Tidspunkt for løbning af sopolte

SAMMENDRAG

Sopolte blev flyttet til løbestalden og fik ornekontakt ved en alder på henholdsvis 176 dage (6 måneder) og 212 dage (7 måneder). Der indgik ialt 453 sopolte i 4 besætninger i afprøvningen. For at opnå at sopoltene blev løbet i anden brunst, blev de tidligst løbet 20 dage efter flytningen. Sopoltene blev herefter fulgt til 2. faring.

Flytning til løbestald og ornekontakt var ikke en effektiv metode til at styre løbetidspunktet tilfredsstillende, da kun 35 procent af sopoltene kom i brunst som følge af flytningen.

Der var i gennemsnit 46 og 37 dage til løbning, og kuldstørrelsen i 1. kuld var 9,5 og 10,4 levendefødte grise i henholdsvis "tidlig" og "sen" gruppe. Disse forskelle var statistisk sikre. Der var tendens til en lavere faringsprocent for de sopolte der blev flyttet tidligt. Der var 17 af sopoltene (4 pct.) der afgik på grund af dårlige ben i perioden fra indgang i undersøgelsen til første faring. Sopolte der blev løbet "tidligt" udgik først efter løbning, mens sopolte i "sen" gruppe udgik før løbning. En del benproblemer observeres således først efter en alder på 200 dage. Dette forklarede en del af forskellen i faringsprocent imellem de to grupper.

I andet kuld var der 8,3 og 7,0 dage til første løbning og 10,2 og 10,9 levendefødte grise i henholdsvis "tidlig" og "sen" gruppe. Forskellen var i begge tilfælde statistisk sikker. I begge grupper fik 71 pct. af sopoltene andet kuld.

Der blev ikke påvist effekt af behandlingen på udsætterfrekvens inden løbning eller efter første faring, på antal dødfødte i 1. eller 2. kuld eller på fravænningsvægten for grisene i 1. kuld.

Selv om sopoltene blev forholdsvis gamle ved løbning (henholdsvis 7 og 8 måneder), og forskellen i alder ved ornekontakt blot var 36 dage, så blev der sparet 11 spildfoderdage, og opnået 1,6 levendefødte grise mere i løbet af de første 2 kuld , ved at lade sopoltene blive 36 dage ældre før de blev flyttet til løbestalden.

BAGGRUND OG FORMÅL

Hvert år udskiftes over 40 pct. af produktionsdyrene. Det er derfor vigtigt at tage hensyn til de forhold, der påvirker sopoltenes produktionsresultater. Baseret på udenlandske forsøg anbefales løbning i 2. brunst, mens der er varierende angivelser af den optimale alder og vægt ved løbning af sopolte.

I løbet af de sidste årtier har resultater opnået i avlen og en øget viden om fodring medført, at sopoltene opnår en høj vægt i en tidlig alder, også selvom de i mange besætninger fodres restriktivt. Det er derfor sandsynligt, at alderen er den begrænsende faktor, såvel for tidspunktet for sopoltens første brunst, som for sopoltens reproduktionsresultater.

I denne afprøvning blev effekten af alder ved løbning på sopoltenes produktion i de første 2 kuld undersøgt.

MATERIALE OG METODE

Undersøgelsen er gennemført i 4 besætninger (tabel 1). Sopoltene indgik i undersøgelsen ved udtagning eller ved levering fra en opformeringsbesætning, ved en gennemsnitsalder på 134 dage. De blev ligeligt fordelt på 2 grupper på basis af slægtskab og alder. Herefter gik sopoltene i staldafsnit uden orner indtil de blev flyttet til løbestalden. Tidspunktet for flytning til løbestalden, med kontakt til orne i nabostien fremgår af forsøgsplanen (tabel 2). Sopoltene blev ikke løbet de første 20 dage efter ornekontakten. Herved blev det tilstræbt, at sopoltene blev løbet i 2. brunst.

Umiddelbart inden sopoltene blev flyttet til løbestalden, blev der udtaget en blodprøve til progesteronbestemmelse. Herved kunne det afklares, om sopolten allerede var cyklisk ved ornekontakten. Progesteronanalysen blev foretaget ved DANSKE SLAGTERIERs veterinærlaboratorium i Kjellerup.

Sopolte, der blev udsat, blev så vidt muligt undersøgt på slagteriet. Sopoltenes produktionsresultater blev fulgt indtil afgang eller anden faring.

