Stigende indhold af rapsfrø til smågrise

SAMMENDRAG

Effekten af at tilsætte henholdsvis 4, 6 og 8 pct. rapsfrø i foder til smågrise i alderen 6-10 uger, samt tilsætning af 4 pct. rapsfrø i både fravænningsfoder (4-6 uger) og smågrisefoder (6-10 uger) blev afprøvet. Rapsfrøene indgik som delvis erstatning for sojaskrå og foderfedt. Tilsætningen af rapsfrø blev sammenlignet med en kontrolgruppe med animalsk fedt og en kontrolgruppe med vegetabilsk fedt. Alle foderblandinger var produceret som melfoder og blev ikke varmebehandlet. Der indgik følgende forsøgsbehandlinger:

*	Kontrolfoder med animalsk fedt.
*	Kontrolfoder med vegetabilsk fedt.
*	Vegetabilsk fedt og 4 pct. rapsfrø i smågrisefoder (6-10 uger).
*	Vegetabilsk fedt og 6 pct. rapsfrø i smågrisefoder (6-10 uger).
*	Vegetabilsk fedt og 8 pct. rapsfrø i smågrisefoder (6-10 uger).
*	Vegetabilsk fedt og 4 pct. rapsfrø i både fravænningsfoder (4-6 uger) og smågrisefoder (6-10 uger).

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med smågrise i alderen 4-10 uger. Der indgik i alt 136 grise pr. behandling fordelt på 18 hold (gentagelser) i afprøvningen.

De kemiske analyser af foderet viste, at der generelt var et lavere energiindhold end beregnet i både fravænnings- og smågrisefoderet. Med undtagelse af fravænningsfoderet i gruppe 1, hvor der var et underindhold på 6 FEs, var afvigelsen indenfor lovgivningens latitude. I fravænningsfoderet i gruppe 1 var indholdet af råprotein og aminosyrer ligeledes lavere end forventet. Afvigelsen var dog indenfor lovgivningens latitude. Analysen af det anvendte rapsfrø viste et højt indhold af glykosinolater, 31,6 mikromol/g. Der er indikationer,der peger i retning af, at indholdet af glykosinolater i rapsfrø dyrket de senere år er stigende.

I gennemsnit for hele afprøvningen var dødeligheden 2,3 pct. og 0,6 pct. blev udtaget på grund af sygdom. Den gennemsnitlige behandlingsfrekvens mod diarré var 190 pct. for hele afprøvningen. Den høje frekvens af diarrébehandlinger skyldtes, at det i mange stier var nødvendigt at iværksætte en kollektiv behandling kort tid efter indsættelsen. Der kunne ikke påvises en statistisk sikker forskel i dødelighed eller i antallet af diarrébehandlinger mellem grupperne.

Produktionsværdien pr. gris (4-10 uger) blev beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater og samme pris pr. FEs i alle foderblandingerne.

Samlet viste afprøvningen, at grise, der fik rapsfrø (med højt indhold af glykosinolater) i foderet som delvis erstatning for fedt og sojaskrå, havde en statistisk sikker lavere produktionsværdi i forhold til kontrol. Det gav en dårligere produktionsværdi på 4,7 kr./gris, når der indgik 4-8 pct. rapsfrø i foderet til smågrise. I afprøvningen var der en stor spredning mellem grupperne, der fik rapsfrø i foderet. Det var derfor ikke muligt at lave et brugbart estimat for, hvor meget billiger foderet skal være, når der blandes rapsfrø i foderet.

Denne afprøvning kunne ikke påvise en statistisk sikker forskel i produktionsværdien ved anvendelsen af vegetabilsk fedt i stedet for animalsk fedt.

BAGGRUND OG FORMÅL

De senere års lave priser på rapsfrø gør det aktuelt for hjemmeblandere at undersøge muligheden for at anvende rapsfrø for derved at reducere foderprisen.

