Tørfoderautomater til smågrise

SAMMENDRAG

Tørfoderautomater af fabrikaterne Egebjerg, Fænø, K.Ø. (Kaj Østerbøg), Langkjær, Porka, Voervadsbro, Wagner Domino og Jyden blev sammenlignet med hensyn til funktionsmæssige forhold. Alle modeller var "simple tørfoderautomater", dvs. foderbeholderen var sammenbygget med krybben, men uden doseringsanordning og drikkeventiler i krybben.

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger.

Når der blev anvendt melfoder med 5 pct. fedt og 10 pct. fiskemel, dannede foderet bro i alle foderautomaterne med undtagelse af automaterne fra Egebjerg, som havde en bevægelig justeringsplade, som grisene kunne påvirke.

Der blev konstateret stor forskel på automaterne med hensyn til brugervenlighed af justerings-anordningen. Det var hurtigt og let at justere automaterne fra Egebjerg, K.Ø., Porka og Wagner Domino.

Automaternes holdbarhed kan ikke fastslås på grund af afprøvningens korte varighed.

Det er grisenes størrelse, der afgør, hvor mange smågrise der samtidigt kan stå ved automaten, og ikke antallet af rum i krybben. Ved en afgangsvægt på f.eks. 25 kg skal der regnes med ca. 15 cm krybbe pr. ædeplads.

Antallet af grise pr. ædeplads afhænger af fodertype og ædehastighed. Normalt anbefales én ædeplads (15 cm krybbe) til 4-5 grise ved melfoder og én ædeplads til 6 grise ved pelleteret foder.

Automaterne fra Fænø og Jyden produceres ikke længere, mens der er foretaget ændringer på automaterne fra henholdsvis K.Ø. og Wagner Domino.

BAGGRUND

Den rullende Afprøvning har tidligere afprøvet foderautomater til slagtesvin. Dette resulterede i en forbedring af de foderautomater, som markedsføres.

De erfaringer, som fremkom i forbindelse med udviklingen af foderautomater til slagtesvin, er i flere tilfælde overført direkte til smågriseautomaterne. Smågriseautomaterne er mindre, men indrettet som slagtesvineautomaterne, og dette kan give problemer med justering og brodannelse, da foderet til smågrise ofte har et større fedtindhold.

Formål

Det var afprøvningens formål at vurdere otte udvalgte tørfoderautomater til smågrise med hensyn til foderspild, justering, bro- og kagedannelse, rengøring, montering og holdbarhed.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i smågrisestalden i tre besætninger. I de to besætninger var der opstillet automater med henholdsvis én krybbe eller dobbeltkrybbe. I den tredje besætning var der automater med både én krybbe og dobbeltkrybbe. Der var i alle besætninger opstillet det antal automater, der svarer til 4-5 grise pr. ædeplads (15 cm krybbe).

Produktionsforholdene i de tre besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold og smågrisestaldenes indretning
Besætning	1	2	3
Antal sektioner	4	6	7
Antal grise pr. sti	45	90	80
Gulvudformning	delvis sp.gulv	fuldsp.gulv	fuldsp.gulv
Foderanlæg	nej	ja	ja
Ventilation	undertryk	undertryk	undertryk
Indsættelsesvægt, kg	7	6	7
Afgangsvægt, kg	30	22	30
Fodertype	mel	mel	piller
Forhold vedr. foder	10% fiskemel 5% fedt	10% fiskemel 5% fedt	-

Automaterne var placeret, så stien var opdelt i et aktivitetsområde med foderautomater og drikkeventiler samt et hvileområde.

Følgende typer tørfoderautomater indgik i afprøvningen:

Automat med én krybbe:	Automat med dobbelt krybbe:
Egebjerg, F 60	Egebjerg, FDR 60 Egebjerg, FDR 80
Fænø, 6575	Fænø 6575/2
K.Ø., FM 60 P	K.Ø., FDM 60 P K.Ø., FDM 86 D
Langkjær, 6-30-600 *) Langkjær, 6-30-800	Langkjær, 6-30-600 D Langkjær, 6-30-800 D
Langkjær, 10-40-600 Langkjær, 10-40-800	Langkjær, 10-40-600 D Langkjær, 10-40-800 D
Porka, 35 plast	Porka, 35 D plast
Voervadsbro, 18p	Voervadsbro, dobbelt
Wagner Domino, FR-M-600	Wagner Domino, FR-M-600 D Wagner Domino, FR-M-800 D
Jyden, 50/45	Jyden, 50/90 D Jyden, 100/190 D

*) Foderautomaterne type 6-30 fra Langkjær blev efter et par måneder taget ud af afprøvningen

på grund af for små ædepladser. Smågrise på 25-30 kg kunne ikke få hovedet ned i krybben.

