Slagtesvindets sammensætning

SAMMENDRAG

Slagtesvindets sammensætning blev bestemt på 426 renracede hangrise og på 229 so- og galt krydsningsgrise.

Landrace havde generelt højere vægt af mave, tyktarm, fedtende i forhold til de andre racer. Landrace havde også de tungeste flommer. Yorkshire havde i forhold til de andre racer mindre nyrer og hjerte, men tungere bygspytkirtel og halskirtler.

Arveligheder for vægt af organer varierede fra 0,11 for tunge til 0,78 for flommer. De beregnede arveligheder var generelt høje.

Sammenhængen mellem vægt af organer og avlsværdi for henholdsvis daglig tilvækst, foderudnyttelse, kødindhold, slut-pH og slagtesvind blev bestemt. Øges subindeks for daglig tilvækst med 10 g reduceres vægt af mave med 4 g, vægt af fedtende med 3 g, vægt af lunger med 11 g, mens vægten af flommer øges med 10 g, og vægt af bugspytkirtel med ca. 2 g. Flommernes vægt er påvirket af foderudnyttelsen. En ændring i subindeks for foderudnyttelse på ÷ 0,1 FEs pr. kg tilvækst giver en reduktion i vægt af flommer på 64 g.

Subindeks for slagtesvind har sammenhæng til vægt af mave, tyktarm og tyndtarm samt foder i mave-tarmkanalen. Jo mindre slagtesvind - jo mindre vægt af fordøjelseskanalen (mave ÷ 32 g, tyktarm ÷ 64 g og foder samt tyndtarmt ÷ 318 g hvis slagtesvindet reduceres med et kg.

Sogrise har i forhold til galtgrise mindre blære, hjerte, mave, tyktarm, fedtende, krøs og mellemgulv.

Levendevægt har indflydelse på slagtesvind og på vægt af organer, dog undtaget børen hos sogrisene. Ved ca. 17 timers faste taber slagtesvinene ca. 1,9 kg levendevægt - det er sandsynligvis urin og gødning. Til omregning af slagtevægt til levendevægt blev der fundet følgende formel: lev.vægt = 1,19 x slagtevægt + 7,01.

Med det nuværende avlsmål vil slagtesvindet hos krydsningsgrise blive reduceret med ca. 80 g pr. generation. De ovennævnte resultater tyder ikke på, at det vil påvirke grisenes fysiologi i negativ retning.

BAGGRUND

Slagtesvind indgår i avlsmålet for Duroc og Hampshire. I forbindelse med diskussionen af de nye avlsmål var der en del betænkelighed ved at medtage slagtesvind i avlsmålet, da man ikke ved, hvilke organer mm. der reduceres vægtmæssigt ved selektion, ligesom den fysiologiske konsekvens heraf er ukendt. Disse overvejelser medførte, at slagtesvind ikke blev inddraget i avlsmålet for Landrace og Yorkshire.

FORMÅL

Formålet med pilotforsøget var at bestemme slagtesvindets sammensætning og derudfra vurdere, hvilke dele/organer der reduceres vægtmæssigt ved selektion for mindre slagtesvind, og hvilken indflydelse det har på grisens fysiologi.

MATERIALE OG METODE

Slagtesvindet beregnes i avlsværdivurderingen som levendevægt dagen før slagtning minus varm slagtevægt. Ved en levendevægt på 100 kg er det gennemsnitlige slagtesvind beregnet til 23,4 kg.

Pilotprojektet blev delt i to forsøg.

Delforsøg 1

Delforsøg 1 omfattede bestemmelse af slagtesvindets sammensætning hos renracede forsøgsgrise (hangrise) fra forsøgsstationen Bøgildgård. Forsøgsgrisene blev fodret ad libitum med en traditionel tørfoder blanding i afprøvningsperioden fra ca. 30 til ca. 100 kg. Alle forsøgsgrise blev vejet om formiddagen dagen før slagtning, og de fastede i ca. 17 timer inden slagtning. Alle forsøgsgrise blev slagtet på Danish Crowns afdeling i Sæby.

