Slagtesvinefoder med reduceret kvælstofindhold og forhøjet indhold af livsvigtige aminosyrer

SAMMENDRAG

Foder med et indhold af lysin, methionin og treonin på 10 pct. over dansk norm blev i to besætninger sammenlignet med foder, der fulgte de danske aminosyrenormer. Begge blandinger indeholdt ca. 130 gram fordøjeligt råprotein pr. FEs. Foderet blev anvendt til grise i vægtintervallet 29 til 99 kg. Der blev anvendt tørfodring efter ædelyst i begge besætninger. Afprøvningen omfattede i alt 21 hold og 2.421 grise.

Resultaterne fra denne afprøvning viste ikke nogen statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de to grupper.

Produktionsværdien blev beregnet som et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for begge grupper.

I den ene besætning var grisene opdelt kønsvis. Der var ikke statistisk sikker effekt af 10 pct. ekstra aminosyrer, hverken for sogrisenes eller galtgrisenes vedkommende.

Det konkluderes, at de nuværende danske normer er tæt på det optimale til at dække slagtesvins behov for aminosyrerne lysin, methionin, methionin+cystin og treonin ved et proteinindhold på 130 gram fordøjeligt råprotein pr. FEs til grise i vægtintervallet 29 til 99 kg.

BAGGRUND

I Meddelelse nr. 307 fra Den rullende Afprøvning blev det vist, at slagtesvinenes tilvækst steg svagt, og deres foderudnyttelse blev forbedret, når foderets indhold af fordøjeligt protein blev reduceret fra 155 til 130 gram pr. FEs. Slagtesvinenes aminosyrebehov blev dækket gennem tilsætning af industrielle aminosyrer.

Det var forventet, at et reduceret overskud af fordøjeligt råprotein ville forbedre slagtesvinenes energiudnyttelse, idet der forbruges mindre energi til omdannelse af protein til urinstof. Ved uændret energioptagelse opstår således et energioverskud, der anvendes til aflejring i form af kød eller spæk afhængigt af, om svinenes arveligt bestemte kapacitet for kødaflejring er fuldt udnyttet, og om der er tilstrækkeligt med livsvigtige aminosyrer. Det er ikke tidligere undersøgt, om dette energioverskud kan udnyttes til kødtilvækst, hvis foderets aminosyreindhold øges ud over normen.

De nuværende aminosyrenormer er minimumsnormer, og der sker en fortsat avlsfremgang med hensyn til kødpct. og foderudnyttelse, hvilket måske øger aminosyrebehovet pr. FEs, med mindre den forbedrede foderudnyttelse reelt er en forbedret proteinudnyttelse.

Denne afprøvning skulle belyse slagtesvinenes samlede behov for lysin, methionin og treonin ved at øge foderets indhold af dem alle på en gang. I tilfælde af en positiv effekt, ville der være grundlag for et faktorielt forsøg til fastsættelse af normer for de enkelte aminosyrer.

Formålet var at undersøge, om gældende normer for fordøjeligt lysin, methionin og treonin dækker hurtigtvoksende slagtesvins aminosyrebehov, når der bruges foderblandinger med lavt indhold af råprotein (130 gram fordøjeligt protein pr. FEs). Effekten blev målt på produktionsresultater og sundhed.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to slagtesvinebesætninger. Tekniske oplysninger om besætningerne og afprøvningen fremgår af appendiks 1. Besætningerne var udvalgt til denne afprøvning, fordi der i tidligere afprøvninger havde været omkring 900 gram daglig tilvækst og derover hos grisene i disse besætninger, og det netop var formålet at undersøge aminosyrebehovet ved hurtigt voksende slagtesvin.

Grisene blev ved indsættelse fordelt tilfældigt på to ensartede grupper:

Gruppe 1 (Kontrol):	Fordøjeligt råprotein 130 gram pr. FEs. Fordøjelige aminosyrer efter den gældende norm til slagtesvin (30-100 kg).
Gruppe 2 (Forsøg):	Fordøjeligt råprotein 130 gram pr. FEs. Fordøjelige aminosyrer 10 pct. over den gældende norm til slagtesvin (30-100 kg). Forhøjelsen skete ved tilsætning af industrielle aminosyrer.

Aminosyreindholdet i gruppe 2 blev planlagt til at være:

Lysin:	8,0 gram fordøjelig pr. FEs
Methionin:	2,5 gram fordøjelig pr. FEs
Meth+Cystin:	5,1 gram fordøjelig pr. FEs
Treonin:	5,3 gram fordøjelig pr. FEs

Foderblandingerne i begge grupper var pelleterede, og blev udfodret i tørfodringsautomater efter ædelyst. Alle blandinger var tilsat 20 mg tylosinfosfat pr. kg. Foderblandingernes sammensætning var ens i de to besætninger, og ses i appendiks 2.

