Tørfoderstrategi til hangrise

SAMMENDRAG

To grupper hangrise blev fodret henholdsvis restriktivt eller efter ædelyst med tørfoder. Der indgik to besætninger, og i alt ca. 1.200 hangrise pr. gruppe. De to grupper blev fodret med samme foderblanding blot med forskellig foderstyrke.

Den gennemsnitlige forskel i daglig foderoptagelse var 0,22 FEs pr. gris pr. dag. Forskellen i foderstyrken gav en signifikant forskel i den daglige tilvækst på ca. 70 g til fordel for ad libitumgruppen. Der var derimod ikke forskel i foderudnyttelse, kødprocent og dødeligheden mellem de to grupper.

Foderstyrken havde ingen effekt på hangrisenes skatoltal og frasorteringsprocent. Begge besætninger lå generelt lavt i frasortering og det gennemsnitlige skatoltal var i begge grupper 0,08. Om foderstyrken i problembesætninger med fordel kan reguleres for at reducere problemet, kan ikke siges på baggrund af denne afprøvning.

Restriktiv fodring medførte således en væsentlig lavere tilvækst, uden effekt på kødprocent og foderudnyttelse. Da der ikke blev fundet effekt på skatoltal og frasorteringsprocent, kan restriktiv fodring af hangrise på baggrund af denne afprøvning ikke anbefales.

BAGGRUND

Hangrise har bedre egenskaber for kødaf-lejring end so- og galtgrise. Når foderstyrken øges vil kødprocenten normalt falde. Som tommelfingerregel falder kødprocenten hos so- og galtgrise med henholdsvis 0,3 og 0,4 procentenhed hver gang den gennemsnitlige foderstyrke stiger med 0,1 FEs pr. dag.

Det er sandsynligt, at kødprocenten hos hangrise ikke falder lige så meget, når foderstyrken øges. Det er derfor sandsynligt, at hangrise med fordel kan fodres med højere foderstyrke end so/galtgrise.

Erfaringer fra en database, som indeholder oplysninger om besætningsforhold og frasorteringsfrekvens fra ca. 800 besætninger, har antydet, at besætninger, hvor der anvendes tørfodring efter ædelyst, har flere problemer med frasortering end besætninger, hvor der fodres restriktivt.

I de fleste tørfodringssystemer fodres efter ædelyst, og det kan være vanskeligt at styre en restriktiv fodertildeling. Det er derfor vigtigt at få afklaret, om foderstrategien har effekt på hangriselugten.

Formålet med afprøvningen var derfor at belyse foderstrategiens indflydelse på hangrisenes produktionsresultater samt på hangriselugten målt ved skatoltal og frasorteringsprocent.

MATERIALE OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i to sektionerede besætninger med holddrift. I besætningerne blev der anvendt indkøbt færdigfoder.

Besætning A var en sektioneret konventionel besætning, hvor der blev udført forsøg i tre stalde. Hver stald var opdelt i to sektioner. Foderanlægget var en Alfa-Laval computerstyret fodervogn ophængt i skinner over stierne. Ved hjælp af en lysføler blev udfodringen styret afhængigt af hvor meget foder, der var i automaten.

Besætning B var en MS-besætning med fire sektioner. Foderanlægget var et computerstyret anlæg fra FUNKI. Der var installeret elektroniske følere i alle foderautomater, og foderventilerne kunne programmeres til at udfodre restriktivt eller ad libitum.

I begge besætninger gik der 16 grise pr. sti i stier med fuldspaltegulv.

I afprøvningen indgik to grupper. Kontrolgruppen blev fodret restriktivt med en maksimal daglig udfodring på 2,7 FEs pr. gris. Forsøgsgruppen blev fodret efter ædelyst. Begge grupper fik samme foderblanding. Foderblandingen opfyldte normerne for næringsstoffer ("FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer", Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER, 1990).

I afprøvningen indgik ti gentagelser i besætning A, med ca. 80 grise pr. gruppe pr. gentagelse. I besætning B indgik seks gentagelse med ca. 80 grise pr. gruppe pr. gentagelse. Afprøvningen omfattede i alt ca. 1.200 hangrise pr. gruppe.

Da erfaringer fra databasen har antydet, at skatoltallet påvirkes af kokoskager og vækstfremmere var dette ikke iblandet foderet. Der blev anvendt den tilladte kobbermængde (35 ppm).

