Super fe-max til pattegrise

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført i tre sobesætninger over en periode på 6 måneder og omfattede i alt 1.028 kuld.

Kontrolgrisene fik en injektion med 200 mg jern på tredje levedøgn og havde fri adgang til drikkevand via vandventiler. Forsøgsgrisene fik tilbudt en 3 pct. SuperFe-MAX-opløsning i drikkeautomater fra 3. levedøgn og frem til fravænning. Forsøgsgrisene havde kun adgang til vand med SuperFe-MAX. De optog i gennemsnit ca. 75 ml SuperFe-MAX pr. gris i dieperioden beregnet som koncentrat.

Afprøvningen viste, at færre grise blev behandlet mod colidiarré og ledbetændelse, når pattegrisene fik SuperFe-MAX. Der var også færre grise med dødsårsagen colidiarré i denne gruppe. Både forsøgs- og kontrolgrisene fik dækket deres jernbehov.

De færre behandlinger resulterede ikke i statistisk sikre forskelle mellem grupperne på procent døde pattegrise eller kuldvægt ved fravænning.

Anvendelsen af en 3 pct. SuperFe-MAX-opløsning er dyrere end anvendelse af jernpræparater til injektion og antibiotika til behandling af infektion og diarré. For at få en reel økonomisk sammenligning mellem de to behandlingsformer skal den sparede arbejdstid ved brug af SuperFe-MAX også tages i betragtning. Norske undersøgelser peger på, at der kan opnås samme effekt af SuperFe-MAX ved at anvende en 2 pct. opløsning i stedet for en 3 pct. opløsning, når den samlede optagelse er høj nok. Dette kan ikke eftervises i afprøvningen.

For at undgå spild af SuperFe-MAX er det vigtigt, at drikkeautomaten bliver placeret samme sted i farestien som drikkeventilerne. Højden fra drikkeskålens bund til spaltegulvet skal være 7 cm, og drikkeautomaterne skal være fastmonterede. Tilførselsrørene skal fremstilles i et materiale med stor holdbarhed f.eks. PVC.

BAGGRUND

Pattegrise gives normalt 200 mg jern subkutant i lyskefolden tre dage efter faring for at opbygge et jerndepot i kroppen. Ved injektion fjernes pattegrisenes mulighed for selv at regulere jernoptagelsen, og muligheden for infektioner blandt andet ledbetændelse øges.

En anden mulighed er tildeling af SuperFe-MAX, som indeholder glukose, citronsyre, glutaminsyre, elektrolytter og aminosyrekelateret jern. Produktet produceres af BORREGAARD i Norge og forhandles af PharmaService i Løgstør.

SuperFe-MAX tilsættes drikkevandet via en centralt placeret doseringsenhed. Opløsningen tilbydes grisene via en drikkeautomat i farestien.

Sammensætningen af SuperFe-MAX skulle for det første sikre, at pattegrisenes jernbehov dækkes og for det andet, at den følsomme mikroflora i pattegrisenes tarmsystem stabiliseres via citron- og glutaminsyre og for det tredje, at pattegrisene i tilfælde af diarré har væske og elektrolytter til rådighed.

En forundersøgelse i én besætning viste, at brug af SuperFe-MAX reducerede pattegrisedødeligheden og forbedrede kuldets vægt ved fravænning. Flere svenske og norske undersøgelser har ligeledes vist forbedrede produktionsresultater, når pattegrisene tildeles SuperFe-MAX.

Omkostningerne ved at bruge SuperFe-MAX er højere end ved traditionel jerninjektion og antibiotikabehandling af infektion og diarré, derfor skal produktionsresultaterne i farestaldene også forbedres. De forbedrede produktionsresultater skal også kunne betale for doseringsenhed med filter, som koster ca. 10.000 kr. og drikkeautomater, som koster ca. 100 kr. pr. stk. inkl. slanger. Der skal være en drikkeautomat pr. faresti. SuperFe-MAX koster i øjeblikket kr. 39,- pr. liter.