I stedet blev der monteret foderautomater type 10-40 fra Langkjær i de pågældende stier.

Tekniske data og vejledende priser for ovennævnte typer automater ses i APPENDIKS bagest i meddelelsen. (Appendiks er ikke medtaget i denne tekst, men kan rekvireres ved henvendelse til: Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50. (Red.)).

Registreringer

Der blev i afprøvningsperioden foretaget to funktionsmæssige bedømmelser af foderautomaterne. Bedømmelsen blev foretaget af registreringsteknikerne og besætningsejerne i fællesskab. Følgende forhold blev vurderet:

- foderspild

- justering

- brodannelse

- kagedannelse

- rengøring

- finish.

Foderautomaterne blev bedømt to gange i afprøvningsperioden. Beskrivelse og vurdering af de enkelte automater fremgår af de følgende sider.

EGEBJERG

Beskrivelse

Foderautomaterne var fremstillet af rustfrit stål. De var fremstillet af én plade, som bukkes og svejses sammen i hjørnerne. Åbningen til foderkrybben kunne reguleres ved hjælp af en udvendig justeringsplade. Justeringspladen kunne justeres via to lodrette stænger og et greb placeret øverst i foderbeholderen. Justeringen blev fastholdt og kunne aflæses i en række huller. Den løst monterede justeringsplade fungerede samtidig som "foderrager". Krybben havde en ombukket spildkant og var øverst forsynet med et rundjernsgitter, som opdelte krybben i rum. Automaten med én krybbe blev monteret i originale beslag på stiadskillelser, mens automaten med dobbeltkrybbe blev placeret direkte på gulvet.

Vurdering

Foderspild blev ikke registreret ved korrekt indstilling af åbningen fra foderbeholder til krybbe.

Brodannelse i foderbeholderen blev ikke registreret, selv om der blev anvendt melfoder iblandet 5 pct. fedt. Den løse justeringsplade vibrerede ved påvirkning af grisene og fungerede som foderrager. Risikoen for brodannelse mindskes endvidere af, at forpladen var stejl.

Kagedannelse blev i mindre omfang observeret mellem rundjernsgitteret og henholdsvis spildkant og krybbens sider.

Justering af åbningen mellem foderbeholder og krybbe var let at foretage. Forskellen mellem de enkelte åbningstrin var for stor ved anvendelse af "levende foder", f.eks. piller. Det var let at genfinde en fast indstilling.

Rengøring af automaten var nem at foretage. Det var let at af- og påmontere automaten med én krybbe på grund af de originale beslag.

Automaterne havde mange skarpe hjørner og kanter.

FÆNØ

Beskrivelse

Foderautomaterne var fremstillet af plastplader afstivet med varmtgalvaniseret stål. Åbningen til krybben kunne reguleres ved hjælp af en rustfri justeringsplade placeret mellem automatens forplade og en del af krybbeadskillelsen. Justeringspladen kunne justeres via et udvendigt beslag og blev fastholdt af en stilleskrue placeret indvendig i foderbeholderen. Der var monteret bevægelige foderragere af rundjern på krybbeadskillelserne. Krybbeadskillelserne var forrest tilhæftet en spildkant af metal. Automaterne blev placeret direkte på gulvet.

Vurdering

Foderspild blev registreret, når der var for meget foder i krybben. Når der blev anvendt melfoder med fedt, var det nødvendigt med stor åbning mellem foderbeholder og krybbe for at undgå brodannelse. Det var ikke muligt at begrænse fodermængden i krybben, når der blev anvendt pelleteret foder.

Brodannelse blev registreret ved anvendelse af melfoder iblandet fedt. Smågrisene havde svært ved at påvirke foderragerne, som var monteret på krybbeadskillelserne.

