Strategi for fodring af smågrise og slagtesvin.

SAMMENDRAG

Det blev undersøgt, hvad en given fodringsstrategi (ad lib. eller restriktiv) i smågriseperioden 4-12 uger betød for den senere vækstperiode, afhængig af om grisene som slagtesvin blev fodret ad lib. eller restriktivt.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med so- og hangrise i perioden fra fravænning og frem til slagtning. Begge besætninger brugte vådfoder på nær de første 14-21 dage efter fravænning.

I smågriseperioden var der to grupper. De restriktivt fodrede smågrise fik ca. 80 pct. af den fodermængde, de ad lib. fodrede smågrise fik. Ved flytning til slagtesvinestald blev grisene delt i endnu to grupper. Som slagtesvin blev grisene fodret enten ad lib. eller restriktivt. Der var således fire grupper grise i slagtesvineperioden.

Forsøget viser, at grise i perioden fra fravænning ved 3-4 uger og frem til en vægt på ca. 50 kg udnytter foderet lige godt uafhængigt af foderstyrke. Samtidig påvirker foderstyrken i vækstperioden ikke kødprocenten ved slagtning (95-100 kg levende vægt).

Desuden viser forsøget, at der hos grise med højt produktionsniveau kan opnås kompensatorisk tilvækst hos slagtesvin, men at der ikke blev opnået den forventede bedre foderudnyttelse som følge af kompensatorisk tilvækst. Samlet for hele perioden fra fravænning til slagtning er der ingen økonomisk fordel ved at fodre grisene restriktivt som smågrise.

I besætninger med slagtesvin, som har en høj daglig tilvækst (800-900 g pr. dag), opnås der størst dækningsbidrag pr. gris ved at fodre smågrise ad lib. og slagtesvin restriktivt.

I besætninger med slagtesvin, som har en daglig tilvækst svarende til landsgennemsnit (700-750 g pr. dag), opnås der ved produktion af so- og hangrise samme dækningsbidrag pr. gris uafhængigt af den valgte fodringsstrategi.

BAGGRUND

Af meddelelse nr. 210 fra Den rullende Afprøvning fremgår det, at vægt ved indsættelse i slagtesvinestald var 5,6 kg lavere hos de smågrise, der havde fået tørfoder end de smågrise, som havde fået vådfoder. Dog nåede grisene i de to grupper den samme slagtevægt samtidig. De tørfodrede smågrise indhentede således de vådfodrede smågrise. Forskellen var 57 g i daglig tilvækst og 0,23 FEs pr. kg tilvækst til fordel for de grise, der vejede mindst ved indsættelse i slagtesvinestald.

En del udenlandske forsøg har vist, at når grise med hensyn til energi fodres under norm, vil de i den senere periode, hvis de f.eks fodres efter norm, opnå en relativ højere tilvækst og bedre foderudnyttelse. Det kaldes kompensatorisk vækst.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, hvad en given fodringsstrategi (ad lib. eller restriktiv) i smågriseperioden 4-12 uger betød for tilvækst, foderudnyttelse, kødprocent og sundhed i den senere vækstperiode, afhængig af om grisene som slagtesvin blev fodret ad lib. eller restriktivt.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med so- og hangrise i perioden fra fravænning ved 3-4 uger og frem til slagtning. Begge besætninger var konventionelle, men med et noget forskelligt produktionsniveau. Besætning A havde en daglig tilvækst hos slagtesvin på 850-900 g, mens besætning B havde en daglig tilvækst hos slagtesvin på 700-750 g.

Ved fravænningen blev hvert kuld delt i to grupper, således at grupperne var ens med hensyn til alder, race og vægt. Ved flytning fra smågrisestald til slagtesvinestald blev grisene fra hver af de to grupper delt i endnu to grupper (jf. figur 1).

Grisenes vægt og antal blev registreret ved fravænning, afgang fra smågrisestald, ved indsættelse i slagtesvinestald og ved afgang fra slagtesvinestald. Foderforbrug og sundhedstilstand blev registreret i både smågrise- og slagtesvineperioden. Slagtevægt, kødprocent og sygdomsbemærkninger blev registreret ved slagtning. Begge besætninger brugte vådfoder i hele forsøgsperioden på nær de første 14-21 dage efter fravænning.

Figur 1. Princip for forsøgsplan

Fodring af smågrise

I de første 14-21 dage efter fravænning fik grisene tilbudt foderet både som opblødt og som tørt. I den efterfølgende periode frem til flytning ind i slagtesvinestald fik grisene kun vådfoder.

De restriktivt fodrede smågrise fik en fodermængde svarende til ca. 80 pct. af de ad lib. fodrede smågrise.

