Tørfodring kontra vådfodring til so- og hangrise

Sammendrag

I besætning A blev ad lib. tørfodring i automat sammenlignet med ad lib. vådfodring i kortkrybbe. Der indgik i alt ca. 1.510 so- og hangrise pr. gruppe. Grisene indgik i forsøg ved ca. 31 kg.

I besætning B blev ad lib. tørfodring i automat sammenlignet med semi-ad lib. vådfodring i langkrybbe. Der indgik i alt ca. 920 so- og hangrise pr. gruppe. Grisene indgik i forsøg ved ca. 48 kg. Forholdene i de to grupper var ikke standardiseret fuldstændigt, hvorfor der skal lægges mindre vægt på resultaterne fra denne besætning.

I besætning A fandtes tendens til øget fodertildeling ved ad lib. vådfodring i forhold til ad lib. tørfodring. Daglig tilvækst var signifikant større (80 g), foderforbrug pr. kg tilvækst signifikant lavere (0,23 FEs) og kødprocent signifikant lavere (0,8 procentenheder) ved ad lib. vådfodring end ved ad lib. tørfodring. Der var ikke forskel i procent døde og kasserede mellem grupperne.

Det skønnes, at der var en del foderspild i gruppen med tørfodring. Forskel i foderoptagelse mellem grupperne formodes derfor at være årsag til forskellen i daglig tilvækst og kødprocent, og forskel i foderspild formodes at være årsag til forskellen i foderforbrug pr. kg tilvækst.

I besætning B var der ikke forskel i fodertildelingen mellem ad lib. tørfodring og semi-ad lib. vådfodring. Heller ikke i daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst, kødprocent og procent døde og kasserede var der signifikant forskel mellem grupperne.

Det kan konkluderes, at ad lib. vådfodring i forhold til ad lib. tørfodring øger so- og hangrises foderoptagelse og daglige tilvækst, men reducerer kødprocenten. Endvidere kan der tilsyneladende opnås samme produktionsresultater ved ad lib. tørfodring og semi-ad lib. vådfodring i langkrybber.

Baggrund

Ved valg af fodringssystem er der flere forhold, der skal tages i betragtning: investeringens størrelse, brug af hjemmeblandet eller indkøbt foder, adgang til billige alternative foderstoffer, produktionsresultater, sundhedsforhold, interesse for computerstyring mv. Endvidere er fodringssystemets indflydelse på frasorteringen ved so- og hangriseproduktion et væsentligt forhold.

Formålet med afprøvningen var at belyse fodringssystemets indflydelse på såvel hangriselugt målt ved skatoltal og frasorteringsprocent, som so- og hangrises produktionsresultater.

Fodringssystemets indflydelse på hangriselugt er rapporteret i meddelelse nr. 258 fra Den rullende Afprøvning. Denne meddelelse omhandler fodringssystemets indflydelse på so- og hangrises produktionsresultater.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger.

I besætning A blev ad lib. tørfodring sammenlignet med ad lib. vådfodring. Grisene i gruppen med tørfoder blev fodret i enkeltdyrsautomater uden vand (fabrikat: Hollam) og havde adgang til foder hele døgnet. Grisene i gruppen med vådfoder blev fodret i kortkrybbe og havde adgang til foder langt det meste af døgnet (det vil sige fodring efter reel ædelyst). Der var næsten samme nettoareal pr. gris i de to grupper.

I besætning B blev ad lib. tørfodring sammenlignet med semi-ad lib. vådfodring. Grisene i gruppen med tørfoder blev fodret i simple automater (fabrikat: Egebjerg) og havde adgang til foder hele døgnet.

Grisene i gruppen med vådfoder blev fodret i langkrybber tre-fire gange dagligt efter ædelyst, således at der var foder i krybberne en-to timer efter udfodringen. Forholdene i de to grupper var af praktiske og økonomiske grunde ikke standardiseret fuldstændigt. Stierne i de to grupper havde samme dimensioner, hvorfor der var samme bruttoareal pr. gris, men ikke samme nettoareal. Statusvejning blev foretaget ved stikprøvevis vejning af én gris pr. sti. Der skal derfor lægges mindre vægt på resultaterne fra besætning B.

Produktionsforholdene i de to besætninger fremgår af tabel 1.

I begge besætninger blev der anvendt samme tørfoderblanding (færdigfoder) til de to grupper, og foderet til vådfodergruppen blev alene opblandet med vand (hhv. ca. 2,8 og 3,0 l vand pr. kg tørfoder i besætning A og B). Foderet blev i hhv. besætning A og besætning B analyseret seks og tre gange for indhold af energi og næringsstoffer.

Grisene indgik i forsøg ved ca. 31 kg i besætning A og ca. 48 kg i besætning B. I begge besætninger blev smågrise/ungsvin fodret med tørfoder efter ædelyst. I besætning A indgik fem gentagelser (perioder) med ca. 300 producerede svin pr. gruppe pr. gentagelse. I besætning B indgik fire gentagelser (perioder) med ca. 230 producerede svin pr. gruppe pr. gentagelse.

Tabel 1. Produktionsforhold

Besætning	A	B
Stipladser pr. stald/sektion	660	240
Indsættelse	Kontinuert	Kontinuert
Gulvtype	Fuldspaltegulv	Delvis spaltegulv
Grise pr. sti	15	24^*
Fodertildeling pr. sti - tørfodring - vådfodring	2 enkeltdyrsautomater uden vand Kortkrybbe 120 cm lang	1 simpel automat, 80 cm lang Langkrybbe
FEs/kg foder - tørfodring - vådfodring	1,07 0,28	1,11 0,28
Drikkeventiler/sti - tørfodring - vådfodring	2 1	4 2

* Lågen over spaltegulvet mellem to stier omkring en dobbeltkrybbe var fjernet.