Kagedannelse blev observeret ved foderragere og spildkant.

Justering var ofte vanskelig. Justeringspladen satte sig fast. Det var ikke muligt at lukke åbningen mellem foderbeholder og krybbe tilstrækkeligt på grund af foderragere.

Rengøring var rimelig let at foretage.

Automaterne havde ingen skarpe hjørner og kanter. Automaterne produceres ikke længere.

K.Ø. (Kaj Østerbøg)

Beskrivelse

Automaternes sider og bagplade var fremstillet af plastplader, som var forstærket med galvaniseret U-jern. Forplade og krybbe var fremstillet af rustfrit stål. Åbningen til krybben kunne justeres ved hjælp af en rustfri plade placeret indvendig på forpladen. Justeringen kunne foretages ved hjælp af et håndtag placeret øverst i foderautomaten (vægtstangsprincippet). Justeringen blev fastholdt af en vingemøtrik placeret midt i foderbeholderen. Krybben var opdelt i adskilte æderum. Der var monteret bevægelige foderragere af 3 mm galvaniseret rundjern mellem rummene. Krybben havde forrest en ombukket spildkant. Automaterne blev placeret direkte på gulvet.

Vurdering

Foderspild blev ikke registreret ved korrekt indstilling af åbningen fra foderbeholder til krybbe.

Brodannelse i automatens foderbeholder forekom ved anvendelse af melfoder med fedt. Foderragerne var for spinkle til at hindre foderet i at danne bro.

Kagedannelse blev observeret på krybbens sider og under spildkanten.

Justering af åbningen mellem foderbeholder og krybbe var let at foretage. Åbningen var utilstrækkelig ved anvendelse af melfoder iblandet fedt.

Rengøring var rimelig let at foretage. Automaterne var lette at håndtere, og de havde ingen skarpe hjørner og kanter.

Ændring

For at undgå foderet danner bro i foderbeholderen, er den maksimale spjældåbning gjort 35 pct. større, og krybbens bagkant er ændret i facon. Foderragerne er ændret fra 3 til 5,1 mm galvaniseret rundjern. Der kan nu leveres monteringsbeslag til fastgørelse af automaterne med én krybbe. Automaterne er ikke bedømt med de nævnte ændringer.

LANGKJÆR

Beskrivelse

Automaterne var fremstillet af rustfrit stål og plastic. Krybben og den nederste del af sider og bagplade var fremstillet af rustfrit stål, mens den delte forplade og den øverste del af siderne og bagplade var fremstillet af 12 mm plastplade. Foderbeholderen var øverst forstærket med en galvaniseret jernramme. Åbningen til krybben kunne reguleres ved hjælp af en indvendig justeringsplade af rustfrit stål. Justeringspladen kunne justeres via et greb placeret nederst i foderbeholderen. Krybben havde forrest en ombukket spildkant og krybbeadskillelser af rundjern. Der var monteret bevægelige foderragere af 8 mm rundjern ved hvert andet rum i krybben. Automaterne blev placeret direkte på gulvet.

Vurdering

Foderspild blev kun observeret, når der var meget foder i krybben. For at undgå, at foderet dannede bro i foderbeholderen, var det nødvendigt med en stor åbning til krybben, når der blev anvendt melfoder.

Brodannelse blev registreret ved anvendelse af melfoder iblandet 5 pct. fedt.

Kagedannelse blev registreret under spildkanten.

Justering var svær at foretage, da justeringsgrebet var placeret i bunden af foderbeholderen. På grund af foderragerne var det ikke muligt at lukke åbningen mellem foderbeholder og krybbe tilstrækkeligt, når der blev anvendt pelleteret foder.

Rengøring var rimelig let at foretage.

Automaterne var tunge og derfor svære at håndtere.

De havde ingen skarpe hjørner og kanter. Tre uger gamle grise kunne træde op i den store krybbe, når de åd. Til gengæld kunne automaten anvendes, indtil grisene vejede ca. 40 kg.

Automaterne forhandles af Fænø-Langkjær.

