I minististaldene opnåedes der samme produktionsresultat ved 17 °C og overdækket hjørne som ved 20 °C uden overdækning. Energiforbruget var 1,3 KWh mindre pr. gris, der gik gennem stalden i vinterperioden ved den lave staldtemperatur.

I en besætning med ministier og 2 besætninger med flat-deck stier med fravænning ved 4-5 ugers alderen blev der foretaget klimaundersøgelser, for at finde den økonomisk optimale sammenhæng mellem temperatur og produktion.

I minististaldene opnåedes der samme produktionsresultat ved 17 °C og overdækket hjørne som ved 20 °C uden overdækning. Energiforbruget var 1,3 KWh mindre pr. gris, der gik gennem stalden i vinterperioden ved den lave staldtemperatur.

I flat-deck staldene var der meget små forskelle i produktionsresultaterne imellem holdene med starttemperaturer på 20, 22, 24 og 26 °C og derefter nedtrapning til 16-18 °C. Dødeligheden og diarréfrekvens var voksende ved faldende starttemperatur.

På grund af uregelmæssigheder i energiregistreringerne har det ikke været muligt at beregne energiforbruget ved de enkelte temperaturforløb.

Baggrund

For at give grise - fravænnet ved 4-5 ugers alderen - den bedst mulige start har man traditionelt holdt høje rumtemperaturer i fravænningsstaldene. Resultater fra klimaforsøg tyder dog på, at staldtemperaturen kan sænkes, specielt i sidste del af perioden i fravænningsstalden, uden det går ud over hverken produktionsresultaterne eller smågrisenes sundhed.

Afprøvningen blev foretaget i perioden maj 1981 til juni 1983 i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut.

Formål - Afprøvningsplan

Afprøvningens formål var at finde det økonomisk optimale forløb mellem klima og produktion i fravænningsstalde under produktionsmæssige betingelser. I afprøvningen indgik 2 fravænningssystemer:

A: Ministier med staldtemperatur på 20 °C kontra 17 °C og overdækket hjørne.

Der var kontinuerlig drift.

B: Flat-deck stier, hvor der blev afprøvet 4 forskellige temperaturforløb, som vist i fig. 1.

Der var holddrift.


Figur 1.	Temperaturforløb i flat-deck stalde - Indsættelsesalder ca. 4 uger

A. Ministier

Afprøvningens gennemførsel

I en besætning opdeltes smågrisestalden i 2 sektioner med 18 ministier i hver. Varmeforsyningen skete dels ved el-kabler i gulvet og dels ved hjælp af el-varmelegemer i ventilationskanalen (overtryksventilation).

I sektionerne I og II blev en staldtemperatur på 20 °C afprøvet mod 17 °C + overdækket hjørne.

I: 20 °C, II: 17 °C + overdækket hjørne

Der blev brugt moderate mængder halmstrøelse, og der blev indsat 12 grise pr. sti. Lejearealet var 0,22 m² pr. Staldklimaet blev registreret ved hjælp af termohygrografer. Energiforbruget til opvarmning og ventilation måltes med el-målere.

Det var kun muligt at følge afprøvningsplanens temperaturforløb i vinterperioderne:

14.12.1981 - 19.04.1982

11.10.1982 - 05.04.1983

Resultat og diskussion

Klimaopgørelse

Det fremgår af fig. 2, at staldtemperaturen i vinterperioderne har fulgt afprøvningsplanen.


Figur 2.	Gennemsnitlig ugetemperatur (i vinterperioderne) i henholdsvis stald I og II

Afprøvningens resultater

Tabel 1. Produktionsresultaterne fra stald I og II i perioderne
Stald	I	II
Staldtemperatur	20 °C	17 °C + overdækket hjørne
Antal indsatte smågrise Vægt ved indsættelse, kg Alder ved indsættelse Vægt ved afslutning Alder ved 25 kg (korrigeret) Dgl. tilvækst i g FEs pr. kg tilvækst Diarré, pct. af indsatte Døde, pct. af indsatte	1022 8,7 34 28,0 72 457 2,01 1,8 0,9	1104 8,7 34 27,9 72 448 1,98 1,8 1,1

Der var ikke signifikant forskel mellem stald I og II med hensyn til daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst eller de sundhedsmæssige forhold.

