Stigende lysinindhold i sofoder

SAMMENDRAG

En sofoderblanding med 6,5 g ford. lysin pr. FEs blev sammenlignet med en sofoderblanding med 7,6 g ford. lysin pr. FEs.

Afprøvning blev gennemført i to sobesætninger med tørfodring i en periode på 20 måneder og omfattede søer, gylte samt sopolte fra ca. 5 måneders alderen. Der var 471 kuld i forsøgsgruppen og 462 kuld i kontrolgruppen.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde de to blandinger, og der var ikke forskel i søernes sundhedstilstand.

Resultaterne viste ikke forskelle mellem grupperne. Søerne har således ikke kvitteret for den ekstra mængde lysin i forsøgsblandingen i form af større mælkeydelse og bedre reproduktionsresultater i den efterfølgende cyklus.

Denne afprøvning viste, at søernes produktionsresultater ikke forbedres ved tilsætning af mere end 6,5 g ford. lysin til sofoderet. Statens Husdyrbrugsforsøg konkluderer i medd. nr. 817 "Lysin til diegivende søer", at den danske norm til diegivende søer på 6,0 g ford. lysin pr. FEs er dækkende.

Den danske norm på 6,0 g ford. lysin pr. FEs til diegivende søer må på baggrund af disse to forsøg anses for at være dækkende.

BAGGRUND

Somælken indeholder 5,0 - 5,5 pct. råprotein, derfor er mælkeproduktion meget proteinkrævende. Mælkeprotein har et højt indhold af essentielle aminosyrer, da disse udgør ca. 45 pct. af råproteinindholdet. Indholdet af lysin udgør ca. 7 pct. af råproteinet. Når søernes anlæg for mælkeproduktion skal udnyttes fuldt ud, er det sandsynligt, at lysin ofte er den første begrænsende aminosyre i sofoderet.

I diegivningsperioden tærer mange søer på deres kropsreserver af fedt og protein, fordi deres indtag af energi og protein er for lavt i forhold til deres mælkeproduktion.

Den danske norm til diegivende søer på 6,0 g ford. lysin pr. FEs er en minimumsnorm, derfor indeholder sofoderblandingerne normalt lidt mere lysin, typisk 6,2 g ford lysin pr. FEs, for at gardere sig imod svingninger i råvarernes lysinindhold.

Flere foderleverandører markedsfører sofoderblandinger med et højere indhold af ford. lysin pr. FEs end normen angiver.

Det er interessant at undersøge, om øget tilsætning af lysin til foderet kan øge mælkeproduktionen og dermed pattegrisenes fravænningsvægt, samt mindske mobiliseringen af protein. Et lavere proteintab hos soen kan påvirke den efterfølgende reproduktionscyklus positivt.

Afprøvningens formål var at sammenligne en sofoderblanding indeholdende 6,2 g ford. lysin pr. FEs med en sofoderblanding indeholdende 7,2 g ford. lysin pr. FEs. Effekten blev målt på søernes produktionsresultater.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 20 måneder i to tørfodrede sobesætninger, som begge indkøbte færdigfoder. Søerne var opdelt, så det gennemsnitlige kuldnummer og racefordelingen var ens i begge grupper.Søernes reproduktionsresultater, sundhedstilstand og kuldresultater blev registreret gruppevis.Pattegrise, som døde i dieperioden, blev registreret med dato og årsag. Fravænningsalder, vægt samt diarréfrekvens blev registreret.

Som kontrolblanding blev anvendt SO MAXELAC fra KFK. Som forsøgsblanding blev anvendt samme blanding, men der var tilsat syntetisk lysin, således at den ønskede forskel i blandingernes lysinindhold blev opnået. Blandingernes sammensætning er vist i tabel 1.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning i procent

Blanding

Kontrol

Forsøg

Kokoskager

Sojaskrå

Rapskager

Solsikkeskrå

Fiskemel

Byg

Græsgrønmel

Melasse

Animalsk fedt

Lysinforblanding

Vitaminer og Mineraler

5,0

9,9

5,0

4,5

2,0

57,7

4,0

5,0

4,3

0,0

2,6

5,0

9,8

5,0

3,5

2,0

57,4

5,0

5,0

4,3

0,4

2,6

Tabel 2. Foderblandingernes analyserede indhold

Blanding

Kontrol

Forsøg

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

g/FEs

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

Beregnet g ford./FEs

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

39

104

18,4

7,1

7,2

8,4

3,4

3,2

6,9

6,5

2,5

2,3

5,1

39

104

18,4

7,1

7,2

9,6

3,4

3,2

6,9

7,6

2,5

2,3

5,1

Søerne fik ca. 2 FEs pr. dag de første 4 uger efter løbning. Herefter blev søerne fodret efter huld frem til 4 uger før faring, hvor foderstyrken blev hævet til ca. 3,5 FEs pr. dag. I diegivningsperioden blev foderet tildelt efter tilnærmet ædelyst.

