To-klimastier og sektionerede smågrisestalde

SAMMENDRAG

To-klimastier og sektionerede smågrisestalde blev sammenlignet i to besætninger. Pattegrisene blev fravænnet ved henholdsvis tre og fire uger.

Der var ikke forskel på produktionsresultaterne, når grisene blev fravænnet ved fire uger. Derimod var der en tendens til, at grise i to-klimastier havde en lavere daglig tilvækst end grise i de sektionerede stalde med etagestier i besætningen med tre ugers fravænning.

Der var ikke forskel i pct. døde grise i de to grupper. Ved en fravænningsalder på tre uger var det dog nødvendigt at fjerne 2,5 pct. af grisene i to-klimastierne, da disse grise formentlig ellers ville dø.

Arbejdsforbruget pr. produceret gris var ca. 25 pct. større i to-klimastierne sammenlignet med sektionerne med storstier. Derimod blev der fundet et ca. 40 pct. mindre arbejdsforbrug i to-klimastierne sammenholdt med arbejdsforbruget i sektionerne med etagestier.

Energiforbruget til opvarmning var i gennemsnit 3,3 kWh pr. produceret gris i den sektionerede stald. Der var ikke varmeanlæg i stalden med to-klimastier.

Ved nybyggeri er en smågrisestald med to-klimastier ca. 15 pct. billigere at etablere end en sektioneret smågrisestald. Ved indretning af en eksisterende bygning er besparelsen mindst 30 pct. To-klimastier er et alternativ, især i mindre besætninger, hvor der ikke kan fyldes en sektion ved hver fravænning, og hvor fravænningsalderen er mindst fire uger.

BAGGRUND

En pilotundersøgelse i flere besætninger under Den rullende Afprøvning viste, at der i to-klimastier etableret ved at placere en overdækning over grisenes lejeareal kunne opnås tilfredsstillende produktionsresultater. Grisenes egen varmeproduktion og halmstrøelse i lejearealet sikrede et tilfredsstillende klima under overdækningen, mens rumtemperaturen kunne holdes forholdsvis lav.

Det var afprøvningens formål at sammenligne to-klimastier og sektionerede smågrisestalde med hensyn til produktionsresultater samt arbejds- og energiforbrug.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Der blev endvidere suppleret med registreringer i andre besætninger, hvor smågrisestalden var indrettet med to-klimastier.

Der indgik følgende to grupper i afprøvningen:

Gruppe 1: Sektioneret stald med storstier eller etagestier.

Gruppe 2: To-klimastier.

Produktionsforhold samt smågrisestaldenes indretning i de to besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold og beskrivelse af smågrisestaldens indretning

Besætning

1

2

Sundhedsstatus

Antal årssøer

Fravænningsalder

Sektioneret stald

Stidimensioner, m*

Stipladser pr. sti

Gulvtype

Ventilation

Varmeforsyning

To-klimastald

Stipladser pr. sti

Stidimensioner, m

Gulvtype

Ventilation

Varmeforsyning

Konventionel

220

3 uger

2 sektioner m. 24 etagestier

1,4 x 1,25 og 1,4 x 1,4

8 og 9

tri-barriste

undertryk

varmegenvinding+el-blæser

10 stier

40

2,4 x 3,7

1/3 fast gulv, 2/3

betonspaltegulv

undertryk

nej

SPF

150

4 uger

1 sektion m. 2 storstier

3,5 x 4,8

60

plastriste

undertryk

el-blæser

6 stier, kun 2 i forsøg

60

3,5 x 4,8

2/3 fast gulv, 1/3

betonspaltegulv

undertryk

nej

* 1,4x1,25m var målene på de øverste stier, mens de nederste stier havde målene 1,4x1,4m.

Tabel 2. Produktionsresultater
Besætning	1				2
	Sektioner- etagestier	To-klima- stier	Sektioner- storstier			To-klima- stier
Antal grise Grise pr. sti Alder v.frav., dg. Vægt v.frav., kg Afgangsvægt, kg Dgl.tilvækst, g* FE_S pr. gris pr. dag FE_S pr. kg tilv. Døde, pct.	1667 9 20 5,5 24,0 380 0,68 1,82 3,2	1661 40 21 5,8 24,2 348 0,66 1,89 4,3**		730 60 26 6,8 24,3 434 0,75 1,72 0,5		1024 60 27 6,7 23,3 429 0,75 1,73 0,8

* = Daglig tilvækst er korrigeret for alder ved indsættelse og afgang.

