Vådfoder til smågrise i perioden 10 - 35 kg

SAMMENDRAG

To grupper blev sammenlignet. Den første gruppe fik tildelt tørfoder i perioden 4-12 uger. Den anden gruppe fik tildelt tørfoder i perioden 4-6 uger efter fravænning og derefter vådfoder i perioden 6-12 uger.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alderen 4-12 uger og omfattede i alt ca. 840 grise pr. gruppe.

I begge besætninger var tilvæksten højest hos de grise, der fik vådfoder i perioden 6-12 uger. Forskellen var 42 g i besætning A og 66 g i besætning B. Den tørfoderblanding, der blev brugt i besætning B, havde et lavere indhold af aminosyrer end forventet. Dette er en del af forklaringen på forskellen i daglig tilvækst i denne besætning.

Der var ikke problemer ved brug af fiskemel. ostevalle, gærfløde, småkager og restmælk i vådfoderet.

Der var ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de to grupper.

I besætning B blev der for nogle af grisene registreret daglig tilvækst og foderforbrug de første 6 uger efter indsættelse i slagtesvinestalden. Alle slagtesvinene fik vådfoder, som blev tildelt restriktivt 4 gange i døgnet.

De tørfodrede smågrise havde i slagtesvineperioden en højere daglig foderoptagelse, højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end de vådfodrede smågrise. Forskellen var 103 g i daglig tilvækst og 0,36 FEs pr. kg tilvækst til fordel for de grise, der fik tørfoder i smågriseperioden.

BAGGRUND

Flere svineproducenter installerer vådfodring til smågrise. Smågrise er mere "sarte" end søer og slagtesvin, og det er derfor vigtigt, at strategi, teknik og foder er i orden. Meddelelse nr. 57 (1983) fra Den rullende Afprøvning beskriver tekniske problemer som årsag til ringere resultater hos de vådfodrede smågrise i forhold til de tørfodrede smågrise. De nyere vådfodringsanlæg har ikke de samme tekniske problemer som beskrevet i meddelelse nr. 57 fra Den rullende Afprøvning.

I efteråret 1989 blev der indsamlet følgende erfaringer fra 12 besætninger: For at undgå iblanding af restmængder fra so- og slagtesvinefoder er det nødvendigt med særskilt rørstreng til smågrisestalden. Der skal være en afstand på mindst 3 cm fra føler til krybbebund. Der skal regnes med 17 cm krybbe pr. ædeplads. 6 grise kan deles om en ædeplads, hvilket svarer til 30-40 grise pr. 100 cm krybbe. Desuden skal grisene have fri adgang til vand (1 drikkeventil pr. 15 grise).

Formål

Formålet med afprøvningen var at sammenligne vådfodring kontra tørfodring med hensyn til tilvækst og sundhed hos smågrise i alderen 6-12 uger. I besætning B blev der for en del af grisene i slagtesvineperioden registreret daglig tilvækst og foderudnyttelse afhængig af, om grisene som smågrise fik tør- eller vådfoder.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger med grise i alderen 4-12 uger. Der var ca. 840 grise pr. gruppe. I forbindelse med fravænning ved ca. 4 uger blev hvert kuld delt i to grupper. Grisene blev vejet ved fravænning og ved afgang fra smågrisestalden.

I de første 2 uger efter fravænning fik grisene i begge grupper den samme tørfoderblanding. I perioden 6-12 uger fik grisene i gruppe 1 tørfoder, mens grisene i gruppe 2 fik vådfoder. Grisene i gruppe 2 fik i perioden ca. 6-8 uger tilbudt både tør- og vådfoder. I begge besætninger vejede grisene i gruppe 2 i gennemsnit 10-11 kg første gang de fik tilbudt vådfoder.

I perioderne 4-6 uger og 6-12 uger var foderet sammensat ud fra normerne til henholdsvis 4 og 6 ugers grise ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske Slagterier). I begge perioder blev grisene fodret efter ædelyst.

I besætning A var der 6 hold. Grisene var 25 dage ved fravænning (6,6 kg), og 79 dage, da de afgik fra smågrisestalden (gns. 31,5 kg).

I besætning B var der 5 hold. Grisene var 26 dage ved fravænning (7,2 kg), og 93 dage, da de afgik fra smågrisestalden (gns. 40,4 kg).

