En undersøgelse på Slagteriernes Forskningsinstitut viste, at slagteriaffald ikke påvirker smag i bacon, mens jodtallet i grisenes rygspæk blev påvirket i overensstemmelse med fedtprocenten i slagteriaffald.

Steriliseret slagteriaffald bestående af 10 - 15 pct. destruktionsmasse, ca. 20 pct. blod og 65 - 70 pct. affald fra slagterierne har været afprøvet til slagtesvin i to besætninger. Slagteriaffaldet har udgjort ca. 16 hhv. 26 pct. af FEs i to besætninger.

Et fordøjelighedsforsøg udført på Statens Husdyrbrugsforsøg viste, at slagteriaffald fra KAMBAS indeholdt 0.56 FEs pr. kg. Tilvækst og kødpct. har været næsten ens for forsøgs- og kontrolhold for begge besætninger. I besætningen, der fik slagteriaffald fra KAMBAS, var foderforbruget i overensstemmelse med en værdi på 0.56 FEs pr. kg. Et lavere foderforbrug for forsøgsholdet i den anden besætning tyder på, at slagteriaffald fra DAKA har haft en lidt højere værdi.

En undersøgelse på Slagteriernes Forskningsinstitut viste, at slagteriaffald ikke påvirker smag i bacon, mens jodtallet i grisenes rygspæk blev påvirket i overensstemmelse med fedtprocenten i slagteriaffald. Af hensyn til jodtal i rygspæk kan slagteriaffald maksimalt udgøre ca. 25 pct. af FEs.

Bakteriologiske undersøgelser på slagteriaffald viste, at kvaliteten i de fleste tilfælde var i orden, men at der i enkelte tilfælde blev konstateret højt indhold af anaerobe bakterier (clostridier). Der blev dog på intet tidspunkt konstateret nogen negativ effekt på grisenes sundhedstilstand eller ædelyst.

Baggrund

Slagteriaffald og selvdøde dyr anvendes fortrinsvis til fremstilling af kødbenmel og animalsk fedt. Kødbenmelsfremstillingen er en meget energikrævende proces. I bestræbelserne på at nedsætte energiudgifterne er udvikling af en vådpresseproces igangsat, men denne fremgangsmåde vil kræve en del investeringer på kødfoderfabrikerne.

Nyere undersøgelser vedr. fodring af slagtesvin har vist, at der med fordel kan anvendes 5 - 6 pct. animalsk fedt i slagtesvinefoder. Dette har medført interesse for fremstilling af steriliseret slagteriaffald på kødfoderfabrikerne til direkte opfodring af slagtesvin som et alternativ til den investeringskrævende vådpresseproces.

Det var projektets formål at undersøge de tekniske muligheder for fremstilling, opbevaring, opblanding og udfodring af steriliseret slagteriaffald med henblik på at nedsætte energiudgifterne på kødfoderfabrikerne - og at få belyst den fodringsmæssige værdi af slagteriaffald.

Indledende forsøg

Undersøgelsen har været delt i to faser. Første fase har haft til formål at løse de tekniske og praktiske problemer mht. fremstilling, transport, opbevaring og udfodring af slagteriaffald. De indledende fodringsforsøg blev startet i oktober 1981 og fortsatte til december 1982, dog afbrudt i en periode i vinteren 1982 pga. mund- og klovsyge. Dette forsøg gennemførtes i én besætning.

Fremstilling og opbevaring af slagteriaffald

I det indledende forsøg bestod slagteriaffald af 10 - 15 pct. selvdøde dyr, mens resten var affald fra slagterierne. På grund af risikoen for smittespredning og gæring ved opbevaring hos producenten har det været absolut nødvendigt med en sterilisation. Behandlingen har såvel i det indledende som i det egentlige forsøg været følgende:

1. Formaling til partikelstørrelser på max. 6 - 7 mm og sterilisation ved min. 125 grader celcius i 15 min. 2. Overførsel til 80 - 90 grader varm lagertank, hvor der blev tilsat 1.5 pct. myresyre. 3. Udkørsel i isoleret transportbeholder, hvor temperaturen var 80 - 90 grader celcius. 4. Opbevaring i isoleret tank hos svineproducenten, hvor temperaturen var ca. 70 grader celcius. 5. Slagteriaffald blev pumpet over i vådfoderanlæggets blandekar umiddelbart før udfodring.