Fodring af slagtesvin

I begge besætninger var systemet for udfodring ændret, således at hver sektion havde to foderventiler til henholdsvis restriktiv og ad lib. udfodring. Hver gruppe slagtesvin omfattede således to stier med grise om én foderventil i hver sektion.

Før forsøget begyndte, blev foderforbruget i hver besætning registreret for flere hold slagtesvin for på den måde at fastlægge en foderkurve ved restriktiv fodring. Foderkurverne vist i tabel 1 blev for hver besætning derefter fastholdt gennem hele forsøget for de grise, der som slagtesvin blev fodret restriktivt. De restriktivt fodrede slagtesvin skulle æde op inden for 20-30 minutter efter udfodring.

De resterende slagtesvin i forsøget blev fodret ad lib.

Tabel 1. Foderkurve for de restriktivt fodrede slagtesvin

Vægt

Besætning A

FEs pr. dag

Besætning B

FEs pr. dag

25

29

32

36

41

47

53

59

65

71

77

83

88

94

1,40

1,50

1,60

1,70

1,90

2,15

2,35

2,45

2,60

2,70

2,75

2,75

2,80

2,80

-

-

-

1,60

1,70

1,90

2,15

2,35

2,50

2,70

2,70

2,70

2,70

2,70

I besætning A var der for hvert hold smågrise 81-101 grise pr. gruppe, mens der for hvert hold slagtesvin var 32-40 grise pr. gruppe. I alt var der 8 hold. Grisene var gennemsnitlig 21 dage ved fravænning (5,9 kg), 76 dage ved afgang fra smågrisestald (26-30 kg) og ca. 148 dage ved slagtning (ca. 93 kg).

I besætning B var der for hvert hold smågrise 55-76 grise pr. gruppe, mens der for hvert hold slagtesvin var 20-30 grise pr. gruppe. I alt var der 6 hold. Grisene var gennemsnitlig 26 dage ved fravænning (6,4 kg), 107 dage ved afgang fra smågrisestald (42-48 kg) og ca. 180 dage ved slagtning (ca. 100 kg).Til alle aldersgrupper af grise var foderet med hensyn til indhold af næringsstoffer sammensat ud fra normer beskrevet i Fokus på "Normer for næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Foderprøver af vådfoderet blev udtaget som stikprøve og derefter indsendt til analyse på Steins Laboratorium. Foderprøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor, og aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin.

RESULTATER OG DISKUSSION

Analyse af foderblandingerne viste kun mindre afvigelser fra det forventede indhold af næringsstoffer og energi (FEs pr. kg).

Med hensyn til foderforbrug var der vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling. Resultaterne fra henholdsvis besætning A og B vises derfor hver for sig i tabel 2 og 3.

Smågriseperiode

Der var som ventet en forskel i daglig foderoptagelse og tilvækst mellem de to grupper grise. Som følge af forskel i foderstyrke vejede de ad lib. fodrede smågrise i besætning A 3,7 kg mere, og i besætning B 5,6 kg mere ved afgang fra smågrisestald end de grise, der blev fodret restriktivt. Forskellen i vægt ved afgang fra smågrisestald mellem de to grupper grise svarede til den forventede forskel.

Tidligere forsøg (Nielsen, 1973) har vist, at smågrise har samme foderudnyttelse uanset om de fodres restriktivt eller ad lib. Derfor var der mellem de to grupper ikke forventet forskel i foderudnyttelse. Dog var der i besætning A bedst foderudnyttelse hos de grise, der blev fodret restriktivt. I begge besætninger blev der registreret et relativt højt foderforbrug i smågrisestalden, og der var samtidig et synligt spild af foder omkring vådfoderkrybben.

Det vurderes, at spildet var mindst 10 pct. af det totale foderforbrug i smågriseperioden, hvilket ikke er acceptabelt. Det er sandsynligt, at foderspildet er årsag til den fundne forskel i foderudnyttelse mellem de to grupper grise i besætning A.

