På baggrund af denne afprøvning er det ikke muligt at udtale sig om, hvor meget, der kan underforsynes med aminosyrer og protein i fravænnings- og smågrisefoderet for, at grisene kan nå at kompensere fuldt ud i slagtesvineperioden.

Sammendrag

Kompensatorisk vækst defineres som en periode (1) med underforsyning af energi eller næringsstoffer, der efterfølges af en periode (2), hvor der fodres i henhold til eller over behov, og der opnås en relativt højere tilvækst og/eller en bedre foderudnyttelse.

Betydningen af underforsyning af protein og aminosyrer i smågriseperioden (4-10 uger) for produktiviteten i smågriseperioden og den efterfølgende slagtesvineperiode med mulighed for kompensatorisk vækst blev undersøgt. Afprøvningen blev gennemført i to besætninger og omfattede vækstintervallet ca. 8-100 kg. Der indgik følgende to grupper i afprøvningen:

Gruppe

1 - Kontrol

2 - Forsøg

Foder (4-6 uger)

(1,20 FEs pr. kg)

10,8 g ford. lysin pr. FEs

160 g ford. råprotein pr. FEs

7,8 g ford. lysin pr. FEs

130 g ford. råprotein pr. FEs

Foder (6-10 uger)

(1,15 FEs pr. kg)

10,2 g ford. lysin pr. FEs

155 g ford. råprotein pr. FEs

7,8 g ford. lysin pr. FEs

130 g ford. råprotein pr. FEs

Foder (10-24 uger)

(1,07 FEs pr. kg)

7,3 g ford. lysin pr. FEs

130 g ford. råprotein pr. FEs

7,8 g ford. lysin pr. FEs

130 g ford. råprotein pr. FEs

De kemiske analyser af foderet viste generelt god overensstemmelse mellem det analyserede og beregnede indhold af næringsstoffer. Der var ikke forskel mellem de to grupper i antallet af diarrébehandlinger, antallet af døde grise eller grise udtaget af forsøget.

Grisene i gruppe 2 havde i hele forsøgsperioden fra ca. 8-100 kg en statistisk sikker lavere foderoptagelse og en lavere daglig tilvækst end grisene i kontrolgruppen.

På nær de to første uger havde grisene i gruppe 2 en lavere foderoptagelse end kontrolgrisene. Den lavere foderoptagelse kan sandsynligvis forklares ved, at grisene i gruppe 2, som følge af underforsyningen af aminosyrer, var ca. 3 kg mindre end kontrolgrisene ved afgang fra smågrisestalden. Desuden har det antageligt spillet en rolle, at grisene blev underforsynet med aminosyren tryptofan, der vides at stimulere foderoptagelsen. Denne lavere foderoptagelse kan også forklare en del af den forskel, der blev observeret i den daglige tilvækst.

Der var ikke statistisk sikker forskel i foderudnyttelse og kødprocent mellem de to behandlinger set over hele forsøgsperioden. Underforsyning med protein og aminosyrer i smågrisestalden medførte imidlertid en ringere foderudnyttelse i smågriseperioden. Denne forskel var statistisk sikker. Grisene var imidlertid i stand til at kompensere herfor i slagtesvineperioden, idet de i slagtesvineperioden opnåede en statistisk sikker bedre foderudnyttelse.

Forsøget viste, at en underforsyning af protein i smågrisestalden ikke påvirkede kødprocenten negativt, såfremt der i slagtesvineperioden var en tilstrækkelig forsyning af protein.

Det konkluderes, at grisene i slagtesvineperioden ikke kan kompensere for en vægtforskel på ca. 3 kg ved afgang fra smågrisestalden fremkaldt af en underforsyning med protein og aminosyrer.

På baggrund af denne afprøvning er det ikke muligt at udtale sig om, hvor meget, der kan underforsynes med aminosyrer og protein i fravænnings- og smågrisefoderet for, at grisene kan nå at kompensere fuldt ud i slagtesvineperioden.

Baggrund

Praktiske erfaringer og faglitteraturen angiver, at restriktiv fodring eller fodring med lav-proteinblandinger i smågriseperioden kan være en metode til forebyggelse af fravænningsdiarre. Restriktiv fodring eller fodring med lav-proteinblandinger i smågriseperioden vil kunne medføre en lavere daglig tilvækst og lavere afgangsvægt fra smågrisestalden. Dette er naturligvis uønsket, såfremt der i den pågældende besætning sælges smågrise. Opfeder besætningen sine egne slagtesvin, er det produktionsøkonomiske imidlertid af mindre betydning, såfremt smågrisene i slagtesvinestalden opnår en højere tilvækst og bedre foderudnyttelse og dermed indhenter det tabte.

Kompensatorisk vækst defineres som en periode (1) med underforsyning af energi eller næringsstoffer, der efterfølges af en periode (2), hvor der fodres i henhold til eller over behov, og der opnås en relativ højere tilvækst og/eller en bedre foderudnyttelse.

Af meddelelse nr. 210 fra 1991 fremgår, at vægt ved indsættelse i slagtesvinestalden var 5,6 kg lavere hos smågrise, der havde fået tørfoder sammenlignet med smågrise, der havde fået vådfoder. De to grupper nåede imidlertid samme slagtevægt på samme tid. Forskellen var 57 g i daglig tilvækst og 0,23 FEs pr. kg tilvækst i foderudnyttelse til fordel for de grise, der vejede mindst ved indsættelse i slagtesvinestalden. Der indgik imidlertid kun tre gentagelser i denne undersøgelse, hvorfor tallene skal læses med forsigtighed. Af meddelelse nr. 268 fra 1993 fremgår, at der hos grise med et højt produktionsniveau - fodret med vådfoder - kan opnås kompensatorisk vækst. Grise, der blev fodret henholdsvis restriktivt og ad libitum i smågriseperioden, men ad libitum i slagtesvineperioden, nåede slagtevægten samtidigt.

Med de fodringsstrategier, der p.t. anvendes i Danmark til grise, er der to tilfælde, hvor det er relevant at undersøge kompensatorisk vækst: hvis der fodres restriktiv (underforsyning med energi) eller med et lavt proteinindhold (underforsyning med protein) i smågriseperioden for at mindske problemer med diarré.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, hvilken betydning effekten af underforsyning af protein og aminosyrer i smågriseperioden (fire til ti uger) havde på produktionsværdien i den senere vækstperiode.

Materiale og metoder

Afprøvningen omfattede vækstintervallet ca. 7-100 kg og blev gennemført på to forsøgsstationer (Grønhøj og Jylland) med konventionel sundhedsstatus og holddrift. Der indgik to grupper i afprøvningen, jf. tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign, g fordøjelige aminosyrer og råprotein pr. FEs

Gruppe

1 - Kontrol

2 - Forsøg

Foder (4-6 uger)

(1,20 FEs pr. kg)

10,8 g ford. lysin pr. FEs

160 g ford. råprotein pr. FEs

7,8 g ford. lysin pr. FEs

130 g ford. råprotein pr. FEs

Foder (6-10 uger)

(1,15 FEs pr. kg)

10,2 g ford. lysin pr. FEs

155 g ford. råprotein pr. FEs

7,8 g ford. lysin pr. FEs

130 g ford. råprotein pr. FEs

Foder (10-24 uger)

(1,07 FEs pr. kg)

7,3 g ford. lysin pr. FEs

130 g ford. råprotein pr. FEs

7,8 g ford. lysin pr. FEs

130 g ford. råprotein pr. FEs

Blandingernes indhold af næringsstoffer i gruppe 1 var i henhold til gældende normer (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, 6. udgave 1998, Landsudvalget for Svin). Indholdet af energi var identisk i foderblandingerne i de to grupper, og der blev anvendt de samme råvarer. Forskellen bestod i, at indholdet af fordøjeligt råprotein og fordøjelige aminosyrer var reduceret i fravænnings- og smågrisefoderet til gruppe 2 i forhold til gruppe 1. Der blev tilsat ekstra aminosyrer (lysin, methionin og treonin) over norm til foderet til gruppe 2 i slagtesvineperioden for at muliggøre kompensatorisk vækst i denne periode.

Blandingerne var optimeret således, at grisene i begge forsøgsgrupper i gennemsnit for hele vækstperioden skulle få samme mængde fordøjeligt råprotein og fordøjelige aminosyrer. Dvs. blandingerne var optimeret efter 7,8 g fordøjeligt lysin pr. FEs som gennemsnit over hele forsøgsperioden ved normal foderoptagelse. Indholdet af aminosyrerne methionin og treonin fulgte indholdet af lysin i alle blandingerne.