Energiforbrug

Tabel 2. Energiforbrug i stald I og II i vinterperioderne

Stald

Gulvvarme,
kWh

Ventilation,
kWh

Forvarmn.
vent. luft,kWh

Total
energiforbrug,kWh

Energiforbrug
kWh pr. gris
produceret

I 20 °C

II 17 °C

8082

9916

1106

1689

4520

1729

13708

13334

13,4

12,1

Af tabellen fremgår, at der blev sparet 1,3 KWh pr. gris, "der gik gennem" minististalden i vinterperioden ved at sænke staldtemperaturen fra 20 °C til 17 °C, når der var et overdækket hjørne til grisene ved 17 °C.

Det gennemsnitlige energiforbrug for hele afprøvningsperioden var på 9,5 KWh pr. produceret gris ved 20 °C og 8,7 KWh pr. produceret gris ved 17 °C + overdækket hjørne. På årsbasis blev der brugt 7 KWh mindre pr. stiplads ved at sænke temperaturen fra 20 °C til 17 °C.

Da der kun indgår en besætning i undersøgelsen, og man erfaringsmæssigt har stor variation i energiforbruget, kan det mindre energiforbrug ved den lave temperatur være tilfældigt.

B. Flat-deck stier

Afprøvningens gennemførsel

I flat-deck staldene gennemførtes undersøgelsen i to besætninger.

Tabel 3. DATA for besætningerne
Besætning	1	2
Antal sektioner Stier pr. sektion Antal etager Antal grise pr. sti	4 15 1 (+ 3 overstier) 12	5 12 1 12
Varmekilde:	Gulvvarme i forkant + varmvands kalorifere.	Gulvvarme i forkant samt radiatorer.
Ventilationsprincip:	Undertryk med gulvudsugningen, luftindtag i kip.	Ligetryk med indblæsningshoveder, gulvafsugning.
Fodringsprincip:	Manuel	Manuel

Afprøvningens resultater

I sommerperioden var det praktisk uigennemførligt at følge forsøgsplanen, når udetemperaturen ofte var højere end den ønskede indetemperatur.

Tabel 4. Produktionsresultater for de hold, der fulgte det planlagte temperaturforløb
Besætning	1				2
Starttemperatur, °C	20	22	24	26	20	22	24	26
Antal indsattesmågrise Vægt ved indsættelse, kg Alder ved indsættelse, kg Vægt ved afgang, kg Alder ved 25 kg (korrigeret) Tilvækst til 25 kg FEs pr. kg tilvækst Diarré, pct. Døde, pct.	504 8,1 31 25,5 74 393 2,16 13,7 2,8	339 7,5 31 26,3 73 416 2,09 0 2,4	1314 7,8 31 25,4 73 409 2,07 3,1 2,2	969 7,7 32 26,3 74 403 2,12 5,3 1,6	- - - - - - - - -	402 7,5 32 27,1 79 373 1,88 30,4 5,5	878 6,8 29 25,9 79 359 1,87 16,9 2,5	1704 6,8 30 27,2 80 366 1,88 24,0 4,2

Af tabellen fremgår, at der indenfor besætningerne kun er ubetydelige forskelle på daglig tilvækst og foderforbrug. Derimod er der tendens til lavere dødelighed og mindre diarre ved højere indsættelsestemperaturer.

I tabel 5 indgår alle hold, der indgik i afprøvningen - også hold, der på grund af udeklimaet ikke fulgte afprøvningsplanens temperaturforløb.

Af tabellen ses, at den daglige tilvækst og foderforbrug ikke er væsentlig forskellig mellem hold med forskellig indsættelsestemperaturer. Derimod er der en tendens til faldende diarre og dødelighedsfrekvens med stigende indsættelsestemperatur.

