Vådfoderstrategi til hangrise

SAMMENDRAG

To grupper hangrise blev tildelt vådfoder henholdsvis restriktivt i langkrybber og efter ædelyst i kortkrybber. Der indgik fire besætninger og i alt ca. 3.800 hangrise pr. gruppe. I besætning A, B og C indgik grisene i forsøg ved ca. 48 kg. I besætning D indgik grisene i forsøg ved ca. 25 kg. Afprøvningen forløb over ca. 12 måneder.

Som gennemsnit for besætning A, B og C var forskellen i foderstyrke 0,36 FEs/gris pr. dag. Forskellen i foderstyrke betød en signifikant stigning i daglig tilvækst på 96 gram, et signifikant fald i kødprocent på 0,9 og tendens til øget foderforbrug pr. kg tilvækst ved fodring efter ædelyst. Der var ikke forskel i procent døde og kasserede mellem grupperne.

I besætning D var forskellen i foderstyrken 0,13 FEs/gris pr. dag. Forskellen i foderstyrke betød en signifikant stigning i daglig tilvækst på 39 gram og et signifikant fald i kødprocent på 0,5. Der var ikke forskel i foderforbrug pr. kg tilvækst og i procent døde og kasserede mellem grupperne.

Det kan konkluderes, at vådfodring efter ædelyst til hangrise helt indtil slagtning medfører en stigning i daglig tilvækst, moderat fald i kødprocent og tendens til øget foderforbrug pr. kg tilvækst i forhold til restriktiv vådfodring.

Foderstrategien havde ingen effekt på hangriselugten målt som skatoltal og frasorteringsprocent. Frasorteringen var lav i alle fire besætninger, og det gennemsnitlige skatoltal i nakkespækket var i begge grupper 0,09 ppm.

Det kan konkluderes, at foderstrategien ikke har betydning for skatoltal og frasorteringsprocent i besætninger med lav frasortering.

På baggrund af afprøvningen kan vådfodring efter ædelyst anbefales til hangrise, hvis der er overskud af smågrise/ungsvin til indsættelse i slagtesvinestalden, så den øgede tilvækst og det frigjorte stiareal kan udnyttes.

BAGGRUND

I forbindelse med nybyggeri og renovering af slagtesvinestalde skal der tages stilling til, om stierne skal indrettes til restriktiv fodring eller til fodring efter ædelyst. Ved indretning til fodring efter ædelyst spares der krybbeplads, hvorved der kan være 1-2 grise mere pr. sti.

Vådfodring efter ædelyst til galtgrise i sidste del af vækstperioden medfører stærk forringet kødprocent og foderudnyttelse. Dette problem er formentlig betydelig mindre ved produktion af hangrise, da hangrise har bedre egenskaber for kødaflejring end galtgrise.

Opnåelse af økonomisk gevinst ved produktion af hangrise er betinget af en lav frasorteringsprocent. Derfor er det vigtig at få afklaret årsagerne til forekomst af ornelugt hos hangrise.

En indledende pilotundersøgelse vedrørende ornelugt hos hangrise antydede, at foderstrategien havde betydning for skatoltal og frasortering.

Formålet med afprøvningen var derfor at belyse foderstrategiens indflydelse på såvel hangrisenes produktionsresultater, som hangriselugt målt ved skatoltal og frasorteringsprocent.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i fire besætninger. Produktionsforholdene i de fire besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold
Besætning	A	B	C	D
Sundhedsstatus	MS	SPF	SPF	SPF
Stipladser/stald/sektion	540	180	250	180
Gulvtype	Fuldspalte	Fuldspalte	Fuldspalte	Fuldspalte
Indsættelse	Kontinuert	Holddrift	Holddrift	Holddrift
Foderblanding	Traditionel	Alternativ	Meget alternativ	Meget alternativ
FEs/kg fodersuppe	0,28	0,27	0,28	0,26

I afprøvningen indgik to grupper. Kontrolgruppen blev fodret restriktivt i langkrybber 4 gange dagligt efter den i besætningerne sædvanligvis anvendte foderkurve, men med en tilstræbt slutfoderstyrke på 2,7 FEs/gris pr. dag. Forsøgsgruppen blev fodret i kortkrybber efter reel ædelyst, hvorved skal forstås, at grisene havde adgang til foder langt det meste af døgnet.