Umiddelbart efter at slagtekroppene havde passeret svideovnen, blev de stemplet med et fortløbende nummer, der blev relateret til deres id-nummer. På slagtekæden blev følgende opsamlet og mærket med gris nr.: blære, bugspytkirtel, flommer, halskirtler (skjoldbruskkirtlen), milt og testikler. Tarmsættet og plukset blev ligeledes mærket med grisnr. Tarmsættet blev senere delt i mave, fedtende og tyktarm. I tarmhuset var det ikke muligt at holde tyndtarme for sig. Plukset blev delt i hjerte, lever, lunger, mellemgulv, nyrer og tunge. Vægten af hver enkelt del blev herefter registreret, ligesom vægten af hele mavetarmsættet blev registreret. Blod, børster, klove og afskrabet hud er også en del af slagtesvindet. Det skønnes, at børster, klove og afskrabet hud udgør ca. 1,6 kg. Blodmængden udgør 3-3,5 kg af slagtesvindet, men det var ikke muligt at opsamle blodet fra de enkelte grise.

Delforsøg 2

Delforsøg 2 omfattede bestemmelse af slagtesvindets sammensætning hos 229 krydsnings so- og galtgrise. Forsøgsgrisene blev fodret ad libitum og de fastede ca. 17 timer inden slagtning. Forsøgsgrisenes levendevægt blev bestemt dels ved vejning i besætningen dagen før slagtning og dels ved vejning i slagteriets folde umiddelbart inden bedøvelse. Forsøgsgrisene blev slagtet på Danish Crowns afdeling i Horsens. Forsøgsgrisene blev mærket som beskrevet under delforsøg 1.

På slagtekæden blev de samme organer/dele som i delforsøg 1 opsamlet, derudover blev den individuelle vægt af tyndtarm samt hanlige og hunlige kønsorganer også registreret.

METODE - STATISTIK

Delforsøg 1

Observationer der afviger meget efter korrektion for race, slagtedag og vægt er fjernet før den egentlige statistiske analyser. Ved sammenligning af racer, beregning af arveligheder og beregning af levende vægtens indflydelse, er der benyttet modellen:

Y = race + arace * levende vægt + slagtedag + far (race) + mor (far) + e

hvor

Y	er den egenskab, der analyseres
race	er effekt af race
arace	er racespecifik effekt af at øge levendevægt med 1 kg
slagtedag	er tilfældig effekt af slagtedag, N(0,sS_²)
far (race)	er tilfældig effekt af far, N(0,sF_²)
mor (far)	er tilfældig effekt af mor, N(0,sM_²)
e	er tilfældig restvariatioin, N(0,s_²)

Arveligheden er beregnet som h2 = 4 * _F² / (sS_²+ sF_² + sM_²+ s_²).

Indflydelsen af avlsværdital (subindeks) for daglig tilvækst, foderudnyttelse, kødprocent og pH er undersøgt ved at tilføje alle disse subindeks som regressionsvariable i ovenstående model. Der er antaget samme indflydelse for alle racer. Indflydelsen af subindeks for slagtesvind er undersøgt ved at tilføje subindeks som regressionsvariabel i ovenstående model.

Delforsøg 2

Observationer, der efter korrektion for slagtedag, køn og vægt afviger meget er fjernet.

Model:

Y= køn + akøn* levvægt + slagtedag + e

hvor

Y	er den egenskab, der analyseres
køn	dyrets køn, sogris eller galtgris
akøn* levvægt	kønsspecifik effekt af at øge levendevægten (besætning) med 1 kg
slagtedag	tilfældig effekt af slagtedag
e	tilfældig restvariation

RESULTATER OG DISKUSSION

Delprojekt 1 - Raceforskelle

Gennemsnitlig slagtevægt, slagtesvind og vægt af de enkelte dele er vist i tabel 1

Tabel 1. Produktionsresultater, gns. slagtevægt, slagtesvind og vægt af organer pr. race (LS MEANS

