Vådfoderstrategi til sogrise

SAMMENDRAG

To grupper sogrise blev tildelt vådfoder henholdsvis restriktivt i langkrybber og efter ædelyst i kortkrybber. Der indgik tre besætninger og i alt ca. 1.650 sogrise pr. gruppe. Grisene indgik i forsøg ved ca. 49 kg.

Som gennemsnit for de tre besætninger var forskellen i foderstyrke 0,38 FEs pr. gris pr. dag. Forskellen i foderstyrke betød en signifikant stigning i daglig tilvækst på 90 gram, en signifikant stigning i foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,11 FEs og et signifikant fald i kødprocent på 1,2 ved fodring efter ædelyst. Der var ikke forskel i procent døde og kasserede mellem grupperne.

Det kan konkluderes, at vådfodring efter ædelyst til sogrise helt indtil slagtning medfører en stigning i daglig tilvækst, fald i kødprocent og moderat stigning i foderforbrug pr. kg tilvækst i forhold til restriktiv vådfodring.

På baggrund af afprøvningen kan vådfodring efter ædelyst i slutperioden kun anbefales til sogrise, hvis der er overskud af smågrise/ungsvin til indsættelse i slagtesvinestalden, så den øgede tilvækst og det frigjorte stiareal kan udnyttes, og hvis der gennemføres en vis begrænsning af slutfoderstyrken.

BAGGRUND

I forbindelse med nybyggeri og renovering af slagtesvinestalde skal der tages stilling til, om stierne skal indrettes til restriktiv fodring eller til fodring efter ædelyst. Ved indretning til fodring efter ædelyst spares der krybbeplads, hvorved der kan der være 1-2 grise mere pr. sti.

Overgangen til produktion af so-/hangrise har gjort vådfodring efter ædelyst i sidste del af vækstperioden mere aktuel, da hangrise har noget bedre egenskaber for kødaflejring end galtgrise. Resultater fra en afprøvning af vådfoderstrategi til hangrise har vist, at det kan være økonomisk fordelagtig at fodre hangrise efter ædelyst helt indtil slagtning.

Sogrise har bedre egenskaber for kødaflejring end galtgrise, men dårligere end hangrise. Totaløkonomien ved vådfodring efter ædelyst helt indtil slagtning afhænger derfor af foderstrategiens indflydelse på sogrisenes produktionsresultater.

Formålet med afprøvningen var derfor at belyse forskellige foderstrategiers indflydelse på sogrisenes produktionsresultater.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger. Produktionsforholdene i de tre besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold
Besætning	A	B	C
Sundhedsstatus	MS	SPF	SPF
Stipladser pr. stald/sektion	540	180	260
Gulvtype	Fuldspalte	Fuldspalte	Fuldspalte
Indsættelse	Kontinuert	Holddrift	Holddrift
Foderblanding	Traditionel	Alternativ	Meget alternativ
FEs/kg fodersuppe	0,28	0,27	0,28

I afprøvningen indgik to grupper. Kontrolgruppen blev fodret restriktivt i langkrybber fire gange dagligt efter den i besætningerne sædvanligvis anvendte foderkurve, men med en tilstræbt slutfoderstyrke på 2,7 FEs/gris pr. dag. Forsøgsgruppen blev fodret i kortkrybber efter reel ædelyst, hvorved skal forstås, at grisene havde adgang til foder langt det meste af døgnet.

I besætning A og B blev langkrybberne i forsøgsgruppen ændret til kortkrybber ved delvis overdækning, hvorfor der blev indsat samme antal grise pr. sti i de to grupper. I besætning C blev stierne nyindrettet med henholdsvis langkrybber og kortkrybber, og der blev indsat én gris mere pr. sti i forsøgsgruppen.

Grisene indgik i forsøg ved ca. 49 kg. Ungsvinene blev fodret med vådfoder efter ædelyst.

Der blev anvendt samme foderblanding i de to grupper. Foderet blev sammensat efter "FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer", Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, 1990. Foderet blev i hver besætning analyseret 3-5 gange for indhold af energi og næringsstoffer.

I afprøvningen indgik henholdsvis 5, 11 og 5 gentagelser med henholdsvis ca. 150, 30 og 130 producerede svin pr. gruppe pr. gentagelse i besætning A, B og C.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyserne viste som gennemsnit for den enkelte besætning et indhold af energi i overensstemmelse med det forventede. Indholdet af aminosyrer opfyldte normerne.