Når rapsfrø bliver formalet og brugt i et almindeligt hjemmeblandeanlæg, bliver frøene ikke varmebehandlet, hvilket medfører, at enzymet myrosinase ikke inaktiveres. Ved lagring af tørt foder vil myrosinaseenzymets aktivitet være meget lille, men i opblødt foder samt i vådfoder vil der ske en meget hurtig nedbrydning af glykosinolater til nedbrydningsprodukter, der muligvis er mere skadelige end de intakte glukosinolater (Meddelelse 637, Statens Husdyrbrugsforsøg, 1986). En tidligere undersøgelse (Erfaring nr. 9422 fra Den rullende Afprøvning, 1994) viste, at rapsfrø kan indgå med cirka 7 pct. til slagtesvin (45-100 kg), såfremt indholdet af glukosinolater ikke er større end 10 mikromol/g rapsfrø. Af samme undersøgelse fremgik det, at et indhold af glukosinolater på 13 mikromol/g rapsfrø gav en lavere foderoptagelse og dårligere produktionsresultater.

I Meddelelse nr. 146 fra Den rullende Afprøvning (1988) blev effekten af 14 pct. dobbeltlave rapskager til smågrise i alderen 5-10 uger undersøgt. Der blev fundet en tendens til en lavere daglig tilvækst hos gruppen, der fik 14 pct. rapskager. Den lavere tilvækst blev tilskrevet en lavere foderoptagelse på grund af indholdet af glukosinolater (12 mikromol/g) i rapskagerne. Tidligere undersøgelser har vist, at indholdet af glukosinolater i danske dobbeltlave rapsfrø normalt er cirka 10 mikromol/g for vårraps og lidt højere i vinterraps, cirka 12 mikromol/g (Nielsen, 1992).

Rapsfrø indeholder omkring 40 pct. fedt og cirka 20 pct. råprotein. Ved at lade rapsfrø indgå som delvis erstatning for foderfedt og sojaskrå er det muligt, at den ændrede fedt- og aminosyresammensætning påvirker fordøjeligheden og dermed produktionsresultaterne.

Formålet med denne afprøvning var derfor at lave en mere grundig undersøgelse af effekten af stigende indhold af rapsfrø i foderet til smågrise, samt sammenligne animalsk fedt med vegetabilsk fedt.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Kronjyden. Forsøgsstation Kronjyden er en konventionel besætning med indkøb af smågrise. Alle stier var med fast gulv og rensegang, og målte: 1,2 x 2,8 m, inkl. 1,1 m rensegang. I hver sti var der smågrisehjørner med overdækning og isolerende bundplader, og der blev anvendt halmstrøelse. Der blev indsat otte grise pr. sti, hvilket resulterede i et samlet areal på 0,42 m2 pr. gris i hver sti. Der var én foderautomat med to ædepladser og én drikkekop i hver sti. Drikkekoppen var placeret i rensegangen.

Der blev indsat 136 grise fordelt på 18 hold (gentagelser) i hver gruppe.

I alle grupper blev der udfodret en gang om dagen. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning (4-6 uger) fik grisene tildelt fravænningsfoder. I perioden 6-10 uger fik alle grise smågrisefoder (tabel 1). I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Fravænnings-foder (4-6 uger)	Kontrol Animalsk fedt	Kontrol Vegetabilsk fedt	Vegetabilsk fedt	Vegetabilsk fedt	Vegetabilsk fedt	Vegetabilsk fedt og 4% rapsfrø

Smågrisefoder (6-10 uger)	Kontrol Animalsk fedt	Kontrol Vegetabilsk fedt	Vegetabilsk fedt og 4% rapsfrø	Vegetabilsk fedt og 6% rapsfrø	Vegetabilsk fedt og 8% rapsfrø	Vegetabilsk fedt og 4% rapsfrø

Foderblandingerne i alle grupper var optimeret, således at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer var i henhold til gældende normer (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, Landsudvalget for Svin, 6. udgave, 1998). Foderblandingerne blev produceret hos Aarhusegnens Andel i Malling.