Foderets råvaresammensætning fremgår af appendiks 1. Fravænnings- og smågrisefoderet blev produceret ad én gang på Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. Slagtesvinefoderet blev produceret ad to gange på Aarhusegnens Andel i Galten. Der blev ved hver foderproduktion udtaget prøver af hver blanding til fuld foderstofanalyse inklusiv aminosyrer, calcium og fosfor. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius.

Grisene blev indsat i forsøget ved en gennemsnitsvægt på ca. 8 kg. 648 grise indgik i et randomiseret blokforsøg med 2 forsøgsgrupper og 36 gentagelser. Dvs. i alt 324 grise pr. forsøgsgruppe blev fordelt på 36 stier, i alt 9 grise pr. sti. Indenfor en blok (hold) var kønsfordelingen og den gennemsnitlige vægt ved indsættelse ens. Alle stier i smågrisestalden var indrettet med betonspaltegulv i ca. to tredjedele af stien og fast gulv i den sidste tredjedel ved krybben. Der var én drikkekop pr. sti.

Grisene blev fodret efter ædelyst og havde adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning fik grisene tildelt fravænningsfoder. I perioden seks-ti uger fik alle grisene smågrisefoder. Efter afgang fra smågrisestalden ved en alder på 10 uger og en gennemsnitsvægt på 25,7 kg fortsatte en tredjedel af grisene i forsøg i slagtesvinestaldene på Forsøgsstation Grønhøj, mens de resterende to trejdedele af grisene forsatte i forsøg på Forsøgsstation Jylland.

Slagtesvinestaldene på Grønhøj var indrettet med fuldspalter og med stierne ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. Grisene fra den samme sti i smågrisestaldenstalden fortsatte i forsøg sammen i slagtesvinestalden således, at et hold i smågrisestalden ligeledes var et hold i slagtesvinestalden. Der var én enkeltdyrstørfoderautomat samt en drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev tildelt manuelt en til to gange om dagen.

Slagtesvinestalden på Forsøgsstation Jylland var delt i to sektioner. Stierne, der var dimensioneret til 3 slagtesvin, var med fast gulv og rensegang med overbrusningsanlæg. Der blev anvendt halmstrøelse. Der var én simpel tørfoderautomat og én drikkekop pr. sti. Foderautomaten var 40 cm bred og med to ædehuller. Grisene blev fodret efter ædelyst og havde fri adgang til foder døgnet rundt. Foderet blev tildelt manuelt cirka hver anden dag. Smågrisene blev ved levering fra Grønhøj indsat således, at grise, der havde gået i samme sti i smågrisestalden på Forsøgsstation Grønhøj, blev fordelt på tre stier ved siden af hinanden på Forsøgsstation Jylland. Et hold fra smågrisestaldene på Forsøgsstation Grønhøj var ligeledes et hold på Forsøgsstation Jylland.

I alle perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret. Grisene blev tre gange i løbet af afprøvningen vaccineret mod ondartet lungesyge.

Beregning af produktionsværdi

Der var statistisk sikker forskel i leveringsvægten mellem grupperne, hvilket påvirker beregningen af produktionsværdien. Af den grund blev de statistiske beregninger foretaget på produktionsresultaterne foderoptagelse, daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent for hele forsøgsperioden.

De korrigerede gennemsnit blev for hver gruppe for daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent brugt til beregning af en produktionsværdi pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for begge grupper. Der blev anvendt samme slagtevægt for begge grupper (76,1 kg).

DB pr. stiplads pr. år = DB pr. gris*(365 dage / foderdage pr gris) * staldudnyttelse.

DB pr. gris er givet ved:

DB/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger.

De anvendte noteringer var gennemsnittet af de sidste 5 år (1. september 1995 til 1. september 2000) for 7 kg’s grise (228 kr. pr. stk. +/- 7,16 kr. pr. kg) og slagtesvin (10,01 kr. pr. kg inkl. efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 25 kr., og staldudnyttelsen til 85 pct. Foderprisen blev ligeledes fastsat som et gennemsnit for de seneste 5 år og var ens i alle grupper (Fravænningsfoder: 2,11, smågrisefoder: 1,52, slagtesvinefoder: 1,22 kr./FEs).

Som sekundære parametre blev der registreret sygdomsbehandlinger og dødelighed på stiniveau.