	Landrace	Yorkshire	Duroc	Hampshire
Antal	106	112	145	63
Daglig tilvækst, g/dag	919	926	922	866
Foderforbrug FEs/kg. tilv.	2,53	2,44	2,46	2,48
Kødindhold, %	60,6	60,9	59,2	62,3
Slagtevægt, kg	75,6	75,6	74,5	71,6
Levende vægt, kg	100,8	99,8	99,5	94,0
Slagtesvind, kg	25,2a	24,2a	25,0a	22,4b
Vægt af: mave, g tyktarm, g fedtende, g flommer, g nyrer, g lever, g hjerte, g lunger, g tunge, g mellemgulv, g blære, g halskirtler, g bugspytkirtel, g milt, g testikler, g foder + tyndtarm, g	638a 1706a 718a 709a 345a 1710c 376a 997a 349c 615b 372a 338b 130b 170b 777 4630a	605b 1446b 676b 602b 311b 1749b 362b 917b 379a 557c 345b 377a 145a 159b 819 4365b	649a 1385c 659b 536c 355c 1813a 374a 915b 341c 570c 374a 340b 125b 177b 825 4145b	611b 1429b 638c 460c 363a 1777b 396a 1041a 364b 663a 348b 320b 134b 190a 823 3660c
Organer m.m i alt, kg	14.580	13.814	13.583	13.217
Diff. sl.svind ÷ organer	10,6	10,4	11,4	9,2

Det fremgår af tabel 1, at slagtesvindet er mindst hos Hampshire.

Landrace har generelt højere vægt af mave, tyktarm, fedtende og tyndtarm/foder i forhold til de andre racer. Landrace har også de største flommer, Hampshires flommer vejer i gennemsnit ca. 250 g mindre. Yorkshire har lidt mindre nyrer og hjerte i sammenligning med de andre racer. Milten er størst hos Hampshire og bugspytkirtlen samt halskirtlerne er tungest hos Yorkshire.

Der er ingen forskel i vægt af testikler.

Sather. A.P. og Jones, S.D.M. (1996) finder i en sammenligning af Landrace og Yorkshire (Large White) at Yorkshire i forhold til Landrace har mindre nyrer, flommer og lunger. I avlsmarkedsforsøget (M. Andersson, 1991) fandt man også, at Yorkshire havde de mindste nyrer og Landrace de tungeste flommer. Derudover fandt man at Landrace og Hampshire havde tungere hjerte end Yorkshire og Duroc. I denne undersøgelse er det kun Yorkshires hjerter der er lettere end de øvrige racers. Det fremgår af tabel 1, at kun 13-14 kg af slagtesvindet kan forklares ud fra de vejede organer - differencen på 9-10 kg skyldes blod, hud, børster samt urin og gødning i perioden fra vejning til slagtning.

Arvelighed og sammenhæng mellem vægt af de enkelte dele og egenskaberne i avlsmålet er vist i tabel 2. Da materialet har været forholdsvis begrænset, er der stor usikkerhed på de angivne arveligheder og sammenhænge.

Tabel 2. Arvelighed af vægten af forskellige organer samt sammenhæng til egenskaberne i avlsmålel

Organ	Arvelighed	SDGL	SFE	SKOD	S pH	SSVIND
Mave	0,66	-0,38*	-49	-4,8	-0,09	32**
Tyktarm	0,49	0,30	342	-3,0	-1,70	64**
Fedtende	0,55	-0,30*	20	-4,5	0,19	11
Flommer	0,78	1,00**	642***	-15,5	-0,59	-17
Nyrer	0,34	-0,04	70	-1,6	-0,24	5
Lever	0,39	0,30	118	17,3	-1,53	43*
Hjerte	0,53	-0,08	-2	3,4	1,20*	-1
Lunger	0,25	-1,13***	-125	-20,3	2,93	-1
Tunge	0,11	-0,16*	-28	6,5	-1,30**	-2
Mellemgulv	0,71	-0,17	-53	-0,5	0,08	4
Blære	0,49	-0,27	-36	2,4	0,04	7
Halskirtler	0,74	0,04	-35	-1,2	0,56	-2
Bugspytkirtel	0,42	0,16**	23	2,1	0,31	4
Milt	0,64	-0,07	-22	3,4	0,51	0
Testikler	0,50	-0,64	198	-7,5	-1,12	20
Foder & tyndtarm		-2,2	-1094	-32	-7,07	318**