I besætning B blev der for 5 hold i slagtesvinestalden registreret daglig tilvækst og foderforbrug en gang om ugen over en 6 ugers periode. Der var ca. 32 grise pr. gruppe. I slagtesvinestalden fik grisene restriktiv vådfoder (4 gange udfodring i døgnet). De indsatte grise i gruppe 1 fik tørfoder, indtil de blev indsat i slagtesvinestalden. De indsatte grise i gruppe 2 fik tørfoder i alderen 4-6 uger og derefter vådfoder, indtil de blev indsat i slagtesvinestalden. For 3 af de 5 hold blev der desuden registreret tilvækst og foderudnyttelse i hele slagtesvineperioden.

*Tabel 1. Blandingernes sammensætning i perioden 6-12 uger )**
Besætning	A			B
	Tør	Våd	Tør		Våd
Sojaskrå, toasted Fiskemel Hvede Byg Restmælk Gærfløde Valle Småkager Animalsk fedt Vand Vitamin- og mineralbl. FEs pr. kg	15,0 10,2 55,8 - - - 15,0 - - 4,0 1,19	3,8 2,7 12,9 - - 10,9 63,6 5,1 - - 1,0 0,35	22,0 7,8 49,1 16,3 - - - - 2,0 - 2,8 1,11		5,8 1,5 6,1 2,0 72,0 - - - 1,8 10,0 0,8 0,34

*) Blandingerne var justeret med syntetiske aminosyrer

De to besætninger brugte bl.a. ostevalle, gærfløde, småkager og restmælk (yoghurt og andre rester fra rengøring af mejeri) i foderet til smågrise. For at sikre de nødvendige næringsstoffer i blandingerne blev disse biprodukter analyseret inden afprøvningens start, og analyserne blev brugt i den efterfølgende optimering af blandingerne. De blandinger, der blev brugt i perioden 6-12 uger, fremgår af tabel 1. Især i vådfoderblandingerne blev der brugt en del biprodukter.

I perioden blev der udtaget stikprøver, som blev sendt til analyse på Steins Laboratorium. Det forventede og analyserede næringsindhold fremgår at tabel 2.

Tabel 2. Blandingernes forventede og analyserede indhold
Gruppe	Tørfoderblanding			Vådfoderblanding
	Forventet	Analyseret	Forventet		Analyseret
Besætning A (6-12 uger):
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g Fosfor, g Aske, pct. Vand, pct.	- 119 21,5 6,1 2,3 10,3 9,1 6,5 11,3	6 120 21,4 7,3 2,7 8,7 8,9 5,7 11,7	- 35 6,2 1,7 0,6 3,0 2,6 2,0 73,4		5 34 6, 1 1,9 0,8 2,8 2,6 1,8 75,9
g pr. FEs Lysin Methionin Cystin Treonin	10,6 3,6 2,7 6,6	10,4 3,6 2,7 6,2	10,9 3,7 2,6 6,9		10,4 3,5 2,5 7,2
Besætning B (6-13 uger):
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g Fosfor, g Aske, pct. Vand, pct.	- 111 22,9 4,7 3,3 9,4 8,3 6,0 13,5	6 110 19,7 3,9 3,6 6,7 7,4 5,0 14,1	- 34 6,5 3,8 0,8 2,9 2,6 1,9 77,2		6 32 6,1 3,2 0,8 3,0 2,5 1,8 79,6
g pr. FEs Lysin Methionin Cystin Treonin	11,1 3,8 3,2 7,5	10,1 3,4 2,7 6,9	11,5 3,5 2,6 7,4		11,6 3,8 2,7 7,5

I besætning A var det analyserede indhold af næringsstoffer meget tæt på det forventede indhold.

I besætning B var det analyserede indhold af næringsstoffer i vådfoderblandingen meget tæt på det forventede indhold, mens der i tørfoderblandingen blev fundet et lavere indhold af råprotein og aminosyrer end forventet. Forskellen er så stor, at det lavere indhold af aminosyrer har betydning for produktionsresultaterne.

PRODUKTIONSRESULTATER

Med hensyn til daglig tilvækst var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling. Der blev derfor gennemført statistisk analyse indenfor hver besætning.