Denne fremgangsmåde ved fremstilling af slagteriaffald blev godkendt af Veterinærdirektoratet på betingelse af, at der blev udtaget prøver til belysning af slagteriaffalds bakteriologiske kvalitet. Dette blev foretaget under tilsyn og ansvar af prof. Skovgård, Landbohøjskolen.

Resultat og diskussion

Foderets sammensætning

I tabel 1 er den anslåede og faktiske sammensætning af slagteriaffald i de indledende forsøg vist.

Tabel 1. Forventet sammensætning og analyseresultater på slagteriaffald, december 1981 december 1982
	Anslået	Analyse
Antal prøver Pct. vand Pct. råfedt Pct. råprotein Pct. aske FEs/kg *)	- 50 18 22 10 0,86	21 53,9 18,1 18,7 8,1 0,81
*) FK råfedt = 90, FK råprotein = 85. (Skønnede værdier).

Ud fra det anslåede indhold i slagteriaffald blev de i tabel 2 viste kontrol- og forsøgsblandinger sammensat.

Tabel 2. Foderets sammensætning ved forsøgets start
	Kontrol		Forsøg
	Pct. af kg	Pct af FEs	Pct. af kg	Pct. af FEs
Sojaskrå Byg Hvede Melasse Animalsk fedt Dikalciumfosfat Kridt Salt + vit. + mikro Slagteriaffald	28,0 61,2 - 2,0 5,5 2,1 0,6 0,6 -	28,8 55,1 - 1,4 14,7 - - - -	7,81 50,83 10,65 - - 0,71 0,43 0,57 29,00	9,6 54,8 10,1 - - - - - 25,5 *)
FEs/kg	1,10		0,92
*) Slagteriaffald, skønnet = 0.81 FEs pr. kg.

Produktionsresultater

I tabel 3 er resultaterne for de indledende undersøgelser vist (slagteriaffald = 0,81 FEs/kg).

Tabel 3. Resultater for de indledende undersøgelser

Kontrol

Forsøg

Antal grise

Foderforbrug

Daglig tilvækst

Foderstyrke

Kødprocent

283

2,67

704

1,89

56,1

277

2,64

685

1,81

55,9

Tabel 3 viser, at foderstyrke og tilvækst var lidt lavere for forsøgsholdet end for kontrolholdet, hvilket hang sammen med, at slagteriaffald indeholdt færre foderenheder end forventet.

Spisekvalitet

For at undersøge, om fodring med slagteriaffald påvirker smagsegenskaber i bacon og jodtal i rygspæk, blev der udtaget prøver af 10 so- og 10 galtgrise fra kontrolholdet og 8 so- og 8 galtgrise fra forsøgsholdet. Dagen efter slagtning blev der for hver gris udtaget ca. 25 cm slag fra det bageste stykke af brystflæsket samt et stykke spæk (10 x 10 cm) over lillekammen. Prøverne blev bedømt på Slagteriernes Forskningsinstitut.

Resultaterne fra smagsbedømmelsen og jodtalsbestemmelsen er vist i tabel 4.

Tabel 4. Smagsbedømmelsen udført efter en 11-trinsskala, hvor +5 = ideel, 0 = hverken god eller dårlig og -5 = slet

Smagskarakter

Jodtal

Foderblanding

Antal

svin

Farve

(stegt)

Salt-

smag

Egen

smag

Konsi-

stens

Helheds-

indtryk

I

Rygspæk

Traditionel

Slagteriaffald

20

16

2,3

2,0

0,2

0,6

1,0

0,6

0,9

1,0

0,9

0,6

68,2

69,5

Smagsegenskaber

Resultaterne viste, at den tildelte mængde slagteriaffald under hele opvækstperioden ikke påvirkede smagsegenskaberne i bacon i forhold til den traditionelle foderblanding.

Jodtal i rygspæk

Forskellen mellem de to hold, der var fodret med hhv. en traditionel foderblanding og slagteriaffald, var minimal og ikke signifikant. Der var dog en tendens til lidt højere jodtal for slagteriaffaldsholdet. Procentdelen med for højt jodtal (større end 70) var 30 pct. for holdet, tildelt den traditionelle foderblanding og 31 pct. for holdet tildelt slagteriaffald. Sogrisene havde højere jodtal end galtgrisene, nemlig gennemsnitlig 70,9 mod 66,7.

