Grise har stor tolerance overfor natrium, idet der ikke var problemer ved brug af et foder med 5,1 g Na pr. FEs samtidig med normalt indhold af K og Cl.

5 grupper blev sammenlignet. Foderet til grisene i gruppe 1 havde et indhold af natrium (Na) svarende til normen, mens grisene i de øvrige grupper (2-5) fik tildelt et foder med stigende indhold af Na. Desuden indeholdt foderet til grisene i gruppe 5 tre gange så meget klorid (Cl) som beskrevet i normen, og cirka det dobbelte indhold af kalium (K) som normalt i foder til smågrise.

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstationen "Sjælland III" med smågrise i alderen 5-10 uger og omfattede 62 grise pr. gruppe.

Mellem de 5 grupper var der ikke forskel i daglig foderoptagelse, antal behandlinger mod diarré, procent døde og karakter for konsistens af gødning. Gruppen med 3,3 g Na pr. FEs havde en lav tilvækst, sammenlignet med de grise der fik et foder med henholdsvis 1,9; 4,2 og 5,1 g Na pr. FEs. I foderet med 3,3 g Na pr. FEs blev der fundet et lavere indhold af treonin end forventet, hvilket betød, at grisene var underforsynet med treonin. Dette er forklaringen på den lavere tilvækst hos de grise, der fik foderet med 3,3 g Na pr. FEs.

Grisene i gruppe 5 med det høje indhold af både Na (5,0 g/FEs), K (12,8 g/FEs) og Cl (8,4 g/FEs) havde et højere foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,08 FEs i forhold til de grise, der fik et foder med henholdsvis 1,9 og 4,2 g Na pr. FEs. Der var endvidere tendens til, at grisene i gruppe 5 havde et øget foderforbrug pr. kg tilvækst, sammenlignet med de grise der fik et foder med 5,1 g Na pr. FEs og normalt indhold af K og Cl.

Dette forsøg viste, at grise har en stor tolerance overfor natrium, idet der ikke var problemer ved brug af et foder med 5,1 g Na pr. FEs samtidig med normalt indhold af K og Cl. Der var dog begyndende problemer, når foderet havde et indhold på 5 g Na pr. FEs samtidig med et højt indhold af kalium og klorid. Forsøget viste ikke en eventuel langtidseffekt ved brug af et foder med højt indhold af natrium. Det er dog et krav, at grisene altid har fri adgang til vand.

BAGGRUND

Grise skal have tilført mineralerne natrium (Na), kalium (K) og klorid (Cl), som i organismen virker som elektrolytter. Elektrolytterne er vigtige for nerve- og muskelfunktioner, syrebalance og pH i maven, samt for regulering af væskebalancen i kroppen. Grise kan tolerere et varierende indhold af natrium, klorid og kalium i foderet, men det vides ikke, hvor meget grisene kan tåle af de enkelte mineraler.

I foder til svin er der tilsat kogsalt (NaCl). Der tilstræbes et indhold på 1,5 g Na og 2,5 g Cl pr. FEs, og der tilsættes ofte ca. 0,3 pct. NaCl til en almindelig tørfoderblanding.

Grise har behov for ca. 2,5 g K pr. FEs, men foderet indeholder ofte 6-8 g K pr. FEs, fordi vegetabilske foderstoffer har et forholdsvist højt indhold af kalium.

Bruges der et foder, hvor der er iblandet et normalt saltindhold samtidig med brug af f.eks. kaseinvalle svarende til ca. 25 pct. af FEs, er indholdet i foderet ca. 2,8 g Na og ca. 13 g Cl pr. FEs. Det svarer til 2 gange så meget Na og 5 gange så meget Cl, som beskrevet i den anbefalede norm.

Formålet med forsøget var at skabe grundlag for at beregne den maksimale tildeling af natrium. Derved skabes mulighed for et optimalt brug af foderstoffer med højt indhold af natrium.

Det blev ligeledes undersøgt, hvad en samtidig belastning med mineralerne Na, Cl og K betød for de generelle produktionsresultater.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstationen "Sjælland III" med smågrise i alderen 5-10 uger. Der var i alt 7 hold med 5 grupper i hvert hold. For hvert hold var der 7-10 grise pr. gruppe, hvilket svarede til 62 grise pr. gruppe.