** = Der er fjernet yderligere 2,5 pct. fra stierne.

I besætning 1 blev der fravænnet ca. 200 grise hver 14. dag. Der blev fyldt hen- holdsvis en sektion med to-etagestier og halvdelen af stalden med to-klimastierne hver fjerde uge.

I besætning 2 blev der fravænnet ca. 60 grise hver uge. De fravænnede grise blev flyttet til:

* En sektioneret stald med to storstier. De to stier blev fyldt med en uges mellemrum.

* En to-klimastald med seks stier. De to forsøgsstier blev fyldt med en uges mellemrum.

Grisene var i begge besætninger 6-7 uger i smågrisestalden.

RESULTATER OG DISKUSSION

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2.

Der var en tendens (P=0,10) til lavere daglig tilvækst i to-klimastierne i besætning 1, hvor grisene blev fravænnet ved tre uger. Grisenes daglige foderoptagelse var ens i de to grupper. Der var ikke forskel i pct. døde grise i de to grupper. Det var dog nødvendigt at fjerne yderligere 2,5 pct. af grisene i to-klimastierne, da de formentlig ellers ville dø.

Det var de mindste grise, som kun vejede 4-5 kg ved indsættelse, der havde svært ved at klare sig i to-klimastierne med 40 grise pr. sti.

Der var ikke forskel på den daglige tilvækst, foderudnyttelse og dødelighedsprocent hos grisene i to-klimastierne og i den sektionerede stald i besætning 2. Grisene blev i denne besætning fravænnet ved ca. fire uger.

De lidt ringere resultater i to-klimastierne i besætning 1 kan bl.a. skyldes flokstørrelsen. I de sektionerede stalde var der 9 grise pr. sti mod 40 grise pr. to-klimasti.

Små og svage grise har sværere ved at klare sig i store flokke end i mindre flokke. Da det ikke er praktisk muligt at indrette aflastningsstier i to-klimastalde, kan "efternølere" ikke få specialbehandling.

Problemet med "efternølere" kan dog afhjælpes ved at fravænne ens grise. Dette kan sikres ved at anvende ammesøer, hvilket skete i besætning 2.

De lidt ringere resultater i to-klimastierne ved tre ugers fravænning kan dog også skyldes, at tre ugers grise ikke er i stand til at sikre tilfredsstillende forhold under overdækningen ved hjælp af egen varmeproduktion i den udformning, som to-klimastierne havde i denne afprøvning.

Samtidig kan driftsledelsen have haft indflydelse på de lidt ringere produktionsresultater, da grisene i besætning 1 var uens ved fravænning.

Arbejdsforbrug

Arbejdsforbruget i de to besætninger fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Arbejdsforbrug i perioden fra fravænning til 10 uger, min. pr. gris
Besætning	1			2
Smågrisestald	Sektioner - etagestier	To-klima- stier	Sektioner - storstier		To-klima- stier
Fodring Reng. og strøning Udtagn. og indsæt. Vask af stier	5,4 - 0,7 0,5	1,7 0,9 0,5 0,7	2,0 - 0,2 0,5		2,0 0,9 0,3 0,3
I alt, min. pr. gris	6,6	3,8	2,7		3,5
Indeks (indenfor besætning)	100	58	100		126

I besætning 1 var det samlede arbejdsforbrug pr. gris (i perioden 3-10 uger) ca. 40 pct. mindre i to-klimastierne sammenlignet med arbejdsforbruget i sektionen med etagestier. Denne forskel skyldes hovedsageligt et langt mindre arbejdsforbrug til fodring i to-klimastierne end i etagestierne.

I besætning 2 var det samlede arbejdsforbrug pr. gris (i perioden 4-10 uger) ca. 25 pct. større i to-klimastierne sammenlignet med sektionen med storstier. Det øgede arbejdsforbrug skyldes hovedsageligt det daglige arbejde med halmtildeling og rengøring i to-klimastierne.

Erfaringer fra andre besætninger med to-klimastier har vist, at arbejdsforbruget kan reduceres ved at indrette to-klimastierne med tri-barriste. Denne gulvudformning kan dog kun anbefales, såfremt halmforbruget begrænses.