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderkurven var planlagt, således at forskellen i gennemsnitlig foderoptagelse mellem de to grupper skulle være ca. 0,3 FEs pr. dag.

I besætning A var der en hel del sygdomsproblemer, samt problemer med dårlig ventilation, hvilket medførte, at de ad libitum fodrede grise ikke optog den forventede fodermængde.

Tabel 1. Foderstyrkens effekt på produktionsresultater og frasortering
Besætning	A			B			Gennemsnit
	Rest	Ad lib	Rest		Ad lib	Rest		Ad lib
Vægt v inds.,kg FEs/gris Daglig tilv., g FEs/kg tilv. Kødprocent Døde/kass.pct. Skatoltal,ppm * Frasort. pct.	41,4 2,04^a 669^a 3,04 62,0 2,4 0,09 3,1	41,4 2,16^b 718^b 3,02 61,8 1,9 0,10 4,5	37,9 1,98^a 708^a 2,80 61,8 2,4 0,08 1,0		37,2 2,30^b 806^b 2,86 61,7 2,3 0,07 1,1	40,1 2,01^a 689^a 2,92 62,0 2,4 0,08 2,2		39,8 2,23^b 762^b 2,94 61,8 2,1 0,08 3,0

a,b: Resultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige på 0,05 niveau inden for besætning.

*: Den statistiske analyse af skatoltallet er foretaget på de logaritmerede værdier.

For at opnå en rimelig stor forskel i foderstyrken blev de restriktivt fodrede grises foderkurve sat ned til maksimalt 2,5 FEs pr. dag.

Den lave ædelyst betød, at forskellen i foderstyrke mellem de to grupper i denne besætning kun var 0,11 FEs pr. dag, mens forskellen i besætning B var 0,3 FEs pr. dag som planlagt.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 1. Selv om der var sygdomsproblemer i besætning A var der ikke vekselvirkning mellem behandling og besætning.

Det fremgår af tabellen, at foderstyrken i besætningerne ikke har haft indflydelse på skatoltal og frasorteringsprocent. På grund af besætningernes generelt lave frasortering, kunne der næppe forventes en markant effekt på frasorteringen, men hvis foderstyrken havde haft effekt burde det komme til udtryk på skatoltallet.

Den gennemsnitlige forskel i foderstyrken mellem de to grupper var 0,22 FEs pr. dag hvilket var lidt lavere end ønsket. Foderstyrkens effekt på tilvæksten var markant og statistisk sikker i begge besætninger, selv om forskellen i besætning A var på et lavere niveau end i besætning B på grund af den lavere foderudnyttelse. Der blev ikke fundet statistisk sikker effekt på foderudnyttelse og kødprocent. Dødeligheden blev heller ikke påvirket.

Tidligere undersøgelser (Meddelelse nr. 213 fra Den rullende Afprøvning) med so- og galtgrise har vist en tydelig effekt af foderstyrken på kødprocent og i visse undersøgelser også på foderudnyttelsen. At dette ikke er fundet i denne undersøgelse skyldes dels, at hangrise har større kapacitet for køddannelse, og dermed mere effektivt udnytter energitildelingen, og dels det generelt lave foderniveau.

Resultater med vådfoderstrategi til hangrise har vist større foderoptagelse ved ad libitum vådfodring end fundet i denne afprøvning, hvilket har medført et fald i kødprocent og tendens til forringet foderudnyttelse (Meddelelse nr. 244 fra Den rullende Afprøvning).

Generelt kan dog konkluderes, at hangrisene er mindre følsomme med hensyn til foderstyrkens effekt på kødprocent og foderudnyttelse end so- og galtgrise.

Det kan konkluderes, at der ikke er nogen positiv effekt af at reducere foderstyrken til hangrise af hensyn til skatoltal og frasorteringprocent i besætninger, der ikke har akutte problemer med hangriselugt. Hangrisenes tilvækst er stærkt reduceret ved en reduktion af foderstyrken, mens der ikke er fundet modsvarende positiv effekt på kødprocent og foderudnyttelse.

Restriktiv fodring af hangrise med tørfoder kan på baggrund af denne afprøvning derfor ikke anbefales.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 213, 1991. Flushing af sopolte med forskellige blandinger

Den rullede Afprøvning. Meddelelse nr. 244, 1992. Vådfoderstrategi til hangrise.

FOKUS PÅ "Normer for næringsstoffer, 1990. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.