Tabel 2. Resultater fra besætning A i perioden fravænning til slagtning
Smågrise	Restriktiv 80 pct. af ad lib.			Ad lib.
Antal hold Antal grise indsat Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved afgang, kg Alder ved afgang, dage Alder ved 25 kg, dage FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g Døde, pct.	8 716 5,9 26,6 76 72 0,78^a 1,97^a 398^a 1,4			8 715 5,9 30,3 76 67 0,97^b 2,08^b 467^b 2,0

Slagtesvin	Ad lib.	Restriktiv	Ad lib.		Restriktiv
Antal grise indsat Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved levering, kg Slagtevægt, kg Alder ved slagtning, dage FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g Døde og kasserede, pct.	305 28,0 93,3 71,3 148 2,39 2,62^a 914^a 3,1	307 28,4 90,0 68,7 149 2,07 2,46^b 843^bc 2,2	298 31,7 93,7 71,5 147 2,33 2,66^a 877^b 4,7		306 32,5 92,3 70,5 148 2,06 2,50^b 828^bc 1,2

Fravænning - 90 kg Foder - smågrise Foder - slagtesvin	Restriktiv Ad lib.	Restriktiv Restriktiv	Ad lib. Ad lib.		Ad lib. Restriktiv
Foder til smågrise, FEs Foder til slagtesvin, FEs foder i alt, FEs Alder ved 90 kg (korr.), dage Daglig tilvækst 5,9-90 kg, g FEs pr. kg tilvækst Kødprocent	44 159 203^a 145^a 682^a 2,41^a 58,7^a	44 151 196^b 150^b 656^b 2,33^b 60,0^b	54 152 205^a 143^a 690^a 2,44^a 59,1^a		55 141 196^b 146^ab 676^ab 2,33^b 60,0^b
Dækningsbidrag som indeks¹	100	103	101		106

a,b,c: Signifikant forskel, P <,05

^1.Udtryk for en relativ forskel i dækningsbidrag pr. stiplads. I beregningen er der taget hensyn til forskel i kødprocent, foderpris, foderforbrug og daglig tilvækst.

Slagtesvineperiode

Hvad enten grisene som smågrise blev fodret ad lib. eller restriktivt, var der i begge besætninger en forventet forskel i daglig tilvækst i slagtesvineperioden mellem grisene i de fire grupper.

Der var samtidig forventet en bedre foderudnyttelse hos de slagtesvin, der som smågrise blev fodret restriktivt sammenlignet med de slagtesvin, der som smågrise blev fodret ad lib., men den forventede forskel i foderudnyttelse udeblev.

Derimod viser resultatet fra besætning A, at de restriktivt fodrede slagtesvin havde en signifikant bedre foderudnyttelse end de slagtesvin, der blev fodret ad lib., mens der mellem de fire fodringsstrategier i besætning B ikke var forskel i foderudnyttelse.

Trods det relativt store udsving i procent døde og kasserede grise var der i begge besætninger ikke statistisk forskel mellem de fire grupper grise.

Tabel 3. Resultater fra besætning B i perioden fravænning til slagtning
Smågrise	Restriktiv 80 pct. af ad lib.			Ad lib.
Antal hold Antal grise indsat Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved afgang, kg Alder ved afgang, dage Alder ved 25 kg, dage FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g Døde, pct.	6 373 6,4 42,6 107 78 1,17^a 2,49 473^a 2,9			6 375 6,4 48,2 107 74 1,34^b 2,48 540^b 3,2

Slagtesvin	Ad lib.	Restriktiv	Ad lib.		Restriktiv
Antal grise indsat Vægt ved indsættelse, kg Vægt ved levering, kg Slagtevægt, kg Alder ved slagtning, dage FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst Døde og kasserede, pct.	152 46,0 100,9 77,0 181 2,35 3,13 751^a 3,1	145 45,0 100,3 76,6 185 2,22 3,13 712^a 5,4	144 49,8 102,7 78,4 180 2,30 3,17 729^a 2,5		152 50,9 99,7 76,1 181 2,10 3,21 657^bc 2,5

Fravænning - 90 kg Foder - smågrise Foder - slagtesvin	Restriktiv Ad lib.	Restriktiv Restriktiv	Ad lib. Ad lib.		Ad lib. Restriktiv
Foder til smågrise, FEs Foder til slagtesvin, FEs foder i alt, FEs Alder ved 90 kg (korr.), dage Daglig tilvækst 6,4-90 kg, g FEs pr. kg tilvækst Kødprocent	97 133 230 165 598 2,75 58,5^a	95 137 232 170 579 2,77 60,0^b	107 123 230 162 614 2,75 59,1^ab		109 123 231 166 596 2,77 59,7^b
Dækningsbidrag som indeks¹	100	103	101		101

a,b,c: Signifikant forskel, P <,05

^1.Udtryk for en relativ forskel i dækningsbidrag pr. stiplads. I beregningen er der taget hensyn til forskel i kødprocent og foderpris.

Fra fravænning til 90 kg

For at vise den mest optimale fodringsstrategi blev vægt ved afgang fra slagtesvinestald korrigeret til 90 kg, således at der mellem de fire grupper var en direkte sammenligning i perioden fra fravænning til 90 kg.