Afprøvningens formål var at belyse effekten af SuperFe-MAX på pattegrisenes dødelighed, sundhed og kuldets vægt ved fravænning. Derudover undersøgtes, om pattegrisene fik dækket deres jernbehov.

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med BORREGAARD.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i tre større sobesætninger og omfattede 1.028 kuld. Besætningerne havde forskelligt produktions- og sundhedsniveau, så de var repræsentative for danske sobesætninger.

Før faring blev søerne delt i tre ens grupper efter race og kuldnummer. Senest tre døgn efter faring blev der foretaget kuldudjævning, så antal grise pr. kuld i grupperne var så ens som muligt, før behandlingen blev påbegyndt.

Gruppe 1 (kontrol):

Injektion med 200 mg jern subkutant i lyskefolden senest tre dage efter faring. Pattegrisene havde fri adgang til vand.

Gruppe 2 (forsøg):

Pattegrisene fik 4 ml 50 pct. SuperFe-MAX-opløsning i munden senest tre dage efter faring. Herefter havde de fri adgang til 3 pct. SuperFe-MAX-opløsning via drikkeautomat. Pattegrisene havde kun adgang til vand med SuperFe-MAX.

Gruppe 3 (forsøg):

Pattegrisene havde fri adgang til 3 pct. SuperFe-MAX-opløsning via drikkeautomat fra 3. levedøgn. Pattegrisene havde kun adgang til vand med SuperFe-MAX.

SuperFe-MAX blev tilsat drikkevandet via en doseringsenhed. På doseringsenheden blev sat en dunk SuperFe-MAX indeholdende 5 liter. Iblandingsprocenten kunne reguleres på doseringsenheden. Doseringsenheden lignede almindelige medicinblandere. Doseringsenheden skulle jævnligt renses med en rensevæske - i denne afprøvning anvendtes citronsyre. Opløsningen blev pumpet fra doseringsenheden og ud til drikkeautomaterne i bløde plastslanger. Drikkeautomaterne bestod af en drikkeskål og blev aktiveret ved tryk på trynepladen. Drikkeautomaterne var monteret på et beslag, så de kunne justeres i højde.

Alle pattegrisene blev tilbudt startfoder indeholdende 200 mg jern/kg fra de var syv dage gamle. To gange i løbet af afprøvningen blev blandingerne analyseret for indhold af calcium, fosfor og jern.

Der blev udtaget blodprøver af 25 grise pr. gruppe pr. besætning, når grisene var 21 dage gamle. De 25 grise blev udtaget som en tilfældig stikprøve. De udtagne blodprøver blev analyseret for indhold af hæmoglobin på DANSKE SLAGTERIERs Veterinær Laboratorium i Kjellerup.

Det analyserede indhold af hæmoglobin blev defineret som koncentrationen af proteinstoffet hæmoglobin målt som g/l blod.

Pattegrisenes antal blev kuldvis registreret i forbindelse med behandlingen på 3. dagen. Derefter blev alle døde eller sygdomsbehandlede grise registrerede med dato og årsag på kuldniveau. Ved fravænning blev antal og kuldvægt registreret. Døds- og behandlingsårsager blev diagnosticeret af driftslederen på de enkelte besætninger.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Hæmoglobin, antal døde pattegrise i farestaldene efter 3. levedøgn og kuldvægt ved fravænning var de primære måleparametre, mens behandlings- og dødsårsager var sekundære måleparametre.

RESULTATER OG DISKUSSION

Der var ikke problemer med at få pattegrisene til at drikke SuperFe-MAX i en 3 pct. opløsning.

Den orale indgivelse af 4 ml 50 pct. Super Fe-MAX-opløsning var mere end pattegrisene umiddelbart ville drikke, derfor var der tilfælde af opkastninger blandt pattegrisene.

Pattegrise skal have et indhold af hæmo-globin på 90-100 g pr. liter blod for ikke at lide af blodmangel. Antallet af grise pr. gruppe, som havde et lavere indhold end 100 gram hæmoglobin pr. liter blod, var ens i grupperne. Ingen af disse grise adskilte sig fra de øvrige, og der var ikke tegn på blodmangel.