Foderets næringsindhold blev kontrolleret ud fra stikprøver af hvert læs foder. Stikprøverne blev for besætning A samlet til i alt 8 samleprøver og for besætning B til i alt 4 samleprøver, hvorpå der blev gennemført fuld foderstofanalyse og bestemmelse af calcium, fosfor samt aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin.

Inden for hver gruppe i hvert hold blev der registreret tilvækst, foderforbrug, kødprocent, procent døde og kasserede samt sygdomsbehandlinger.

Grisene i hvert hold blev ved almindelig slagtevægt leveret til slagteri over to-tre gange.

I besætning A gik so- og galtgrise sammen i stierne. 12 stier á 15 grise udgjorde et hold; 6 stier på kontrolfoder og 6 på forsøgsfoder. 12 hold indgik i afprøvningen fra denne besætning.

I besætning B var so- og galtgrise adskilt. 4 stier á 10 grise udgjorde et hold i denne besætning. Hvert hold bestod af to stier i Kontrolgruppen og to stier i Forsøgsgruppen. I hver gruppe var der galtgrise i den ene og sogrise i den anden sti. 9 hold indgik i afprøvningen fra denne besætning. Alle grisene blev vejet en gang ugentligt i besætning B. Foderforbruget blev opgjort ugentligt: Én gang ugentlig - dagen før den ugentlige vejning af grisene blev fodertildelingen reduceret, så grisene i løbet af natten tømte automaterne for foder inden næste dags fodring.

Statistisk analyse

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hvert hold brugt til beregning af produktionsværdi i form af et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme foderpris: DB/stiplads = DB/gris * 365 * 0,95 (=staldudnyttelse) / foderdage. DB/gris udregnes således: DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Forskellen mellem grupperne i produktionsværdi blev analyseret som primær parameter, og sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundære parametre.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Analyserne af det færdigblandede foder viste, at det gennemsnitlige indhold af næringsstofferne stemte godt overens med det forventede.

Det analyserede indhold af næringsstoffer, omregnet til fordøjeligt indhold pr. FEs, fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Indhold af fordøjelige næringsstoffer, beregnet ud fra analyseret totalt indhold

	Norm	Kontrol			Forsøg: Norm+10% aminosyre
		Beregnet ud fra analyser	Resultat i pct. af norm	Beregnet ud fra analyser		Resultat i pct. af norm
Antal prøver		6		6
Råprotein, g ford. pr. FEs	130	130	100	132		102
Lysin, g ford. pr. FEs	7,3	7,3	100	8,1		111
Methionin, g ford. pr. FEs	2,3	2,2	96	2,8		122
Met.+Cys., g ford. pr. FEs	4,6	4,6	100	5,1		111
Treonin, g ford. pr. FEs	4,8	4,9	102	5,3		110

Som det ses i tabel 1, var der god overensstemmelse med det planlagte niveau, dog var der i kontrolgruppen en 4 pct. underforsyning af methionin i forhold til normen.

Tryptofan blev ikke analyseret, men det fordøjelige indhold var ifølge blandingsberegningen 109 pct. af normen i begge grupper, nemlig 1,52 gram ford. tryptofan pr. FEs.

Ved genberegning med en revideret aminosyreprofil for sojaskrå, (som resultat af en råvarescreening i efteråret 1997, hvor der blev fundet 90 pct. tryptofan af den hidtidige tabelværdi), ville der have været 107 pct. af normen i begge grupper.

Ifølge blandingsberegningen var indholdet af aminosyrerne isoleucin, leucin, histidin, fenylalanin, tyrosin og valin ens i de to grupper. Leucin var den mest begrænsende af disse med 9,0 gram fordøjeligt pr. FEs, hvilket var 108 pct. af normen.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2.

Der var ikke vekselvirkning mellem besætningerne, hvorfor gennemsnittet af resultaterne blev anvendt.

Der var ikke statistisk sikker forskel i antallet af sygdomsbehandlinger eller i dødeligheden.

Tabel 2. Produktionsresultater, gennemsnit fra to besætninger, korrigeret til samme indsættelsesvægt

Gruppe	Kontrol	+ 10 % aminosyrer
Antal hold (gentagelser)	21	21
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,16	2,17
Daglig tilvækst, gram	769	786
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,81	2,77
Kødprocent	60,0	59,8
Døde og kasserede, pct.	4,8	5,1

I besætning B var grisene opdelt kønsvis. Der blev foretaget en opgørelse over indflydelsen af de to aminosyreniveauer på henholdsvis so- og galtgrise. Disse resultater ses i appendiks 3. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem de to grupper, hverken for sogrisenes eller galtgrisenes vedkommende.

Som det ses, nåede grisene i denne afprøvning ikke de planlagte 900 gram daglig tilvækst, grundet lungelidelser i begge besætninger. Det var uheldigt, da det netop var formålet at undersøge aminosyrebehovet ved hurtigt voksende slagtesvin.

