Toyocerin i foder til søer

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført over en periode på ni måneder i en sobesætning, som brugte indkøbt færdigfoder.

I afprøvningen indgik to grupper. I kontrolgruppen fik søerne foder uden ToyoCerin. I forsøgsgruppen fik søerne foder med ToyoCerin i farestalden og foder uden ToyoCerin i løbe- og drægtighedsstalden.

Den eneste forskel på sofoderet var indholdet af 70 ppm ToyoCerin svarende til 0,7 x 10 exp 9 sporer pr. kg foder. Pattegrisene fik adgang til tørfoder uden ToyoCerin, fra de var 14 dage gamle.

Der blev ikke set forskelle i søernes foderoptagelse i diegivningsperioden eller i det samlede foderforbrug. Der var ikke forskelle i søernes gødningskonsistens.

I afprøvningsperioden var der meget få kliniske problemer med colidiarré i besætningen.

Produktionsresultaterne i farestalden var ens i de to grupper, og der var ikke forskel mellem grupperne i sygdomsbehandlingen eller i fordelingen af årsager til pattegrisedødelighed.

Denne afprøvning har vist, at tilsætning af 70 ppm ToyoCerin pr. kg foder til søer i farestalden i denne besætning ikke påvirkede kuldvægten ved fravænning eller pattegrisedødeligheden.

BAGGRUND

ToyoCerin er et probiotika, som indeholder sporer af Bacillus cereus var. toyoi. Producenten angiver, at ToyoCerin først og fremmest reducerer indholdet af coliforme bakterier i tarmen og i gødningen.

Udenlandske undersøgelser har peget på, at brug af ToyoCerin i sofoderet reducerer frekvensen af diarré hos pattegrisene med en lavere dødelighed og en bedre kuldvægt ved fravænning til følge. Dette skyldes sandsynligvis, at mængden af tabsvoldende coliforme bakterier i søernes gødning reduceres, så smittepresset i pattegrisenes nærmiljø bliver mindre. Derudover skulle mikrofloraen i søernes tarmkanal blive mere stabil, hvilket forbedrer den mikrobielle fermentering og stimulerer søernes foderoptagelse.

Der mangler forsøg, som viser, om tilsætning af ToyoCerin til sofoder påvirker bakteriefloraens sammensætning i søernes tarmkanal og gødning, og om dette i givet fald kan have en effekt på kuldvægt ved fravænning og pattegrisedødelighed, som kan modsvare en ekstra omkostning på sofoderet.

ToyoCerin er varmestabilt og kan iblandes fabriksfremstillet foder.

Formålet med afprøvningen var at klarlægge, om tilsætning af ToyoCerin - svarende til en mængde på 70 ppm i indkøbt sofoder - forbedrede søernes og pattegrisenes sundhedstilstand, så kuldvægten ved fravænning blev øget og pattegrisedødeligheden reduceret.

Afprøvningen er gennemført i samarbejde med Lohmann Animal Health GmbH og Co. KG.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i en sobesætning med tørfodring, hvor der ikke blev anvendt halmstrøelse. Søerne var individuelt opstaldet, og grisene blev fravænnet ved fire uger. Afprøvningen forløb over en periode på ni måneder.

Besætningen var udvalgt, fordi der var et højt indhold af coliforme bakterier i søernes gødning. Diarréfrekvensen blandt pattegrisene var begrænset.

Søerne blev delt i to ens grupper - kontrol og forsøg - efter race og alder. Forsøgsdesignet er vist i tabel 1.

Pattegrisene fik pelleteret startfoder i begge grupper, og startfoderet indeholdte tylosinfosfat.

Tabel 1. Forsøgsdesign

		Kontrol	Forsøg
Drægtighedsstald	Søer	Ingen ToyoCerin	Ingen ToyoCerin
Farestald	Søer	Ingen ToyoCerin	70 ppm ToyoCerin

Blandingerne til de to grupper af søer havde samme råvaresammensætning - Sofoder 1 - og var fremstillet af Nørre Søby Mølle, hvor foderet blev varmebehandlet til minimum 82 grader celsius. Den eneste forskel på forsøg og kontrol var tilsætning af 70 ppm ToyoCerin til forsøgsfoderet. I forsøgsgruppen blev foderskift foretaget i forbindelse med, at søerne blev overført til farestalden.

Sofoderet var sammensat ud fra normerne til diegivende søer (Fokus på Næringsstofnormer, 1996, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER).

Søernes fodring blev gennemført efter følgende retningslinier:

Goldperioden
	Fra fravænning til løbning: Ca. 3,5 FEs pr. dag.

Drægtighedsperioden
		De første 12 uger efter løbning: Ca. 2,2 FEs pr. dag (efter huld). 12-16 uger efter løbning: 3,5 FEs pr. dag. De sidste tre dage før faring: 2,0 FEs pr. dag.

Diegivningsperioden
	Tilnærmet ædelyst: Indtil 7. dagen efter faring: Minimum 2,0 FEs + 0,2 FEs pr. gris daglig. Fra 7.-14. dagen efter faring: Minimum 2,0 FEs + 0,3 FEs pr. gris daglig. Fra 14. dagen til fravænning: Minimum 2,0 FEs + 0,4 FEs pr. gris daglig.