Tabel 1. Blodets indhold af hæmoglobin
Alder		3 uger
Gruppe		1 Injektion			2 SuperFe-MAX + oralt			3 SuperFe-MAX
Antal prøver		75				75			75
		Gns.	Spredning	Gns.			Spredning	Gns.			Spredning
Hæmoglobin, g/l		109,5	16,3	110,0			12,3	111,5			12,2
Antal grise med hæmoglobin < 100 g/liter blod	12					12				14

Ud fra resultaterne af blodanalyserne må det konkluderes, at når pattegrise får lov at drikke ad lib. af en 3 pct. SuperFe-MAX-opløsning, fra de er tre dage gamle, er det fuldt ud dækkende for deres jernbehov. Dette stemmer fint overens med svenske og norske undersøgelser. Der er således ikke behov for at give pattegrisene 4 ml 50 pct. SuperFe-MAX-opløsning i munden senest tre dage efter faring.

Resultaterne af blodanalyserne var ens i de tre besætninger, derfor er det kun de samlede resultater, som er vist i tabel 1.

Variationen i hæmoglobin var størst blandt de grise, der havde fået jerninjektion. Dette skyldtes sandsynligvis både tilbageløb ved injektion med varierende injektionsmængde til følge, og at de pattegrisene, som fik SuperFe-MAX selv kunne regulere deres jernoptagelse. Det samme er tidligere set i en afprøvning af det orale jernprodukt FerPect (Medd. nr. 231 fra Den rullende Afprøvning).

Produktionsresultater

I besætning B blev alle grisene behandlet forebyggende med antibiotika ved fødslen. Denne behandling har med overvejende sandsynlighed påvirket de efterfølgende produktionsresultater, derfor er antibiotikabehandlinger ikke registreret i forsøgsperioden.

Pct. døde grise fra 3. levedøgn til fravænning og kuldvægt ved fravænning var på et andet niveau i besætning B i forhold til besætning A og C, derfor er produktionsresultaterne vist for hver besætning i tabel 2. Der er kun medtaget relevante døds- og behandlingsårsager.

Da der ikke var effekt på hæmoglobinindhold af at give 4 ml 50 pct. SuperFe-MAX-opløsning i munden senest tre dage efter faring, er resultaterne fra gruppe 2 og 3 slået sammen i tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater fra de tre besætninger
Besætning	A			B			C
Gruppe	Injekt.	*Super* Fe-MAX	Injekt.		*Super* Fe-MAX	Injekt.		*Super* Fe-MAX
Antal kuld Kuldstr. 3 døgn Døde ef. 3. dag, pct. Dødsårsager: Colidiarré, pct. Behandlinger: Colidiarré, pct. Ledbetændelse, pct. Frav.alder, dage Kuldvægt, kg	120 11,0 4,5 10,5 4,2 29,2 23 66,6	236 11,1 5,0 7,1 1,8 26,7 23 68,5	106 10,0 9,0 27,5 - - 23 52,6		223 10,0 9,0 13,3 - - 23 51,7	108 11,4 2,6 5,1 29,6 28,7 23 70,2		235 11,4 2,2 4,0 12,4 24,3 23 72,4

På de sekundære måleparametre - døds- og behandlingsårsager - var der i alle tre besætninger færre pattegrise med dødsårsagen colidiarré blandt pattegrisene, som fik SuperFe-MAX. I de to besætninger, hvor behandlinger blev registreret, var antallet af grise behandlet mod colidiarré mere end halveret, og der var lidt færre behandlinger mod ledbetændelse, når grisene fik SuperFe-MAX. Ud fra denne afprøvning kan det ikke afgøres, om effekten på behandlinger skyldes SuperFe-MAX-opløsningens indhold af syre og/eller jern. I svenske og norske undersøgelser er der set en mere markant effekt på antallet af behandlinger mod ledbetændelse, når grisene fik SuperFe-MAX. I disse undersøgelser er ledbetændelserne diagnosticeret af en dyrlæge, mens det i denne afprøvning er driftslederen på de enkelte besætninger, som har forestået diagnosen.

