Tysk kontra dansk smågriseblanding

SAMMENDRAG

Afprøvningen af en dansk kontra tysk smågriseblanding blev gennemført i 2 besætninger med smågrise i alderen 5-10 uger. Begge besætninger anvendte holddrift, og der indgik 5-6 hold pr. besætning, omfattende i alt ca. 800 grise pr. gruppe.

Den danske blanding var sammensat og afstemt til 5 ugers grise, mens den tyske blanding var beregnet til 6 ugers grise.

Gruppen, der fik den tyske blanding, havde signifikant 38 g højere daglig tilvækst og et signifikant lavere foderforbrug på 0,1 FEs pr. kg tilvækst end gruppen, der fik den danske blanding. Samtidig var der tendens til højere dødelighed i gruppen, der fik den tyske foderblanding.

Mellem grupperne blev der ikke fundet forskel i foderoptagelse, diarréfrekvens og sundhedstilstand.

5 prøver fra hver blanding blev analyseret. For den tyske blanding faldt 18 analyseresultater udenfor latituderne, mens den danske blanding havde 5 analyser udenfor latituderne.

Den danske blanding havde et lavere lysinindhold end den tyske blanding. Ved analyse for frit lysin i de to sidste leveringer af den danske blanding, blev der fundet 7 pct. henholdsvis 9 pct. af det forventede indhold. Det tyder på, at der i forhold til deklarationen ikke var iblandet syntetisk lysin i den danske blanding.

For aminosyreindhold tillades der i henhold til bekendtgørelsen et underindhold på 20 pct. i forhold til det garanterede. Afprøvningens resultatet antyder, at den nuværende tilladte afvigelse for indhold af aminosyrer har stor produktionsmæssig betydning sammenlignet med latituderne for f.eks. mineraler.

Ved kun at tage hensyn til forskel i foderpris, var der et øget DB på 5 kr. pr. gris til fordel for den tyske blanding. Ved at inddrage daglig tilvækst, foderudnyttelse og dødelighed i beregningen, blev der opnået et øget DB på 7 kr. pr. gris til fordel for den tyske blanding.

BAGGRUND

I Danmark markedsføres tyske smågriseblandinger. Tyske blandinger er billigere end danske, det er derfor interessant at undersøge, om de tyske blandinger lever op til grisenes næringskrav i de forskellige alders- og vægtgrupper.

Formål

Formålet var at sammenligne en tysk kontra en dansk smågriseblandings effekt på tilvækst, foderforbrug og sundhed hos smågrise i perioden fra 5 til 10 uger.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, henholdsvis en MS og en konventionel. I forbindelse med fravænning blev hvert kuld delt i 2 grupper. I gennemsnit blev grisene fravænnet ved 28 dage. Den første uge efter fravænning fik grisene tildelt besætningernes normale fravænningsblanding. I perioden 5-10 uger fik grisene tildelt en tysk henholdsvis dansk smågriseblanding.

Den tyske blanding hed "Smågrise 6 uger" og blev leveret af Landbrugets Storkøb A/S. Den danske blanding hed "NY START 80" og blev leveret af Brædstrup Centralforening A.m.b.A.

Aminosyremæssigt svarede den tyske blanding til 6 ugers grise, mens den danske blanding svarede til 5 ugers grise. Der var 40 ppm tylosin i begge blandinger.

Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning

Sammensætning, pct.

Dansk - 5 uger

Tysk - 6 uger

Sojaskrå, toasted

Fiskehelmel, askefattigt

Fiskemel

Skummetmælkspulver

Kartoffelproteinkonc.

Ærter

Byg

Hvede

Majsfodermel

Melasse

Animalsk fedt

lysin, 100

Vitamin- og mineralbl.

12,2

8,0

-

2,0

2,0

-

12,7

55,0

-

-

4,1

0,1

3,9

21,3

-

7,8

-

-

2,4

26,0

26,7

3,4

2,9

5,65

0,05

3,8

I afprøvningsperioden var der i alt 6 foderleveringer, hvoraf der blev indsendt prøver fra 5 leveringer til analyse på DLG's Speciallaboratorium.

Blandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 2. I forhold til det deklarerede indhold faldt flere af analyserne udenfor latituderne, hvor især den tyske blanding havde mange dumpere. Latituderne beskriver det område en analyse må afvige fra det deklarerede indhold.