Det egentlige forsøg

De indledende undersøgelser viste således, at fedtindholdet i forsøgsblandingen havde været rigelig højt, da jodtallet i grisenes rygspæk i 30 pct. af tilfældene oversteg 70. Det bliver således fedtindholdet i slagteriaffald, der skal begrænse iblandingsprocenten.

På dette tidspunkt udvikledes en ny metode til fraseparering af fedt på Kødfoderfabrikken KAMBAS. Samtidig ville man gerne have mulighed for at iblande blod, da aminosyresammensætningen er god i blod - ligesom iblanding af blod ville medføre et lavere askeindhold. Det blev derfor besluttet at ændre slagteriaffaldets sammensætning, ligesom der blev lavet ny kontrol- og forsøgsblanding.

Samtidig blev forsøget udvidet til at omfatte en besætning mere, som skulle have slagteriaffaldet leveret fra Kødfoderfabrikken DAKA. Slagteriaffaldet skulle herefter bestå af 10 - 15 pct. destruktionsmasse, ca. 20 pct. blod og 65 - 70 pct. affald fra slagterierne.

På den baggrund beregnedes, at slagteriaffald ville få følgende kemiske sammensætning:

     38,0 pct. tørstof
     13,5 pct. råfedt
     18,5 pct. råprotein
     6,0 pct. råaske

Slagteriaffaldets sammensætning

I løbet af forsøgsperioden januar 1983 til juni 1984 blev slagteriaffaldet løbende analyseret. Resultaterne af analyserne er vist i tabel 5 - 7.

Tabel 5. Analyseresultater fra 43 prøver af slagteriaffald fra KAMBAS (11.3.1983 - 20.5.1984)
	Middel	Min.	Max.	Spredning
Vand, pct. Råprotein, pct Råfedt, pct. Aske, pct. Calcium, pct. Fosfor, pct.	61,3 *) 16,6 14,3 7,8 2,39 1,17	47,9 14,1 6,0 4,1 1,17 0,55	71,8 19,8 23,8 11,0 3,11 1,63	4,2 1,3 4,2 1,7 0,46 0,24
*) Middelværdien for procent vand er beregnet som 100, minus pct. råprotein, - pct. råfedt, - pct. aske.

Tabel 6. Analyseresultater for 19 prøver af slagteriaffald fra DAKA (5.7.1983 - 24.4.1984)
	Middel	Min.	Max.	Spredning (s)
Vand, pct. Råprotein, pct Råfedt, pct. Aske, pct. Calcium, pct. Fosfor, pct.	61,0 *) 17,7 13,3 8,0 2,30 1,33	55,0 14,0 10,8 5,7 1,61 0,82	67,3 21,1 20,0 10,5 3,32 1,75	3,9 1,9 2,3 1,3 0,48 0,24
*) Middelværdien for procent vand er beregnet som 100, minus pct. råprotein, - pct. råfedt, - pct. aske.

Tabel 7.Calcium og fosfor i aske
		Pct. af aske
		Ca	P	Ca/P
KAMBAS	Gns. Min. Max. Spredning	31,7 28,0 34,2 2,0	15,4 13,2 16,2 0,95	2,06
DAKA	Gns. Min. Max. Spredning	28,2 24,4 30,9 1,8	16,7 14,4 19,0 1,2	1,69

Tabel 5 og 6 side 5 viser, at slagteriaffaldet har varieret meget i løbet af afprøvningsperioden. Der har især været store variationer i indholdet af fedt og aske. Dette betyder, at der har været store variationer i slagteriaffaldets energiindhold fra parti til parti.

Tabel 7 viser, at calcium- og fosforindholdet har været ret konstant i procent af aske. Dette betyder, at variationen i calcium og fosfor i slagteriaffald kan tilskrives variationen i askeindholdet. Det lidt lavere Ca:P forhold fra DAKA skyldes, at konserveringen her skete med en blanding af fosfor- og myresyre, mens der kun blev anvendt myresyre på KAMBAS. Årsagen til, at der blev anvendt fosforsyre på DAKA, var, at man ville forhindre et for højt Ca/P-forhold i forsøgsfoderet. Desuden er fosforsyre billigere end myresyre.