Foderstrategiens effekt på produktionsresultaterne fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Foderstrategiens effekt på produktionsresultater (49-97 kg)
Besætning	A			B			C			*Gns. )**
Foderstrategi	Rest.	Ad lib.	Rest.		Ad lib.	Rest.		Ad lib.	Rest.		Ad lib.
Prod. svin	628	677	329		333	637		681	(1594)		(1691)
Vægt v inds., kg	52,7	51,7	45,1		45,7	52,7		52,3	(49)		(49)
FEs/gris/dag	2,47	2,84	2,42		2,85	2,26		2,58	2,36^a		2,74^b
Daglig tilv., g	759	843	746		834	749		847	747^a		837^b
FEs/kg tilv.	3,26	3,39	3,25		3,43	3,01		3,04	3,16^a		3,27^b
Kødpct.	59,0	58,2	58,9		57,3	60,1		58,9	59,3^a		58,1^b
Døde/kass. pct.	1,6	1,5	0,9		1,0	1,0		1,3	0,9		1,1

*) Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse

a,b: Signifikant forskellige (P<0,05)

Som gennemsnit for de tre besætninger var den gennemsnitlige foderstyrke 0,38 FEs pr. gris pr. dag større ved fodring efter ædelyst end ved restriktiv fodring (P<0,05). Dette resulterede i en stigning i daglig tilvækst på 90 gram (P<0,05) en stigning i foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,11 FEs (P<0,05) og et fald i kødprocent på 1,2 (P<0,05). Der var ikke forskel i procent døde og kasserede mellem grupperne.

Der var vekselvirkning mellem behandling og besætning med hensyn til kødprocent (P<0,05). Faldet i kødprocent ved fodring efter ædelyst var større i besætning B end i besætning A og C. Der var ingen vekselvirkning med hensyn til gennemsnitlig foderstyrke, daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst. I overensstemmelse med det store i kødprocent ved fodring efter ædelyst i besætning B, var stigningen i foderforbrug pr. kg tilvækst dog også størst i besætning B.

Grisenes evne til kødaflejring afhænger af avlsniveau, køn og alder. Optager grisene mere foder end de kan udnytte til kødaflejring, vil en større del af foderet blive omsat i fedtaflejring med lavere kødprocent og større foderforbrug pr. kg tilvækst til følge. Dette har specielt været tilfældet ved fodring efter ædelyst i besætning B.

Det kan konkluderes, at vådfodring efter reel ædelyst til sogrise helt indtil slagtning medfører stor stigning i daglig tilvækst, men også fald i kødprocent og moderat stigning i foderforbrug pr. kg tilvækst i forhold til restriktiv vådfodring.

Af tabel 3 fremgår foderstrategiens effekt på produktionsøkonomien i perioden 49-97 kg, baseret på de gennemsnitlige produktionsresultater angivet i tabel 2.

Selv med indregning af én gris mere pr. sti ved fodring efter ædelyst opnås, ved de anførte prisforhold, et lidt mindre DB pr. sti årligt ved fodring efter ædelyst. Stigningen i daglig tilvækst og den ekstra gris pr. sti kan altså ikke helt opveje faldet i kødprocent og stigningen i foderforbrug pr. kg tilvækst ved fodring efter reel ædelyst. Det vil derfor være økonomisk fordelagtig med en vis begrænsning af sogrisenes foderoptagelse i slutperioden. Dette vil specielt være tilfældet ved lavere DB pr. gris, idet den økonomiske værdi af tilvækst derved er reduceret.

Tabel 3. Foderstrategiens effekt på produktionsøkonomien (49-97 kg)
	Restriktiv	Ad lib.
DB pr. gris *), kr.	82		66
DB pr. stiplads årligt, kr.	420		379
DB pr. sti årligt **) kr.	6300		6064

*) Afregningspris (inkl. efterbetaling) 11,00 kr/kg, foderpris 1,35 kr/FEs

**) Henholdsvis 15 og 16 grise/sti ved restriktiv og ad libitum fodring

Foderoptagelsen ved fodring efter ædelyst afhænger af sundhedsniveau, ventilation, fodersammensætning, belægningsgrad mv. Begrænsningen i slutfoderstyrke bør afpasses efter aktuel foderoptagelse, grisenes avlsniveau for kødaflejring og prisforholdene.

I nyere vådfodringsanlæg kan foderstyrken ved fodring efter ædelyst begrænses via foderkurver, der angiver den maksimale daglige fodertildeling pr. sti. Foderstyrken kan også begrænses ved længere pauser mellem udfodringsperioderne og ved reduktion af fodersuppens energikoncentration.

Den øgede tilvækst og det frigjorte stiareal ved fodring efter ædelyst, kan kun udnyttes til produktion af flere slagtesvin, hvis man har overskud af smågrise/ungsvin til indsættelse i slagtesvinestalden. Kun hvis dette er tilfældet, og kun hvis der gennemføres en vis begrænsning af slutfoderstyrken, kan vådfodring efter ædelyst helt indtil slagtning anbefales til sogrise.

Ved sammenligning af sogrise med hangrise (Meddelelse nr. 244, Den rullende Afprøvning) kan hangrise omsætte en større mængde foder til kødtilvækst end sogrise. Det kan derfor være fordelagtig at opstalde slagtesvinene kønsvis og alene begrænse sogrisenes slutfoderstyrke. Opstaldes sogrise og hangrise sammen, bør slutfoderstyrken begrænses i henhold til sogrisenes produktionsresultater.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 113, 1986. "Vådfodring efter ædelyst til ung- og slagtesvin".

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 244, 1992. "Vådfoderstrategi til hangrise".

FOKUS PÅ "Normer for næringsstoffer", 1990. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER