Stivis levering

SAMMENDRAG

I et forsøg med stivis levering blev der i traditionelle produktionssystemer fundet en forbedret kapacitetsudnyttelse på 7,7 procent med en variation fra 1 til 15 procent mellem besætningerne. Besætninger med holddrift opnåede de største fordele.

Forsøget blev gennemført i et samarbejde mellem Slagteriregion SYD og Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. Der indgik 13 besætninger i forsøget. Tre besætninger med sektionerede fuldspaltegulvsstalde, fire besætninger med vådfodring, fire besætninger med tørfoder ad lib. og tre besætninger havde storstier med dybstrøelse.

Fordele ved stivis levering:

-	Kun stikprøvevis vejning af 1-2 grise pr. sti.
-	Det var væsentligt nemmere at faste grisene, der skulle leveres til slagteriet, hvilket både var en fordel for producenten og for slagteriet.
-	Det var nemmere at tømme hele stier ved udlevering af svinene til slagteriet.
-	Det var nemmere at vaske stierne, fordi der var mindre ophobning af gødning på spaltegulvet, når stierne hele tiden var fuldt belagte.
-	Der var mindre arbejde i forbindelse med justering af fodertildelingen i besætninger med restriktiv fodring.
-	Sammenblanding af restgrise undgås, og det medfører mindre arbejde.
-	Den samlede arbejdsbesparelse ved stivis levering blev på 1-2 minutter pr. gris i forhold til den almindeligt anvendte leveringsstrategi.

BAGGRUND

Gennem de senere år har der været et udtalt ønske fra svineproducenterne om at kunne forenkle udleveringen af slagtesvinene.

Stivis levering, hvilket i praksis vil sige en til to tømninger pr. sti, medfører en betydelig arbejdslettelse. Samtidig er det muligt at øge kapacitetsudnyttelsen i kraft af en bedre staldudnyttelse, og en bedre udnyttelse af svinenes vækstkapacitet.

Stivis levering medfører en større spredning af slagtevægten på de leverede svin. For at stivis levering skal blive produktionsøkonomisk interessant, kræver det en ændring af afregningsreglerne, således at slagtesvinene kan leveres inden for et større vægtinterval end hidtil, uden at fradraget i afregningsprisen bliver større end de produktionsøkonomiske fordele.

Et større vægtinterval medfører behov for at få vurderet de slagtetekniske forhold samt afsætnings- og markedsforholdene med henblik på at undersøge anvendelsesværdien for nye vægtgrupper af lette og tunge grise.

Det var formålet med forsøget at undersøge produktionsøkonomien ved stivis levering sammenlignet med besætningens normale leveringsprocedure. Det var herunder formålet at sammenligne leveringsstrategiens indflydelse på stald-/kapacitetsudnyttelsen, samt grisenes variation i slagtevægten.

På slagterisiden var det formålet at undersøge markedsforholdene og anvendelsesværdien for henholdsvis små slagtesvin (45-60 kg), og store slagtesvin (85-100 kg). Resultaterne fra disse undersøgelser offentliggøres af Slagteriregion SYD.

MATERIALE OG METODE

I forsøget, der blev gennemført i perioden april 1992 til januar 1993, indgik 13 besætninger.

Forsøget omfattede fire produktionssystemer.

Produktionssystem 1, omfattede tre besætninger med sektionerede stalde (alt ind-/alt ud-systemet), restriktiv vådfodring og fuldspaltegulv.

Produktionssystem 2, omfattede fire besætninger med restriktiv vådfodring og fuldspaltegulv, staldene var ikke sektionerede.

Produktionssystem 3, omfattede fire besætninger med tørfoder ad lib., staldene var ikke sektionerede.

Produktionssystem 4, omfattede tre besætninger med dybstrøelse i storstier, hvor der gik fra 70 til 200 grise pr. sti.

Ved indsættelse af smågrise i slagtesvinestaldene, blev de tilfældigt fordelt på henholdsvis kontrol- og forsøgsgrupperne. Dermed var det ikke muligt at sammensætte grisene efter størrelse. Grisene blev ved indsættelse i slagtesvinestaldene mærket med leverandørnummer samt ugenummer. I APPENDIX A, ses en beskrivelse af besætningerne.

I forsøget blev der anvendt følgende leveringsstrategier.

Strategi 1. Kontrol

Udvejning af hver gris, med tømning af stien ad fire gange. Grise, der blev vurderet til at være for små, blev flyttet til en anden sti, hvor de blev lukket sammen med restgrise fra andre stier. Kun to producenter benyttede denne leveringsstrategi i kontrolgruppen.

Strategi 2. Kontrol

2-3 grise i hver sti blev vejet, og de øvrige grises vægt blev vurderet ud fra disse stikprøvevejninger. I enkelte besætninger blev alle grise vejet, men kun én gang og derefter fordelt på 3-4 udleveringer. Stien blev tømt ad tre eller fire gange afhængig af, om der var mangel på plads. I enkelte tilfælde blev restgrise flyttet til en anden sti, hvor de blev lukket sammen med øvrige restgrise. 11 besætninger anvendte denne leveringsstrategi i kontrolgruppen.

Strategi 3. Forsøg

De 5-10 procent største grise blev leveret ved normal slagtevægt. Resten af grisene blev leveret ad én gang, to til tre uger efter leveringen af de første grise. I forsøget var der ikke noget krav om, at grisene skulle have en bestemt gennemsnitlig vægt.

Der blev gennemført effektivitetskontrol i henholdsvis kontrol- og forsøgsgrupperne i samtlige besætninger. Kapacitetsudnyttelsen, det vil sige den samlede udnyttelse af stalde og dyr, blev opgjort ud fra effektivitetsrapporten ved en direkte sammenligning af antal producerede kg pr. stiplads i henholdsvis kontrol- og forsøgsgruppen.

Afregning af forsøgssvinene

Grisene i forsøgsgruppen blev afregnet til samme gennemsnitlige kg-pris som grisene i kontrolgruppen.

RESULTATER OG DISKUSSION

Resultaterne fra de enkelte besætninger fremgår af APPENDIX B og C.

Ved leveringsstrategi 1, var spredningen i slagtevægten typisk 3-3,5 kg, svarende til en forskel i slagtevægt mellem største og mindste gris på 12-14 kg. Grisenes fordeling i forskellige vægtklasser fremgår af figur 1.

Leveringsstrategi 2, medførte en forholdsvis stor variation i spredningen mellem besætningerne, afhængig af bl.a. den visuelle bedømmelse af grisenes vægt. Grisenes slagtevægt varierede typisk med 16-20 kg mellem største og mindste gris. Fordelingen af grisene i vægtgrupper ses af figur 2 og 3.

Fig. 1. Fordeling af grisene i vægtgrupper ved en spredning på 3 kg

Fig. 2. Fordeling af grisene i vægtgrupper ved en spredning på 4 kg

Leveringsstrategi 3, medførte en variation i slagtevægten på typisk 20-24 kg. Der var stor forskel på, hvor meget slagtevægten varierede mellem besætningerne. Forhold som grisenes ensartethed ved indsættelse og flokstørrelse har væsentlig indflydelse på spredningen i slagtevægt. Fordelingen af grisene i vægtgrupper ses af figur 4.

Fig. 3. Fordeling af grisene i vægtgrupper ved en spredning på 5 kg

Fig. 4. Fordeling af grisene i vægtgrupper ved en spredning på 6 kg

Af tabel 1., ses de gennemsnitlige resultater, der blev fundet inden for hvert produktionssystem.

Tabel 1. Produktionssystemer
Produktionssystem	Sektioneret			Kontinuerlig			Kontinuerlig			Dybstrøelse
Fodring	Vådfoder			Vådfoder			Tørfoder			Storstier
Antal leveringer pr. sti	3-4	2	3-4		2	3-4		2	3-5		2
Antal producerede svin	3809	3752	4590		4935	2358		2456	1566		1591
Gns. slagtevægt, kg	75,6	80,7	75,6		76,2	74,2		74,0	75,0		73,6
SD slagtevægt, kg^*)	4,0	7,7	4,5		6,6	4,9		5,8	7,2		8,0
Kødprocent	59,8	59,8	60,4		60,4	61,1		61,0	60,5		60,7
Bem. for brysthindear, pct.	16,8	17,2	22,4		22,9	13,0		13,1	14,1		13,5
Skatoltal, ppm	0,10	0,11	0,09		0,09	0,12		0,12	0,11		0,11
Kapacitetsudn., pct.	100	111	100		106	100		106	100		102
DB pr. gris	150	150	150		150	150		150	150		150
DB pr. stiplads	525	583	525		557	525		557	525		536
Forskel pr. kg	0	23	0		13	0		13	0		4

