Slagtesvinestier med fuldspaltegulv kontra stier med fast gulv i den midterste tredjedel af stien

SAMMENDRAG

Slagtesvinestier med fast gulv i den midterste tredjedel og spaltegulv i begge ender af stien blev sammenlignet med stier med fuldspaltegulv. Afprøvningen blev gennemført i to konventionelle besætninger, og der indgik ca. 4000 slagtesvin pr. gruppe.

Der blev ikke konstateret sikre forskelle i produktionsresultaterne mellem slagtesvin opstaldet på de to gulvtyper. Ligeledes blev der ikke fundet sikre forskelle på frekvensen af ben-/klovskader og trykninger hos slagtesvin i de to grupper.

Ved levering var spredningen på slagtesvinenes vægt uafhængig af, om grisene var opstaldet i stier med fuldspaltegulv eller i stier med fast gulv midt i stien.

Slagtesvinene i stierne med fast gulv midt i stien var mere beskidte end grisene i stierne med fuldspaltegulv. Dette skyldes, at den faste del af gulvet i 40 - 60 pct. af stierne sidst i vækstperioden blev benyttet som gødeareal samtidig med, at grisene også benyttede dette område som lejeareal i samtlige stier.

Det kan ikke ud fra denne afprøvning anbefales at etablere stier med delvis spaltegulv, såfremt belægningsgraden er 0,56 m² stiareal pr. gris, som i denne afprøvning, da det medfører væsentlig mere svineri i stierne end ved fuldspaltegulv.

BAGGRUND

De fleste nyopførte ung- og slagtesvinestalde opføres med fuldspaltegulv. Tidligere undersøgelser af slagtesvinestalde med fast gulv i halvdelen eller en tredjedel af stiarealet har vist, at dette, især i sommerperioden, medfører problemer med svineri i lejearealet, hvilket medfører ekstra arbejde til rengøring. Modsat har erfaringer fra Holland vist, at fast gulv i den midterste del og spaltegulv i begge ender af slagtesvinestier mindsker problemerne med svineri, da grisene har et veldefineret lejeareal.

Formål

Det var afprøvningens formål at undersøge, om der var forskel på produktions- og adfærdsmæssige forhold, når slagtesvin var opstaldet i stier med fast gulv i den midterste del af gulvarealet sammenlignet med stier med fuldspaltegulv.

GENNEMFØRELSE

I afprøvningen blev slagtesvinestier med fuldspaltegulv sammenlignet med stier, hvor der var fast gulv i den midterste tredjedel af stien. Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger over en periode på 1 1/2 år. Produktionsforholdene i de to besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

1

2

Sundhedsstatus

Slagtesvinestald

Driftsform

Stidimensioner, m

Antal gris pr. sti

Ventilationsprincip

Belægningsgrad m² pr. gris

Fodringsprincip

Fodringsstrategi

Konventionel

Nybygget

Holddrift

1,8 x 5,0

16

Undertryk

0,56

Vådfoder

Norm.

Konventionel

Renoveret

Kontinuerlig

2,0 x 4,2

15

Undertryk

0,56

Vådfoder

Norm.

Stiudformningen fremgår af figur 1.

Figur 1. Stiudformning for forsøgsgruppen i besætning 1 og 2

Kulddeling

I forbindelse med tandklipning og halekupering blev der foretaget kulddeling. De nyfødte grise blev øremærket for senere at blive opdelt i 2 grupper. Grisene blev ved ca. 30 kg overført til slagtesvinestalden, således at gennemsnitsvægten i de to grupper var ens. Der blev indsat samme antal grise i de to stityper

Grupper

Gruppe 1: Stier med fuldspaltegulv (kontrol)

Gruppe 2: Stier med fast gulv i den midterste tredjedel og spaltegulv i begge ender af stien (forsøg)

Registreringer

I afprøvningsperioden blev følgende registreret:

* Produktionsresultater

* Antal døde og kasserede grise

* Antal grise med trykninger, ben- og/eller klovskader

* Vægtspredning

* Adfærdsmæssige forhold: Halebid, grisenes og stiernes renhed samt grisenes valg af gøde- og lejeareal

RESULTATER

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2 og 3.