Tabel 1. Deltagende besætninger
Besætning	Rekruttering
1	Zig-zag-krydsning med brug af L og Y
2	LY-søer produceret på egen landracekerne
3	Indkøb af LY-sopolte
4	Indkøb af LY-sopolte

Tabel 2. Gruppeinddeling i afprøvningen
Forsøgsgruppe	Tidlig	Sen
Alder ved flytning til løbestald	170 dage	210 dage
Forventet alder ved løbning	200 dage	240 dage

RESULTATER OG DISKUSSION

Der indgik 453 sopolte i undersøgelsen. Dyrene var da i gennemsnit 134 dage gamle. Der var 321 (71 pct.) af sopoltene der nåede anden faring (tabel 3). De 11 sopolte der afgik før flytning til løbestald, afgik alle i besætning nr. 2. Heraf udgik 5 sopolte, fordi de var for små.

Brunstforhold

Det lykkedes ikke at styre løbetidspunktet, selv om sopoltene blev opstaldet uden ornekontakt og på restriktiv fodertildeling, og derefter blev flyttet til løbestald med god ornekontakt og høj fodertildeling. Kun 35 pct. af sopoltene blev løbet dag 20-30, mod de forventede 80 procent. Resten blev først løbet senere eller blev udsat. Dette er beskrevet i en tidligere orientering (Brunstforhold hos sopolte, februar 1992).Der var meget store forskelle imellem besætningerne på den procentdel af sopolte der blev løbet. Dette kunne kun delvis forklares med den tålmodighed, der blev udvist, før sopolte blev udsat på grund af brunstmangel.

Der var i gennemsnit 37 dage til løbning for sopolte i "sen" gruppe og 46 dage i "tidlig" gruppe. Denne forskel var statistisk sikker (P< 0,001).

Tabel 3. Tidspunkt for afgang af dyr fra undersøgelsen
	Gruppe
	Tidlig			Sen
Indsatte sopolte	221	(100 pct.)	232		(100 pct.)
Udsat før flytning til løbestald	6	(3 pct.)	5		(2 pct.)
Flyttet til løbestald	215	(97 pct.)	227		(98 pct.)
Udsat før løbning	26	(12 pct.)	28		(12 pct.)
Løbet	189	(86 pct.)	199		(86 pct.)
Udsat efter løbning	14	(6 pct.)	4		(2 pct.)
Faret i alt med 1. kuld	175	(79 pct.)	195		(84 pct.)
Fravænnet 1. kuld	175	(79 pct.)	195		(84 pct.)
Udsat efter fravænning	13	(6 pct.)	19		(8 pct.)
Løbet efter fravænning	162	(73 pct.)	176		(76 pct.)
Udsat efter 2. løbning	6	(3 pct.)	11		(5 pct.)
Faret i alt med 2. kuld	156	(71 pct.)	165		(71 pct.)

Forløb af første drægtighed

Efter løbning farede 86 pct. af gyltene i "tidlig" gruppe, og 89 pct. i "sen" gruppe. Af de gylte, der ikke farede, blev henholdsvis 14 og 4 udsat. Forskellen i udsætterprocent er statistisk sikker. I "tidlig" gruppe blev 4 gylte udsat på grund af benproblemer efter løbning. I "sen" gruppe blev der ikke udsat gylte efter løbning af denne årsag. Dette skyldes imidlertid, at sopolte i "sen" gruppe med dårlige ben blev udsat allerede før løbning. Dette tyder på, at benproblemer først viser sig, når sopoltene bliver over 200 dage gamle.

Første kuld

Ved faring efter 1. løbning blev der opnået 9,5 og 10,4 levendefødte grise pr. kuld i henholdsvis "tidlig" og "sen" gruppe. Denne forskel var statistisk sikker. (p < 0,002). Forskellen varierede fra 0,3 levendefødte grise pr. kuld i besætning 3 til 1,6 levendefødte grise pr. kuld i besætning 1. Der var henholdsvis 14 og 16 sopolte der farede efter omløbning. Der var ikke forskel på kuldstørrelsen efter omløbning, men dette er baseret på få kuld.

Tabel 4. Resultater i 1. kuld
	Tidlig	Sen
Antal sopolte løbet	189	199
Alder ved ornekontakt, dage	176	212
Dage til løbning	46^a	37^b
Faringsprocent	86	89
Levendefødte efter 1. løbning	9,5^a	10,4^b
Dødfødte efter 1. løbning	0,6	0,6
Alder ved løbning, dage	222	249
Levendefødte efter omløbning	10,4	10,1

a,b: Ved forskellige bogstaver er forskellen statistisk sikker, (P<0,05).

Sopolte hvor progesteronmålingen viste, at de ikke var cykliske, da de blev flyttet til løbestalden, fik i gennemsnit 9,4 levendefødte grise pr. kuld. De 45 procent af sopoltene hvor progesteronmålingen viste, at de var cykliske ved flytningen, fik 10,1 levendefødte grise pr. kuld. Forskellen på 0,7 levendefødte grise var ikke statistisk sikker.