Tabel 3 viser på hvilke analyser, der var dumpere. Den danske blanding havde 5 dumpere, hvor de fleste var for underindhold af fosfor.

Den tyske blanding havde i alt 18 dumpere, hvor samtlige leveringer havde underindhold af både calcium og fosfor. Samtidig var der for 4 ud af 5 leveringer underindhold af methionin samt problemer med at styre indholdet af fedt og træstof, hvilket gav variation i energiindhold mellem de enkelte leveringer.

De to sidste leveringer af den danske blanding blev analyseret for frit lysin, hvilket er et mål for blandingens indhold af syntetisk lysin. Der blev fundet 7 pct. henholdsvis 9 pct. af det forventede indhold af frit lysin. Samtidig blev der som kontrol på en referenceanalyse fundet 80 pct. af det forventede indhold af frit lysin.

Tabel 2. Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold
	Dansk			Tysk
	Dekl.	Analys.	Dekl.		Analys.
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Aske, pct. Calcium, g pr. kg Fosfor, g pr. kg	- 116 21,9 6,2 2,3 6,7 11,6 9,5	5 116 21,9 6,3 3,2 5,8 10,5 8,0	- 116 22,0 7,9 3,5 7,0 11,6 9,3		5 114 21,6 7,6 4,5 6,5 8,5 6,4
g pr. kg: Lysin Methionin Cystin Treonin	12,7 4,4 3,4 -	11,5 3,8 3,1 7,5	12,9 4,2 3,3 8,3		11,9 3,2 3,2 7,6
*g ford. pr. FEs :** Lysin Methionin Cystin Treonin	9,7 3,3 2,5 6,7	8,7 2,8 2,3 5,6	9,4 3,1 2,4 6,1		9,1 2,4 2,4 5,7
Pris/100 kg, gns. kr.		254			220

* Beregnet ud fra analyser og estimerede proteinfordøjelighed. Det deklarerede 12,9 g lysin pr. kg i den tyske blanding er formodentlig sat for høj. Ved beregning i OPTIMIX fås, at blandingen indeholder 12,4 g pr. kg.

Tabel 3. Analyser, der faldt udenfor latituderne
Antal	Dansk	Tysk
Antal prøver	5	5
Underindhold: FEs Råfedt Calcium Fosfor Methionin	- - 1 3 -	1 1 5 5 4
Overindhold: Træstof	1	2
I alt	5	18

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 4 viser afprøvningens produktionsresultater.

I besætning A opnåede gruppen, der fik den tyske blanding, 56 g (P <0,003) højere daglig tilvækst, hvor gruppen samtidig havde tendens til bedre foderudnyttelse (P <0,11) i forhold til den danske gruppe. Gruppen med tysk blanding havde en højere daglig foderoptagelse på 0,06 FEs pr. dag (P <0,01). I perioden var der ingen diarré- eller sundhedsmæssige problemer, selvom gruppen med tysk blanding havde 2 procentenhed (P <0,04) højere dødelighed end gruppen med dansk blanding.

I besætning B havde gruppen, der fik den tyske blanding en bedre foderudnyttelse på 0,12 FEs pr. kg tilvækst (P <0,04) end gruppen med dansk blanding. Hvad angår de andre produktionsparameter var der ikke forskel mellem grupperne. I afprøvningsperioden var der ikke diarré- eller sundhedsmæssige problemer.

For afprøvningen som helhed opnåede gruppen, der fik den tyske blanding 38 g (P <0,005) højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug på 0,1 FEs pr. kg tilvækst (P <0,02) end den "danske gruppe". Samtidig havde den "tyske gruppe" i forhold til gruppen med dansk blanding tendens til højere dødelighed (P <0,08).

For daglig foderoptagelse var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling (P <0,03). For de andre produktionsparametre var der ikke vekselvirkning.