Tabel 5. Produktionsresultater for alle hold
Besætning	1				2
Starttemperatur, °C	20	22	24	26	20	22	24	26
Antal indsatte smågrise Vægt ved indsættelse, kg Alder ved indsættelse, kg Vægt ved afgang, kg Alder ved 25 kg (korrigeret) Tilvækst til 25 kg FEs pr. kg tilvækst Diarré, pct. Døde, pct.	2224 7,8 31 25,1 73 410 2,11 7,8 2,5	2403 7,9 33 25,7 74 421 2,08 5,8 2,3	2258 7,9 32 25,6 73 415 2,08 1,3 1,8	2124 7,7 31 25,0 73 413 2,09 2,9 1,5	1732 6,7 30 26,6 80 378 1,88 11,5 8,0	1716 6,7 29 26,1 79 374 1,95 8,1 4,3	1743 7,1 31 27,1 80 388 1,87 17,2 4,2	1927 6,8 31 26,5 80 385 1,86 2,3 3,1

Energiforbrug

Tabel 6. Energiforbrug til varme og ventilation hele året
Besætning	1	2
Varme - kWh pr. stiplads, pr. år Ventilation - kWh pr. stiplads, pr. år	20 17	52 15
Total - kWh pr. stiplads, pr. år	37	67

Tabel 7. Gennemsnitlige energiforbrug til varme og ventilation pr. prod. gris
Besætning	1	2
Varme - kWh pr. produceret gris Ventilation - kWh pr. produceret gris	2,5 2,2	6,6 1,9
Total - kWh pr. produceret gris	4,7	8,5

I undersøgelsen indgik også registrering af energiforbruget ved de forskellige startemperaturer. På grund af problemer med energiregistreringen og vanskeligheder med styring af varme- og ventilationsanlæggene viser resultaterne imidlertid så stor spredning fra hold til hold, at forskelle i energiforbrug ved forskellig starttemperatur ikke har kunnet påvises. I tabel 6 og 7 er angivet det gennemsnitlige energiforbrug til varme og ventilation i forsøgsperioden uanset starttemperatur.

Forskellen i energiforbruget mellem besætning 1 og 2 skyldes især forskellige varme- og ventilationsanlæg og styringen af disse.

Diskussion - konklusion

I opgørelsen af resultaterne fra minististalden er kun medtaget vinterperioderne, da det kun her har været muligt at holde det ønskede staldklima. Afprøvningen viste, at man i minististalde kan sænke staldtemperaturen fra 20 °C til 17 °C uden nedgang i produktionen, når der er overdækket hjørne. Ved temperatursænkningen blev der sparet 1,3 kWt pr. gris, der "gik gennem" minististalden i vinterperioden.

Forskellen på ca. 10% målt i kun en besætning kan ikke betragtes som et sikkert udslag, da man erfaringsmæssigt har meget stor variation i energiforbruget.

Afprøvningen i flat-deck staldene viste samme foderforbrug og daglig tilvækst ved alle temperaturforløb. Der var tendens til lavere dødelighed og mindre diarre ved høj starttemperatur. På grund af lille forskel i ude- og indetemperatur ved lav staldtemperatur var der meget få hold med lav starttemperatur, der fulgte afprøvningsplanen. Smågrisenes reaktion på den lave starttempertur er derfor meget usikkert bestemt i denne afprøvning.

Med baggrund i temperaturforsøg i klimalaboratorie og praksis kan følgende temperaturforløb anbefales til fravænnede grise.

Energiforbruget ved afprøvning i flat-deck staldene har i de pågældende besætninger ikke kunnet registreres med tilfredsstillende sikkerhed.

Alder	Temperatur, °C
3	28
4	27
5	26
6	25
7	24
8	22
9	20
10	18

Energiforbruget ved afprøvning i flat-deck staldene har i de pågældende besætninger ikke kunnet registreres med tilfredsstillende sikkerhed.

Temperatur i stalde til grise fravænnet ved 4-5 uger