Forskellene på de nævnte sekundære måleparametre resulterede ikke i statistisk sikre forskelle mellem grupperne på de to primære måleparametre - pattegrisedødelighed og kuldvægt ved fravænning - hverken på besætningsniveau eller på det samlede materiale.

Fravænningsvægten var lavest i SuperFe-MAX-gruppen i besætning B. Hvorvidt dette skyldes de forebyggende antibiotikabehandlinger kan ikke afgøres. I de to andre besætninger var kuldvægten ca. 2 kg større ved fravænning i Super Fe-MAX-gruppen.

Anvendelsen af SuperFe-MAX er dyrere end præparater til jerninjektion og antibiotika til behandling af infektion og diarré. I dette regnestykke skal der også tages hensyn til, at der spares tid, da der ikke længere skal gives jerninjektioner, og antallet af antibiotikabehandlinger reduceres. Det er sværere at prisfastsætte disse forhold, da de enkelte svineproducenter prioriterer forskelligt.

Norske undersøgelser peger på, at en 2 pct. SuperFe-MAX-opløsning fungerer lige så godt som en 3 pct. opløsning, når den samlede optagelse er tilstrækkelig. Ved at bruge en tyndere opløsning reduceres forbruget af SuperFe-MAX til ca. 50 ml. pr. gris. I disse undersøgelser er det også forsøgt at tilbyde pattegrisene SuperFe-MAX-opløsningen allerede fra 1. levedøgn. Det blev konstateret, at pattegrise også drak SuperFe-MAX fra 1. til 3. levedøgn.

Afprøvningen har vist, at en 3 pct. SuperFe-MAX-opløsning er velegnet til jernbehandling af pattegrise. Blodanalyserne viste, at alle grisene fik dækket deres behov for jern. Derudover har anvendelsen af SuperFe-MAX medført, at behandlingerne mod colidiarré og ledbetændelse blev reduceret og færre grise døde som følge af colidiarrè. Senere undersøgelser må afklare, om der opnås samme resultater med en 2 pct. opløsning, og om det kunne være en fordel at tilbyde pattegrisene SuperFe-MAX fra 1. levedøgn.

Funktion af doseringsanlæg og drikkeautomater

I alle tre besætninger var man generelt godt tilfreds med funktionen af doseringsanlæggene. De var driftssikre og brugervenlige. Der bør anvendes PVC-rør fra doseringsenheden og frem til drikkeautomaterne. Herved sikres, at rørene ikke ødelægges af løse søer, hvilket medførte en del spildt SuperFe-MAX.

Drikkeautomaterne skal placeres i farestien, så de ikke aktiveres af pattegrisene, når de dier. Soen må heller ikke kunne få fat i drikkeautomaterne med bagbenene. Det vil i langt de fleste farestier være der, hvor drikkeventilerne er placeret. Derudover skal der være en højde på 7 cm fra drikkeskålens bund og ned til spaltegulvet, og drikkeautomaterne skal være fastmonteret.

Forbruget af SuperFe-MAX pr. kuld var forskelligt i de tre besætninger. Forskellen skyldtes først og fremmest mængden af spildt SuperFe-MAX som følge af overrevne slanger. Derudover blev drikkeautomaterne i den ene besætning aktiveret af pattegrisenes bagender ved diegivning. Når der korrigeres for disse forhold har det gennemsnitlige forbrug været 75 ml SuperFe-MAX pr. gris, hvilket er det forventede forbrug, når der anvendes en 3 pct. opløsning fra 3. levedøgn, og drikkeautomaterne er placeret korrekt i farestien.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 116, 1987, "Jerntilskud til pattegrise - Imferon 10 pct. mod Gleptosil".

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 203, 1991, "Jern til smågrise".

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 231, 1992, "FerPect til smågrise".

Proceedings of the 14th IPVS Congress, Bologna, Italy 7 - 10 July 1996:

Egeli A.K og Framstad T, Norges Veterinærhøgskole, Institutt for reproduksjon og rettsmedisin "Chelatert jernsupplement til smågris".

N. Holmgren, Swedish Animal Health Service, Skara, Sweden "Polyarthritis in piglets caused by iron dextran".