Analyser for indhold af aminosyrer

I løbet af forsøgsperioden blev 17 prøver analyseret for aminosyrerne lysin, methionin, cystin og treonin. De 15 prøver var på slagteriaffald fra DAKA og de to sidste på slagteriaffald fra KAMBAS. I tabel 8 er aminosyreindholdet opgjort som gram pr. 100 g råprotein.

Tabel 8. Aminosyreindhold i slagteriaffald (17 prøver)

Middel

Min.

Max.

Spredning (s)

Lysin (g/16 g N)

Methionin (g/16 g N)

Cystin g/16 g N)

Treonin (g/16 g N)

5,71

1,09

0,52

3,19

5,19

0,93

0,41

2,90

6,07

1,37

0,64

3,43

0,31

0,12

0,07

0,16

Tabel 8 viser, at råproteinets indhold af de fire vigtigste aminosyrer har været forholdsvis konstant. Dette betyder, at indholdet af essentielle aminosyrer i slagteriaffald er proportional med indholdet af råprotein.

I øvrigt viser tabellen, at slagteriaffald i lighed med andre animalske fodermidler har et relativt højt lysinindhold og et relativt lavt indhold af de svovlholdige aminosyrer methionin og cystin.

Fordøjelighedsforsøg

I sommeren 1984 blev der udført fordøjeligheds og balanceforsøg med slagteriaffald fra KAMBAS af Statens Husdyrbrugsforsøg. Slagteriaffaldet, der blev anvendt i fordøjelighedsforsøget, havde en sammensætning, der lå tæt på den gennemsnitlige sammensætning.

Tabel 9. Slagteriaffald til fordøjelighedsforsøg

Kemisk sammensætning

Fordøjelighed, pct.

Vand

Råprotein

Råfedt (Stoldt)

Aske

Træstof

NFE

Energi

58,8

19,2

13,8

7,7

0,3

0,2

-

-

80

73

-

-

-

75

Fordøjelighedsforsøget viste, at slagteriaffald med sammensætning som i tabel 9 indeholdt 56.4 FEs pr. 100 kg vare eller 1. 37 FEs pr. kg tørstof.

Værdien af slagteriaffald

Slagteriaffaldets sammensætning har været næsten ens fra de to kødfoderfabrikker, som det fremgår af tabel 5 og 6. Derfor er slagteriaffald indregnet med samme værdi i de to besætninger i det følgende. I tabel 10 er den gennemsnitlige værdi af slagteriaffald ud fra analyser og fordøjelighedsforsøg vist.

Tabel 10. Slagteriaffaldets gennemsnitlige sammensætning

Vand, pct.

Råprotein, pct

Råfedt, pct.

Råaske, pct.

FEs/kg

61,1

17,2

13,8

7,9

0,56

Fordøjeligt råprotein, g/kg

Fordøjeligt lysin, g/kg

Fordøjeligt meth. + cystin, g/kg

Fordøjeligt treonin, g/kg

Calcium, g/kg

Fosfor, g/kg

137,6

7,8

2,2

4,4

23,5

12,5

Kontrol- og forsøgsfoderets sammensætning

Der blev fra begyndelsen tilstræbt samme sammensætning af kontrol- og forsøgsfoder i de to besætninger. Men i løbet af 1983 viste det sig, at det var muligt for kødfoderfabrikerne at reducere fedtindholdet i slagteriaffald. Det skulle derfor være muligt at øge iblandingsprocenten, uden at jodtallet i rygspækket blev uacceptabelt højt. Det blev derfor besluttet at ændre forsøgs- og kontrolblandingerne i besætning 540 i september 1983. Blandingernes sammensætning er vist i tabel 11.

Tabel 11. Sammensætning af kontrol- og forsøgsblandinger

Besætning 528.

Januar 1983 - juni 1984

Besætning 540 *)

September 1983 - april 1984

Afprøvning

Kontrol

Afprøvning

Kontrol

Slagteriaffald

Sojaskrå

Byg

Hvede

Animalsk fedt

Kridt

Dicalciumfosfat

Salt + vit.. + min.

