Besætning

C

D

Antal stier

Stimål, m

Spalteareal, pct

Antal grise/sti

Fodringsperiode, vådfodring

2 × 28

5,0 × 1,8

46

15

5 - 22

2 × 19

4,4 × 1,8

25

12

6 - 24

Tørfodringsautomaterne var i bes. C fra Fænø Staldinventar og i bes. D fra Porka. I begge besætninger var ad lib. krybben placeret ved overgang mellem leje og spalteareal. Tørfoderautomaten i bes. C havde samme placering i stien som vådfoderkrybben, mens den i bes. D var placeret ved midtergangen. Begge besætninger anvendte hjemmeblandet foder på basis af indkøbt tilskudsfoder. Koncentrationsgraden af foderet har ligget i området 100 - 105 FEs/100 kg.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne ses i tabel 4.

Tabel 4. Produktionsresultater, tørfodring contra vådfodring efter ædelyst
Besætning	C		D		Gns.
Fodringsmetode	Tørf.	Vådf.	Tørf.	Vådf.	Tørf.	Vådf.
Antal producerede Vægt ved indsættelse, kg Daglig tilvækst, g FEs pr. kg gris daglig FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Døde/kasserede, pct. Fradrag, sygdomme, pct. DB pr. stiplads, årligt *)	2.199 33,4 673 2,14 3,19 54,7 2,9 6,1 364	2.497 33,2 758 2,36 3,11 53,3 4,2 4,9 379	1.261 30,1 613 1,98 3,24 55,7 4,6 10,5 293	1.355 29,5 676 2,19 3,24 55,1 3,9 9,1 319	3.460 31,7 643 2,06 3,22 55,2 3,7 8,3 329	3.850 31,3 717 2,27 3,18 54,2 4,1 7,0 349
* gns. priser 85/86.

Ved fodring med vådfoder efter ædelyst er foderoptagelsen i gennemsnit steget med ca. 0,2 FEs/gris dagligt, hvilket har betydet ca. 75 g større tilvækst og et fald i kødprocenten på 1 pct. Foderudnyttelsen har ligget på samme niveau for begge fodringsmetoder. Udsættelsesprocenten har været den samme for begge fodringsmetoder.

Det høje foderforbrug pr. kg tilvækst hos grisene, der blev fodret fra tørfoderautomater, kan delvis tilskrives, at der har været en del foderspild, hovedsagelig på grund af for dårlig justering af automaterne. Tendens til brodannelse har betydet, at man har været tilbøjelig til at åbne for meget for foderet i automaten. For begge besætningers vedkommende har der været en del sygdomsproblemer, især lungesyge. Dette har resulteret i den ret lave foderoptagelse for begge fodringsmetoder. Produktionsresultaterne har resulteret i, at dækningsbidraget pr. stiplads årligt er tilnærmelsesvis ens. Der er foretaget vægtspredningsundersøgelser umiddelbart før levering. Der blev ikke fundet forskelle i spredningen ved fodring efter de to metoder.

Tabel 5. Svineri i stierne afhængig af fodringssystem
Fodring efter ædelyst	Tørfodring	Vådfodring
Svineri i en del af stien, pct. af stier Svineri i hele stien, pct. af stier	4 1	22 17
Stier med svineri, i alt, pct.	5	39

Som det ses i tabel 5, har der været svineri i knap halvdelen af stierne med vådfodring. Svineri kan skyldes spild fra krybben eller svineri, fordi foderomsætningen har været højere ved vådfodring efter ædelyst.

III. Vådfodring efter ædelyst sammenlignet med norm i den sidste del af vækstperioden

Gennemførelse

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med fuldspaltegulv og Big Dutchman-anlæg.

Tabel 6. Produktionsforhold i de to besætninger

Besætning

E

F

Antal stier, ungsvin

Antal stier, slagtesvin

Antal grise pr. sti

Sundhedsstatus

Foderperiode, kl.

14 à 26 grise

2 × 24

13

Konventionel

7 -22

11 à 26 grise

2 × 10

14

SPF

7 - 22

Begge besætninger indkøbte LY-sopolte fra godkendte opformeringsbesætninger og orner på normal avlsniveau. Ungsvinene blev fodret med vådfoder efter ædelyst. Foderblandingen blev tilpasset dyrenes størrelse, og der blev anvendt valle i begge besætninger. De normfodrede grise i slutstalden blev fodret efter tilnærmet ædelyst, indtil de nåede en foderstyrke på 2,7 - 2,8 FEs/dag, hvorefter foderstyrken blev holdt konstant.

Produktionsresultater

Resultaterne fra ungsvinene ses i tabel 7, mens resultaterne af fodringsmetoden i slutstalden ses i tabel 8.

Tabel 7. Produktionsresultater, vådfodring efter ædelyst af ungsvin

Besætning

E

F

Antal producerede

Indsættelsesvægt, kg

Afgangsvægt, kg

Daglig tilvækst, g pr. dag

FEs pr. gris daglig

FEs pr. kg tilvækst

Udsatte, pct.

5.972

20,6

47,5

613

1,62

2,65

1,4

3.105

24,2

52,1

778

2,15

2,76

1,1

Som det ses af resultaterne fra ungsvinene, er der meget stor forskel mellem besætningernes produktionsniveau.