Ved fravænning blev der fra hver so udtaget enten 5 eller 10 grise, som blev fordelt i de 5 grupper, således at der blev taget hensyn til race, alder, kuld og vægt. Grisene var 28 dage ved fravænning (gns. 8,6 kg), 35 dage ved indsættelse i forsøg (gns. 9,9 kg) og 70 dage ved forsøgets afslutning (gns. 28,5 kg).

I den første uge efter fravænning (perioden 4-5 uger) fik alle grise i de 5 grupper det samme foder. Ved indsættelse i forsøg (5 uger gamle) blev der brugt 5 blandinger med et varierende indhold af Na. Foderet til grisene i gruppe 5 havde desuden et højt indhold af Cl og K.

Grisene blev vejet ved fravænning, 1 uge efter fravænning og ved forsøgets afslutning (6 uger efter fravænning). Der blev tilstræbt fodring efter ædelyst.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning, pct.*

Gruppe

1

2

3

4

5

Byg

Hvede

Sojaskrå, toasted

Fiskemel, askefattigt

Animalsk fedt

Hvedeklid

Lysin-100

Vitaminblanding

Fodersalt

Dicalciumfosfat

Foderkridt

Mononatriumfosfat

Kaliumclorid

FEs pr. kg

10,00

49,30

21,30

8,00

5,00

2,62

0,18

0,66

0,34

2,13

0,46

-

-

1,16

10,00

49,30

21,30

8,00

5,00

2,28

0,18

0,66

0,34

1,04

1,09

0,80

-

1,16

10,00

49,30

21,30

8,00

5,00

2,04

0,18

0,66

0,34

0,24

1,55

1,38

-

1,16

10,00

49,30

21,30

8,00

5,00

1,60

0,18

0,66

0,36

-

1,68

1,92

-

1,16

10,00

49,30

21,30

8,00

5,00

0,24

0,16

0,66

0,25

-

1,65

2,09

1,34

1,15

*	Blandingerne var sammensat ud fra normerne til 6 ugers grise (Fokus på "Normer for næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER). Alle blandinger var tilsat 50 ppm Carbadox.

De 5 forsøgsblandinger blev produceret ad 2 gange. Foderets sammensætning er vist i tabel 1. Foderprøver fra hver blanding blev indsendt til Steins Laboratorium til analyse for indhold af råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor, aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin samt mineralerne; Na, K og Cl.

Overskud af Na, Cl og K i foderet udskilles primært gennem urinen. Derfor blev vandforbruget målt i alle 5 grupper i 4 hold via en omløbsmåler, der var opsat i hver sti.

Desuden blev der givet gødningskarakter efter en skala fra 1-3, hvor 1 blev givet til hold med diarré, og 3 til hold med normal fast gødning.

RESULTATER OG DISKUSSION

Na 1,9 3,3 4,2 5,1 5,0 g/FEs

K 7,2 7,0 7,2 7,3 12,8 g/FEs

Cl 3,3 3,3 3,5 3,3 8,4 g/FEs

174 230 268 310 295 elek.balance

Figur 1.

Viser foderets ønskede og analyserede indhold af Na, samt det analyserede indhold af K og Cl. Elektrolytbalancen er beregnet ud fra det analyserede indhold i foderet.

Tabel 2. Blandingernes analyserede indhold

Gruppe

1

2

3

4

5

Antal prøver

FEs/100 kg

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

g ford./FEs*

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

2

118

22,8

7,1

3,0

9,8

2,9

2,3

5,9

2

118

22,2

7,5

2,9

9,7

2,8

2,2

5,3

2

118

22,4

7,4

3,2

9,7

2,9

2,2

5,9

2

117

22,6

7,3

2,9

10,4

3,3

2,3

6,0

2

117

21,9

7,3

2,8

10,2

3,3

2,2

6,0

*Beregnet ud fra kemisk analyse

Elektrolytbalancen i foderet udtrykkes som Na⁺ + K⁺ - Cl^- målt i mmol pr. FEs. Det vurderes, at elektrolytbalancen kan svinge mellem 100 og 350 mmol pr. FEs, uden negativ indvirkning på produktionsresultaterne.

Elektrolytbalance:

mmol/FEs = ((g Na+/23,0) + (g K+/39,1) - (g Cl-/35,5) x 1000

Som det fremgår af figur 1, blev der i blanding 1-4 fundet et lidt højere indhold af Na end forventet, mens blanding 5 havde det forventede indhold. I blanding 1-4 var indholdet af K tæt på det forventede niveau, mens indholdet af Cl var lidt højere end forventet. I blanding 5 var indholdet af K og Cl på det forventede niveau.