Statistisk analyse

Data blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: besætning, hold og gruppe. Vægt ved indsættelse indgik som covariabel. Data blev testet for vekselvirkning mellem besætning og gruppe. Vekselvirkningen blev fjernet fra modellen, hvis den ikke var statistisk sikker. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe i forsøget. Statistisk sikre forskelle angives på 5 pct. niveau.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 2. Analyserne viste generelt god overensstemmelse mellem det analyserede og beregnede indhold af næringsstoffer.

Dvs. stikprøverne af foderet understøttede, at grisene i begge forsøgsgrupper i gennemsnit for hele vækstperioden har fået den samme mængde fordøjeligt råprotein og lysin.

Sygdomsbehandlinger

Der var ikke forskel mellem de to grupper i antallet af diarrébehandlinger, antallet af døde grise eller grise udtaget af forsøget. Den gennemsnitlige behandlingsfrekvens for hele afprøvningsperioden for diarré var 88 pct. I gennemsnit var dødeligheden 3,2 pct., og 2,0 pct. blev udtaget af forsøget på grund af sygdom.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er angivet for såvel smågrise- og slagtesvineperioden samt for hele perioden samlet. Der var ikke vekselvirkning mellem besætning og gruppe. En mere detaljeret oversigt er vist i appendiks 3. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, afgang fra smågrisestalden og levering var henholdsvis 7,8; ca. 26 og ca. 100 kg.

Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe	1	2
Antal hold	36	36
Antal grise indsat	324	324
Vægt ved indsættelse	7,8	7,8
Vægt ved afgang fra smågrisestald	27,4	24,1
Vægt ved slagtning	100,9	98,5
Ca. 8- ca. 26 kg:
Daglig foderoptagelse, FEs	0,74	0,69
Daglig tilvækst, g	413	340
FEs pr. kg tilvækst	1,79	2,03
Alder ved 30 kg	77	81
Ca. 26- ca. 100 kg:
Daglig foderoptagelse, FEs	2,53	2,38
Daglig tilvækst, g	967	943
FEs pr. kg tilvækst	2,62	2,52
Ca. 8- ca. 100 kg:
Daglig foderoptagelse, FEs	1,85^a	1,74^b
Daglig tilvækst, g	751^a	713^b
FEs pr. kg tilvækst	2,46^a	2,44^a
Kødprocent	59,9^a	59,9^a
Der er kun foretaget statistisk analyse af hele vækstperioden (7,8-100 kg). Værdier markeret med forskelligt bogstav er statistisk sikkert forskellige (p<0,05).

Af tabel 2 fremgår, at grisene i gruppe 2 havde en statistisk sikker lavere foderoptagelse og en lavere daglig tilvækst end grisene i gruppe 1 i hele forsøgsperioden fra 7,8-100 kg. Derimod var der ikke statistisk sikker forskel i foderudnyttelse og kødprocent mellem de to behandlinger.

I figur 1, 2 og 3 er angivet henholdsvis den daglige foderoptagelse, tilvækst samt foderudnyttelsen for de to grupper i forskellige vægtintervaller.

Figur 1. Daglig foderoptagelse i de forskellige vægtintervaller for de to grupper

Figur 2. Daglig tilvækst i de forskellige vægtintervaller for de to grupper

Figur 3. Foderudnyttelse i de forskellige vægtintervaller for de to grupper

Ved at betragte figur 1 ses, at grisene i gruppe 2 (på nær de første to uger) havde en lavere foderoptagelse end kontrolgrisene. Det har antageligt spillet en rolle, at grisene i smågriseperioden blev underforsynet med aminosyren tryptofan, der vides at stimulere foderoptagelsen. Denne lavere foderoptagelse kan også forklare en del af den forskel, der kan observeres i den daglige tilvækst (figur 2). Den lavere foderoptagelse i slagtesvineperioden kan sandsynligvis forklares ved, at grisene i gruppe 2 som følge af underforsyningen med aminosyrer var ca. 3 kg mindre end kontrolgrisene ved afgang fra smågrisestalden.

Af figur 3 ses, at en underforsyning af protein og aminosyrer i smågrisestalden medførte en ringere foderudnyttelse i smågriseperioden. Denne forskel var statistisk sikker. Grisene var imidlertid i stand til at kompensere herfor i slagtesvineperioden, idet grisene i slagtesvineperioden opnåede en statistisk sikker bedre foderudnyttelse.

