De opnåede produktionsresultater viser, at grisene fodret med vådfoder i gennemsnit har vokset 50 g mindre pr. dag og med et større foderforbrug, svarende til 0,1 FEs pr. kg tilvækst, end de tørfodrede grise.

De opnåede produktionsresultater viser, at grisene fodret med vådfoder i gennemsnit har vokset 50 g mindre pr. dag og med et større foderforbrug, svarende til 0,1 FEs pr. kg tilvækst, end de tørfodrede grise.

Afprøvningen har samtidig vist, at vådfodring af smågrise giver anledning til nogle tekniske problemer, bl.a. opstilling af separat blandetank, dårlig fordeling af foder i krybben ved flere end tre fodringer pr. dag, samt at der skal anvendes et meget lavt væske-, tørfoderforhold, 2:1, for at sikre en rimelig foderoptagelse.

Indledning

Med baggrund i de seneste års resultater fra fodring med opblødt foder til slagtesvin, iværksattes en afprøvning af vådfodring kontra tørfodring til smågrise, fravænnet ved 3 - 4 uger. Afprøvningen skulle dels vise om fodring med opblødt foder kunne forbedre tilvækst og foderudnyttelse og dels afklare de tekniske problemer i forbindelse med vådfodring af fravænnede grise.

Afprøvningens omfang og staldindretning

Afprøvningen foregik i to besætninger, hvoraf den ene havde SPF-status. Fravænningsstaldene var i begge tilfælde indrettet med flat-deck stier med den ændring, at krybben hos de vådfodrede grise var monteret på langs i stien, som fælleskrybbe mellem to stier. Krybben var hævet 15 cm over gulvet og forsynet med en 15 cm bred trædeplatform foran krybben, som grisene kunne stå på under fodringerne.

Vådfodringsanlæggene var fra Weda, Egelund Andersen ApS og Big Dutchman. Sidstnævnte var et Hydrop-anlæg, som i afprøvningsperioden kun blev anvendt til de fravænnede grise. Problemer med restmængder af so- eller slagtesvinefoder var derfor ikke til stede i denne besætning, hvorimod det for Weda anlæggets vedkommende hurtigt blev klart at den eksisterende blandetank ikke kunne anvendes. Der blev derfor, efter ca. 1 år, opsat en separat blandetank til smågrisefoderet med et rumindhold på 150 l. Firmaet havde ikke tidligere været udsat for denne problematik, hvorfor det som nævnt tog ca. 1 år for at få ændringen gennemført.

Fodring

Grisene blev tildelt den samme foderblanding i de to grupper således, at grisene i vådfodringsgruppen fik tildelt tørfoder i den første uge og derefter vådfoder med et blandeforhold mellem vand og tørfoder på 2:1. Der blev fodret 3 gange i døgnet med vådfodringsanlæggene og de tørfodrede grise blev i den ene besætning (1) fodret fra automat og i den anden besætning (2) med hånd i tværkrybben, 3 gange dagligt.

Produktionsresultat

De opnåede produktionsresultater (tabel 1.) er baseret på en registrering af en ind- og afgangsvægt, samt foderopgørelser i de to afprøvningsgrupper. Endvidere er der foretaget en udvidet sygdomsregistrering.

Tabel 1. Produktionsresultater fra 2 besætninger med vådfodring kontra tørfodring af smågrise

Tørfoder

Vådfoder

Tørfoder

Vådfoder

Besætning

1

2

1

2

Gns.

Gns.

Antal grise indsat

Alder ved indsættelse, dg.

Vægt ved indsættelse, kg

Vægt ved afgang, kg

2.161

28

8,1

27,4

1.153

27

7,5

25,0

2.120

28

8,2

27,4

1.088

27

7,9

21,9

3.314

28

7,8

26,2

3.208

28

8,1

24,7

Daglig tilvækst, g

FEs/gris dgl.

FEs/kg tilvækst

436

0,88

2,00

373

0,79

2,03

419

0,84

2,00

297

0,67

2,26

405

0,84

2,02

358

0,76

2,13

Alder ved 25 kg

67

65

68

72

66

70

Døde grise, pct.

Kuld med diarré, pct.

Kuld med halebid, pct.

3,3

1,0

5,4

2,3

-

-

4,0

1,8

6,5

2,2

-

-

2,8

0,5

2,7

3,1

0,9

3,3

Resultaterne i besætning 1 udviser ingen forskel mellem de 2 fodringsprincipper, hvad angår daglig tilvækst, foderudnyttelse og alder ved 25 kg. I besætning 2 er der derimod konstateret en markant forskel mellem de to fodringsprincipper. Grisenes ædelyst var ikke stor i vådfodringsgruppen, hvilket hænger sammen med den lave fravænningsvægt. Grisene havde vanskeligt ved at optage vådfoderet, selv efter en uge på tørfoder, hvorfor de gik fuldstændig i stå efter 10-14 dage. Blandeforholdet mellem væske og tørfoder var så lavt som det teknisk var forsvarligt - 2 l vand pr. kg tørfoder. Det var tydeligt i begge besætninger, at mere væske end dette gav problemer med foderoptagelsen.

Sygdoms- og adfærdsmæssigt var der ingen forskelle mellem grupperne, og svineriet i stierne var ikke værre ved de vådfodrede grise, men dette kan skyldes det perforerede gulv i flat-deck stierne.

Tekniske og produktionsmæssige erfaringer

Vådfodring af smågrise giver anledning til nogle tekniske problemer, idet den udfodrede mængde pr. fodring er forholdsvis beskeden. Anvendes vådfodringsanlæg med blandetank vil det fra firmaernes side blive anbefalet at lade en restmængde på 75-150 l fodersuppe stå i tanken fra fodring til fodring, for at undgå luftindslip i rørsystemet. Denne restmængde betyder intet, når der blandes foder til søer og slagtesvin, men til smågrisene udgør restmængden i nogle tilfælde mere end den portion smågrisefoder som skal opblandes. Dette er uheldigt, idet smågrisene da vil få blandinger med et skiftende indhold af smågrisefoder, sofoder og evt. slagtesvinefoder.

Som konsekvens af dette blev der i besætningen med Weda anlægget opsat en separat blandetank beregnet til smågrisefoder. I besætningen med Big Dutchman anlægget kunne den kontinuerlige opblanding i hydrop-anlægget sørge for en ensartet smågriseblanding.

Ved vådfodring var det ønskeligt, at fodre 6-8 gange i døgnet, idet de tidligt fravænnede grise ikke kan optage store fodermængder. Praktiseres dette, bliver den udfodrede mængde imidlertid for lille til at sikre en ordentlig fordeling af foder i krybben, hvorfor det ved fodring kun bliver de stærkeste grise som får foder. I de to besætninger blev der derfor kun fodret 3 gange i døgnet for at sikre en rimelig mængde foder pr. fodring.

Afslutning

Afprøvningen har demonstreret de tekniske problemer ved at fodre smågrise med vådfoder og da de opnåede produktionsresultater i gennemsnit var betydelig dårligere end ved tørfodring, kan fodringsprincippet ikke anbefales, medmindre helt specielle grunde taler herfor, fx adgang til returmælk.