Tabel 4. Produktionsresultater
Besætning	A			B			Gns.
Blanding	Dansk	Tysk	Dansk		Tysk	Dansk		Tysk
Antal hold	6	6	5		5	11		11
Antal grise indsat Vægt ved indsætt., kg Alder ved inds., dage Alder ved 25 kg, dage Vægt ved afgang, kg	356 7,7 36 76 20,6	356 7,7 36 73 22,2	440 7,7 34 74 20,6		441 7,7 34 73 21,1	796 7,7 35 75 20,6		795 7,7 35 73 21,7
FEs/gris daglig FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	0,69^a 1,75 393^a	0,75^b 1,67 449^b	0,75 1,93^a 389		0,74 1,81^b 408	0,72 1,84^a 391^a		0,74 1,74^b 429^b
Døde, pct. Diarrébeh., pct.	0,5^a 0	2,5^b 0,3	0,7 0,2		1,1 0,2	0,6 0,1		1,8 0,3

a,b: De signifikante forskelle skal læses indenfor besætning A, B eller gns.

DISKUSSION OG KONKLUSION

I perioden 5-10 uger havde gruppen, der fik tysk blanding i forhold til den danske gruppe, 38 g højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug på 0,1 FEs pr. kg tilvækst. Samtidig var der tendens til højere dødelighed i den "tyske gruppe".

I besætning A havde den danske gruppe en lavere daglig foderoptagelse på 0,06 FEs end gruppen, der fik tysk blanding. Det bevirkede også stor forskel i daglig tilvækst (56 g). I besætning B var der mellem grupperne ingen forskel i daglig foderoptagelse, men den tyske gruppe havde i forhold til den danske en bedre foderudnyttelse på 0,12 FEs pr. kg tilvækst. Der er ingen direkte forklaring på forskellen i daglig foderoptagelse mellem de to besætninger.

Afprøvningsperioden startede da grisene i gennemsnit var 5 uger gamle. Den danske blanding var sammensat og afstemt til 5 ugers grise, mens den tyske blanding var beregnet til 6 ugers grise.

Den tyske blanding dumpede hovedsageligt på underindhold af calcium, fosfor og methionin. Selv om 18 analyser fra 5 prøver faldt udenfor latituderne, så var grisene i forhold til den danske blanding produktionsmæssigt upåvirket.

Den danske blanding havde 5 dumpere i forhold til latituderne, hvor der især var afvigelser for indhold af fosfor og calcium.

Ved sammenligning af analyseresultaterne fra de to blandinger, havde den danske blanding det laveste lysinindhold, dog uden at nogle af analyserne faldt udenfor latituderne. Der er stor sandsynlighed for, at lysinindholdet i den danske blanding var det første begrænsende næringsstof. Det lavere lysinindhold kan forklare en del af forskellen i produktionsresultaterne.

Ved analyse for frit lysin i de to sidste leveringer af den danske blanding, blev der fundet 7 pct. henholdsvis 9 pct. af det forventede indhold. Det tyder på, at der i forhold til deklarationen ikke er iblandet syntetisk lysin i den danske blanding.

I Årsberetning nr. 62, 1988 fra Statens Foderstofkontrol angives, at for 83 smågriseblandinger lå indholdet af frit lysin signifikant 20,4 pct. under det deklarerede indhold. Desuden havde 10,8 pct. af de analyserede foderblandinger til svin, et indhold af syntetisk lysin på mindre end halvdelen af det deklarerede.

I henhold til bekendtgørelsen er der for aminosyrer tilladt et underindhold på 20 pct. i forhold til det garanterede indhold.

Selv om der i Årsberetning nr. 62, 1988 fra Statens Foderstofkontrol angives underindhold af frit lysin, så falder kun 1,4 pct. (146 analyser) af analyserne for lysin i smågriseblandinger udenfor latituderne.

Samlet bør der ske en opstramning af latituderne for aminosyrer, da resultaterne fra denne afprøvning viser at den store tilladte afvigelse har stor produktionsmæssige betydning sammenlignet med latituderne for f.eks. mineraler.

De to blandinger kunne frit købes på markedet og ved at vælge den tyske blanding i stedet for den danske, var der i afprøvningsperioden et øget DB på 5 kr. pr. gris, når der alene blev taget hensyn til forskel i foderpris og forudsat samme produktionsresultater. Ved at inddrage daglig tilvækst, foderudnyttelse og dødelighed i beregningerne, blev der opnået et øget DB på 7 kr. pr. gris til fordel for den tyske blanding.

Selv om den danske blanding på papiret og analysemæssigt (i forhold til latituderne) var bedre end den tyske blanding, så har afprøvningen vist, at grisene havde de bedste produktionsresultater og den bedste produktionsøkonomi på den tyske blanding.

REFERENCER

Årsberetning nr. 62, 1988. Statens Foderstofkontrol.