SDGL =	avlsværdital (subindeks) for daglig tilvækst
SFE =	avlsværdital (subindeks) for foderforbrug
SKOD =	avlsværdital (subindeks) for kødindhold
SpH =	avlsværdital (subindeks) for slut-pH
SSVIND =	avlsværdital (subindeks) for slagtesvind

Arveligheden af vægt af mave, tyktarm, fedtende, flommer, hjerte, mellemgulv, halskirtler, milt, blære og testikler er meget høj, mens arveligheden af nyrer, lever og lunger er moderat. Arveligheden af vægt af tunge er forholdsvis lav. Årsagen hertil kan være, at tungen ikke altid er skåret af plukset på nøjagtig samme anatomiske sted.

Sammenhængen mellem vægt af organer og avlsværdi for henholdsvis daglig tilvækst, foderudnyttelse, kødindhold, slut-pH og slagtesvind er generelt lave og ikke statistisk sikre. Der er fundet en svag negativ sammenhæng mellem vægt af mave og avlsværdi for daglig tilvækst. Hvis avlsværdien for daglig tilvækst øges med 10 g reduceres vægten af maven med ca. 4 g. Denne sammenhæng har næppe nogen betydning.

Vægt af flommer er korreleret til både avlsværdi for daglig tilvækst og foderudnyttelse. Stiger subindeks for daglig tilvækst øges vægten af flommerne med 10 g, og falder foderudnyttelsen med 0,1 FEs, mindskes vægten af flommerne med 64 g. Der er altså tale om en modsatrettende sammenhæng, så vægten af flommer forventes ikke at blive øget med det nuværende avlsmål. Sammenlignes den vægt af flommer der er fundet i denne undersøgelse med de gennemsnitsvægte af flommer man fandt i avlsmarkedsforsøget (M. Andersson, 1991), er der intet der tyder på at vægten af flommerne er steget, snarere tværtimod.

Der er fundet en negativ sammenhæng mellem avlsværdi for daglig tilvækst og vægt af lunger. Øges avlsværdien for daglig tilvækst med 10 g, falder vægten af lungerne med ca. 11 g. Vægt af bugspytkirtel er positivt korreleret til avlsværdi for daglig tilvækst, øges avlsværdien for daglig tilvækst med 10 g øges vægten af bugspytkirtlen med 1,6 g. Denne sammenhæng kan forklares ved at bugspytkirtlens celler danner hormoner med afgørende betydning for kulhydratstofskiftet.

Den negative sammenhæng mellem vægt af tunge og avlsværdi for henholdsvis daglig tilvækst og slut-pH kan ikke umiddelbart forklares.

Sammenhængen mellem vægt af hjerte og slut-pH er positiv, hvis avlsværdien af slut-pH øges med 0,01, øges vægten af hjerte med 1,2 g. Avlsværdi for slagtesvind er korreleret til vægten af mave-tarmkanalen incl. foder, og vægt af lever. Reduceres slagtesvindet med et kg. reuceres vægt af: mave med 32 g, vægt af tyktarmen med 64 g, vægt af foder + tyndtarm med 318 g, og vægt af lever med 43 g. Der er i denne undersøgelse ikke fundet sammenhæng mellem avlsværdi for kødindhold og vægt af organer.

Cliplef, R.L. og McKay, R.M. (1993) fandt i et selektionsforsøg, hvor racerne Yorkshire og Hampshire indgik, at otte generationers selektioin for daglig tilvækst og rygspæktykkelse hos Yorkshire medførte tungere: milt (+19 g), hjerte (35 g), og mave (+70 g). Hos Hampshire betød selektionen tungere: milt (+35 g), lever (+173 g), hjerte (+8 g), mave (+18 g) og nyrer (+30 g).

De otte generationers selektion gav en forbedring i daglig tilvækst på 30 g/dag for Yorkshire og 20 g pr. dag for Hampshire. Rygspæktykkelsen blev reduceret med 3,4 mm hos Yorkshire og med 1,3 mm for Hampshire. Cliplef og McKay´s resultater stemmer ikke særlig godt overens med det, der er fundet i denne undersøgelse.

