Tørfodring kontra vådfodring til hangrise

SAMMENDRAG

To grupper hangrise blev fodret med henholdsvis tørfoder og vådfoder. Der blev anvendt samme tørfoderblanding til de to grupper, og foderet til vådfodergruppen blev alene opblandet med vand. Der indgik to besætninger i afprøvningen. Afprøvningen forløb over ca. ét år.

I besætning A indgik ca. 600 hangrise pr. gruppe. I denne besætning var der en generel høj frasortering, og en signifikant forskel i skatoltal og frasorteringsprocent mellem grupperne. Skatoltallet var 0,09 ppm større ved tørfodring end ved vådfodring og frasorteringen var ca. 3 gange højere ved tørfodring end ved vådfodring.

I besætning B indgik ca. 550 hangrise pr. gruppe. I denne besætning var der ingen forskel i skatoltal og frasorteringsprocent mellem grupperne. Ved såvel tørfodring som vådfodring var frasorteringen meget lav.

Det kan konkluderes, at vådfodring kraftigt reducerer risikoen for høj frasortering i forhold til tørfodring, men at tørfodring ikke er ensbetydende med høj frasortering.

BAGGRUND

Opnåelse af en økonomisk gevinst ved produktion af hangrise er betinget af en lav frasorteringsprocent. Derfor er årsagerne til forekomst af ornelugt hos hangrise under afklaring.

En indledende pilotundersøgelse, og ikke mindst resultater fra en hangrisedatabase indeholdende oplysninger om ca. 800 besætninger, har kraftigt antydet, at fodringssystemet har betydning for skatoltal og frasortering.

Ved valg af fodringssystem er der flere forhold, der skal tages i betragtning - investeringens størrelse, brug af hjemmeblandet - eller indkøbt foder, interesse for computerstyring, produktionsresultater mv. Ved hangriseproduktion er endvidere fodringssystemets indflydelse på frasorteringen et ikke uvæsentlig forhold.

Formålet med afprøvningen var derfor at belyse fodringssystemets indflydelse på såvel hangriselugt målt ved skatoltal og frasorteringsprocent, som so- og hangrisenes produktionsresultater. Denne meddelelse omhandler kun fodringssystemets indflydelse på hangriselugten.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. I hver besætning indgik to grupper. I besætning A blev ad lib. tørfodring sammenlignet med ad lib. vådfodring. I besætning B blev ad lib. tørfodring sammenlignet med semi ad lib. vådfodring. Produktionsforholdene i de to besætninger fremgår af tabel 1.

Der blev anvendt samme tørfoderblanding til de to grupper og foderet til vådfodergruppen blev alene opblandet med vand.

Grisene indgik i forsøg ved ca. 30 kg i besætning A og ca. 50 kg i besætning B. Smågrise/ungsvin blev fodret med tørfoder efter ædelyst.

I besætning B startede afprøvningen i forbindelse med opstart på levering af hangrise. I begge besætninger forløb afprøvningen over cirka ét år. I besætning A indgik ca. 600 hangrise pr. gruppe, og i besætning B ca. 550 hangrise pr. gruppe.

Tabel 1. Produktionsforhold
Besætning	A	B
Sundhedsstatus	SKM	Konventionel
Stipladser pr. stald/sektion	660	240
Indsættelse	Kontinuert	Kontinuert
Gulvtype	Fuldspaltegulv	Delvis spaltegulv
Grise pr. sti	15	24
Drikkeventiler pr. sti:
-tørfodring	2	4
-vådfodring	1	0/2*

* drikkeventiler blev opsat ca. 5 måneder efter afprøvningens start

RESULTATER OG DISKUSSION

Fodringssystemets effekt på skatoltal og frasorteringsprocent fremgår af tabel 2. Resultaterne fra de to besætninger var meget forskellige, hvorfor tallene er opgjort og analyseret særskilt for hver besætning.

Tabel 2. Fodringssystemets effekt på skatoltal og frasorteringsprocent
Besætning	A			B
Fodringssystem	Ad lib. tørfodring	Ad lib. vådfodring	Ad lib. tørfodring		Semi ad lib. vådfodring
Antal hangrise	566	651	538		577
Skatoltal, ppm*	0,23^a	0,14^b	0,10		0,10
Frasorteringspct.	29,4^a	10,8^b	1,0		0,9

* Den statistiske analyse er foretaget på de logaritmerede værdier

a,b: Signifikant forskellige (P < 0,05)

I besætning A var der en generel høj frasortering. Skatoltallet var 0,09 ppm større ved tørfodring end ved vådfodring (P <0,05) og frasorteringen var ca. 3 gange højere ved tørfodring end ved vådfodring (P <0,05).

Resultater fra hangrisedatabasen viser, at i 1991 var den gennemsnitlige frasortering i besætninger med vådfodringer 2,4 procent, mens den i besætninger med tørfodring var 5,9 procent - altså ca. 2,5 gange større. Resultaterne fra besætning A er i overensstemmelse med tallene fra hangrisedata-basen.

I besætning B var der ingen forskel i skatoltal og frasorteringsprocent mellem grupperne. Ved såvel tørfodring som vådfodring var frasorteringen meget lav i hele afprøvningsperioden.

Den lave frasorteringsprocent ved tørfodring i besætning B er ikke noget enkeltstående tilfælde. Der kan således godt produceres hangrise med lav frasortering i besætninger med tørfodring. Erfaringer fra databasen og praksis iøvrigt viser dog, at besætninger med problemer med for høj frasortering typisk har tørfodring.

Det kan konkluderes, at vådfodring kraftigt reducerer risikoen for høj frasortering i forhold til tørfodring, men at tørfodring ikke er ensbetydende med høj frasortering.

Årsagen til den generel lavere frasortering ved vådfodring end ved tørfodring er uvis. Vådfodrede grise tvinges til at optage en stor mængde væske sammen med foderet. Vådfoder har en anden mikrobiologisk sammensætning (bl.a. lavere pH) end tørfoder. Begge forhold kan tænkes at have betydning.

Afprøvningen af fodringssystemets indflydelse på so- og hangrisenes produktionsresultater forventes afsluttet i august 1993.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Orientering, 1991, Stalde og produktionsforholds indflydelse på forekomsten af hangriselugt.

Den rullende Afprøvning, Orientering, 1991, Foreløbige resultater fra hangrisedatabasen.

Den rullende Afprøvning, Erfaringer, 1992, Resultater fra hangrisedatabasen, STEFF-HOULBERG Slagterierne og Slagteriregion SYD.