Tabel 2. Produktionsresultater for besætning 1 og 2 *
Besætning	1			2
	Fuldsp.	Delvis	Fuldsp.		Delvis
Antal prod. grise Vægt ved inds., kg Daglig tilvækst, g FEs pr. gris pr. dag FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Døde/kasserede, pct.	1467 28,7 792 2,38 3,01 56,9 2,1	1475 29,4 801 2,39 2,99 57,1 1,8	2712 31,0 737 2,10 2,85 58,3 3,0		2578 31,2 748 2,14 2,87 58,2 3,1

* Resultaterne er korrigeret til samme indsættelsesvægt

Der blev ikke konstateret forskelle på produktionsresultaterne i de to besætninger.

Tabel 3. Produktionsresultater, gennemsnit *

Gruppe

Fuldspaltegulv

Delvis spaltegulv

Antal prod. grise

Daglig tilvækst, g

FEs pr. gris pr. dag

FEs pr. kg tilvækst

Kødprocent

Døde/kasserede, pct.

4179

765

2,24

2,93

57,6

2,7

4053

774

2,27

2,93

57,7

2,6

* Resultaterne er korrigeret til samme indsættelsesvægt.

Der blev ikke fundet forskelle på produktionsresultaterne mellem de to grupper.

Vægtspredning

Spredningen på slagtesvinenes vægt ved levering af 1. gris blev undersøgt i begge besætninger. Undersøgelsen blev foretaget for at se, om de mindste grise bedre kunne klare sig i stier med delvis spaltegulv sammenlignet med stier med fuldspaltegulv. Grisene i udvalgte stier blev individuelt mærket og vejet ved indsættelse og blev vejet igen, når den første gris i stien blev leveret til slagteriet. I undersøgelsen indgik der ca. 200 grise pr. besætning.

Resultaterne fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Grisenes vægtmæssige spredning ved afgang set i forhold til gulvtype
Besætning	1			2
Gruppe	Fuldsp.	Delvis	Fuldsp.		Delvis
Gns. vægt ved lev. af 1. gris	76,6	76,2	87,8		91,7
Standardafv. v. afgang, kg*	6,8	7,7	9,1		9,8

* Data er korrigeret for vægt og spredning ved indsættelse.

En afvigelse på f.eks. 6,8 kg angiver, at hvis grisene i gennemsnit vejer 76 kg, vil 95 pct. af grisene veje mellem 62 og 90 kg. Som det fremgår af tabellen, var slagtesvin på fuldspaltegulv ikke mere uens i vægt end slagtesvin på delvis spaltegulv.

Gøde- og lejeareal

I figur 2 er angivet, hvor meget af stiens areal, der blev benyttet til henholdsvis gøde- eller lejeareal. Tallene udtrykker den procentdel af stier, hvor det enkelte område blev valgt til gødehenholdsvis lejeareal. Det samme område kan derfor være benyttet som både gøde- og lejeareal.

Figur 2. Grisenes valg af henholdsvis gøde- og lejeareal, pct.

Ved indsættelse benyttede grisene i begge grupper især den midterste del af gulvet samt i en del stier arealet ud mod midtergangen som hvileareal. Der var ikke forskel mellem de to grupper med hensyn til valg af hvileareal trods det, at forsøgsgruppen havde et veldefineret lejeareal.

I begge grupper valgte de fleste grise at gøde ved ydervæggene, men i en del stier blev arealet ud mod midtergangen også anvendt som gødeareal.

Fra grisene vejede 40 kg og indtil slagtning, blev den faste del af gulvet i stierne med delvis spaltegulv anvendt til gødeareal i 40 - 60 pct. af stierne, samtidig med at denne del af gulvet blev anvendt til lejeareal i samtlige stier. Fordelingen mellem gøde- og lejeareal ændredes med grisenes størrelse. Sidst i vækstperioden var der således ikke længere en tydelig opdeling mellem gøde- og lejeareal.

Grisenes renhed

I tabel 5 ses fordelingen af rene og beskidte grisene i de to grupper.

Tabel 5. Grisenes renhed, pct.
	Fuldspaltegulv				Delvis fuldspaltegulv
Grisenes vægt, kg	20-40	41-60	61->	20-40		41-60	61->
Rene og tørre grise	41	14	9	17		5	2
Rene og fugtige grise	49	42	27	42		19	9
Delvis beskidte grise	8	42	61	33		50	33
Beskidte grise	2	2	3	8		26	56

Sidst i vækstperioden var grisene i stierne med delvis spaltegulv mere beskidte end grisene i stier med fuldspaltegulv. Dette skyldes, at grisene i denne periode i den del af stierne anvendte den faste del af gulvet både som gøde- og som lejeareal.