Desuden viste forsøget, at en underforsyning af protein i smågrisestalden ikke påvirker kødprocenten negativt såfremt der i slagtesvineperioden er en tilstrækkelig forsyning af protein.

Disse resultater stemmer ikke overens med resultaterne fra meddelelse nr. 268, hvor grise, der var fodret henholdsvis restriktiv og ad libitum i smågriseperioden, men ad libitum i slagtesvineperioden, nåede slagtevægten samtidig. Dvs. grisene, der var fodret restriktivt som smågrise, havde en højere daglig tilvækst i slagtesvineperioden end grisene, der var fodret ad libitum som smågrise. Det fremgår af meddelelse nr. 268, at grisene i to forskellige besætninger var i stand til at kompensere for en vægtforskel på henholdsvis 3,7 kg og 5,6 kg fra smågrisestalden. Derimod var der ikke forskel i foderudnyttelsen mellem de to grupper.

Årsagen til, at der er forskel i resultatet mellem disse to afprøvninger kan være, at der er anvendt to forskellige fodringsstrategier, og dermed forventes en forskellig påvirkning af grisene i smågriseperioden. Ved en underforsyning af energi (restriktiv fodring) vil grisene blive relativt mere magre end grise fodret ad libitum (Bikker et al. 1996). Ved underforsyning af protein (lav-proteinblandinger fodret ad libitum) vil grisene blive relativt mere fede end grise fodret ad libitum med en blanding med normalt proteinindhold (Chiba et al. 1999).

Der er to hovedfaktorer, der regulerer grises foderoptagelse: mavens fyldningsgrad og koncentrationer af næringsstoffer i blodet. Endvidere vides, at vækst i fedtceller virker reducerende på foderoptagelsen.

Da grise, der er fodret restriktivt i smågriseperioden således er mere magre, kan det forventes, at de i slagtesvineperioden vil have en større appetit, større foderoptagelse og dermed større daglig tilvækst pga. en lavere koncentration af næringsstoffer i blodbanen. Endvidere har undersøgelser af slagtesvin vist, at grise, der er fodret restriktivt, har en større mave end grise, der er fodret ad libitum. Overføres dette til smågrise vil det betyde, at restriktivt fodrede grise vil have bedre mulighed for en større foderoptagelse og dermed en øget vækst i forhold til ad libitum fodrede grise. Der kan ved restriktiv fodring i smågriseperioden ikke forventes forskel i foderudnyttelsen i slagtesvineperioden, idet grisene er mere magre og ikke har ”opsparrede FEs” i form af fedt i kroppen.

Grise, der er fodret ad libitum med lav-proteinblandinger i smågriseperioden, ventes at være mere fede, hvorfor det kan forventes, at de i slagtesvineperioden har en mindre foderoptagelse end grise fodret efter behov i smågriseperioden. Imidlertid vil grise fodret ad libitum med lavproteinblandinger have et højere fedt:protein forhold i kroppen end de er disponeret for, hvorfor der i disse grise kan forventes en mere effektiv proteinaflejring, der igen vil give sig udtryk i en bedre foderudnyttelse i slagtesvineperioden. Dette er i overensstemmelse med resultaterne i denne afprøvning.

Produktionsværdien ved 5 års priser angivet både som dækningsbidrag pr. gris, og dækningsbidrag pr. stiplads pr. år for hele forsøgsperioden (8-100 kg) ved samme foderpris er angivet i tabel 3. Produktionsværdien pr. stiplads er kun gældende i en FRATS-sti (enkelt-FRATS).

Tabel 3. Produktionsværdi (8-100 kg) ved henholdsvis 5 års og 5 ugers priser

Gruppe	1	2
Produktionsværdi ved 5 års priser¹
kr./gris	223	224
Indeks	100	100
DB/stiplads/år, kr.	564	540
Indeks	100	96
¹ Der er ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i produktionsværdi

Af tabel 3 ses, at DB/stiplads/år er lavere i gruppe 2 end i gruppe 1, mens der ikke er forskel i mellem grupperne i kr./gris. Årsagen til denne forskel er, at ved beregning af kr./gris indgår tilvæksten ikke i beregningen, mens tilvækst tillægges en værdi i beregning af DB/stiplads/år.