I besætning A og B blev langkrybberne i forsøgsgruppen ændret til kortkrybber ved delvis overdækning, hvorfor der blev indsat samme antal grise pr. sti i de to grupper. I besætning C og D blev stierne nyindrettet med henholdsvis langkrybber og kortkrybber, og der blev indsat én gris mere pr. sti i forsøgsgruppen.

I besætning A, B og C indgik grisene i forsøg ved ca. 48 kg. Ungsvinene blev i disse besætninger fodret med vådfoder efter ædelyst. I besætning D indgik grisene i forsøg ved ca. 25 kg.

Der blev anvendt samme foderblanding i de to grupper. Foderet blev sammensat efter "FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer", Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, 1990. Foderet blev i hver besætning analyseret 4-5 gange for indhold af energi og næringsstoffer.

I afprøvningen af produktionsresultaterne indgik henholdsvis 5, 12, 10 og 12 gentagelser med henholdsvis ca. 150, 30, 120 og 90 producerede svin pr. gruppe pr. gentagelse i besætning A, B, C og D.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyserne viste som gennemsnit for den enkelte besætning et indhold af energi i overenstemmelse med det forventede. Indholdet af aminosyrer fandtes generelt lavere end forventet. For besætning A, B og C opfyldte indholdet dog i alle tilfælde normen for næringsstoffer som angivet i "FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer", Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, 1991. Dette var derimod ikke tilfældet i besætning D.

Foderstrategiens effekt på produktionsresultaterne i perioden 48-96 kg (besætninger A, B og C) fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Foderstrategiens effekt på produktionsresultater (48-96 kg)
Besætning	A			B			C			*Gns. )**
Foderstrategi	Rest.	Ad lib.	Rest.		Ad lib.	Rest.		Ad lib.	Rest.		Ad lib.
Prod. svin	720	751	370		368	1170		1261	(2260)		(2380)
Vægt v inds., kg	55,3	52,8	45,2		46,5	47,1		45,2	(48)		(48)
FEs/gris/dag	2,40	2,71	2,40		2,91	2,25		2,53	2,36^a		2,72^b
Daglig tilv., g	810	909	823		919	794		891	812^a		908^b
FEs/kg tilv.	2,99	2,99	2,92		3,17	2,84		2,84	2,92		3,00
Kødpct.	60,3	59,6	60,0		59,1	60,9		59,9	60,4^a		59,5^b
Døde/kass. pct.	1,5	1,9	0,8		0,8	1,0		0,5	1,2		1,1

*) Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse

a,b: Signifikant forskellige (P<0,05)

Som gennemsnit for de tre besætninger var den gennemsnitlige foderstyrke 0,36 FEs/gris pr. dag større ved fodring efter ædelyst end ved restriktiv fodring (P<0,05). Dette resulterede i en stigning i daglig tilvækst på 96 gram (P<0,05), et fald i kødprocent på 0,9 (P<0,05), og tendens til øget foderforbrug pr. kg tilvækst. Der var ikke forskel i procent døde og kasserede.

Der var vekselvirkning mellem behandling og besætning mht. gennemsnitlig foderstyrke og foderforbrug pr. kg tilvækst (P<0,05). Stigningen i gennemsnitlig foderstyrke ved fodring efter ædelyst var langt større i besætning B end i besætning A og C. Dette bevirkede en kraftig forøgelse af foderforbruget pr. kg tilvækst i besætning B. I besætning A og C var der ingen forskel i foderforbrug pr. kg tilvækst mellem grupperne. Der var ingen vekselvirkning mht. daglig tilvækst og kødprocent.

Den høje foderstyrke og det store foderforbrug pr. kg. tilvækst ved fodring efter ædelyst i besætning B kan derfor skyldes et relativt stort foderspild.

Tabel 3. Foderstrategiens effekt på produktionsresultater (25-98 kg)
Besætning	*D )**
Foderstrategi	Restriktiv	Ad lib.
Producerede svin	1050	1118
FEs pr. gris pr. dag	1,93^a	2,06^b
Daglig tilvækst, g	717^a	756^b
FEs pr. kg tilvækst	2,71	2,73
Kødprocent	61,2^a	60,7^b
Døde og kasserede, pct.	5,3	5,8

*) Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse

a,b:Signifikant forskellige (P<0,05)

I besætning D var der problemer med utilstrækkelig ventilation, mavesår og foderblandingens sammensætningen. Dette medførte en høj dødelighed og en begrænset ædelyst. For at opnå forskel i foderstyrke mellem grupperne blev foderkurven til kontrolgruppen gentagne gange reduceret, herunder blev slutfoderstyrken sat ned til 2,6 FEs/gris pr. dag.