Der blev ikke gennemført statistisk analyse for foderforbrug, fordi denne registrering var meget usikker. Samtidig lå resultatet langt fra, hvad der kunne forventes ud fra en naturlig sammenhæng mellem tilvækst og foderudnyttelse. Årsagen er enten et stort foderspild eller mere sandsynligt en stor usikkerhed i registreringen, når vådfoder udfodres med 7-12 liter pr. gang og med 60-100 grise pr. ventil.

På grund af de mange udfodringer kan den registrerede mængde afvige en hel del fra den reelt udfodrede mængde, hvis der ved hver udfodring er en lille fejlregistrering. Ved prøvevejning blev der fundet en afvigelse på op til 10-15 pct.

Produktionsresultaterne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Resultater i perioden 4-12 uger
Besætning	A			B
	Tør	Våd	Tør		Våd
Antal hold Antal grise Vægt v. inds., kg Vægt v. afgang, kg Alder ved 25 kg, dage Daglig tilvækst, g Døde, pct.	6 518 6,6 30,4 73 438^a 1,8	6 523 6,5 32,7 70 480^b 1,0	5 317 7,1 38,1 76 461^a 0,9		5 318 7,2 42,6 70 527^b 0,9

a,b: De signifikante forskelle skal læses indenfor besætning A eller B (P <0,05)

Besætning A

De vådfodrede grise havde en højere daglig tilvækst på 42 g (P <0,001) sammenlignet med de tørfodrede grise. Ellers var der ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de to grupper.

Besætning B

De vådfodrede grise havde en højere daglig tilvækst på 66 g (P <0,004) sammenlignet med de tørfodrede grise. Det lavere indhold af aminosyrer i tørfoderblandingen er sandsynligvis årsag til ca. halvdelen af forskellen i daglig tilvækst samt den fundne vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling. Ellers var der ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de to grupper.

Tabel 4 og 5 viser produktionsresultaterne fra slagtesvineperioden i besætning B.

Tabel 4.	*Resultater for de første 6 uger efter indsættelse i slagtesvinestald (besætning B) )**
Princip i smågriseperioden		Tørfoder - ad lib.	Vådfoder - ad lib.
Antal hold Antal grise Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved afgang, kg		5 159 38,6 74,4	5 44,1 76,2
Daglig tilvækst, g FEs pr. gris pr. dag FEs pr. kg tilvækst Døde, pct.		816a 2,24 2,76a 1,3	713b 2,22 3,12b 1,9

a,b: Signifikante forskellig (P <0,05)

*) Begge grupper fik tildelt vådfoder restriktivt i slagtesvineperioden.

Det fremgår af tabel 4, at for de første 6 uger efter indsættelse i slagtesvinestalden havde de grise, der fik tørfoder som smågrise, en højere daglig tilvækst på 103 g (P <0,03) og et lavere foderforbrug på 0,36 FEs (P <0,03) pr. kg tilvækst end de grise, der fik vådfoder i alderen 6-12 uger. I slagtesvineperioden fik alle grise vådfoder, der blev tildelt restriktivt.

Tabel 5 viser resultatet for hele slagtesvineperioden, hvor de grise, der fik tørfoder som smågrise, havde en højere daglig tilvækst på 57 g (P <0,06) og et lavere foderforbrug på 0,23 FEs (P <0,06) pr. kg tilvækst end de grise, der fik vådfoder i alderen 6-12 uger. Det skal bemærkes, at med kun 3 gentagelser, blev der fundet en P-værdi på mindre end 0,06. Det betyder, at der er stor sandsynlighed for, at den fundne forskel i resultaterne mellem de to grupper ikke er tilfældig.

Tabel 5. Resultater for hele slagtesvineperioden (besætning B)
Princip i smågriseperioden	Tørfoder - ad lib.	Vådfoder - ad lib.
Antal hold Antal grise Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved slagtning, kg Gns. slagtevægt, kg Foderdage pr. prod. gris	3 91 31,7 105,2 76,2 87	3 88 37,3 104,7 75,9 87
Daglig tilvækst, g FEs pr. gris pr. dag FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Døde/kasserede, pct.	849 2,27 2,68 58,4 3,4	792 2,30 2,91 58,2 1,1

Diskussion/konklusion

I denne afprøvning fik grisene først tildelt vådfoder, når de var ca. 6 uger gamle (10-11 kg), fordi anlægget ikke havde tid nok til rådighed til udfodring af to ad lib. blandinger. Desuden skal der bruges så få kg foder pr. døgn af blandingen til smågrise i alderen 4-6 uger, at de fleste eksisterende anlæg ikke kan udfodre foderet tilstrækkeligt sikkert.