PORKA

Beskrivelse

Krybbe og foderbeholder var fremstillet af plastic. Forpladen bestod dels af en løst monteret plastplade i en ramme af galvaniseret stål, og dels en galvaniseret plade øverst. Krybbeadskillelser og spildkanter var ligeledes fremstillet af galvaniseret stål. Åbningen til foderkrybben kunne reguleres ved at forskyde forpladen op og ned. Dette skete ved hjælp af et håndtag, som var fastgjort til den galvaniserede stålramme øverst i foderbeholderen (vægtstangsprincippet). Håndtagets position blev fastholdt af en vingemøtrik. Der var monteret bevægelige foderragere af 4 mm galvaniseret stål ved hvert rum i krybben. Automaterne blev placeret direkte på gulvet.

Vurdering

Foderspild blev ikke registreret ved korrekt indstilling af åbningen fra foderbeholder til krybbe.

Brodannelse blev registreret ved anvendelse af melfoder med 5 pct. fedt. Foderragerne var for små til at hindre, at foderet dannede bro i foderbeholderen.

Kagedannelse blev observeret ved spildkanten.

Justering var forholdsvis let at foretage på grund af vægtstangsprincippet. Den største åbning var utilstrækkelig ved anvendelse af melfoder iblandet fedt.

Rengøring var rimelig let at foretage. Automaterne var tunge at håndtere, og de havde mange skarpe hjørner og kanter.

VOERVADSBRO

Beskrivelse. Automaternes sider og bagplade var fremstillet af plastplader, som var forstærket med galvaniseret U-jern. Forpladen på automaten med én krybbe var fremstillet af en galvaniseret plade, mens forpladen på automaten med dobbeltkrybbe var fremstillet af en plastplade. Krybben var fremstillet af plastic og forsynet med en galvaniseret spildkant og krybbeadskillelser af galvaniseret rundjern. Åbningen til krybben kunne reguleres ved hjælp af en galvaniseret plade monteret på forpladens inderside. Indstillingen blev fastholdt af en plasticskrue. I automaten med én krybbe var der monteret to kæder for at hindre brodannelse. Automaterne blev placeret direkte på gulvet.

Foderspild blev kun observeret, når der var for meget foder i krybben. For at undgå, at foderet dannede bro i foderbeholderen, var det nødvendigt med en stor åbning til krybben, når der blev anvendt melfoder.

Brodannelse blev registreret ved anvendelse af melfoder. Maksimal åbning mellem foderbeholder og krybbe samt kæder mellem foderbeholderen og krybbe kunne ikke hindre, at foderet dannede bro i automaten med én krybbe.

Kagedannelse blev observeret i krybbens hjørner og under spildkanten.

Justering var vanskelig at foretage. Den største åbning var utilstrækkelig ved anvendelse af melfoder iblandet fedt. Justeringsanordningen havde skarpe kanter.

Rengøring var rimelig let at foretage. Automaten med én krybbe var meget let at håndtere, mens automaten med dobbeltkrybbe var tung. Grisene kunne hoppe op i foderbeholderen, da automaten med én krybbe var meget lav.

WAGNER DOMINO

Beskrivelse

Automaternes foderbeholder og krybbe var fremstillet af 12 mm plastplader, som var forstærket med galvaniseret U-jern. Forpladen var monteret løst i en ramme af galvaniseret stål. Åbningen til foderkrybben kunne reguleres ved at forskyde forpladen op og ned. Reguleringen blev foretaget ved hjælp af et håndtag, som var monteret øverst i foderbeholderen (vægtstangsprincippet). Håndtagets position blev fastholdt af en bolt med vingemøtrik. Spildkant og krybbeadskillelser var fremstillet af henholdsvis galvaniseret rund- og fladjern. Der var monteret bevægelige foderragere af 5 mm rundjern ved hvert rum i krybben. Automaterne blev placeret direkte på gulvet.

Vurdering

Foderspild blev ikke registreret ved korrekt indstilling af åbningen fra foderbeholder til krybbe.

Brodannelse blev i enkelte tilfælde registreret ved anvendelse af melfoder med 5 pct. fedt.

Kagedannelse blev observeret ved spildkant og for enderne af rammen, som adskilte ædepladserne.