Grisene i besætning A var ca. 20 dage yngre ved en vægt på 90 kg og de havde samtidig et lavere foderforbrug på 0,38 FEs pr. kg tilvækst end grisene i besætning B. De to besætninger har således et noget forskelligt produktionsniveau, hvor resultaterne i besætning B svarer til landsgennemsnittet.

Besætning A

I besætning A var der bedst økonomi ved at tildele foderet som ad lib. til smågrise og restriktivt til slagtesvin. Denne gruppe havde et dækningsbidrag, der var ca. 17,50 kr. højere pr. gris end de grise, der blev fodret ad lib. som både smågrise og slagtesvin.

Uanset den valgte fodringsstrategi var alder og vægt ved slagtning næsten ens for de grise, der blev fodret:

Rstriktivt som smågrise og ad lib. som slagtesvin

Ad lib. både som smågrise og slagtesvin

Ad lib. som smågrise og restriktivt som slagtesvin.

De grise, der som slagtesvin blev fodret restriktivt, havde et signifikant lavere foderforbrug på 0,08-0,11 FEs pr. kg tilvækst og en signifikant højere kødprocent på 0,9-1,3 pct. end de slagtesvin, der blev fodret ad lib. og det uafhængigt af foderstyrke i smågriseperioden.

Besætning B

De grise, der som smågrise blev fodret restriktivt og ad lib. som slagtesvin, havde en signifikant lavere kødprocent på 1,2-1,5 pct. end de grise, der blev fodret restriktivt som slagtesvin. I besætningen var dækningsbidrag pr. gris dog stort set ens ved alle fire fodringsstrategier.

Uanset den valgte fodringsstrategi var alder og vægt ved slagtning næsten ens for alle fire fodringsstrategier.

Forsøget viser:

1. At grise i perioden fra fravænning ved 3-4 uger og frem til en vægt på ca. 50 kg udnytter foderet lige godt uanset foderstyrke. Det er også vist i andre forsøg.

2. At hos grise mindre end ca. 50 kg påvirker foderstyrken ikke kødprocenten ved slagtning (95-100 kg levende vægt). Det er således foderstyrken i perioden efter 50 kg, der har indflydelse på kødprocenten ved slagtning. Forsøget viser dog ikke, om det er høj foderstyrke efter en vægt på 50, 60 eller 70 kg, der har indflydelse på kødprocent.

3. At der hos grise med et højt produktionsniveau kan opnås kompensatorisk tilvækst hos slagtesvin. Det fremgår af resultatet i besætning A fra de grise, der som smågrise enten bliver fodret restriktivt eller ad lib., mens de som slagtesvin bliver fodret ad lib.

4. At der ikke er den forventede bedre foderudnyttelse som følge af kompensatorisk tilvækst.

5. At der samlet for hele perioden fra fravænning til slagtning ikke er nogen økonomisk fordel ved at fodre grisene restriktivt som smågrise.

6. At der i besætninger med slagtesvin (so- og hangrise), som har et højt produktionsniveau udtrykt som daglig tilvækst (800-900 g pr. dag), opnås størst dækningsbidrag pr. gris ved at fodre grisene ad lib. som smågrise og restriktivt som slagtesvin. Det begrundes med, at de ad lib. fodrede slagtesvin i begge besætninger har en lavere kødprocent end de restriktivt fodrede slagtesvin, uanset om grisene som smågrise bliver fodret restriktivt eller ad lib. Desuden viser resultatet fra besætning A, at de grise, der blev fodret ad lib. som slagtesvin, samtidig har ringere foderudnyttelse end de restriktivt fodrede slagtesvin.

7. At der i besætninger med slagtesvin (so- og hangrise), som har et produktionsniveau svarende til landsgennemsnit udtrykt som daglig tilvækst (700-750 g pr. dag), opnås samme dækningsbidrag pr. gris uafhængig af den valgte fodringsstrategi. Det begrundes med de opnåede resultater i besætning B. Selvom grise i mange besætninger har kapacitet til en forholdsvis høj daglig tilvækst, så er det ofte summen af belastninger (sygdom, træk, hygiejne, foder, m.m.), der begrænser grisenes ædelyst, hvilket samtidig betyder lav daglig tilvækst.

REFERENCER

Nielsen, H.E. 1973. Grisenes vækst og udvikling i den præ- og postnatale periode, specielt med henblik på deres senere vækst og slagtekroppens sammensætning. 152 sider.

Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 210, 1991. Vådfoder til smågrise i perioden 10-35 kg.

Fokus på "Normer for næringsstoffer" Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1. udgave, juli 1991.