Det konkluderes, at grisene i slagtesvineperioden ikke kan kompensere for en vægtforskel på 3 kg fra smågrisestalden fremkaldt af en underforsyning af protein og aminosyrer. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at den underforsyning, der er anvendt i dette forsøg er mere ekstrem end, hvad der typisk vil blive anvendt i praksis. Dette forsøg antyder således, at der i forbindelse med sundhedsmæssige problemer i en besætning kan være god grund til at fodre med lav-proteinblandinger i fravænnings- og smågriseperioden, idet grisene vil kunne indhente en del af det tabte i slagtesvineperioden, i hvert fald, hvis de som i dette forsøg overforsynes med aminosyrer. Dette vil være specielt relevant at drage nytte af i besætninger, der opfeder egne smågrise til slagtning, hvorved disse besætninger selv får gevinsten af den kompensatoriske foderudnyttelse.

På baggrund af denne afprøvning er det ikke muligt at udtale sig om, hvor meget der kan underforsynes med aminosyrer og protein i fravænnings- og smågrisefoderet for, at grisene kan nå at kompensere fuldt ud i slagtesvineperioden.

Referencer

-	Bikker, P., M.W.A. Verstegen, B. Kemp, and M.W. Bosch, 1996: Performance and Body Composition of Finishing Gilts (45-85 kilograms) as Affected by Energy Intake and Nutrition in Earlier Life: I. Growth of the Body and Body Components. J. Anim. Sci. 77:806-816
-	Chiba, L.I., H.W. Ivey, K.A. Cummins og B.E. Gamble, 1999: Growth Performance and Carcass Traits of Pigs Subjected to Marginal Dietary Restrictions During the Grower Phase. J. Anim. Sci. 77:1769-1776.
-	Hansen, B.I, 1991: Vådfoder til smågrise i perioden 10 - 35 kg. Meddelelse nr. 210, Landsudvalget for Svin.
-	Hansen, B.I, 1993: Strategisk fodring af smågrise og slagtesvin. Meddelelse nr. 268, Landsudvalget for Svin.

Deltagere: Tommy Nielsen og Jens Ove Hansen.

Afprøvning nr.: 571

Appendiks1

Fravænningsblandinger (4-6 uger), råvaresammensætning i pct.

Gruppe	1	2
Hvede	63,73	75,78
Sojaskrå, toasted	19,02	6,85
LT fiskemel	5,00	5,00
Kartoffelproteinkonc.	4,50	4,50
Animalsk fedt	4,12	4,31
L-lysin 99 pct.	0,28	0,13
Methionin 40 pct.	0,19	0,05
Treonin 50 pct.	0,01	0,03
Kridt	0,84	0,90
Monocalciumfosfat	1,43	1,57
Fodersalt	0,48	0,48
Vitaminer+mineraler	0,40	0,40

Smågriseblandinger (6-10 uger), råvaresammensætning i pct.

Gruppe	1	2
Hvede	57,53	68,10
Byg	10,00	10,00
Sojaskrå, toasted	19,82	9,00
LT fiskemel	8,00	8,00
Animalsk fedt	1,85	2,01
L-lysin 99 pct.	0,21	0,13
Methionin 40 pct.	0,07	0,04
Treonin 50 pct.	-	0,12
Kridt	0,79	0,75
Monocalciumfosfat	1,04	1,16
Fodersalt	0,29	0,29
Vitaminer+mineraler	0,40	0,40

Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning i pct.

Gruppe	1	2
Hvede	35,85	35,82
Byg	35,84	35,81
Sojaskrå, toasted	20,72	20,35
Melasse	2,80	3,10
Animalsk fedt	1,75	1,75
L-lysin	0,15	0,23
Methionin 40 pct.	0,11	0,17
Treonin 50 pct.	0,06	0,14
Kridt	1,33	1,26
Monocalciumfosfat	0,78	0,78
Fodersalt	0,41	0,39
Vitaminer+mineraler	0,20	0,20

Appendiks2

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer -
en produktion i løbet af afprøvningen

Gruppe	1		2
Beregnet/analyseret¹	Beregnet	Analyseret	Beregnet	Analyseret
FEs/100 kg. ²	120	120	120	120
Råprotein, pct. ²	22,0	22,1	18,0	18,2
Råfedt, pct. ²	6,8	6,8	6,8	7,0
Råaske, pct. ²	6,1	5,2	5,5	4,8
Lysin, g/kg.	14,4	13,8	10,4	10,6
Methionin, g/kg.	4,5	4,3	3,5	3,6
Cystin, g/kg.	3,6	3,5	3,1	3,0
Treonin, g/kg.	8,4	8,3	6,9	7,1
Calcium, g/kg.	9,0	8,3	9,0	8,5
Fosfor, g/kg.	7,3	7,8	7,2	8,2
Antibiotika ³	-	Negativ	-	Negativ
¹ Gennemsnit af to analyser, hvis ikke andet fremgår. ² Gennemsnit af fire analyser. ³ På basis af en analyse.

