Tapiokamel til søer

SAMMENDRAG

En sofoderblanding med 35 pct. tapiokamel blev sammenlignet med en traditionel sammensat sofoderblanding. Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger med tørfoder i en periode på 12 måneder og omfattede søer, gylte samt sopolte fra ca. 5 måneders alderen.

Der var 280 kuld i gruppen med tapiokamel og 268 kuld i kontrolgruppen. Resultaterne viste, at tapiokamel ikke havde uheldig indflydelse på søernes produktionsforhold.

Antal levendefødte grise var 0,1 gris større i kontrolgruppen, men til gengæld var dødeligheden også størst i denne gruppe. Dette medførte, at der blev fravænnet 0,1 gris mere pr. kuld i forsøgsgruppen. Ingen af disse forskelle var signifikante.

Der var ingen problemer med at få søerne til at optage foderet. Søernes holdbarhed, reproduktionsforhold og sundhedstilstand blev ikke påvirket.

Jernindholdet var 4 gange større i forsøgsfoderet, men det forårsagede ingen forskel i gødningens konsistens mellem grupperne.

Tapiokamel har et højt indhold af bakteriekim, hvilket medfører at anvendelse af store mængder tapiokamel i støb- og vådfodringsanlæg kan give problemer.

Tapiokamel kan indgå med op til 35 pct. i tørfoder til søer.

BAGGRUND

EF importerer ca. 5,5 mill. tons tapiokamel årligt fra Thailand. Hovedparten anvendes i Holland, mens resten anvendes i Vesttyskland, Belgien og Danmark.

Tapiokamel fremstilles ved tørring og findeling af cassava plantens rodknolde. Produktet indeholder meget stivelse, mens indholdet af protein og fosfor er lavt. Indholdet af jern er forholdsvist højt.

Kvaliteten af tapiokamel kan variere, derfor afregnes produktet efter indhold af stivelse og sand. Basisprisen udregnes efter et stivelsesindhold på 65 pct. og et sandindhold på 3 pct.. I friske rodknolde kan der forekomme en del glycosider, som kan nedbrydes af forskellige enzymer til blåsyre, men enzymaktiviteten forsvinder som reglen ved tørring.

Tapiokamel leveres i pilleform, men der er også et vist indhold af mel. Derfor kan den praktiske håndtering af produktet give en del støvproblemer.

Tapiokamel anvendes i store mængder til søer i Holland. I Danmark har tapiokamel primært været anvendt til slagtesvin. Hverken i Holland eller andre steder foreligger sammenlignende undersøgelser mellem tapiokamel og traditionelle kornblandinger til søer.

Formål

Afprøvningens formål var at sammenligne en sofoderblanding med 35 pct. tapiokamel med en traditionel sofoderblanding. Effekten på søernes produktionsresultater og holdbarhed, målt ved udskiftningsprocenten, blev undersøgt.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger. Søerne var opdelt i 2 grupper, så det gennemsnitlige kuldnummer og racefordelingen var ens i begge grupper. Afprøvningen forløb over en periode på 12 mdr.

Karakteristik af besætningerne

Besætning

A

B

Status

Antal årssøer

Sorace

Fodringsprincip

Foderblanding

MS

135

LY

Tørfoder

Færdigfoder piller

MS

LY

Tørfoder

Færdigfoder piller

Registreringer

Søernes reproduktionsresultater, sundhedstilstand og kuldresultater blev registreret gruppevis.

Der blev foretaget temperaturmåling på alle søer ved første fodring, efter faring, dog tidligst 6 timer efter faringens ophør, samt de 2 følgende morgenfodringer. Temperaturen blev målt 1-1½ time efter fodringens start. Søer, behandlet for mindst en af de 3 sygdomme (mælkemangel, yverbetændelse og børbetændelse), der indgår i MMA-komplekset, blev registreret.

I diegivningsperioden blev søer med nedsat foderstyrke i forhold til minimumsnormen registreret. Smågrisenes fravænningsalder og -vægt samt diarréfrekvens blev registreret.

Foderblandingerne

Foderblandingerne var enkelt sammensat, og der blev tilstræbt ens næringsindhold. Blandingerne var sammensat udfra normerne til søer ("FOCUS PÅ Næringsstofnormer", 1985, Danske Slagterier). I tabel 1 er blandingernes sammensætning vist.

Tabel 1.Blandingernes sammensætning i pct.

Blanding

Kontrol

Forsøg

Kødbenmel, askefattig

Sojaskrå

Byg

Tapiokamel

Animalsk fedt

DL-methionin

L-lysin

Vitaminer + mineraler

2,0

19,5

74,1

-

1,9

-

0,1

2,4

2,0

27,2

32,5

35,0

1,0

0,1

-

2,2

I løbet af afprøvningen blev der udtaget 14 prøver af hver blanding. Prøverne blev sendt til fuldstændig foderstofanalyse inkl. calcium og fosfor på Bioteknisk Institut. Af hver blanding blev ligeledes udtaget 6 prøver til aminosyreanalyse. Foderblandingernes analyserede indhold er vist i tabel 2.