Der var en kontrolgruppe med animalsk fedt (gruppe 1) samt en kontrolgruppe med vegetabilsk fedt (gruppe 2). I de øvrige grupper indgik rapsfrøene som delvis erstatning for fedt og sojaskrå ( (Appendiks 1 og 2). For at hindre, at en ændret fedtsyresammensætning mellem animalsk og vegetabilsk fedt påvirkede resultaterne, indgik fedtet i rapsfrøene som erstatning for vegetabilsk fedt.

Rapsfrøene blev formalet på en hammermølle med 3,0 mm sold. Foderet blev fremstillet som melfoder og blev ikke varmebehandlet.

Ved hver levering af foder blev alle foderblandinger analyseret for energiindhold (EFOS), råprotein og for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin samt for calcium, fosfor og zink. De anvendte rapsfrø blev undersøgt for energiindhold (EFOS), råprotein og for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin samt for calcium, fosfor, fedtsyresammensætning og indhold af glycosinolater. Desuden blev fedtsyresammensætningen af både det animalske og vegetabilske fedt undersøgt. Analyseresultaterne fremgår af appendiks 2.

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs x kr. pr. FEs). Prisen pr. FEs blev for hver sti beregnet ud fra forbruget af henholdsvis fravænningsfoder og smågrisefoder, samt priserne på de to foderblandinger. Tilvækstværdien (5,82 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1994 - 1. september 1999) for 7 kg's MS-grise (230 kr. pr. gris, +/- 7,20 kr. pr. kg) samt 30 kg's MS-grise (360 kr. pr. gris, +/- 4,95 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1994 - 1. september 1999), fravænningsfoder: 2,08 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,56 kr. pr. FES.

Desuden er der foretaget en beregning på basis af de seneste 5-ugers priser (uge 16-20, 2000). For gruppe 2-6 er foderpriserne korrigeret for indholdet af rapsfrø, animalsk fedt og sojaskrå. Ved anvendelsen af 130 kr./hkg, 202 kr./hkg og kr./hkg som priser på henholdsvis rapsfrø, animalsk fedt og sojaskrå blev fravænningsfoderet og smågrisefoderet henholdsvis 0,25 kr. og 0,50 kr. billigere pr. 100 kg foder for hver procent rapsfrø, der indgik i foderblandingerne. Tilvækstværdien (4,95 kr. pr. kg tilvækst) blev her beregnet på grundlag af følgende priser : 7 kg's MS-grise (238 kr. pr. gris, +/- 7,25 kr. pr. kg) samt 30 kg's MS-grise (370 kr. pr. gris, +/-5,04 kr. pr. kg), kontrol - fravænningsfoder: 2,21 kr. pr. FEs og kontrol - smågrisefoder: 1,38 kr. pr. FEs.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. Sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundær parameter.

Data blev analyseret ved en variansanalyse og en kontrastanalyse i SAS under proceduren GLM. Data blev korrigeret for vægt ved indsættelse. I variansanalysen blev gruppe 2 sammenlignet med de øvrige grupper. Der blev således foretaget fem parvise sammenligninger. Ved de parvise sammenligninger blev der korrigeret ved en Bonferroni t-test. I kontrastanalysen blev gruppe 1 og 2 sammenlignet med gruppe 3-6. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

I både fravænnings- og smågrisefoderet var der generelt et lavere energiindhold end beregnet. Med undtagelse af fravænningsfoderet i gruppe 1, hvor der var et underindhold på 6 FEs, var alle afvigelser indenfor lovgivningens latitude. I fravænningsfoderet i gruppe 1 var indholdet af råprotein og aminosyrer lavere end forventet. Afvigelsen var dog indenfor lovgivningens latitude, og indholdet opfyldte stadig de anbefalede normer. Det lave indhold af energi i fravænningsfoderet i gruppe 1 kan have haft en negativ påvirkning på produktionsresultaterne. Forskellen mellem kontrolgruppe 1 og forsøgsgrupperne kunne derfor måske have været større. Generelt var der i alle foderblandingerne et højere indhold af zink end beregnet. Indholdet overskred dog ikke det maksimalt tilladte og det lidt højere indhold har tilsyneladende ikke haft den store diarréhæmmende effekt, idet behandlingsfrekvensen mod diarré var høj i alle grupper.

Analysen af det anvendte rapsfrø viste, at indholdet af glykosinolater var højt for dansk dobbeltlav raps: 31,6 mikromol/g. Det animalske og vegetabilske fedt levede ikke helt op til de kvalitetskrav, der er opstillet af DAKOFO. I det animalske fedt var indholdet af smuds lidt højere end DAKOFO's krav. I det vegetabilske fedt var indholdet af uforsæbelig fedt lidt højere og det totale fedtsyreindhold lidt lavere end DAKOFO's retningslinier. Afvigelserne fra DAKOFO’s retningslinier var dog forholdsvis små og forventes ikke at have haft nævneværdi påvirkning på resultaterne. Analyseresultaterne fremgår af appendiks 2.

Sygdomsforhold

I gennemsnit for hele afprøvningen var behandlingsfrekvensen for diarré 190 pct. Dødelighed og udtagne på grund af sygdom var som gennemsnit henholdsvis 2,3 pct. og 0,6 pct.. Den høje frekvens af diarrébehandlinger skyldes, at det i mange stier var nødvendigt at iværksætte en kollektiv behandling kort tid efter indsættelsen. Der kunne ikke påvises en statistisk sikker forskel i dødelighed eller i antallet af diarrébehandlinger mellem grupperne.

Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe

1

2

3

4

5

6

Foder

Kontrol

Anim. fedt

Kontrol

Veg. fedt

4%

rapsfrø i smg. foder

6%

rapsfrø i smg. foder

8%

rapsfrø i smg. foder

4%

rapsfrø i både frav.- & smg. foder

Antal hold

Antal grise, indsat

18

136

18

136

18

136

18

136

18

136

18

136

4-6 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst*

0,19

94

2,04

0,19

96

2,02

0,17

75

2,23

0,19

100

1,86

0,18

85

2,07

0,18

84

2,18

6-10 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

0,94

529

1,80

0,93

525

1,78

0,90

488

1,86

0,94

502

1,90

0,91

490

1,87

0,96

516

1,88

4-10 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

0,72

400

1,81

0,71

396

1,80

0,68

365

1,88

0,71

383

1,89

0,70

371

1,88

0,72

387

1,90

*

Beregnet ud fra samlet tilvækst og foderoptagelse for perioden, da grisene i enkelte stier havde negativ tilvækst.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for perioderne 4-6 uger og 6-10 uger samt for hele afprøvningsperioden (4-10 uger). Hvis ikke andet er nævnt, er resultaterne angivet som korrigeret gennemsnit for hver gruppe.

Produktionsværdien beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater og priserne på foderblandingerne (tabel 3).

Tabel 3. Produktionsværdi ved henholdsvis 5-års priser og 5-ugers priser

Gruppe			1	2			3		4		5	6
Foder			Kontrol Anim. fedt	Kontrol Veg. fedt			4% rapsfrø i smg. foder		6% rapsfrø i smg. foder		8% rapsfrø i smg. foder	4% rapsfrø i både frav.- & smg. foder
Produktionsværdi ved 5-års priser1): kr./gris Indeks		55,3 100			55,6 101	49,4 89		51,9 94		49,4 89		52,4 95
Produktionsværdi ved 5-ugers priser2): kr./gris Indeks		62,3 100			62,9 101	56,7 91		59,4 95		57,5 92		60,3 97
Produktionsværdi ved 5-års priser3): kr./gris		55,5a				50,8b
1)	Ved sammenligning af produktionsværdien mellem gruppe 2 og de øvrige grupper skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 7,4 kr./gris eller minimum 13 indekspoints for, at der er tale om en statistisk sikker forskel.
2)	Der er ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i dækningsbidrag ved 5-ugers priser.
3)	Sammenvægtning af kontrol gruppe 1 og 2 og gruppe 3 - 6 med raps i foderet. Tal med forskellige bogstaver a,b er signifikant forskellige p<0,05.

Afprøvningen kunne ikke påvise en statistisk sikker forskel i produktionsværdien ved anvendelsen af vegetabilsk fedt i stedet for animalsk fedt. Ligeledes var der ved parvis sammenligning af gruppe 2 mod gruppe 3-6 ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne (tabel 3).

På grund af stor spredning i produktionsværdien mellem de grupper der fik rapsfrø i foderet, var det ikke muligt at finde en rimelig linienær eller kvadratisk sammenhæng mellem produktionsværdi og indhold af rapsfrø. Kontrastanalysen mellem de to kontrolgrupper og de fire grupper, hvor der var rapsfrø i foderet, viste, at produktionsværdien var statistisk sikker (p' 0,009) dårligere, når der indgik rapsfrø i foderet (tabel 3). Det gav en dårligere produktionsværdi på 4,7 kr./gris, når der indgik 4-8 pct. rapsfrø i foderet til smågrise.

De dårligere produktionsresultater med rapsfrø skyldes hovedsageligt en dårligere tilvækst og foderudnyttelse gennem hele afprøvningsperioden.

Analyserne af det anvendte rapsfrø viste et indhold af glukosinolater på 31,6 mikromol/g. Med 4, 6 og 8 pct. rapsfrø i foderet, resulterede det i 1,3; 1,9 og 2,5 mikromol glukosinolater pr. g færdigblandet foder. En tidligere undersøgelse med rapskager til smågrise viste, at der ikke bør være mere end 1 mikromol glykosinolater pr. g færdigblandet foder, hvis en væksthæmmende effekt skal undgås (Meddelelse 146 fra Den rullende Afprøvning). Resultaterne for denne afprøvning bekræfter, at niveauer over 1 mikromol/g foder (1,3; 1,9 og 2,5 mikromol glykosinolater pr. g foder) giver dårligere produktionsresultater hos smågrise. Resultaterne af denne afprøvning understreger vigtigheden af at analysere rapsfrøenes indhold af glykosinolater, idet indholdet kan være meget højt, selv om der er tale om dobbeltlave rapssorter. Der er indikationer, der peger i retning af, at indholdet af glykosinolater i rapsfrø dyrket de senere år er stigende.

REFERENCER

Erfaring 9422, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning 1994. Rapsfrø i slagtesvinefoder.

Meddelelse 146, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning 1988. 14 pct. fedtfattige rapskager i foderblandinger til smågrise.

Meddelelse 637, Statens Husdyrbrugsforsøg, 1986. Kvalitetskrav til rapsprodukter i husdyrfoder.

Nielsen, Niels Ove, 1992. Raps til Svin. Rapsseminar onsdag den 6. maj 1992 ved Aarhus Oliefabrik A/S og Scanola A/S.

Deltagere

Landbrugstekniker Ib Dahl Jensen, Landsudvalget for Svin.

Arkiv nr. 4523, Afprøvningsnummer: 583

APPENDIKS

Appendiks 1

Fravænningsfoder (4-6 uger), råvaresammensætning, pct.

Gruppe	1	2 , 3, 4 og 5	6
Foder	Kontrol anim. fedt	Kontrol veg. fedt	4% rapsfrø
Hvede	68,17	66,92	65,65
Sojaskrå, toasted	9,14	10,13	8,78
LT Fiskemel	8,00	8,00	8,00
Animalsk fedt	4,00	-	-
Vegetabilsk fedt	-	4,39	3,1
Rapsfrø	-	-	4,00
Melasse, roe	2,00	2,00	2,00
Kartoffelproteinkonc.	5,16	5,00	5,00
L-lysin 99 pct.	0,35	0,35	0,35
Methionin, 40 pct.	0,15	0,16	0,13
Treonin, 50 pct.	0,06	0,06	0,05
Tryptofan 40 pct.	0,02	0,02	0,02
Kridt	1,17	1,17	1,16
Monocalciumfosfat	1,20	1,21	1,18
Natriumklorid	0,34	0,35	0,34
Vitaminer + mineraler	0,24	0,24	0,24

Appendiks 1

Smågrisefoder (6-10 uger), råvaresammensætning, pct.

	1	2	3 og 6	4	5
Gruppe Foder	Kontrol anim. fedt	Kontrol veg. fedt	4% rapsfrø	6% rapsfrø	8% rapsfrø
Hvede	55,17	55,25	53,95	53,30	52,64
Byg	10,00	10,00	10,00	10,00	10,00
Sojaskrå, toasted	18,73	18,71	17,35	16,67	15,99
Fiskemel, alm	7,00	7,00	7,00	7,00	7,00
Animalsk fedt	3,59	-	-	-	-
Vegetabilsk fedt	-	3,53	2,25	1,61	0,97
Rapsfrø	-	-	4,00	6,00	8,00
Melasse, roe	2,00	2,00	2,00	2,00	2,00
L-lysin 99 pct.	0,41	0,41	0,40	0,40	0,40
Methionin 40 pct.	0,21	0,21	0,19	0,18	0,17
Treonin 50 pct.	0,16	0,16	0,15	0,14	0,14
Kridt	1,07	1,07	1,06	1,06	1,06
Monocalciumfosfat	1,12	1,12	1,11	1,10	1,09
Natriumklorid	0,34	0,34	0,34	0,34	0,34
Vitaminer + mineraler	0,20	0,20	0,20	0,20	0,20

APPENDIKS 2

Fravænningsfoderets beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer - to produktioner i løbet af afprøvningen

Gruppe			1	2, 3, 4 og 5	6
Foder			Kontrol Anim. fedt	Kontrol Veg. fedt	4% rapsfrø
Beregnet/analyseret 1)		Beregnet	-------------- Analyseret --------------
Tørstofindhold, pct. 2)		87	87,5	86,9	86,7
FEs pr. 100 kg 2)		119	113	115	116
Råprotein, pct. 2)		21,1	20,5	21,2	21,4
Råfedt, pct.		6,4	6,3	6,2	6,5
Lysin, g/kg		14,8	14,0	14,4	14,7
Methionin, g/kg		4,8	4,2	4,5	4,2
Meth.+cyst., g/kg		8,1	7,4	7,7	7,4
Treonin, g/kg		8,7	8,0	8,4	8,4
Calcium, g/kg		8,9	11,3	11,5	11,0
Total-fosfor, g/kg		7,1	7,1	7,3	7,5
Zink mg/kg		179	214	205	196
1)	Analyserede indhold angives på basis af to analyser, hvis ikke andet er oplyst.
2)	Gennemsnit af otte analyser.

Appendiks 2 )

Smågrisefoderets beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer - to produktioner i løbet af afprøvningen