Det analyserede indhold af de øvrige næringsstoffer i de 5 blandinger fremgår af tabel 2. Foderet til grisene i gruppe 2 (3,3 g Na pr. FEs) havde et lavere indhold af treonin end forventet. Der blev specielt fundet et lavere indhold af treonin i den første foderproduktion. Denne afvigelse betød, at grisene i gruppe 2 blev underforsynet med treonin, hvilket skal tages med i betragtningen ved vurdering af resultaterne. For de øvrige næringsstoffer blev der ikke fundet afvigelser af betydning.

Tabel 3 samt figur 2 og 3 viser produktionsresultaterne fra forsøget.

Tabel 3. Resultater fra perioden 5-10 uger

Gruppe

1

2

3

4

5

Antal hold

Antal grise indsat

Alder ved indsættelse

Vægt ved indsættelse

Alder ved 25 kg, dage

FEs pr. gris/daglig

Døde, procent

Diarré, beh., procent

Gødningskarakter

7

62

35

10,0

65

1,03

3,2

11,6

2,2

7

62

35

9,8

66

1,00

3,2

12,3

2,3

7

62

35

10,0

66

1,01

3,2

15,5

2,3

7

62

35

9,9

65

1,02

1,6

20,7

2,3

7

62

35

10,0

66

1,02

3,2

19,6

2,1

Grisene i gruppe 2 havde en lavere daglig tilvækst på 32 g (P <,03) end grisene i gruppe 1. Der var også en tendens til lavere daglig tilvækst hos grisene i gruppe 2 sammenlignet med gruppe 4 (P =,07), selv om foderet i gruppe 4 indeholdt væsentligt mere Na. Foderet i gruppe 2 havde et lavere indhold af treonin end forventet. Dette er - om ikke den hele - så en del af forklaringen på den lave tilvækst i gruppe 2.

Der var ikke statistisk sikker forskel i daglig tilvækst og foderudnyttelse mellem grisene i gruppe 1, 3 og 4. Der var dog tendens (P =,07) til lavere daglig tilvækst hos grisene i gruppe 5 sammenlignet med grisene i gruppe 1. Grisene i gruppe 5 havde samtidig et øget foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,08 FEs (P <,05) i forhold til grisene i gruppe 1 og 3 samt tendens til øget foderforbrug pr. kg tilvækst sammenlignet med grisene i gruppe 4 (P =,07).

Figur 2.

Daglig tilvækst afhængig af Na-indhold i foderet. Smågrise i perioden 5 - 10 uger.

* højt indhold af K og Cl.

Figur 3.

Foderforbrug/kg tilvækst afhængig af Na-indhold i foderet. Smågrise i perioden 5 - 10 uger.

* højt indhold af K og Cl.

Mellem de 5 grupper var der ikke forskel i daglig foderoptagelse, antal behandlinger mod diarré, procent døde og karakter for konsistens af gødning.

Midt i forsøgsperioden opstod der diarré blandt alle smågrise (også dem uden for forsøg), som skyldtes udbrud af coli-diarré. Der var således flere hold, hvor alle grise blev behandlet mod diarré via foderet. Det høje saltindhold i foderet øgede dog ikke signifikant frekvensen af det enkelte dyrs behandling mod diarré.

Vandforbruget blev målt i alle grupper i 4 hold. Der var meget stor variation i det målte vandforbrug, og det vurderes, at det skyldes unøjagtig måling på grund af et forholdsvis lille flow af vand gennem den enkelte drikkeventil. Derfor er resultatet ikke medtaget i opgørelsen af forsøgsresultaterne.

Dette forsøg viste, at grise har en stor tolerance overfor foderets indhold af natrium. Der var dog begyndende problemer, når foderet havde et indhold på 5 g Na pr. FEs samtidig med et højt indhold af kalium og klorid. Forsøget viste ikke en eventuel langtidseffekt ved brug af et foder med et højt indhold af natrium.

Grise bør altid have fri adgang til vand. Dette er ikke alene af hensyn til foderets indhold af natrium, kalium og klorid, men også for at grisene kan kompensere for andre ydre påvirkninger.

¹	Tine Nøregård Olsen var stud. agro. fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Dette forsøg blev gennemført på Sjælland III i et samarbejde med KVL, hvor Tine Nøregård Olsen deltog i forsøget, for derefter at bruge resultaterne i den afsluttende hovedopgave.

Stigende indhold af natrium i foder til smågrise