Produktionsværdien blev beregnet som et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for begge grupper. Resultaterne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsværdi og faktiske dækningsbidrag ved aktuelle priser

Gruppe

Kontrol

+ 10 % aminosyrer

Produktionsværdi:

DB/stiplads/år¹, kr. ved 132 kr. pr. 100 FEs²

Indeks

682

100

712

104

Faktisk dækningsbidrag ved aktuelle priser³:

Kr. pr. 100 FEs (analyserede FEs)

DB/stiplads/år

Indeks

132

682

100

138

667

98

¹

Med tilvækst og foderforbrug korrigeret til samme vægt ved indsættelse. Med købspris for 30 kg’s grise på 399 kr. Med afregningspris inkl. efterbetaling på 11,12 kr./kg.

²

Foderenhedspriserne blev her sat til 132 kr. pr 100 FEs for begge grupper. Der var ikke statistisk sikker forskel (på 5 pct. niveau) ved sammenligning mellem grupperne. I givet fald skulle forskellene mindst have været:

DB/stiplads/år: Minimum 47 kr. Indeks: Minimum 5,6 indekspoint.

³

Der er ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i dækningsbidrag ved aktuelle priser.

Resultaterne fra denne afprøvning viste ikke nogen statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de to grupper (p=0,19). Det kan ikke udelukkes, at Kontrolgruppens produktivitet er blevet begrænset af det aktuelle 4 pct. underindhold af methionin i forhold til normen, hvorved at forskellen mellem de to grupper ville have været mindre. Dette forhold vil blot understøtte konklusionen på afprøvningen.

Mindste sikre forskel i produktionsværdien svarer til 47 kr. i dækningsbidrag pr. stiplads pr. år. Med aktuelle priser (januar 1998) vil det koste 5,80 kr. pr. 100 FEs at tilsætte 10 pct. ekstra aminosyrer i forhold til den gældende danske norm. Ved en merpris på 3,80 kr. pr. 100 FEs ville dækningsbidraget i gruppen med 10 pct. ekstra aminosyrer være 682 kr. som i Kontrolgruppen.

Det kan derfor konkluderes, at de nuværende danske normer er tæt på det optimale til at dække slagtesvins behov for aminosyrerne lysin, methionin, methionin+cystin og treonin ved et proteinindhold på 130 gram fordøjeligt råprotein pr. FEs til grise i vægtintervallet 29 til 99 kg. Dette gælder, når det gennemsnitlige produktionsniveau er sammenligneligt med det opnåede i afprøvningen.

REFERENCER

Nedsat proteinindhold i slagtesvinefoder. Meddelelse nr. 307, Den rullende Afprøvning.

APPENDIKS 1

Beskrivelse af besætningerne
Besætning	A	B
Sundhedsstatus	MS	MS
Fodringsanlæg	computerstyret tørfodring	manuelt betjent vogn med vægt
Gulvtype	fuldspalte	fast gulv m. halm
Sektioneret drift (alt-ud-alt-ind)	ja	ja
Indkøb af smågrise	ja	ja
Indsættelsesvægt, kg	27,7	31,5
Prod. grise i alt	2.085	336
Antal hold	12	9
Antal grise pr. sti	15	10
Antal grise indsat pr. hold	90	40

APPENDIKS 2

Sammensætning af foderblandingerne, i pct. af kg vare
	Kontrol: Norm	Forsøg: Norm +10% aminosyrer
Hvede	45,00	45,00
Byg	24,50	24,50
Sojaskrå	8,86	8,65
Rapskage	7,00	7,00
Solsikke, delvis afskallet	6,50	6,50
Roemelasse	3,00	3,00
Dicalciumfosfat	1,15	1,15
Animalsk fedt	1,00	1,00
Vegetabilsk fedt	1,00	1,00
Foderkridt	0,95	0,95
Fodersalt	0,45	0,45
L-lysin	0,27	0,38
Vit. og mineralforblanding	0,25	0,25
L-treonin	0,05	0,11
DL-methionin	0,02	0,06

APPENDIKS 3

BESÆTNING B
Køn	Galt			So
Gruppe	Kontrol: Norm	Norm + 10% aminosyrer	Kontrol: Norm		Norm + 10% aminosyrer
Daglig tilvækst, g	820	832	773		796
Foderudnyttelser, FEs/kg tilv.	2,98	2,91	2,75		2,68
Kødprocent²	58,1	58,3	60,9		60,0
Produktionsværdi pr. stiplads, kr.¹	650	707	697		727

¹	Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de to grupper, hverken for galtgrisenes (p=0,40) eller sogrisenes (p=0,50) vedkommende.
²	Tallene for kødprocent hos sogrisene er i lighed med de øvrige resultater gennemgået meget grundigt, bl.a. ved hjælp af en såkaldt outlier-analyse. Det er ikke sandsynligt, at kødprocenten vil falde med tildeling af ekstra aminosyre, og da der ikke er statistisk sikker forskel på produktionsværdien, anses det fundne resultat for at være tilfældigt.