25,00

12,75

45,11

15,00

-

0,07

1,28

0,79

-

27,00

45,80

20,00

3,50

0,55

2,20

0,95

41,00

11,80

-

46,55

-

-

-

0,75

-

25,00

67,65

-

3,90

0,50

2,00

0,95

I alt

Liter vand/kg/kg blanding

100

2,15

100

2,6

100

2,4

100

2,8

Beregnet indhold

Ford. råprotein, g/FEs

Ford. lysin, g/FEs

Ford. met.+cystin, g/FEs

Ford. treonin, g/FEs

Råfedt, g/FEs

Calcium, g/FEs

Fosfor, g/FEs

FEs/kg, før vandtilsætning

154

7,4

4,6

5,2

54

11,8

9,2

0,90

152

7,6

5,2

5,3

48

8,7

7,1

1,09

173

8,3

4,6

5,6

74

12,0

8,4

0,88

144

7,3

5,0

5,1

54

8,2

6,9

1,07

*) Indtil september 1983 var sammensætningen som i bes. 528, bortset fra at der blev anvendt monocalciumfosfat til afstemning af calcium og fosfor.

Tabel 11 viser, at forsøgs- og kontrolfoderets sammensætning har været konstant i hele afprøvningsperioden (januar 1983 - juni 1984) i besætning 528. I denne besætning har indholdet af fordøjeligt protein og aminosyrer også været næsten ens i kontrol- og forsøgsfoderet. Det forholdsvis lave indhold af methionin + cystin i slagteriaffald har dog bevirket, at forsøgsblandingens indhold af disse aminosyrer kun blev 4.6 g pr. FEs mod 5.2 g pr. FEs i kontrolblandingen.

Øgning af iblandingsprocenten af slagteriaffald til 41 pct. i besætning 540 betød, at indholdet af fordøjeligt råprotein, fordøjeligt lysin og fordøjeligt treonin blev højere i forsøgs- end i kontrolblandingen. Det høje proteinindhold var nødvendigt for at undgå, at indholdet af methionin + cystin blev for lavt.

En del af calcium og fosfor i slagteriaffald er sandsynligvis fundet i små benstumper. Ved forsøgsplanlægningen blev der antaget, at slagteriaffald indeholdt 16 g tilgængeligt calcium og 8 g tilgængeligt fosfor, hvilket svarer til en tilgængelighed på ca. 70 pct. Dette er årsagen til, at indholdet af calcium og fosfor har været højere i forsøgs- end i kontrolblandingen.

Produktionsresultater

I tabel 12 er produktionsresultaterne i besætning 528 vist.

Tabel 12 viser, at produktionsresultaterne for forsøgs og kontrolholdet har været næsten ens i besætning 528. I forsøgsholdet har der dog været en lidt lavere foderstyrke og en lidt lavere daglig tilvækst end i kontrolholdet. Det skyldes sandsynligvis, at man ved planlægning af forsøget havde regnet med en lidt højere værdi af slagteriaffald, end hvad fordøjelighedsforsøget viste. Resultaterne fra denne besætning er i god overensstemmelse med en værdi på 0.56 FEs pr. kg slagteriaffald.

Tabel 12. Produktionsresultater i besætning 528

Slagteriaffald, pct.

0

25

Antal grise

Indsættelsevægt, kg

Foderstyrke, FEs/dag

Daglig tilvækst, g

Foderforbrug, FEs/kg tilvækst

Kødpct.

Udsætterpct.

1.014

26,8

1,80

683

2,63

57,1

3,8

1.010

26,4

1,76

668

2,63

57,0

2,6

Produktionsresultaterne fra besætning 540 er vist i tabel 13, og resultaterne er opsplittet på 3 perioder, nemlig:

Resultaterne, hvor slagteriaffaldet har udgjort 25 pct.
Resultaterne for den periode, hvor iblandingsprocenten blev øget til 41 pct. I denne periode udgjorde slagteriaffald gennemsnitligt 36 pct. af foderet.
Resultater fra den periode, hvor slagteriaffald har udgjort 41 pct.

Tabel 13. Produktionsresultater i besætning 540

Slagteriaffald, pct.

0

25

0

36

0

41

Antal grise

Indseæætelsesvægt, kg

Foderstyrke, FEs/dag

Daglig tilvækst, g

Foderforbrug, FEs/kg tilv.