Gruppe		1	2	3 og 6	4	5
Foder		Kontrol anim. fedt	Kontrol veg. fedt	4% rapsfrø	6% rapsfrø	8% rapsfrø
Beregnet/analyseret 1)	Beregnet	------------------------ Analyseret ------------------------
Tørstofindhold, pct. 2)	86,7	87,2	87,1	87,4 4)	87,2	87,2
FEs pr. 100 kg 2)	116	114	113	114 4)	113	115
Råprotein, pct. 2)	20,3	20,8	20,7	21,1 4)	20,8	20,8
Råfedt, pct. 2)	-	6,1	6,0	6,4	6,8	6,9
Lysin, g/kg	13,8	14,5	14,5	14,6 3)	14,4	13,9
Methionin, g/kg	4,4	4,5	4,4	4,4 3)	4,5	4,1
Meth. + Cyst., g/kg	7,6	7,7	7,5	7,8 3)	7,6	7,3
Treonin, g/kg	8,0	8,4	8,4	8,3 3)	8,6	8,0
Calcium, g/kg	8,7	9,5	9,4	9,2 3)	8,7	8,7
Total-fosfor, g/kg	7,2	7,7	7,2	7,6 3)	7,3	7,9
Zink, mg/kg	143	180	150	173 3)	169	165
1) Analyserede indhold angives på basis af to analyser, hvis ikke andet er oplyst. 2) Gennemsnit af fire analyser. 3) Gennemsnit af tre analyser. 4) Gennemsnit af seks analyser.

Appendiks 2

Rapsfrøets indhold af næringsstoffer, fedtsyresammensætning samt indhold af glucosinolater

Tørstof pct.	91,7
Råfedt pct.	40,80
FEs pr. 100 kg	179,00
Råprotein pct.	19,25
Træstof pct.	11,60
Lysin, g/kg	12,05
Methionin, g/kg	3,60
Cys.+ Met., g/kg	8,45
	8,70
Ca, g/kg	4,20
Fosfor, g/kg	6,95
Fedtsyresammensætning
Myristinsyre, pct.	0,10
Palmitinsyre, pct.	4,25
Palmotilsyre, pct.	0,30
C16:1, pct.	0,20
Margarinesyre, pct.	0,10
Stearinsyre, pct.	1,55
Oliesyre, pct.	61,70
C18:1w7, pct.	3,60
Linolsyre, pct.	17,40
Linolensyre, pct.	9,10
C20:0, pct.	0,70
C20:1w11 + 20:1w9, pct.	1,30
Behensyre, pct.	0,30
Total fedtsyre, pct.	96,10
Glucosinolater
Glucoraphanin, µ-mol/g	0,36
Glucoallysin, µ-mol/g	0,60
Pregoitrin, µ-mol/g	16,10
Epipregoitrin, µ-mol/g	0,47
Napoleiferin, µ-mol/g	0,52
Gluconapin, µ-mol/g	6,28
4-hydroxyglucobrassicin, µ-mol/g	4,92
Glucobrassicanapin, µ-mol/g	1,26
Glucobrassin, µ-mol/g	0,57
Gluconasturtiin, µ-mol/g	0,42
4-methoxyglucobrassicin, µ-mol/g	0,11
Glucosinolater i alt, µ-mol/g	31,61

Appendiks 2 (fortsat)

Analyse af fedtets sammensætning samt retningsgivende minimums- og maksimumskrav1) til fedt

	---- Animalsk fedt ----			---- Vegetabilsk fedt ----
	Analyse	Krav		Analyse	Krav
Smuds, pct. (I)	0,61	Maks. 0,5		0,28	Maks. 0,5
Uforsæbelig rest, pct. (U)	0,48	Maks. 2,0		3,13	Maks. 2,0
M + I + U	1,29	Maks. 3,0		3,94	Maks. 3,0
Caprylsyre, pct.	-			0,5
Caprinsyre, pct.	-			0,7
Laurinsyre, pct.	-			7,1
Myristinsyre, pct.	1,70			4,1
Palmitinsyre, pct.	24,20			24,2
C16:1, pct.	2,90			-
Stearinsyre, pct.	15,35			8,6	Maks. 20
Oliesyre, pct.	38,15			31,7
C18:1w7, pct.	-			1,95
Linolsyre, pct.	7,0			9,5
Linolensyre, pct.	0,7			0,9
C18:1w7, pct.	3,35
Total fedtsyre, pct.	94,50	Min. 85	84,0			Min. 85

1)DAKOFO's kvalitetskrav til foderfedt

Arkiv nr. 4523