I begge besætninger blev den højeste tilvækst fundet hos de grise, der fik vådfoder i perioden 6-12 uger.

Smågrise er mere følsomme end søer og slagtesvin med hensyn til foderets sundhedsmæssige kvalitet. I denne afprøvning var der ikke problemer ved brug af fiskemel, ostevalle, gærfløde, småkager og restmælk i blandingerne til smågrise. Inden afprøvningen begyndte, blev alle biprodukter analyseret, for på denne måde at sikre, at foderet indeholdt de nødvendige næringsstoffer. Selv om der blev brugt forskellige biprodukter, var der ikke problemer med at sikre de nødvendige næringsstoffer i blandingerne (jf. tabel 2).

Besætning B blandede selv det tørfoder, der blev brugt i smågriseperioden. Det fremgår af tabel 2, at der var problemer med at overholde især indholdet af aminosyrer i foderet. Dette forklarer en del af den manglende tilvækst i smågriseperioden i denne besætning.

I besætning B vejede de tørfodrede smågrise 5,5 kg mindre ved indsættelse i slagtesvinestalden end de vådfodrede smågrise. 6 uger senere havde de tørfodrede smågrise indhentet en del af den manglende tilvækst.

Figur 1.

Daglig foderoptagelse hos slagtesvin som følge af forskellig fodring i smågriseperioden

Af figur 1 fremgår det, at de tørfodrede smågrise i slagtesvineperioden havde den højeste daglig foderoptagelse i forhold til grisenes vægt, som samtidig betød højere tilvækst og bedre foderudnyttelse. Det fremgår også af figur 1, at grisene ikke kunne optage den forventede mængde foder i forhold til den indlagte foderkurve.

De vådfodrede smågrise havde adgang til foderet det meste af døgnet, og de blev fodret efter ædelyst i hele perioden. Som slagtesvin fik alle grisene vådfoder, som blev tildelt restriktivt 4 gange i døgnet.

Som vist i figur 1, kunne de vådfodrede smågrise i slagtesvineperioden ikke optage den daglige fodermængde, og de blev sat forholdsvis mere tilbage i foder end de tørfodrede smågrise. Årsagen til den manglende ædelyst hos de slagtesvin, der fik vådfoder som smågrise, kan være, at når smågrise har adgang til vådfoder det meste af døgnet, udvikler de ingen egentlig sultfølelse, og de er derfor længe om at lære, at der i slagtesvineperioden kun er udfodring 4 gange i døgnet, og at de trækkes i foder, når der ikke ædes op inden for 20-30 minutter.

I flere besætninger er problemet med lav foderoptagelse i slagtesvineperioden afhjulpet en del ved, at grisene som smågrise kun får adgang til vådfoder i 3 gange 3 timer i døgnet.

En del forsøg har vist, at hvis grise med hensyn til energi fodres under normen, vil de i den senere periode, hvor de f.eks. fodres efter norm, opnå en relativ højere tilvækst og bedre foderudnyttelse (dvs. kompensatorisk vækst).

Af tabel 5 fremgår det, at de tørfodrede smågrise vejede 5,6 kg mindre ved indsættelse i slagtesvinestalden end de vådfodrede smågrise. Dog opnåede grisene i de to grupper den samme gennemsnitlige slagtevægt samtidig. Det vil sige, at de tørfodrede smågrise indhentede de vådfodrede smågrise, og det endda med en betydelig bedre foderudnyttelse. Resultatet tyder på, at der i dette tilfælde kan være tale om kompensatorisk vækst.

På baggrund af denne afprøvning er det ikke til at afgøre, om det er én af to forklaringer, eller en kombination af disse, der er årsag til de ringere resultater hos de slagtesvin, der i smågriseperioden fik vådfoder. Der er især behov for nye undersøgelser af kompensatorisk vækst.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Medd. nr. 57, 1983. Vådfodring af smågrise.