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer -
en produktion i løbet af afprøvningen

Gruppe	1		2
Beregnet/analyseret¹	Beregnet	Analyseret	Beregnet	Analyseret
FEs/100 kg.²	115	115	115	116
Råprotein, pct. ²	21,4	22,1	17,9	18,1
Råfedt, pct. ²	4,9	4,5	5,0	4,7
Råaske, pct. ²	5,7	5,2	5,2	4,6
Lysin, g/kg.	13,2	13,5	10,1	10,3
Methionin, g/kg.	4,1	4,1	3,5	3,7
Cystin, g/kg.	3,3	3,4	2,9	2,9
Treonin, g/kg.	7,6	7,8	6,7	7,0
Calcium, g/kg.	8,6	8,3	8,6	8,4
Fosfor, g/kg.	7,1	7,8	7,0	7,5
Antibiotika ³	-	Negativ	-	Negativ
¹ Gennemsnit af to analyser, hvis ikke andet fremgår. ² Gennemsnit af fire analyser. ³ På basis af en analyse.

Slagtesvinefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer -
to produktioner i løbet af afprøvningen

Gruppe	1		2
Beregnet/analyseret¹	Beregnet	Analyseret	Beregnet	Analyseret
FEs/100 kg. ²	107	107	107	107
Råprotein, pct. ²	16,9	17,1	16,9	16,9
Råfedt, pct. ²	4,0	4,2	4,0	4,1
Råaske, pct. ²	5,3	5,1	5,3	5,1
Lysin, g/kg.	9,1	9,2	9,6	9,4
Methionin, g/kg.	2,9	2,8	3,1	2,9
Cystin, g/kg.	3,1	3,2	3,0	3,0
Treonin, g/kg.	6,1	6,3	6,5	6,6
Calcium, g/kg.	7,5	8,6	7,5	8,9
Fosfor, g/kg.	5,4	5,5	5,4	5,6
¹ Gennemsnit af to analyser, hvis ikke andet fremgår. ² Gennemsnit af fire analyser.

Appendiks3

Produktionsresultater

Gruppe	1	2
Antal hold	36	36
Antal grise indsat	324	324
Vægt ved indsættelse	7,8	7,8
Vægt ved mellemvejning, smågrisestald	10,7	10,3
Vægt ved afgang smågrisestald	27,4	24,1
Vægt ved mellemvejning slagtesvinestald	64,4	59,0
Vægt ved slagtning	100,9	98,5
7,8-10,5 kg:
Daglig foderoptagelse, FEs	0,30	0,30
Daglig tilvækst, g	187	161
FEs pr. kg tilvækst	1,64	1,88
10,5-26 kg:
Daglig foderoptagelse, FEs	0,95	0,87
Daglig tilvækst, g	520	425
FEs pr. kg tilvækst	1,82	2,06
7,8-26 kg:
Daglig foderoptagelse, FEs	0,74	0,69
Daglig tilvækst, g	413	340
FEs pr. kg tilvækst	1,79	2,03
26-62 kg:
Daglig foderoptagelse, FEs	2,07	1,87
Daglig tilvækst, g	901	852
FEs pr. kg tilvækst	2,29	2,20
62-100 kg:
Daglig foderoptagelse, FEs	3,13	2,98
Daglig tilvækst, g	1047	1047
FEs pr. kg tilvækst	3,00	2,85
26-100 kg:
Daglig foderoptagelse, FEs	2,53	2,38
Daglig tilvækst, g	967	943
FEs pr. kg tilvækst	2,62	2,52
7,8-100 kg:
Daglig foderoptagelse, FEs	1,85	1,74
Daglig tilvækst, g	751	713
FEs pr. kg tilvækst	2,46	2,44
Kødprocent	59,9	59,9

Smågrises evne til kompensatorisk vækst