^*) SD x 4 = Forskel mellem største og mindste gris for 95 procent af grisene

Holddrift

I sektionerede produktionssystemer medførte stivis levering en stor spredning i slagtevægten. I kontrolgruppen var der en forskel mellem største og mindste gris på 16 kg, mod en forskel mellem største og mindste gris på 31 kg i forsøgsgruppen, en øgning på 15 kg i forhold til kontrolgruppen. Det skal stærkt understreges, at der hverken via sortering i grisene, eller på anden måde blev gjort noget for at reducere spredningen i forsøgsgruppen.

Kontinuerlig drift - vådfodring

I produktionssystemer med restriktiv vådfodring og kontinuerlig drift medførte stivis levering, at forskellen mellem største og mindste gris blev øget med ca. 8 kg i forhold til kontrolgruppen. Dette resultat svarer til en tidligere undersøgelse gennemført i 1984, hvor det også blev fundet, at stivis levering med to tømninger pr. sti, i forhold til en kontrolgruppe med fire tømninger pr. sti øgede forskellen mellem største og mindste gris med 8 kg.

Kontinuerlig drift - tørfodring ad lib.

I produktionssystemer med tørfodring ad lib., og fuldspaltegulv blev forskellen mellem største og mindste gris kun forøget med ca. 4 kg ved stivis levering i forhold til kontrolgruppen. Det skyldes, at staldudnyttelsen var forholdsvis høj i de fire besætninger, hvorfor stierne i kontrolgruppen ofte blev tømt ad tre gange i stedet for fire gange. Dette medførte en forholdsvis stor spredning i kontrolgruppen.

Dybstrøelse

I produktionssystemer med dybstrøelse i stor-stier, hvor der gik fra 70 til 200 grise pr. sti, blev variationen i slagtevægten i såvel kontrol- som forsøgsgruppen meget stor. Grisenes alder og størrelse ved indsætning i stierne varierede meget, og leveringsstrategien påvirkede kun variationen i slagtevægten med ca. 4 kg. I én af de fire besætninger, hvor der blev indsat 80 grise pr. sti, var grisene nogenlunde ens ved indsættelse. Forskellen mellem største og mindste gris i denne besætning var ca. 24 kg, eller det samme som i traditionelle stalde.

I produktionssystemer med sektionerede stalde og "alt ind alt ud", blev der opnået større fordele ved sektionsvis tømning end ved stivis levering i stalde med kontinuerlig drift. Det skyldes sandsynligvis en

større fleksibilitet ved den normale leveringsprocedure i stalde med kontinuerlig drift end ved holddrift.

Erfaringerne ved stivis/sektionsvis tømning viste, at der var en række fordele udover en bedre kapacitetsudnyttelse. De væsentligste fordele var følgende:

-	Kun stikprøvevis vejning af 1-2 grise pr. sti.
-	Det var væsentligt nemmere at faste grisene, der skulle leveres til slagteriet, hvilket både var en fordel for producenten og for slagteriet.
-	Det var nemmere at tømme hele stier ved udlevering af svinene til slagteriet.
-	Det var nemmere at vaske stierne, fordi der var mindre ophobning af gødning på spaltegulvet, når stierne hele tiden var fuldt belagte.
-	Der var mindre arbejde i forbindelse med justering af fodertildelingen i besætninger med restriktiv fodring.
-	Sammenblanding af restgrise blev undgået, hvilket dels medførte mindre arbejde, dels mindre risiko for dødsfald på grund af slagsmål.
-	Den samlede arbejdsbesparelse ved stivis levering blev på 1-2 minutter pr. gris i forhold til den almindeligt anvendte leveringsstrategi. Ved denne besparelse er der taget hensyn til, at grisene skal sorteres efter størrelse ved indsættelse i slagtesvinestalden.

