Svinefedt kontra animalsk fedt i foder til smågrise

SAMMENDRAG

To grupper blev sammenlignet. Foderet i gruppe 1 indeholdt 7 pct. svinefedt special, mens foderet i gruppe 2 indeholdt 7 pct. animalsk fedt. Ellers havde foderet til de to grupper ens sammensætning.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alderen 4-10 uger og omfattede i alt ca. 940 grise pr. gruppe.

I perioden 4-10 uger var der ikke forskel i daglig tilvækst, daglig foderoptagelse, foderudnyttelse, dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de to grupper.

De to typer fedt blev leveret af DAKA. De udvalgte fedtpartier var fra en normalproduktion. Analysen viste, at den animalske fedt havde en fedtsyreprocent på 94, hvilket er højt i forhold til, at fedtsyreprocenten ofte kun er 88-89 i animalsk fedt. Svinefedt special havde en fedtsyreprocent på 95. Den beregnede energiværdi var således næsten den samme i de to typer fedt.

I dette forsøg havde smågrisene den samme energiudnyttelse af foderet uafhængig af, om der blev brugt svinefedt special eller animalsk fedt i foderet. Dette stemmer overens med vurderingen af, at der skulle være cirka det samme energiindhold i de to udvalgte fedtpartier.

BAGGRUND

Smågrise har en lille mave i forhold til, hvor meget foder de skal optage for at udnytte vækstkapaciteten. I perioden efter fravænning er det nødvendigt at tildele blandinger med et højt indhold af energi (mange FEs pr. kg foder). Som energikilde i foder til smågrise bruges forskellige typer fedt.

DAKA (andelsejet kødfoderfabrik) udbyder tre typer fedt på det danske marked: Svinefedt special, svinefedt standard og animalsk fedt. Den grundlæggende forskel mellem fedttyperne er, at svinefedt standard og animalsk fedt har et højere indhold af uforsæbelig rest (ca. 1 pct.) samt et højere indhold af frie fedtsyrer (FFA) end svinefedt special. Animalsk fedt har desuden et lavere indhold af fedtsyrer i procent af fedt end de to typer svinefedt.

Formålet var at undersøge, om smågrise opnåede forskellige resultater, når der blev brugt forskellige kvaliteter fedt i foderet. I dette forsøg blev der sammenlignet to typer fedt; svinefedt special og animalsk fedt. Prisforskellen mellem de to typer fedt var ca. 20 kr. pr. 100 kg.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger med smågrise i alderen 4-10 uger. Der var ca. 940 grise pr. gruppe. Ved fravænningen blev hvert kuld delt i to grupper. Grisene blev vejet ved fravænning, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestalden.

To fodergrupper blev sammenlignet. Foderet i gruppe 1 indeholdt 7 pct. svinefedt special, mens foderet i gruppe 2 indeholdt 7 pct. animalsk fedt, ellers havde blandingerne ens sammensætning af råvarer (jf. tabel 1). Ved optimering af blandingerne blev der brugt samme energiværdi for de to typer fedt (3,13 FEs pr. kg vare), hvilket er den energiværdi foderstoffirmaer skal bruge ifølge cirkulære fra Statens Foderstofkontrol 1987.

Brug af 7 pct. fedt i et foder giver ofte ringe pillekvalitet. Som bindingsmiddel blev der brugt 3 pct. DAKA proteinmel, hvilket gav god pillekvalitet selv med 7 pct. fedt i foderet.

Smågrisene fik tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Blandingerne var sammensat ud fra normerne til henholdsvis 4 og 6 ugers grise (Fokus på "Normer for næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin, DS). Under afprøvningen blev der tilstræbt fodring efter ædelyst.