Tabel 8. Produktionsresultater, vådfodring efter norm eller ædelyst i slutstalden
Besætning	E		F		Gns.
Fodringsprincip	Norm.	Ad lib.	Norm.	Ad lib.	Norm.	Ad lib.
Antal producerede Vægt ved indsættelse, kg Daglig tilvækst, g FEs pr. gris, daglig FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Døde/kasserede, pct. Fradrag, sygdomme, pct. DB pr. stiplads, årligt *)	2.708 47,3 741 2,17 2,93 54,5 6,0 11,0 277	2.861 47,5 781 2,38 3,05 53,3 6,0 10,1 202	1.343 52,6 853 2,74 3,21 53,5 3,0 6,9 189	1.586 52,7 1.004 3,18 3,16 51,6 2,7 5,2 171	4.051 50,0 797 2,45 3,07 54,0 4,5 9,0 233	4.447 50,1 893 2,78 3,11 52,4 4,3 7,7 187
*) Gns. priser 85/86.

Som det ses i tabel 8, er der ligeledes stor forskel i produktionsniveauet mellem de 2 besætninger i slutstalden, hvilket hovedsagelig må tilskrives forskel i sundhedsniveau.

Foderoptagelsen er steget ved fodring efter ædelyst med 0,21 FES/ dag og 0, 44 FEs/dag i henholdsvis bes. E og F. Tilvæksten er dog steget mest i bes. F med 154 g/dag i forhold til bes. E med 40 g/dag.

Især i bes. E er foderoptagelsen steget til et sådant niveau, at grisene ikke har kunnet omsætte foderet til en tilstrækkelig høj tilvækst, som har kunnet ophæve faldet i kødprocenten. Det ses af dækningsbidraget pr. stiplads.

I bes. F har den meget høje foderoptagelse kunnet omsættes i tilstrækkelig tilvækst, hvorfor dækningsbidraget blev tilnærmelsesvis ens mellem grupperne.

Kødprocenten er imidlertid faldet mest i bes. F, nemlig 1,9 pct., mens faldet i bes. E har været 1,2 pct. Dette forhold har været stabilt i knap 2 år.

Udsætterprocenten har været ens ved begge fodringssystemer. Gennemsnitlig har afprøvningen vist, at produktionsøkonomien er bedst ved normfodring.

Spredningen i levendevægten umiddelbart før levering har ikke vist forskelle mellem fodringssystemerne. I bes. E er spredningen dog større end i bes. F, hvilket må tilskrives sygdomsproblemerne.

Diskussion og konklusion

Vådfodring efter ædelyst har vist sig at være et fodringssystem, der kan fungere i praksis. Afprøvningsresultaterne har imidlertid vist forskellige tendenser i de 3 afprøvninger.

I afprøvning I viste dækningsbidraget pr. stiplads årligt en fordel for normfodring fremfor fodring efter ædelyst, fordi den øgede foderoptagelse ikke blev omsat i tilstrækkelig tilvækst, som kunne ophæve faldet i kødprocenten og den dårlige foderudnyttelse. Grænsen for den økonomisk optimale foderstyrke var således blevet overskredet i begge besætninger.

I afprøvning II var der ingen forskel i det årlige dækningsbidrag pr. stiplads mellem ad lib. fodring med henholdsvis våd- og tørfodring. Den økonomiske optimale foderstyrke er således ikke blevet overskredet i disse 2 besætninger. Foderoptagelsen har imidlertid været på et lavt niveau i begge besætninger ved såvel tør som vådfodring.

I afprøvning III, med fodring efter henholdsvis norm og ad lib. fra 50 kg til slagtevægt, viser resultaterne forskellig tendens for de 2 besætninger. Det avlsmæssige niveau må forventes at være højt i begge besætninger. Sundhedsproblemerne må således formodes at være årsag til, at tilvæksten ikke er hævet til et højere niveau ved ad lib. fodring i bes. C.

Svineriproblemer i stierne har været udtalte i besætninger uden fuldspaltegulv ved vådfodring efter ædelyst, selv når krybbeudformningen søgtes forbedret med spildkanter, tværribber m.m.

Hvis der tages hensyn til det frigivne ekstra stiareal ved fodring efter ædelyst contra normfodring i afprøvning I og III, som svarer til arealkravet til 1 gris, resulterer dette stadig i det største DB pr. sti pr. år ved fodring efter norm, gennemsnitligt betragtet (Tabel 9).

Tabel 9. Dækningsbidrag pr. sti årligt afhængig af fodringsmetode
	Norm fodring	Ad lib. fodring
Grise, pr. sti	14	15
Afprøvning I, hele vækstperioden Afprøvning III, slutperioden	7.924 3.262	6.105 2.805

Investeringsmæssigt er der ikke nævneværdig forskel mellem systemerne.

Undersøgelserne har således vist, at vådfodring efter ædelyst ikke har resulteret i en forbedring af produktionsøkonomien i nogle af de undersøgte besætninger. Selv hvis sundhedstilstanden er god og det avlsmæssige niveau er højt, er der ingen produktionsøkonomiske fordele.

Kødprocenten har i afprøvning III, i normfodringsgruppen i begge besætninger, ligget på et forholdsvis lavt niveau. Dette kan skyldes, at foderoptagelse ved fodring efter ædelyst i ungsvinestalden er meget høj. Dette kan muligvis betyde, at kødprocenten reduceres, selvom der fodres efter norm i slutperioden.

Undersøgelserne fortsætter vedrørende fodringsprincippet med hensyn til indsættelsesvægt, krybbeudformning, strategi i ungsvinestalden mv.

Vådfodring efter ædelyst til ung- og slagtesvin