Kødprocent

Udsætterprocent

212

18,7

1,84

631

2,91

52,8

0,9

207

19,7

1,79

629

2,85

53,3

1,9

294

20,8

1,89

621

3,04

53,3

3,6

303

21,0

1,79

621

2,89

53,3

3,7

212

17,0

1,89

622

2,99

53,3

1,9

215

17,0

1,70

627

2,73

53,3

2,8

Tabel 13 viser, at tilvækst og kødprocent har været næsten ens for forsøgs- og kontrolholdet i besætning 540. Resultaterne viser desuden, at foderstyrke og foderforbrug har været væsentlig lavere for forsøgs- end for kontrolholdet især i den sidste del af forsøget, hvor der blev anvendt de i tabel 11 viste blandinger. Der kan være flere forklaringer på dette:

Indsættelsesvægten har været forholdsvis lav for besætning 540, og det er muligt, at grisene i forsøgsholdet har haft en fordel i starten af vækstperioden p.g.a. forsøgsblandingens høje lysinindhold, så forsøgsgrisene på trods af lavere foderstyrke alligevel har præsteret samme tilvækst som kontrolgrisene.
Fordøjelighedsforsøgene blev udført med slagteriaffald fra KAMBAS. Det er muligt, at slagteriaffaldet fra DAKA har haft en højere fordøjelighed, da råvaregrundlaget og fremstillingsmetoden ikke har været ens for de to kødfoderfabrikker.
Det er muligt, at de udtagne prøver på slagteriaffald ikke dækker den gennemsnitlige sammensætning. Fedtprocenten i slagteriaffald har som tidligere nævnt varieret meget fra levering til levering.

Tabel 13 viser, at tilvækst og kødprocent har været ens i de to sidste perioder for forsøgs- og kontrolhold. Det er derfor sandsynligt, at grisene reelt har fået den samme fodermængde i de to hold. Hvis forskellen skyldes, at slagteriaffald fra DAKA er vurderet forkert, kan det beregnes, at 0,76 FEs pr. kg slagteriaffald i sidste periode og 0,70 FEs pr. kg slagteriaffald i den næstsidste periode vil give samme foderforbrug for forsøgs- og kontrolhold.

I løbet af afprøvningsperioden blev såvel forsøgs- som kontrolblandingen analyseret med jævne mellemrum. Analyserne viste, at fedtindholdet varierede en del i forsøgsblandingen, hvilket hænger sammen med de store variationer i slagteriaffaldets fedtindhold. Derimod var kontrolfoderets fedtindhold i procent af tørstof ret konstant og i overensstemmelse med deklarationen. Der er således ingen grund til at tro, at iblandingen af fedt til kontrolfoderet ikke har været korrekt. Resultaterne af analyser fra kontrol- og forsøgsfoderet er vist i tabel 15.

Tabel 14. Analyser af kontrol- og forsøgsfoderets sammensætning (oktober 1983 - marts 1984) i besætning 540. Indhold i tørstof
	Kontrol		Forsøg
	Middel	Spredning	Middel	Spredning
Råprotein Råfedt (uden syrehydrolyse) NFE Træstrof Aske Calcium Fosfor	21,9 6,4 60,0 5,3 6,4 1,18 ) 0,91 )	1,00 0,25 1,25 0,34 0,67 0,06 ) 0,06 )	24,2 7,2 58,3 3,7 6,6 1,23 1,02	0,86 1,31 3,52 0,40 0,70 0,21 0,17
*) Én prøve med lavt indhold udeladt.

Tabel 14 viser, at kontrol- og forsøgsfoderet på tørstofbasis tilsyneladende har svaret til forsøgsplanen (tabel 11). Det er desværre ikke muligt at give en endelig forklaring på det lavere foderforbrug i forsøgsholdet i besætning 540. Det må dog anses for sandsynligt, at det anvendte slagteriaffald fra DAKA har indeholdt mere end 0. 56 FEs pr. kg.

Bakteriologiske analyser

For at undersøge om den på side 2 beskrevne fremstillings- og opbevaringsmetode var tilstrækkelig til at forhindre bakterievækst, blev slagteriaffald løbende analyseret for bakterieindhold. Der blev udtaget prøver af slagteriaffald ved levering og efter opbevaring i tanken på gården. Desuden blev nogle prøver af den færdige forsøgsblanding undersøgt. For at forhindre bakterievækst mellem udtagningstidspunkt og analysetidspunkt blev prøverne nedfrosset umiddelbart efter udtagning.