I overensstemmelse med disse resultater blev der registreret meget svineri på den faste del af gulvarealet.

Grise med skader og trykninger

I begge besætninger blev antallet af grise med ben-/klovskader, halebid og/eller trykninger registreret. Resultaterne ses i tabel 6.

Der var ikke sikker forskel mellem de to grupper med hensyn til frekvensen af skader og trykninger hos slagtesvinene. Antallet af skader steg i begge grupper, jo større grisene blev.

Tabel 6. Frekvensen af skader og trykninger hos slagtesvin
	Fuldspaltegulv				Delvis spaltegulv
Grisenes vægt, kg	20-40	41-60	61->	20-40		41-60	61->
Antal grise	375	375	375	390		390	390
Grise med:
Trykninger, pct. 1)	25	34	48	23		32	35
Ben-/klovskader, pct. 2)	1	1	0	0		0	0
Halebid, pct.	0,2	0,4	0,6	0,1		0,3	0,3

1): Mærkbare og synlige trykninger på ben. Omfatter ikke kloven.

2): Synlige læsioner på klove og biklove. F.eks. afrevne, delvis afrevne, flækkede klove.

Benskader omfatter brækkede ben.

DISKUSSION/KONKLUSION

Der blev ikke fundet forskelle på produktionsresultaterne mellem grisene i stier med delvis spaltegulv og grisene i stier med fuldspaltegulv. Ved levering af 1. gris blev der ligeledes ikke fundet forskelle i vægtspredningen mellem de to grupper.

Der blev ikke fundet forskel på frekvensen af fysiske skader mellem de to grupper.

Grisenes opdeling af stierne i gøde- og lejeareal var ens i de to grupper. Ved indsættelse blev den midterste del samt i lidt mindre grad arealet ud mod midtergangen anvendt som hvileareal. Området ud mod ydervæggen blev anvendt som gødeareal i de fleste stier. Grisene anvendte dog også arealet ud mod midtergangen som gødeareal i en del stier.

Sidst i grisenes vækstperiode var der ikke længere en tydelig opdeling af stierne i hvile- og gødeareal. Dette kan skyldes belægningsgraden (0,56 m² pr. gris) samt stiernes dimensioner. Lange og smalle stier kan medføre øget svineri, da grisene ikke har mulighed for uhindret at komme fra leje- til gødeareal.

Der var ikke forskel mellem de to grupper med hensyn til grisenes valg af hvile- og gødeareal trods det, at grisene i stierne med delvis spaltegulv havde et veldefineret lejeareal. Dette kan skyldes, at grisenes valg af gøde- og lejeareal foruden gulvtype også påvirkes af stiindretning og staldklima.

Stierne i de to besætninger var indrettet med åbne stiskillevægge i området ved ydervæggen og drikkeventilerne var placeret på endevæggen. Da grise foretrækker at gøde og urinere i et område, som er køligt og fugtigt, vil de vælge området ved drikkeventilerne til gødeareal, hvis pladsforholdene tillader det. Samtidig vil åbne stiskillevægge, hvor der er mulighed for kontakt med grise i nabostien, medføre en del aktivitet, og grisene vil ikke vælge dette område til hvileareal. Træk og koldluftnedslag i det område der er tiltænkt som lejeareal, kan få grisene til at bytte om på gøde- og lejeareal.

Grisene i stierne med delvis spaltegulv var mere beskidte end grisene i stierne med fuldspaltegulv. Dette skyldes, at den faste del af gulvarealet i 40 - 60 pct. af stierne blev benyttet både som gøde- og hvileareal.

Ved nybyggeri vil der investeringsmæssigt ikke være forskel mellem de to stityper.

Det kan ud fra denne afprøvning ikke anbefales at etablere stier med delvis spaltegulv, såfremt belægningsgraden er 0,56 m² pr. gris. Problemerne med svineri og beskidte grise vil antagelig mindskes, hvis belægningsgraden i stierne er mindre.