Justering af åbningen mellem foderbeholder og krybbe var let at foretage på grund af vægtstangsprincippet samt håndtagets placering. Når der blev anvendt fedtholdigt melfoder, var der ofte behov for en større åbning til krybben, end det var muligt.

Rengøring var rimelig let at foretage.

Automaterne havde ingen skarpe kanter og hjørner.

Ændring

For at undgå foderet danner bro i foderbeholderen, er den maksimale spjældåbning gjort 2 cm større og forpladen mere bevægelig. Foderragerne er ændret til 6 mm stål. Automaterne er ikke bedømt med de nævnte ændringer.

JYDEN

Beskrivelse

Automaternes sider var fremstillet i fiberplade, for- og bagplader i galvaniseret jernplade og krybberne i rustfrit stål. Åbningen til foderkrybben kunne reguleres ved hjælp af en justerbar forplade. Forpladen blev fastholdt "i hak" ved hjælp af bolte med vingemøtrikker monteret på automatens sider.

Vurdering

Brodannelse blev registreret ved anvendelse af melfoder med 5 pct. fedt.

Kagedannelse blev observeret ved spildkant og krybbeadskillelser.

Justering af åbningen mellem foderbeholder og krybbe var vanskelig at foretage, da forpladen flyttes op eller ned ved at løsne to vingemøtrikker. Det var let at genfinde en fast indstilling.

Ændring

De omtalte automater produceres ikke længere, men er afløst af en ny type.

Samlet bedømmelse af foderautomaterne

To gange i afprøvningsperioden blev der i hver besætning foretaget bedømmelse af foderautomaterne. Bedømmelsen af automaterne blev foretaget af såvel besætningsejer/fodermester som medarbejdere fra Den rullende Afprøvning.

Bedømmelsen blev foretaget for at få de enkelte typer karakteriseret ud fra funktions- og brugsmæssige forhold vedrørende foderspild, justering, bro- og kagedannelse, rengøring og finish.

Bedømmelse af de forskellige automaters egenskaber er illustreret i tabel 2.

Tabel 2. Funktionsbedømmelse af foderautomater
			Brodannelse
Fabrikant	Foderspild	Justering	Mel	Piller	Kagedannelse	Rengøring	Finish
Egebjerg	***	**	***	***	***	***	**
Fænø	**	*	**	***	**	**	***
K.Ø.	***	**	*	***	**	**	***
Langkjær	**	*	**	***	**	**	**
Porka	***	**	**	***	**	**	*
Voervadsbro	*	*	*	***	*	**	*
Wagner Domino	***	**	**	***	**	**	***
Jyden	**	**	**	***	**	**	***

* = mindre god, ** = god, *** = meget god.

Karakteren skal læses indenfor hvert emne, f.eks. foderspild. Betydningen af de enkelte emner er forskellig. Derfor er en sammenlægning af karaktererne for den enkelte automat uden værdi.

DISKUSSION/KONKLUSION

Automaterne blev bedømt ved anvendelse af såvel mel- som pelleteret foder til smågrise fra 4 uger til ca. 25 kg.

Foderspild

Når foderautomaterne var indstillet korrekt, blev der kun registreret et begrænset foderspild. Krybben skal være forsynet med krybbeadskillelser og spildkant, så grisene ikke kan rage foderet ud af krybben.

Når der blev anvendt pelleteret foder, var det ikke muligt at lukke åbningen tilstrækkeligt mellem foderbeholder og krybbe i automaterne fra Egebjerg, Fænø og Langkjær, hvilket resulterede i foderspild.

Justering

Åbning mellem foderbeholder og krybbe skal kunne justeres hurtigt, let og uden brug af værktøj. Endvidere skal åbningen kunne justeres, når der er foder i automaten. Justeringsanordningerne var meget forskellige på de afprøvede automater. Det var hurtigt og let at justere automaterne fra Egebjerg, K.Ø., Porka og Wagner Domino. Automaterne fra Jyden var vanskeligere at justere, da der skulle løsnes to vingemøtrikker ved justering. I automaterne fra Fænø sad justeringspladen ofte fast, når den skulle flyttes, og i automaten fra Langkjær var justeringsgrebet placeret i bunden af foderbeholderen, så automaten ikke kunne justeres, når den var fyldt med foder.