RESULTATER OG DISKUSSION

I afprøvningsperioden blev der udtaget foderprøver af alle foderproduktionerne. Foderprøverne blev analyseret på Steins Laboratorium. Analyseresultaterne er vist i tabel 2.

Blandingernes analyserede indhold af råprotein var 0,7 pct. point højere end deklareret, hvilket også resulterede i, at aminosyreindholdet var højere end forventet. Dette gjaldt begge blandinger. Udgangspunktet var et forventet indhold på 6,2 g ford. lysin pr. FEs i kontrolblandingen. Analyserne viste et indhold på 6,5 g ford. lysin pr. FEs. Forsøgsblandingen indeholdt, som forventet, 1,1 g ford. lysin pr. FEs mere end kontrolblandingen. For de andre analyserede parametre var der overensstemmelse mellem blandingerne.

Tabel 3. Produktionsresultater for begge besætninger

Gruppe

Kontrol

Forsøg

Antal kuld

Antal levendefødte grise pr. kuld

Antal dødfødte grise pr. kuld

Diarré, pct. af kuld (1. leveuge)

Døde indtil fravænning, pct.

Antal fravænnede grise pr. kuld

Alder ved fravænning, dage

Vægt ved fravænning, kg

MMA-behandling, pct

Antal afgåede søer

Faringsprocent

462

10,8

0,6

1,5

9,4

9,8

26

7,3

33

92

88

471

10,8

0,6

1,8

10,1

9,7

26

7,3

34

85

87

Der var ikke vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandling. Derfor er det kun de gennemsnitlige produktionsresultater, som er vist i tabel 3.

Produktionsresultaterne viste ikke forskelle mellem de to grupper. Der var heller ikke forskelle i årsager til dødsfald blandt pattegrisene i de to grupper.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde foderblandingerne, og der var ikke synlige forskelle i søernes foderoptagelse og vægttab i diegivningsperioden.

Statens Husdyrbrugsforsøg har også gennemført et forsøg med forskellige lysinniveauer i foder til diegivende søer (medd. nr. 817). Her blev afprøvet tre niveauer af ford. lysin henholdsvis 5,9 g, 6,4 g og 7,1 g pr. FEs. Lysinniveauet blev hævet ved tilsætning af syntetisk lysin. Dette forsøg omfattede registreringer af søernes foderoptagelse og mælkeydelse. Somælken blev analyseret for indhold af råprotein og essentielle aminosyrer. Resultaterne viste, at selvom soens daglige lysinoptagelse steg med stigende lysinindhold i foderet, påvirkede det ikke soens daglige foderoptagelse, mælkeydelsen eller råproteinindhold i mælken. Konklusionen af dette forsøg var, at øget tildeling af lysin udover 5,9 g ford. lysin pr. FEs ikke havde indflydelse på diegivende søers produktionresultater.

Hollandske forsøg med stigende mængder lysin til diegivende søer peger i samme retning som de danske forsøg. De hollandske forsøg er gennemført med stigende mængder råprotein og et generelt lavt energiniveau i blandingerne - ca. 0,94 FEs pr. kg. Derfor er resultaterne ikke direkte sammenlignelige med resultaterne af de danske forsøg. I de hollandske forsøg har der således været problemer med stor fedtmobilisering, som følge af et skævt forhold mellem protein og fedt.

Konklusionen på de gennemførte forsøg er således, at den danske norm for lysin til diegivende søer på 6,0 g ford. lysin pr. FEs er dækkende.

REFERENCER

Statens Husdyrbrugsforsøg, meddelelse nr. 817, 1992, "Lysin til diegivende søer"

Varkensproefbedrijf "Noord-en Oost-Nederland", Proefverslag nr.P 1.67, 1991, "Het effect van het lysine/eiwit gehalte in het voer voor lacterende zeugen op de prestaties van de zeugen en hun biggen".