Økonomi ved stivis levering

Ud fra de fundne resultater må det forventes, at spredningen ved stivis levering bliver ca. 6 kg, svarende til at forskellen mellem mindste og største gris bliver på 24 kg. Ved tre tømninger pr. sti vil spredningen blive ca. 5 kg, ved fire tømninger pr. sti ca. 4 kg, og ved fire tømninger pr. sti samt sammenlukning af restgrise, samtidig med udvejning af grisene, ca. 3 kg pr. gris.

Leveringsstrategien vil påvirke den daglige tilvækst og foderudnyttelsen lidt. Ved fire tømninger pr. sti, er det de hurtigst voksende grise, der leveres først, og det er ligeledes de grise, der må formodes at have den bedste foderudnyttelse, der leveres først. Ved at beholde de bedste grise lidt længere, og de dårligste grise lidt kortere tid, må det alt andet lige forventes, at den daglige tilvækst bliver lidt højere og foderudnyttelsen lidt bedre ved to leveringer pr. sti end ved fire leveringer pr. sti. Ud fra kendskabet til marginal tilvækst og foderudnyttelse er det beregnet, at den daglige tilvækst forbedres med gennemsnitligt ca. 7 gram ved to leveringer i forhold til fire leveringer, og foderudnyttelsen forbedres med 0,03 FEs pr. kg tilvækst ved to leveringer sammenlignet med fire leveringer. Hvis der beholdes tre restgrise pr. sti, svarende til 20 procent af grisene, i én til to uger, må det forventes, at disse grise har en meget lav tilvækst og dårlig foderudnyttelse især de første par dage efter sammenblanding. Ved denne leveringsprocedure må det forventes, at den gennemsnitlige daglige tilvækst bliver 10 gram lavere, og foderudnyttelsen forringet med 0,08 FEs pr. kg tilvækst i forhold til stivis levering. Til gengæld opnås der en bedre afregningspris og en god staldudnyttelse.

Kapacitetsudnyttelsen ved stivis levering er teoretisk 6 procent bedre end gennemsnittet af de tre øvrige leveringsstrategier. I forsøget blev der fundet en lidt bedre kapacitetsudnyttelse end den beregnede. Der blev ikke fundet nogen entydig forskel i foderudnyttelse og daglig tilvækst.

Ud fra forudsætningerne i tabel 2., opnås det bedste DB pr. stiplads ved to leveringer pr. sti. Ved tre leveringer pr. sti samt tre leveringer plus sammenlukning af restgrise, og udvejning af grisene ved hver levering, opnås der stort set samme DB pr. stiplads, på trods af at sammenlukning af restgrise medfører en lavere daglig tilvækst og en dårligere foderudnyttelse. Det skyldes, at afregningsprisen påvirkes med ikke mindre end 11 øre pr. kg ved at reducere spredningen i slagtevægten fra 5,0 kg til 3,0 kg. Fire leveringer pr. sti er dårligst på grund af en lav staldudnyttelse.

Tabel 2. Teoretiske fordele ved forskellig leveringsstrategi
Antal leveringer pr. sti	2	3	4	4
Sammenlukning af restgrise	N	N	N	J
Spredning i slagtevægt, kg	6,0	5,0	4,0	3,0
Gennemsnitlig slagtevægt, kg	75	75	75	75
Gennemsnitlig daglig tilvækst, g	755	750	748	745
FEs pr. kg tilvækst	2,91	2,93	2,94	2,99
Staldudnyttelse, procent	99	96	91	95
Kapacitetsudnyttelse, procent	100	96,5	91,1	95,2
Producerede grise pr. stiplads årlig	3,72	3,59	3,39	3,54
DB pr. gris	148	149	153	151
DB pr. stiplads	550	536	519	534
Forskel i afregning ved nuv. afr.system, øre/kg	0	+5	+11	+16

Overvægtsfradraget er afhængig af leveringsstrategien

I tabel 3., ses en beregning af overvægtsfradraget i øre pr. kg i relation til spredning af slagtevægten, samt overvægtsfradrag i kr. pr. gris ved en gennemsnitlig slagtevægt på 75 kg.