** Drikkeventilerne blev opsat ca. tre måneder efter afprøvningens start.

Resultater og diskussion

Foderanalyserne viste for begge besætninger generelt et indhold af energi og næringsstoffer i overenstemmelse med det forventede. Indholdet af næringsstoffer opfyldte med enkelte undtagelser normerne.

Fodringssystemets effekt på produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er opgjort og analyseret særskilt for hver besætning.

Tabel 2. Fodringssystemets effekt på produktionsresultater

Besætning

A

B

Ad lib.

tørfodring

Ad lib.

vådfodring

Ad lib.

tørfodring

Semi-ad lib. vådfodring

Producerede svin

Vægt ved indsættelse, kg^*)

FEs pr. gris pr. dag

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Kødprocent

Døde og kasserede, pct.

1.435

31

2,07

655^a

3,17^a

60,8^a

6,7

1.575

31

2,16

735^b

2,94^b

60,0^b

5,7

902

48

2,28

736

3,09

61,4

2,0

933

48

2,30

753

3,06

61,7

5,4

*) Tallene er, inden for besætning, korrigeret for vægt ved indsættelse.

a, b Signifikant forskellige (P<,05).

I besætning A var der tendens til øget fodertildeling (FEs pr. gris pr. dag) ved ad lib. vådfodring i forhold til ad lib. tørfodring. Daglig tilvækst var 80 gram større (P<,05), foderforbrug pr. kg tilvækst 0,23 FEs lavere (P<,05) og kødprocent 0,8 procent-enheder lavere (P<,05) ved ad lib. vådfodring end ved ad lib. tørfodring.

Der var ikke forskel i procent døde og kasserede mellem grupperne. I besætningen var der i perioder alvorlige sygdomsproblemer (hjernehindebetændelse og ondartet lungesyge), hvilket har givet anledning til en del døde grise.

Det var vanskeligt at indstille tørfoderautomaterne, så grisene havde let adgang til foder (tilstræbt udgangspunkt), uden at det samtidig medførte foderspild. Der blev fokuseret på forholdet flere gange i løbet af afprøvningsperioden. For at reducere foderspildet blev en af automaterne i stien lukket, når halvdelen af grisene var leveret til slagteri. Det skønnes, at der generelt var en del foderspild i gruppen med tørfodring. I gruppen med vådfodring var foderspildet derimod tilsyneladende meget lille.

Det formodes derfor, at foderoptagelsen har været noget større i gruppen med vådfodring end i gruppen med tørfodring. Dette er endvidere begrundet i, at en tidligere afprøvning (meddelelse nr. 113 fra Den rullende Afprøvning) og erfaringer fra praksis har vist større fodertildeling og tilvækst ved ad lib. vådfodring end ved ad lib. tørfodring.

Forskellen i daglig tilvækst og kødprocent mellem grupperne formodes derfor - i hvert fald til dels - at være forårsaget af forskel i foderoptagelse. Endvidere formodes det, at forskellen i foderforbrug pr. kg tilvækst skyldes forskel i foderspild mellem grupperne.

Ud fra resultaterne i besætning A kan det dog ikke udelukkes, at grise udnytter vådfoder bedre end tørfoder.

I besætning B var der ikke forskel i fodertildelingen mellem ad lib. tørfodring og semi-ad lib. vådfodring. Heller ikke i de øvrige produktionsresultater var der sikker forskel mellem grupperne.

Resultaterne fra besætning B tyder altså på, at daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst og kødprocent ikke påvirkes af, om foderet tildeles i form af tørfoder eller i form af vådfoder, når fodertildelingen er den samme, og når grisene på tørfoder har fri adgang til vand fra et tilstrækkeligt antal drikkeventiler.

Dette er i overensstemmelse med resultaterne fra et tidligere forsøg ved Statens Husdyrbrugsforsøg (meddelelse nr. 233). I forsøget blev der ikke fundet sikre forskelle i daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst eller kødprocent ved tildeling af samme mængder foder som hhv. tørfoder, opblødt foder og vådfoder.

Hvis den højere tilvækst ved ad lib. vådfodring i forhold til ad lib. tørfodring i besætning A alene er begrundet i en tilsvarende større foderoptagelse og ikke nogen ændring i udnyttelsen af det optagne foder, kan der beregnes et (forøget) foderspild på ca. 7 pct. i gruppen med tørfodring. Det er sandsynligt, at det aktuelle foderspild har været på dette niveau.

Det kan konkluderes, at ad lib. vådfodring (efter reel ædelyst) i forhold til ad lib. tørfodring øger so- og hangrises foderoptagelse og dermed daglige tilvækst, men reducerer kødprocenten. Endvidere tyder resultaterne fra besætning B på, at der kan opnås samme produktionsresultater ved ad lib. tørfodring og semi-ad lib. vådfodring i langkrybber.

Referencer

E. Keller Nielsen og Arne Madsen, Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 233, 1978. Fodringsmetoder til slagtesvin.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 113, 1986. Vådfodring efter ædelyst til ung- og slagtesvin.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 258, 1993. Tørfodring kontra vådfodring til hangrise.