Foderstrategiens effekt på produktionsresultaterne i perioden 25-98 kg (besætning D) fremgår af tabel 3. Den gennemsnitlige foderstyrke var kun 0,13 FEs/gris pr. dag større ved fodring efter ædelyst end ved restriktiv fodring (P<0,05). Dette resulterede i en stigning i daglig tilvækst på 39 gram (P<0,05) og et fald i kødprocent på 0,5 (P<0,05). Der var ikke forskel i foderforbrug pr. kg tilvækst og procent døde og kasserede.

Det kan konkluderes, at vådfodring efter ædelyst til hangrise helt indtil slagtning medfører stor stigning i daglig tilvækst, kun moderat fald i kødprocent og kun tendens til øget foderforbrug pr. kg tilvækst, i forhold til restriktiv vådfodring. Hangrise kan således omsætte en større mængde foder til kødtilvækst end galtgrise.

Tabel 4. Foderstrategiens effekt på skatoltal og frasorteringsprocent
Besætning	A			B			C			D			*Gns. )**
Foderstrategi	Rest.	Ad lib.	Rest.		Ad lib.	Rest.		Ad lib.	Rest.		Ad lib.	Rest.		Ad lib.
Antal hangrise	841	856	370		376	1483		1641	1005		1065	(3699)		(3938)
Skatoltal, ppm*	0,09	0,08	0,10		0,10	0,09		0,10	0,09		0,10	0,09		0,09
Frasort. pct.	1,6	0,1	2,4		2,1	0,1		0,6	0,2		1,3	0,7		0,8

*) Den statistiske analyse på gennemsnitstallene er foretaget på de logaritmerede værdier

Foderstrategiens effekt på skatoltal og frasorteringsprocent fremgår af tabel 4. Som gennemsnit af de fire besætninger var der ikke forskel i hverken skatoltal eller frasorteringsprocent mellem kontrolgruppen og forsøgsgruppen. Frasorteringen var lav i alle fire besætninger. Resultater fra hangrise-databasen viser, at dette generelt er tilfældet i besætninger med vådfodring.

Ved afprøvning af tørfoderstrategi til hangrise er der heller ikke fundet forskel i skatoltal og frasorteringprocent ved henholdsvis restriktiv fodring og fodring efter ædelyst i besætninger med lav frasortering, (Meddelelse nr. 243, Den rullende Afprøvning).

Det kan konkluderes, at foderstrategien/foderstyrken ikke har betydning for skatoltal og frasorteringsprocent i besætninger med lav frasortering.

Foderstrategiens effekt på produktionsøkonomien i perioden 48-96 kg, baseret på de gennemsnitlige produktionsresultater angivet i tabel 2 og aktuelle prisforhold fremgår af tabel 5. Med indregning af én gris mere pr. sti ved fodring efter ædelyst opnås samme DB pr. sti årligt ved restriktiv fodring og fodring efter ædelyst. Produktionsøkonomien ved fodring efter ædelyst er stærk afhængig af prisrelationerne. En højere afregningspris, en lavere foderpris og/eller en mindre kødprocentbetaling vil alt andet lige gøre fodring efter ædelyst mere fordelagtig.

Den øgede tilvækst og det frigjorte stiareal ved fodring efter ædelyst kan kun udnyttes til produktion af flere slagtesvin, hvis man har overskud af smågrise/ungsvin til indsættelse i slagtesvinestalden. Hvis dette er tilfældet kan vådfodring efter ædelyst helt indtil slagtning anbefales til hangrise.

Halvdelen af slagtesvinene er sogrise. En afprøvning til belysning af vådfoderstrategiens indflydelse på sogrises produktionsresultater i sidste del af vækstperioden er netop afsluttet.

Tabel 5. Foderstrategiens effekt på produktionsøkonomien (48-96 kg)
	Restriktiv	Ad lib.
DB pr. gris *), kr.	75		63
DB pr. stiplads årligt, kr.	418		394
DB pr. sti årligt **) kr.	6270		6304

*) Afregningspris (inkl. efterbetaling) 11,00 kr/kg, foderpris 1,35 kr/FEs

**) Henholdsvis 15 og 16 grise/sti ved restriktiv og ad libitum fodring

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 113, 1986, Vådfodring efter ædelyst til ung- og slagtesvin.

Den rullende Afprøvning, Orientering, 1991, Stald og produktionsforholds indflydelse på forekomsten af hangriselugt.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 243, 1992, Tørfoderstrategi til hangrise.