Halmforbrug

I besætning 1 blev der kun strøet halm under overdækningen ved indsættelse. I besætning 2 blev der tildelt ca. 5 kg halm pr. sti ved indsættelse og derefter ca. 1 kg dagligt. I alt var forbruget ca. 1 kg halm pr. produceret smågris.

Energiforbrug

I denne afprøvning blev der registreret et gennemsnitligt energiforbrug til varmeforsyning på 3,3 kWh pr. gris i de sektionerede stalde. Der var en stor variation i energiforbruget, da dette afhænger af udetemperaturen samt belægningsgraden i sektionen. Energiforbruget blev i denne undersøgelse målt i både en sommer- og en vinterperiode. Der blev registreret en variation fra 1,3 til 6,1 kWh pr. gris.

Der var ikke supplerende varmeforsyning i to-klimastaldene.

Tidligere undersøgelser af to-klimastier har vist, at grisenes egen varmeproduktion samt halmstrøelse sikrede et tilfredsstillende klima under overdækningen. Et min./maks. termometer, som var placeret under overdækningen, blev aflæst én gang om ugen i seks to-klimastier med fem uger gamle grise. Den gennemsnitlige temperatur under overdækningen var henholdsvis min. 21 ºC og maks. 24 ºC, selv om rumtemperaturen var ca. 18 ºC. Hvis der ikke anvendes halm eller kun meget små mængder, er det nødvendigt med varmeforsyning i staldrummet.

Indretning

En forudsætning for, at to-klimastier kan fungere tilfredsstillende, er, at de er indrettet korrekt (se figur 1). Foderautomaterne skal placeres helt op mod det overdækkede lejeareal. Hvis der er behov for flere automater i stien, skal de placeres i begge sider af stien. Drikkeventilerne skal monteres over spaltegulvet så langt fra lejearealet som muligt.

Figur 1. Eksempler på indretning af to-klimasti

Stien skal være så bred, at der er fri passage mellem leje- og gødeareal, når der står grise ved foderautomaterne. Dette sikrer, at grisene ikke sviner under overdækningen. Forholdet mellem stiens længde og bredde skal være ca. 2:1 ved en flokstørrelse på ca. 25 grise og ca. 3:2, når der er ca. 60 grise i stien.

To-klimastier skal dimensioneres efter samme retningslinier som en sektioneret stald. Ved en gennemsnitlig afgangsvægt på op til 20 kg er arealkravet 0,2 m² pr. gris, og ved en gennemsnitlig afgangsvægt på op til 30 kg er arealkravet 0,30 m² pr. gris.

Overdækningen af lejearealet skal være minimum 110 cm dyb, og den skal placeres i ca. 70 cm's højde i den bageste del af stien. For at holde på varmen skal overdækningen være forsynet med en nedadbukket forkant på ca. 10 cm. Overdækningen skal kunne hæves af hensyn til temperaturregulering, opsyn og rengøring. Der skal være 0,08 - 0,1 m² overdækket leje pr. gris fravænnet ved fire uger.

Når der anvendes halm i to-klimastier, skal der vælges et betonspaltegulv med en spalteåbning på ca. 1,5 cm og en bjælkebredde på ca. 4 cm. Dette sikrer, at grisene kan træde halmen igennem spalteåbningerne.

Hvis der kun anvendes meget små mængder halm, kan spaltegulvet bestå af tri-bar- eller fladjernsriste, hvilket sikrer en lidt bedre hygiejne i stierne end betonspaltegulve.

Uanset valg af spaltegulv skal to-klimastier indrettes med spaltegulv i 30 til 50 pct. af stien og med fast gulv i den øvrige del.

Der skal være fast gulv under overdækningen for at hindre træk fra gyllekanalen.

Der skal være fuldstændig tætte stiadskillelser mellem stier, som ikke vaskes samtidigt.

For at få stien til at fungere rigtigt, skal den fyldes med grise på én gang. Lægger smågrisene sig uden for det overdækkede areal, er det tegn på, at der er for varmt under overdækningen. Overdækningen skal da hæves, inden grisene begynder at svine under den. Man skal dog være opmærksom på, at det også kan skyldes træk, at grisene ikke bruger stien efter hensigten.

Økonomi/investering

En smågrisestald med to-klimastier er ca. 15 pct. billigere at etablere end en sektioneret smågrisestald. Besparelsen skyldes færre skillevægge, en billigere gulvkonstruktion, samt at der anvendes fælles klimaanlæg. Ved renovering af en eksisterende bygning er besparelsen mindst 30 pct.