Tabel 2. Foderblandingernes analyserede indhold

Blanding

Kontrol

Forsøg

Analyseret indhold/FEs

FEs pr. kg

Råprotein, g

Lysin, g

Methionin, g

Cystin, g

Treonin, g

Råfedt, g

Træstof, g

Aske, g

Calcium, g

Fosfor, g

Jern, mg (beregnet)

1,05

161

7,7

2,5

2,9

5,6

40

47

50

8,2

6,8

100

1,04

161

8,1

2,6

2,5

5,6

30

45

65

8,3

6,6

400

Analyserne viste et lavere indhold af råprotein og lysin end deklareret, men indholdet kan dække søernes behov. For de øvrige næringsstoffer var der ingen uoverensstemmelse. Det væsentlige højere indhold af aske i forsøgsblandingen skyldes, at tapiokamel indeholder 2-3 procent sand.

Analyser for blåsyre i forsøgsblandingen viste et indhold på < 5 ppm. Det maksimalt tilladte indhold i fuldfoder er 50 ppm.

Søerne blev fodret efter huld de første 12 uger efter løbning med ca. 2,2 FEs dagligt, derefter med ca. 3,5 FEs daglig indtil overførsel til farestalden. I diegivningsperioden blev der fodret efter tilnærmet ædelyst op til ca. 6,5 FEs om dagen pr. so med 10 grise.

RESULTATER

Tabel 3. Produktionsresultater
Besætning	A			B			Gns.
Blanding	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Antal kuld Antal levendefødte Antal dødfødte Diarrépct. (1. lev.uge) Pct. døde indtil frav.	121 11,2 1,1 1,0 18	113 11,0 0,8 0 13	147 11,1 0,7 0 8		167 11,0 0,8 0 10	268 11,1 0,9 0,5 12		280 11,0 0,8 0 11
Antal frav. grise Alder v. frav., dage Vægt v. frav., kg	9,2 31 8,1	9,6 31 8,1	10,2 28 7,5		9,9 28 7,4	9,7 29 7,8		9,8 29 7,7
Søer temp. >39,5 ºC, pct. MMA-behandling, pct. Fødselshjælp, pct. Dage til 1. løbning Udskiftningspct.*)	20 14 7,2 6 48	21 7 4,0 5 47	21 27 2,4 6 48		20 33 3,7 6 45	21 20 4,7 6 48		21 21 3,8 6 46

*) Beregnet som pct. 1. lægs kuld gange kuld pr. årsso.

Som det ses af tabel 3, var der ingen signifikante udslag på brunst, reproduktion og kuldresultater ved at anvende tapiokamel. Der var en tendens til lidt flere levendefødte i kontrolgruppen. Dødeligheden var størst i kontrolgruppen. Dette skyldtes en stor forskel i den ene besætning. I denne besætning er der en række ydre faktorer, som spiller ind, derfor kan man ikke entydigt konkludere, at foderet er årsag til den store forskel i dødeligheden. Der blev fravænnet flest grise i forsøgsgruppen. Ingen af disse forskelle var signifikante.

Søernes sundhed målt ved temperatur, antal MMA-behandlinger og frekvensen af fødselshjælp var ens mellem grupperne, der var dog store forskelle mellem beæstningerne.

DISKUSSION OG KONKLUSION

I løbet af afprøvningen blev der ikke konstateret uheldige egenskaber ved anvendelse af 35 pct. tapiokamel i sofoderet.

Begge blandinger blev leveret i en god ensartet pillekvalitet, og volumen var ens. Når blandingerne blev leveret til landmændene, var der en del støv fra forsøgsblandingen, i forbindelse med indblæsning i fodersiloerne. Der var ingen problemer med at få søerne til at æde foderet.

Mælkeydelse, målt ved fravænningsvægten, var stort set ens i begge grupper, så søernes moderegenskaber blev ikke påvirket. Søernes sundhed, reproduktion og holdbarhed blev ikke påvirket, selv om der var en tendens til en større udskiftningsprocent i kontrolgruppen.

Det beregnede indhold af jern var 4 gange højere i forsøgsblandingen. Jern kommer fra tapiokamelet og er sandsynligvis bundet som ferroforbindelser. Indholdet af jern er totalt i forsøgsblandingen 400 mg pr. FEs men dette niveau er så lavt, at det ikke påvirker soens absorption af andre mineraler fra tarmkanalen.

Jern kan virke stoppende, men det blev ikke iagtaget i denne afprøvning, idet gødningskonsistensen var ens. Gødningen fra søerne i forsøgsgruppen var lidt mørkere.

Tapiokamel har et højt indhold af bakteriekim. Dette giver ikke problemer i forbindelse med anvendelse i tørfoder, men ved anvendelse i støb- og vådfodringsanlæg skal man være opmærksom. Under gunstige forhold, kan kimene udvikles til toksinproducerende bakterier. Det er ikke muligt at analysere for disse toksiner. Toksiner kan forårsage "udefinerbare" problemer i besætningen, som f.eks. ændret immunitet.

Samlet må det konkluderes, at der i denne afprøvning ikke blev konstateret uheldige effekter ved anvendelse af 35 pct. tapiokamel i sofoderet.