*Tabel 1. Blandingernes sammensætning pct. )**
Grupper	Startblanding 4- 6 uger			Slutblanding 6 - 9 uger
	Svinefedt	Animalsk fedt	Svinefedt		Animalsk fedt
Sojaskrå, toasted Fiskehelmel, askefattigt DAKA, proteinmel Hvede Byg Svinefedt Animalsk fedt Lysin 30 Methionin 30 Treonin 30 Vitamin- og mineralbl.	15,0 9,5 3,0 62,0 - 7,0 - 0,8 0,15 0,05 2,5	15,0 9,5 3,0 62,0 - - 7,0 0,8 0,15 0,05 2,5	21,6 6,0 3,0 33,0 25,0 7,0 - 0,6 0,1 - 3,7		21,6 6,0 3,0 33,0 25,0 - 7,0 0,6 0,1 - 3,7

* Alle blandinger var tilsat 50 ppm Olaquindox.

Der var tilsat 150 ppm ethoxyquin til både svinefedt og den animalske fedt.

I besætning A var der for hvert hold 61-72 grise pr. gruppe. I alt var der 6 hold. Grisene var 24 dage ved fravænning (7,0 kg) og 68 dage da de afgik fra smågrisestalden (26,5 kg).

I besætning B var der for hvert hold 82-102 grise pr. gruppe. I alt var der 6 hold. Grisene var 27 dage ved fravænning (7,2 kg) og 66 dage da de afgik fra smågrisestalden (21,6 kg).

Ved hver foderproduktion blev der indsendt prøver til analyse på Steins Laboratorium. Foderprøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor og aminosyrerene; lysin, methionin, cystin og treonin.

Før forsøget begyndte, blev der udvalgt et parti svinefedt special og et parti animalsk fedt. Det var fedt fra disse to partier, der blev brugt ved samtlige foderproduktioner.

De udvalgte fedtpartier var fra en normalproduktion. Begge fedtpartier blev analyseret.

RESULTATER OG DISKUSSION

Tabel 2 viser analyseresultatet for den anvendte svinefedt special og animalske fedt, samt de kvalitetskriterier, der er opstillet for henholdsvis svinefedt og animalsk fedt. Specielt den animalske fedt havde et højere indhold af fedtsyrer i procent af fedt, end der kunne forventes ud fra en gennemsnitlig produktion af denne fedttype (DAKA har en garanti på min. 88 pct.). Det betyder bl.a., at den beregnede energiværdi næsten er den samme i de to typer fedt. Den animalske fedt havde derimod et peroxidtal, der var godt 3 gange højere end opstillet i kvalitetskravene.

Tabel 2. Kvalitetstal for den anvendte fedt
Som pct.	Fedt brugt i forsøg			Kvalitetskrav
	Svinefedt	Animalsk fedt	Svinefedt				Animalsk fedt
Vand (M) Smuds (I) Uforsæbelig rest (U) M + I + U Fedtsyrer i pct. af råfedt C-20 og derover Frie fedtsyrer (FFA) Jodtal, g jod/100 g fedt Peroxidtal, meq/kg fedt FEs pr. 100 kg (beregnet)	0,2 0,0 0,4 0,6 95 2,9 4,3 67 2,7 314	0,3 0,2 0,6 1,1 94 1,6 8,0 54 17,3 312	Maks. Maks. Maks. Maks. Min. Maks. Maks. Maks. Maks.		0,5 0,5 1,0 2,0 85 2,5 50 65 5	0,5 0,5 2,0 3,0 85 2,5 50 65 5

Blandingernes analyserede indhold fremgår af tabel 3. Indbyrdes i både start- og slutblandingerne var der næsten identisk kemisk sammensætning samt ens indhold af aminosyrer pr. FEs.

Tabel 3. Blandingernes analyserede indhold
Grupper	Startblanding 4 - 6 uger			Slutblanding 6 - 9 uger
	Svinefedt	Animalsk fedt	Svinefedt		Animalsk fedt
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. g. ford. pr. FEs* Lysin Methionin Cystin Treonin	2 124 22,3 9,6 2,6 10,5 3,6 2,2 5,9	2 124 24,2 9,5 2,7 10,8 3,5 2,1 6,0	5 119 23,3 8,7 3,5 10,4 3,2 2,2 5,9		5 119 23,5 8,7 3,8 10,5 3,3 2,1 6,1

* Beregnet ud fra kemisk analyse

Tabel 4 viser det samlede resultat fra afprøvningen. Der var ikke vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandlinger, og derfor vises kun det samlede resultat.