For at slagteriaffald kan betegnes som havende tilstrækkeligt lavt kimtal, bør følgende være opfyldt:

1)	hæmolyserende bakterier (blodagar) < 5000 kim/g
2)	totalkim på blodagar < 10000 kim/g
3)	B-Cereus (formodet blodagar) < 1000 kim/g 4) anaerobe bakterier (clostridier) < 300 kim/g.

Tabel 15. Resultater af bakteriologiske undersøgelser
	Slagteriaffald ved levering 21 prøver		Slagteriaffald efter lagring 15 prøver
	A	B	A	B
1) Kim hæm. bakt. 2) Kim total blodagar 3) Kim B-Cereus 4) Clostridier	52 24 57 24	100 90 100 52	53 0 73 40	100 93 100 80
A: Procent prøver, hvor bakterier ikke kunne påvises. B: Procent prøver, hvor ovennævnte normer for god kvalitet er overholdt.

Tabel 15 viser, at antallet af hæmolyserende bakterier og Bacillus Cereus har overholdt normerne. Derimod har det været vanskeligt at få tilstrækkeligt lavt indhold af clostridier, ligesom det totale kimtal for blodagar i enkelte tilfælde har været for højt.

Antallet af anaerobe bakterier (clostridier) har med en undtagelse været under 5000 pr. g, og der har kun været en prøve med over 15000 kim på blodagar. To prøver begge af slagteriaffald ved levering har vist meget højt kimtal hhv. 200.000 clostridier pr. g og 1.200.000 kim pr. g på blodagar - men det skal bemærkes, at der i intet tilfælde er konstateret nogen negativ effekt på grisenes sundhedstilstand.

Økonomiske relationer ved anvendelse af slagteriaffald

Økonomien ved anvendelse af slagteriaffald kan opgøres som den fodringsmæssige værdi i en foderblanding minus omkostninger til investering og opbevaring, der er større for slagteriaffald end for traditionelle fodermidler.

Fodringsmæssig værdi

Slagteriaffalds fodringsmæssige værdi kan opdeles i værdien af energien plus værdien af fordøjeligt lysin, calcium og fosfor. Når man forsøger at bestemme slagteriaffalds værdi, viser det sig, at de første ca. 10 pct. af foderenheder fra slagteriaffald må koste forholdsvis meget, medens værdien af slagteriaffald bliver mindre, når det skal udgøre en større andel af foderenhederne.

Årsagen er følgende:

I en normal slagtesvineblanding bestående af sojaskrå og korn er det normalt kravet til lysinindhold, som gør blandingen dyr. Derfor kan der betales en høj pris for de første foderenheder fra slagteriaffald, indtil lysinindholdet er tilstrækkeligt højt, hvilket sker når slagteriaffald udgør ca. 10 pct. af foderenhederne. Ved anvendelse af mere end ca. 10 pct. af FEs fra slagteriaffald skal der enten gives tilskud af syntetisk methionin eller anvendes mere sojaskrå end nødvendigt af hensyn til lysinindholdet, for at indholdet af methionin plus cystin ikke skal blive for lavt i den færdige blanding.

Værdien af de første 10 pct. af foderenheder fra slagteriaffald kan beregnes ud fra forudsætningerne i tabel 16.

Tabel 16. Forudsætninger
	Indkøbspris (øre)		Lysin	Ca	P
	pr. kg	pr. FEs	g/FEs	g/FEs	g/FEs
Byg Sojaskrå Slagteriaffald Kridt Dicalciumfosfat	150 220 - 50 280	152 195 - - -	29 20,6 13,9	0,6 2,6 29 ) 380 ) 260 *)	3,5 5,7 15 ) 0 ) 170 *)
) Udnytteligt ud fra en anslået udnyttelsesgrad på 70 pct. ) Gram pr. kg. Værdien af 1 gram Ca: 50/380 = 0,13 øre Værdien af 1 gram P: 280-(260 x 0,13))/170 = 1,45 øre Værdien af 1 gram lysin: ((195 - 3,45) - 152)/(20,6 - 2,9) = 2,23 øre *) Korrektion for forskel i Ca og P mellem byg og sojaskrå.