Ved en notering på 10 kr. udgør overvægtsfradraget fra 0,5-2,1 procent afhængig af spredningen i slagtevægten. Overvægtsfradraget øges ved en øget spredning i slagtevægten.

Ved en spredning på 4 kg i slagtevægten, svarende til spredningen på landsplan, udgør overvægtsfradraget ved en notering på 12 kr. pr. kg 0,83 procent. Ved en notering på 9 kr. pr. kg udgør overvægtsfradraget ca. 1,11 procent. Det er en stigning i overvægtsfradraget på ca. 34 procent. Hvis man vurderer overvægtsfradraget i forhold til DB pr. slagtesvin, virker et nominelt konstant overvægtsfradrag endnu hårdere. Hvis der f.eks. ved en notering på 12 kr. er et DB pr. gris på 180 kr., udgør det øgede overvægtsfra

drag fra en spredning på 4 kg til en spredning på 6 kg 4,4 procent af DB. Ved et DB pr. gris på 90 kr. pr. gris udgør det øgede overvægtsfradrag 8,9 procent af DB. Set i relation til DB udgør det nuværende overvægtsfradrag dobbelt så meget ved en notering på 9 kr. end ved en notering på 12 kr. pr. kg.

Disse forhold medfører, at producenternes optimale leveringsstrategi ændres i takt med ændringer i noteringen. Det ville stort set kunne undgås, hvis overvægtsfradraget pr. kg, for hver vægtinterval udgjorde en konstant procentandel af noteringen på f.eks. 1 procent.

Overvægtsfradraget i procent af DB pr. gris i tabel 3., viser, hvor store produktivitetsforbedringer der skal opnås med det nuværende afregningssystem i form af bedre staldudnyttelse, bedre foderudnyttelse og højere daglig tilvækst, hvis man ændrer på leveringsstrategien. Ved et DB på 120 kr. skal der opnås en forbedret kapacitetsudnyttelse på 6,7 procent ved stivis levering, sammenlignet med udvejning af grisene. Det opnåede cirka halvdelen af besætningerne i forsøget.

Tabel 3. Overvægtsfradraget i forhold til notering og DB pr. gris
Spredning i slagtevægt, kg	3	4	5	6
Overvægtsfradrag pr. gris ved 75 kg slagtevægt, øre/kg	5	10	16	21
Overvægt, kr. pr. gris	4	8	12	16
Overvægtsfradrag i pct. af noteringen: 9 kr. pr. kg 10 kr. pr. kg 11 kr. pr. kg 12 kr. pr. kg	0,56 0,50 0,45 0,42	1,11 1,00 0,91 0,83	1,78 1,60 1,45 1,33	2,33 2,10 1,91 1,75
Overvægtsfradrag i pct. af DB pr. gris: 90 kr. pr. gris 120 kr. pr. gris 150 kr. pr. gris 180 kr. pr. gris	0 0 0 0	0 0 0 0	4,4 3,3 2,7 3,3	8,9 6,7 5,3 4,4

REFERENCE

Den rullende Afprøvning, Orientering nr. 2, 1985, Leveringsstrategi for slagtesvin.

APPENDIX A

BESKRIVELSE AF BESÆTNINGERNE

Besætning nr.	Sundheds- status	Prod. syst. hold/kont.	Gris pr. sti, stk.	Fodringsprincip restr./ad lib.	Fodringssystem våd/tør
1	SKM	Hold	17	Restriktiv	Våd
2	Konventionel	Hold	16	Restriktiv	Våd
3	MS	Hold	15	Restriktiv	Våd
4	MS	Kontinuerlig	16	Restriktiv	Våd
5	Konventionel	Kontinuerlig	16	Restriktiv	Våd
6	MS	Kontinuerlig	15	Restriktiv	Våd
7	MS	Kontinuerlig	14	Restriktiv	Våd
8	SPF	Kontinuerlig	9	Ad lib.	Tør
9	SKM	Kontinuerlig	18	Ad lib.	Tør
10	MS	Kontinuerlig	15	Ad lib.	Tør
11	MS	Kontinuerlig	30	Ad lib.	Tør
12	MS	Hold	70	Ad lib.	Tør
13	MS	Hold	80	Ad lib.	Tør
14	SPF	Hold	200	Ad lib.	Tør