Under normale forhold skal en automat sjældent justeres. Er åbningen indstillet korrekt, vil det kun være nødvendigt at foretage justering ved indsættelse af nye grise og foderskift. Det er i den forbindelse en fordel, såfremt åbningsgraden kan ses.

Brodannelse

Når der blev anvendt pelleteret foder, blev der ikke registreret problemer med, at foderet dannede bro i foderbeholderen på de afprøvede automater. Melfoder med 5 pct. fedt og 10 pct. fiskemel gav ikke problemer med brodannelse i automaterne fra Egebjerg, hvor den bevægelige forplade fungerede som foderrager. Ved alle de øvrige automater blev der løbende konstateret problemer med brodannelse i større eller mindre omfang.

For at hindre, at fedtholdigt foder danner bro i foderbeholderen, skal beholderen have en stejl forplade, og grisene skal have mulighed for at påvirke en bevægelig justeringsplade eller en solid foderrager. Der skal være en solid foderrager ved hver ædeplads.

Kagedannelse

Der blev observeret kagedannelse i alle automaterne. Kagedannelse forekom bl.a. under og omkring spildkanter og krybbeadskillelser. Kagedannelse var af mindre betydning på alle automaterne på nær automaterne fra Voervadsbro, hvor der blev observeret kagedannelse såvel under og omkring spildkanter som i krybbens hjørner.

Rengøring

Det var forholdsvis let at rengøre alle automaterne. Kagedannelse i og ved krybben samt gødningsrester var lettest at fjerne fra automaterne fra Egebjerg, som var fremstillet af rustfrit stål. Alle automaterne skulle vendes for at fjerne foderrester og vand.

Ædepladser

Foderkrybben er opdelt i flere ædepladser. Det er grisenes størrelse, der afgør, hvor mange smågrise der samtidigt kan stå ved automaten, og ikke antallet af rum i krybben. Ved en afgangsvægt på f.eks. 25 kg skal der regnes med ca. 15 cm krybbe pr. ædeplads. Det udelukker ikke, at grise på 25 kg kan æde af en krybbe, hvor rummene i krybben kun er 10-12 cm brede. Der skal imidlertid være plads til, at grisene kan placere sig vinkelret på automaten og samtidig æde af krybben. For at undgå skader på grisenes hoved, skal den mindste afstand fra krybbekanten til foderbeholderen (b) være større end afstanden fra krybbekanten til krybbebunden (a).

Antallet af grise pr. ædeplads afhænger af fodertype og ædehastighed. Normalt anbefales én ædeplads til 4-5 grise ved melfoder og én ædeplads til 6 grise ved pelleteret foder.

Montering

Der blev ikke konstateret funktionsmæssig forskel på automater med henholdsvis én krybbe og dobbeltkrybbe. Automaterne med dobbeltkrybbe er specielt velegnede i storstier til smågrise, hvor de enten kan monteres midt på gulvet eller i stiadskillelserne. Fordelen ved automater med dobbeltkrybbe er, at ædepladserne er billigere, og at der er behov for færre nedløb fra en eventuel foderstreng. Når smågrisene fodres efter ædelyst, skal der, af hensyn til tilstrækkelig foderoptagelse og for at hindre svineri i stien, være fri passage mellem foderautomater og drikkeventiler. Endvidere skal der være fri passage mellem hvile- og gødeareal samt bag de grise, der står ved foderautomaten.

Såfremt der placeres flere automater i samme sti, skal automaterne placeres med ca. 40 cm's mellemrum. Det giver den bedste udnyttelse af ædepladserne og ro omkring foderautomaterne.

Foderautomaterne skal ligesom stierne rengøres mellem hvert hold grise. Derfor skal automaterne være lette at håndtere samt lette at af- og påmontere uden brug af værktøj. Automaterne fra Egebjerg og Jyden blev leveret med monteringsbeslag, som gjorde, at af- og påmontering var let at foretage.

Automaterne med én krybbe kan også fastgøres til stiadskillelser med bolte og hårnålesplitter, mens automater med dobbeltkrybbe kan fastholdes af et stykke fladjern, som går gennem spalteåbningen i gulvet.

Automaternes holdbarhed kan ikke fastslås på grund af afprøvningens korte varighed.