Levendevægtens indflydelse på vægten af de enkelte dele er vist i tabel 3.

Tabel 3. Ændring i vægt (g) af de enkelte dele når levendevægten øges med 1 kg - opgjort pr. race

Organ	Landrace	Yorkshire	Duroc	Hampshire
Mave	1,97	2,66**	1,75	3,40***
Tyktarm	8,76**	14,87***	10,21***	11,95***
Fedtende	5,56***	4,66***	3,53***	3,95***
Flommer	18,01***	14,65***	9,53***	8,60***
Nyrer	3,79***	3,66***	3,36***	3,97***
Lever	7,38**	11,13***	12,16***	14,08***
Hjerte	2,51***	1,88***	2,59***	3,24***
Lunger	-0,02	4,94**	3,69*	6,44***
Tunge	1,42**	1,67***	2,63***	2,55***
Mellemgulv	3,03**	5,40***	7,05***	7,02***
Blære	2,33*	2,79**	3,15***	2,49**
Halskirtler	2,15*	1,44	2,13**	2,85***
Bugspytkirtel	0,59	1,44***	0,89**	1,48***
Milt	0,92	1,11*	2,47***	0,94*
Testikler	8,58***	13,64***	10,32***	12,83***

Det fremgår af tabel 3, at levendevægten har statistisk sikker indflydelse på vægten af de fleste organer.

Øges levendevægten med 1 kg øges vægten af flommerne med ca. 18 g hos Landrace og med ca. 9 g hos Duroc og Hampshire. Tabellen viser, at der er store raceforskelle med hensyn til levendevægtens indflydelse på vægten af de forskellige organer. Levendevægten har tilsyneladende ikke så stor effekt på organvægten hos Landrace - når der ses bort fra effekten på vægt af flommer.

Delforsøg 2 - Kønsforskelle

Den gennemsnitlig levendevægt i besætningen og på slagteriet, samt differensem imellem dem er vist i tabel 4.

Tabel 4. Levende vægt i besætningen og på slagteriet, samt differensen mellem levende vægt i besætningen og i slagteriet

	Gennemsnit	Spredning
Levende vægt (besætning), kg	99,6	7,2
Levende vægt (slagteri), kg	97,7	7,1
Diff. Lev.vægt (besætningslagteri)	1,9	1,7

Under den statistiske behandling viste det sig, at den kønsspecifikke effekt af at øge levendevægten med et kg i modellen ikke har haft signifikant indflydelse på vægt af alle organer. Derfor blev modellen i disse tilfælde reduceret. Tabel 5 er opstillet således, at der kun er opgivet værdier, hvis der er kønsspecifik effekt på at øge levendevægten.

Kødindhold, slagtesvind og vægt af de enkelte dele samt ændring i vægt af dem når levendevægten øges med 1 kg er vist i tabel 5.

Tabel 5. Kødindhold, slagtevægt og vægt af organer samt kønsspecifik effekt aflevende vægt (i besætningen) (et tomt felt betyder, at der ikke er signifikant effekt

	Gennemsn. (på tværs af køn)	------- Gns.-------(LSMeans)			-- Ændring i vægt (g) --pr. 1kg lev.vægt			Ændring i vægt (g) pr. 1kg lev.vægt (på tværs af køn)
		Galt	Sogris	Galt		Sogris	-
Slagtevægt, kg	77,8	78,2	77,5	0,81		0,77	-
Svind (besætning), kg	21,8	22,1	21,5	-		-	0,20
Svind (slagteri), kg	19,9	20,2	19,5	0,23		0,19
Kødindhold, %	61,5	61,0	62,2				-0,06
Vægt af:
Blære, g	73	77	69	-		-	-
Bør, g	97	-	-	-		-	-
Bugspytkirtel, g	127	-	-	-		-	0,36
Fedtende, g	590	603	585	4,78		4,73	-
Flommer, g	690	715	645	-		-	15
Halskirtler, g	281	-	-	-		-	1,79
Hjerte, g	362	366	357	-		-	2,46
Kønsorganer, g	186	186	-	1,04		-	-
Krøs, g	413	425	400	5,23		4,70	-
Lever, g	1545	-	-	-		-	15
Lunger, g	949	-	-	-		-	5,6
Mave, g	722	733	704				5,4
Mellemgulv, g	614	627	597	4,61		3,17	-
Milt, g	174	169	182	0,63		1,11	-
Nyrer, g	328	-	-	-		-	3,06
Tunge, g	382	-	-	-		-	2,20
Tyktarm, g	1143	1182	1093	-		-	11
Tyndtarm, g	1325	-	-	-		-	10
Organer i alt, kg	13,2	13,5	12,9	-		-	0,12
Foder i mave, kg	3,0	3,1	2,8	0,03		0,02	-
Diff. slagtesvind(bes) - organer, kg	6,7	-	-	-		-	0,1