APPENDIX B

SEKTIONERET - FULDSPALTEGULV - VÅDFODER

Besætning	1			2			3
Gruppe	Kont.	Stivis	Kont.		Stivis	Kont.		Stivis
Antal producerede svin	876	877	2180		2139	753		736
Gns. slagtevægt, kg	74,5	80,8	75,8		79,5	76,6		81,8
Kødprocent	59,8	60,0	60,5		60,6	59,0		58,9
SD-slagtevægt, kg	4,0	8,5	4,9		7,3	3,1		7,4
Skatoltal, ppm	0,10	0,10	0,14		0,14	0,07		0,08
Bem. for brysthindear, pct.	11,5	8,4	30,6		33,3	8,4		10,0
Fradragsgivende bem., pct.	2,4	2,5	5,7		5,4	5,1		5,1
FEs pr. kg tilvækst	2,88	2,97	2,86		2,86	-		-
Daglig tilvækst, gram	786	813	715		745	822		837
Kapacitetsudnyttelse, pct.	100	115	100		106	100		112

KONTINUERLIG DRIFT - VÅDFODRING

Besætning	4			5			6			7
Gruppe	Kon.	Sti	Kon.		Sti	Kon.		Sti	Kon.		Sti
Antal leverede svin	636	643	2041		2211	723		717	1190		1364
Gns. slagtevægt, kg	77,7	76,5	75,5		80,2	76,4		75,8	72,9		72,3
Kødprocent	61,3	61,2	60,2		60,3	60,0		60,1	59,8		59,8
SD-slagtevægt, kg	5,1	7,3	4,4		7,6	(6,1)		(5,9)	4,1		5,0
Skatoltal, ppm	0,08	0,07	0,10		0,12	0,64		0,63	0,00		0,07
Bem. for brysthindear pct.	17,7	16,2	35,3		33,2	33,9		37,0	2,8		5,3
Fradragsgivende bem., pct.	-	-	5,2		4,4	2,9		2,5	3,0		2,9
Daglig tilvækst, gram	686	677	877		841	727		695	796		798
Kapacitetsudnyttelse, pct.	100	101	100		108	100		100	100		114

APPENDIX C

KONTINUERLIG DRIFT - TØRFODRING

Besætning	8			9			10			11
Gruppe	Kon.	Sti	Kon.		Sti	Kon.		Sti	Kon.		Sti
Antal producerede svin	497	501	617		701	754		726	490		528
Gns. slagtevægt, kg	72,9	72,0	75,4		74,6	75,0		75,6	73,6		73,7
Kødprocent	60,5	60,4	60,9		60,7	61,6		61,6	61,5		61,2
SD-slagtevægt, kg	4,7	5,0	5,0		5,6	4,8		6,0	5,2		6,4
Skatoltal, ppm	0,08	0,10	0,16		0,15	0,10		0,10	0,15		0,15
Bem. for brysthindear, pct.	3,0	3,4	20,9		24,0	22,26		18,2	6,0		7,0
Fradragsgivende bem., pct.	3,2	2,2	5,6		6,6	4,7		4,8	4,2		5,0
Daglig tilvækst, gram	727	651	662		706	829		842	728		723
Kapacitetsudnyttelse, pct.	100	101	100		113	100		103	100		107

HOLDDRIFT - DYBSTRØELSE - STORSTIER

Besætning	12			13			14
Gruppe	Kon.	Sti	Kon.		Sti	Kon.		Sti
Antal producerede svin	376	388	416		390	774		813
Grise pr. sti	70	70	80		80	200		200
Gns. slagtevægt, kg	76,8	73,9	76,6		75,2	74,6		74,3
Kødprocent	60,6	61,3	60,8		60,5	59,8		60,3
SD-slagtevægt, kg	8,1	8,8	4,7		6,1	7,2		9,1
Skatoltal, ppm	0,11	0,11	0,10		0,10	0,11		0,11
Bem. for brysthindear, pct.	9,4	5,5	7,2		6,2	8,7		5,4
Fradragsgivende bem., pct.	6,2	2,4	-		-	8,9		7,2
Daglig tilvækst, gram	674	691	-		-	604		623
Kapacitetsudnyttelse, pct.	100	101	100		100	100		105