Værdien af en FEs i slagteriaffald

Værdi af:
       1 FEs i byg + ekstra lysin + ekstra Ca + ekstra P =
     1 FEs = 152 + (13,9 - 2,9) x 2,23 + (2,9 - 0,6) x 0,13 + (15 - 3,5) x 1,45 = 197 øre
     1 kg slagteriaffald må koste 0,56 x 197 = 110 øre incl. opbevaringsomkostninger.

Med ovennævnte priser på byg, sojaskrå, kridt og dicalciumfosfat kan der således maksimalt betales 110 øre pr. kg slagteriaffald. Mere end 10 pct. af foderenheder fra slagteriaffald i den færdige blanding kan komme på tale ved anvendelse af syntetisk methionin eller ved lavere pris på slagteriaffald. Hvis der ikke er mulighed for at anvende syntetisk methionin, vil iblanding af 25 pct. af foderenheder fra slagteriaffald blive aktuel ved en pris på 97 øre pr. kg slagteriaffald.

I øvrigt kan slagteriaffald maksimalt udgøre ca. 25 pct. af foderenheder, da et højere indhold vil give for højt jodtal i rygspækket, for højt askeindhold i foderet og en uheldig aminosyresammensætning.

Investeringsomkostninger

Ved anvendelse af slagteriaffald skal der investeres i en isoleret opbevaringstank med varmelegeme og omrører plus doserings- og el-tilslutning til vådfodringsanlæg. Investerings- og opvarmningsomkostningerne pr. FEs afhænger af besætningens størrelse, og af hvor stor en procentdel af foderet der udgøres af slagteriaffald som vist i tabel 17.

Tabel 17. Beregningseksempler på økonomien ved anvendelse af slagteriaffald
Slagtesvin pr. år	4000		8000
Slagteriaffald, pct. af FEs (slagteriaffald pr. år (1000 FEs) Slagteriaffald pr. dag (kg) Tankstørrelse, m³ Investeringsomkostn. (1000 kr.)	10 80 375 10 60	25 200 940 10 60	10 750 10 60	25 400 1875 20 90
Faste omkostn./år, 14 pct. rente 3 pct. til vedligeh., 5 års afskr. (1000 kr.)	18,6	18,6	18,6	27,9
Opvarmning/år (1000 kr.) ) Omrøring/år (1000 kr.) ) Omkostn. i alt pr. år (1000 kr.) Omkostn./FEs slagteriaffald (øre) Omkostn./FEs byg (formaling mm.) øre Meromkostn. slagteriaffald/FEs (øre)	5,1 5,1 28,8 36 4 32	5,1 5,1 28,8 18 4 10	5,1 5,1 28,8 18 4 14	7,7 7,7 43,3 11 4 7
Fodringsmæssig værdi/Fes, Slagteriaffald (øre)	197	173 *)	197	173 *)
Pr. FEs kan betales (incl. kørsel), øre Pr. kg kan betales (incl. kørsel, øre	169 95	164 92	185 104	168 94
) El-opvarmning og el-omrøring 38 øre pr. kWh. *) Værdien er højere ved mulighed for iblanding af syntetisk methionin, eller ved kombination med fodermidler, der har et lavt indhold af lysin.

Tabel 17 viser, at investerings- og opbevaringsomkostningerne ved anvendelse af slagteriaffald influerer kraftigt på den samlede økonomi, og at slagteriaffald derfor kun kan anvendes i store besætninger. Til beregningerne kan i øvrigt bemærkes, at der er regnet med løbende indkøb af byg og sojaskrå (lille opbevaringskapacitet). Dette betyder, at de i tabel 16 anvendte priser på byg og sojaskrå skal svare til årets gennemsnitspris.

Afslutning

Fra kødfoderfabrikerne bestemmes prisen for slagteriaffald af prisen for kødbenmel og animalsk fedt, mens den acceptable pris for landmanden afhænger af prisen for korn og sojaskrå. Da priserne på kødbenmel og animalsk fedt i øjeblikket er høj i forhold til prisen på korn og sojaskrå, er fremstilling af slagteriaffald til vådfodring ikke økonomisk relevant. En lidt højere pris på sojaskrå eller en lidt lavere pris på animalsk fedt vil dog kunne gøre slagteriaffald aktuel igen.

Slagteriaffald til slagtesvin