Hvis besætningsejerne ikke observerede brunst før løbning, fik gyltene 9,5 levendefødte grise, mens gylte, hvor der var observeret brunst før løbning, fik 10,3 levendefødte grise. Forskellen på 0,8 grise var statistisk sikker (p < 0,01). Det er ikke klart, om denne forskel var en effekt for sopolte der blev løbet i 2. brunst, sopolte der kom hurtigst i brunst efter flytning, eller for sopolte, der viste en tydelig brunst, og derfor oftere blev registreret.

Løbning efter fravænning

Efter fravænning af første kuld var der lidt flere søer der blev udsat i "sen" gruppe. (19 mod 13 søer). Det lykkedes kun at løbe 68 pct. af søerne fra "tidlig" gruppe inden 8 dage efter fravænning, mod 75 pct. i "sen" gruppe. Dette førte til, at der var 8,3 dage til første løbning i "tidlig" gruppe mod 7,0 dage i "sen" gruppe. Denne forskel var statistisk sikker (p < 0,02).

Der blev udsat 4 og 5 søer efter løbning i henholdsvis "tidlig" og "sen" gruppe. Løbning efter fravænning af første læg førte til en faringsprocent på henholdsvis 88 og 87, og til henholdsvis 10,2 og 10,9 levendefødte. Forskellen i kuldstørrelse var statistisk sikker (p < 0,03). Der var henholdsvis 48 og 50 førstelægssøer, der havde over 30 diegivningsdage. Disse søer, der antages at have været ammesøer, havde en tilsvarende forskel i kuldstørrelsen i kuld nummer 2. Man kan således ikke kompensere for, at en sopolt er løbet tidligt, ved at anvende den som ammeso, selv om den så bliver ældre ved anden løbning.

Tabel 5. Effekt af "tidlig" eller "sen" løbning af sopolte på resultaterne i 2. kuld
	Tidlig		Sen
Antal fravænnede søer	175	195
Diegivningsdage	28,5	28,2
Antal fravænnede grise i første læg	9,0	9,1
Fravænningsvægt i første læg, kg.	5,6	5,6
Dage til 1. løbning	8,3^a	7,0^b
Antal løbet inden 8 dage, pct.	119 (68 pct.)	146 (75 pct.)
Faringsprocent	88	87
Levendefødte efter 1. løbning	10,2^a	10,9^b
Dødfødte efter 1. løbning	0,5	0,4
Levende i det følgende kuld efter mindst 30 diegivningsdage	10,2	11,2

a,b: Ved forskellige bogstaver er forskellen statistisk sikker, (P<0,05).

Der var 71 pct. af sopoltene fra såvel "sen" som "tidlig" gruppe, der nåede at gennemføre anden faring.

Sopoltene i begge grupper var relativt gamle (7 og 8 måneder) ved løbning, og forskellen i alder ved løbning var blot 27 dage (222 og 249 dage). Til trods for dette er der opnået en statistisk sikker forskel i antal dage til løbning og i antal levendefødte grise i såvel første som i andet kuld. Desuden var der tendens til højere faringsprocent i den gruppe af sopolte der blev løbet sent. Disse forskelle blev observeret i alle fire besætninger.

Den besætning hvor de bedste produktionsresultater blev opnået, udviste samtidig de mindste forskelle imellem de to forsøgsgruppers resultater. Det er således muligt, at et optimalt management af sopolteholdet, kan berettige en tidligere løbning af sopoltene.

Afprøvningen afklarede ikke, om der kan opnås en endnu højere kuldstørrelse ved at flytte sopoltene til orne tidligere end det blev gjort i denne undersøgelse, og stadig først løbe dem ved en alder på 8 måneder.

Ved at beholde sopoltene 36 dage ekstra i sopoltestalden blev der opnået 1,6 levendefødte grise ekstra, og der blev sparet 11 spildfoderdage i løbet af de første 2 kuld. De 36 dage i sopoltestalden skal regnes som ekstra foderdage, men da der i løbet af de første to kuld blev sparet 11 spildfoderdage, blev der reelt tale om 25 foderdage. Disse 25 foderdage medførte, at sopoltene i gennemsnit fik 1,6 gris mere i løbet af de første to kuld, eller 0,06 levendefødt gris ekstra pr. dag. Hvis værdien af en marginal levendefødt gris sættes til 300 kr., så kan det betale sig at lade en sopolt blive ældre før løbning, hvis sopolten kan fodres og opstaldes indtil den bliver 8 måneder gammel for mindre end 18 kr. pr. dag.

Det må anbefales, at sopoltene er mindst 8 måneder gamle ved løbning og at de løbes i mindst anden brunst. Derved bliver gyltene et år gamle ved første faring.