Det fremgår af tabel 2, at galte i forhold til sogrise har tungere blære, fedtende, flommer, krøs, hjerte, mave, mellemgulv og tyktarm mens sogrisenes milt er tungere. Da galte har en større daglig tilvækst end sogrise stemmer resultaterne godt overens med de resultater, der blev fundet i delforsøg 1, hvor der var en positiv sammenhæng mellem subindeks for daglig tilvækst og vægt af mave og flommer.

Sather A.P. et al (1996) fandt i et forsøg med Yorkshire so- og galtgrise, at galtgrise havde tungere flommer og tungere tarmsæt i forhold til sogrise. Sogrisene havde tungere lunger og milt.

Sogrisene havde en kødprocent der var 1,2 højere end galtgrisenes, den forskel er noget mindre end det der er fundet i andre undersøgelser.

Slagtesvindet hos sogrisene er 0,5 kg mindre end hos galtene. Denne forskel kan forklares ved at sogrisene generelt har lavere vægte af organer m.m. Det fremgår ligeledes af tabel 4, at slagtesvinene under fasten taber ca. 2 kg. Det er sandsynligvis urin og gødning.

Sammenhæng mellem slagtevægt og levendevægt

I E-kontrollen beregnes levendevægten som slagtevægt multipliceret med 1,31.

I denne undersøgelse er der fundet følgende ligninger til beregning af levendevægt ud fra slagtevægt:

Galte: Lev.vægt(bes) = 1.19 × Sl.vægt + 7.31

Sogrise: Lev.vægt(bes) = 1.19 × Sl.vægt + 6,71

I tilfælde af 50% galt og 50% sogrise ser regressionsligningen sådan ud:

Galte og sogrise: Lev.vægt(bes) = 1.19 × Sl.vægt + 7.01

I figur 1 er forskellen i levende vægt ved anvendelse af to ligninger vist skematisk.

Figur 1. Levende vægt beregnet ved henholdsvis E-kontrol og ligning beregnet i forsøget

Figur 1. Levende vægt beregnet ved henholdsvis E-kontrol og ligning beregnet i forsøget

I tabel 6 er forskellen mellem anvendelse af ovennævnte formler til beregning af levendevægt ud fra slagtevægt sammenlignet med anvendelse af faktoren 1,31 fra E-kontrollen.

Tabel 6. Forskelle i beregnet levendevægt

Slagtevægt	E-kontrol	Regression
65	85,2	84,4
70	91,7	90,3
75	98,3	96,3
80	104,8	102,2
85	111,4	108,2
90	117,9	114,1

Det fremgår af tabel 6, at ved at beregne levendevægten som 1,31 x slagtevægt overvurderes levendevægten. Jo højere slagtevægt jo større er forskellen i levendevægt beregnet ud fra de to forskellige metoder.

AFSLUTNING

Slagtesvindet indgår kun i avlsmålet for Duroc og Hampshire. den forventede avlsfremgang er på - g pr. generation. Da Duroc-Hampshire kun udgør halvdelen af slagtesvinet, vil det tage ca. 13 år at reducere slagtesvindet hos slagtesvinene med 1 kg. Ingen af de resultater der er fundet i denne undersøgelse peger på, at der er en risiko for at forringe grisens fysiologi med det nuværende avlsmål for slagtesvind.