Mellem de to grupper var der ikke forskel i daglig tilvækst, daglig foderoptagelse, foderudnyttelse og dødelighed. I perioden var der meget få behandlinger mod diarré, og der var ikke forskel i antallet af behandlinger mellem de to grupper.

Det er kendt, at energiindholdet varierer i forskellige typer fedt. Det er beskrevet i Beretning 611 fra Statens Husdyrbrugsforsøg, at energiværdien i fedt falder, når indholdet af fedtsyrer som procent af totalfedt falder, samt når andelen af frie fedtsyrer stiger. Ud fra dette er der i Fokus på "Fedtanlæg", 1991, Landsudvalget for Svin, DS, opstillet en formel til beregning af energiværdien i fedt ud fra fedtsyreprocenten: FEs pr. kg fedt = 2,94 + 0,04 (fedtsyreprocent - 85). Samtidig vurderes det, at fedttyper med en fedtsyreprocent højere end 93 maksimalt har et energiindhold på 3,26 FEs pr. kg. Årsagen er, at energiindholdet ikke kan stige yderligere, på grund af mangel på monoglycerider, som er nødvendige for fordøjeligheden af fedtet.

Tabel 4. Produktionsresultater fra begge besætninger i perioden 4 - 10 uger

Gruppe

Svinefedt

Animalsk fedt

Antal hold

Antal grise inds.

4-6 uger

FEs pr. gris dgl.

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

6-10 uger

FEs pr. gris dgl.

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

4-10 uger

Alder v. 25 kg, dage

FEs pr. gris dgl.

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

Døde, pct.

12

943

0,29

1,68

178

0,96

1,84

521

69

0,73

1,81

405

0,9

12

946

0,29

1,68

174

0,95

1,81

526

69

0,73

1,79

405

1,1

Den animalske fedt, der blev brugt i dette forsøg, havde en fedtsyreprocent på 94, hvilket er meget højt for animalsk fedt.

Svinefedt special havde en fedtsyreprocent på 95. Som det ses af tabel 2, var der således kun en meget lille forskel i det beregnede energiindhold i de to anvendte fedttyper. Det fremgår samtidig af tabel 4, at grisene har udnyttet foderet lige godt uafhængig af, om der blev brugt svinefedt special eller animalsk fedt i foderet til smågrisene.

I den animalske fedt blev der fundet et peroxidtal på 17 meq pr. kg fedt. Dette niveau er godt tre gange højere end hvad DAKOFO har opstillet som kvalitetskrav for foderfedt til svin. Som vist i tabel 4, havde dette høje niveau dog ikke indflydelse på produktionsresultaterne.

Det er kendt, at kvaliteten varierer meget i nogle af de fedttyper, der udbydes på det danske marked, og her tænkes specielt på importeret blandingsfedt. Det er svært at vurdere disse fedttypers energiværdier, idet der endnu ikke er nogle specifikke beregningsmetoder til beregning af energiværdien i fedtpartier af mere ukendt oprindelse. Det er især et problem, når der f.eks. i en fedttype er et højt indhold af frie fedtsyrer, hvis der samtidig mangler monoglycerider, eller hvis fedtet under en industriel proces har været kraftig opvarmet, hvorved der dannes polymere.

REFERENCER

Cirkulære fra Statens Foderstofkontrol 1987. Beregning af handelsfoderstoffers energetiske værdi

Mortensen, H.P. & C. Bejerholm, 1986. Kvalitetskriterier for fedt til slagtesvin. Beretning 611 Statens Husdyrbrugsforsøg.