Pattegrise
		Pattegrisene blev fodret på gulv, fra de var 14 dage gamle.

Orner
	Alle orner blev fodret med sofoder uden ToyoCerin.

Arbejdet i farestaldene var tilrettelagt, så arbejdet med forsøgssøer + pattegrise blev ordnet først, og derefter blev arbejdet med kontrolsøer + pattegrise klaret. Derved blev overslæbning af gødning mellem grupperne undgået. Besætningens almindelige procedure for brug af antibiotika blev fulgt i afprøvningsperioden.

Kuldudjævning måtte kun gennemføres inden for grupperne, det vil sige inden for kontrolgruppen og inden for forsøgsgruppen.

Søernes produktionsresultater og antallet af MMA-behandlinger blev registreret.

Der blev ikke foretaget individuel registrering af søernes foderoptagelse i diegivningsperioden eller af det totale foderforbrug. Det samlede foderforbrug af de to blandinger blev dog registreret, og ud fra disse tal blev foderforbruget vurderet.

Pattegrise, der døde af eller blev behandlet mod en af følgende lidelser i dieperioden: Ihjellagt, colidiarré, tarmbrand, coccidiose, sodeksem, sult, ledbetændelse, klovbetændelse, svømmere, hjernebetændelse eller andet blev registreret med dato og årsag. Pattegrisenes fravænningsalder og -vægt blev registreret.

Der blev udtaget fire foderprøver af hver sofoderblanding. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, aske, træstof, vand, FEs (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin på AnalyCen A/S. Derudover blev der udtaget foderprøver af alle leverede foderpartier til analyse for indhold af Bacillussporer. Prøverne blev analyseret af LUFA.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Kuldvægt ved fravænning og antal døde pattegrise i farestaldene var de primære måleparametre, mens behandlings- og dødsårsager var sekundære måleparametre.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyserne viste god overensstemmelse mellem det forventede og det analyserede indhold af næringsstoffer i kontrol- og forsøgsblandingerne. Der blev også genfundet den tilsatte mængde Bacillussporer i forsøgsblandingerne.

Foderskift i forsøgsgruppen skete i gennemsnit seks dage før faring, og søernes ædelyst blev ikke påvirket af foderskift. Vurderet ud fra det samlede forbrug af kontrol- og forsøgsblandingen var foderforbruget ens i grupperne.

Indholdet af coliforme bakterier i gødningen fra søerne - målt i CFU/g fæces i Log 10 - er tidligere ca. seks måneder før afprøvningens start bestemt til 7,54. Der var således et væsentligt indhold af coliforme bakterier, men det resulterede ikke i klinik. Produktionsresultaterne er vist i tabel 2 og 3.

Der var ikke sikre forskelle mellem grupperne på årsager til behandling eller dødsfald, derfor er det kun den samlede behandlingsfrekvens og den samlede pattegrisedødelighed, som er vist i tabel 2.

I afprøvningsperioden var der meget få problemer med diarré blandt besætningens pattegrise.

Besætningen havde haft problemer med PRRS, hvilket resulterede i forholdsvis mange dødfødte grise. Derudover gav PRRS ikke problemer. Som det fremgår af tabel 2 var der ikke sikre forskelle mellem kontrolgruppen og forsøgsgruppen. Der har således ikke været sikker effekt af at tilsætte ToyoCerin til sofoderet i farestalden, og den forventede effekt på pattegrisedødelighed og fravænningsvægt kunne således ikke eftervises.

Tabel 2. Produktionsresultater i farestaldene


	Kontrol	ToyoCerin
Antal kuld	374	376
Antal levendefødte grise pr. kuld	10,6	10,9
- Heraf svagtfødte grise pr. kuld	0,9	1,1
Antal dødfødte grise pr. kuld	1,4	1,6
Dødelighed hos pattegrise, pct.	9,9	11,1
Kuldvægt ved fravænning, kg	71,0	70,0
MMA-behandlinger, pct.	35,6	39,1
Behandlinger, pct.	2,1	2,5

I tabel 3 er vist dødsårsagerne for pattegrisene i farestalden.

Tabel 3. Fordeling af pattegrisenes dødsårsager, %


	Kontrol	ToyoCerin
Ihjellagte	61	56
Svagtfødte	16	23
Colidiarre	0	1
Sult/kulde	10	8
Andet	13	12

Der var ikke sikre forskelle mellem de to grupper, så tilsætning af ToyoCerin har ikke haft sikker effekt på fordelingen af pattegrisenes dødsårsager.

I meddelelse nr. 350 fra Den rullende Afprøvning “BioPlus 2B i foder til søer og pattegrise” blev der ikke fundet positiv effekt. BioPlus 2B skulle ligeledes have en probiotisk effekt.

Denne afprøvning viste i en besætning, at tilsætning af 70 ppm ToyoCerin pr. kg foder til søer i farestalden ikke påvirkede kuldvægten ved fravænning eller pattegrisedødeligheden.

REFERENCER

Fokus på “Næringsstofnormer”, 1995, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Medd. nr. 350, Den rullende Afprøvning, 1997, “BioPlus 2B i foder til søer og pattegrise”.

Arkiv nr. 427