Sildeolie til smågrise

SAMMENDRAG

Smågriseblandinger iblandet 4 pct. animalsk fedt henholdsvis 4 pct. sildeolie blev afprøvet til smågrise i alderen 3-10 uger. De to besætninger, som indgik i afprøvningen, anvendte holddrift, og der indgik 5 hold pr. besætning, omfattende i alt ca. 750 grise pr. gruppe.

Der var smagsbedømmelse af en so- og en galtgris fra i alt 10 søer fra hver fodringsgruppe. Grisene blev slagtet ved ca. 100 kg. I perioden fra 25-100 kg fik grisene fra de to grupper tildelt samme ung- og slagtesvineblanding.

I perioden fra fravænning til 25 kg var der ingen forskel i daglig tilvækst, foderudnyttelse, foderoptagelse, diarréfrekvens og sundhedstilstand mellem de to grupper grise. Sildeolie er dermed energi- og kvalitetsmæssigt fuldt på højde med animalsk fedt.

Målt som FFA-tal (frie fedtsyrer), indhold af etoxyquin og alfa-tokoferolacetat (coated E-vitamin) havde blandingen med sildeolie over en periode på 9 uger ikke ringere holdbarhed end blandingen med animalsk fedt. Endvidere viste analyserne, at den iblandede coatede E-vitamin hverken blev påvirket af opbevaringstiden eller mængden af umættede fedtsyrer.

Mellem de to grupper var der ved slagtetidspunktet (ca. 100 kg) ikke forskel i jodtal i rygspæk og karakter i smagsbedømmelsen. Ingen grise havde afsmag af fisk. Disse smagsbedømmelser blev udført på Slagteriernes Forskningsinstitut.

Der kan uden problemer anvendes 4 pct. sildeolie i blandinger til smågrise indtil en vægt af 25 kg. Det kan indtil videre ikke anbefales at anvende fiskeolier med et indhold af uforsæbelige rester på mere end 1,5 pct. af varen og et FFA-tal på mere end 4 pct., før der er gennemført afprøvning med forskellige kvaliteter fiskeolier.

På grund af risiko for afsmag i kød må fiskeolier ikke anvendes til grise, der vejer mere end 25-30 kg.

BAGGRUND

I Danmark produceres der 80-90.000 ton fiskeolie pr. år. Prisen på fiskeolie har i de sidste 2 år svinget mellem 1,50 og 2,50 kr. pr. kg. Fiskeolie er hovedsagelig sammensat af langkædede umættede fedtsyrer. Olien har en høj energiværdi, men kan efterlade en karakteristisk fiskesmag i produktet, hvis den tildeles i perioden op til slagtning. Det var derfor interessant at undersøge, om fiskeolie kan anvendes som energikilde til smågrise indtil 25 kg, uden der efterlades en karakteristisk fiskesmag, når grisene slagtes ved ca. 100 kg.

Formål

Afprøvningen havde to formål:

At undersøge effekten af sildeolie på tilvækst, foderforbrug og sundhed hos smågrise i perioden fra fravænning til ca. 25 kg. Desuden at undersøge om grise, der havde fået tildelt smågrisefoder indeholdende sildeolie opnåede ringere smagskarakter på slagtetidspunktet ved ca. 100 kg.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i en MS- og en konventionel besætning. Afprøvningen omfattede 5 hold pr. besætning, svarende til ca. 750 grise pr. gruppe. I forbindelse med fravænning blev hvert kuld delt i 2 grupper.

Grupper

Gruppe 1: Kontrol, iblanding af 4 pct. animalsk fedt.

Gruppe 2: Forsøg, iblanding af 4 pct. sildeolie.

Fra ca. 10 dage før fravænning fik smågrisene tildelt 1/2 forsøgs-og 1/2 kontrolblanding. I smågrisestaldene blev der tilstræbt fodring efter ædelyst. Grisene blev mellemvejet 14 dage efter fravænning. I begge besætninger fik smågrisene tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Blandingerne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 3 og 6 ugers grise ("FOCUS PÅ Næringsstofnormer", oktober 1989, Danske Slagterier).

To so- og to galtgrise fra 10 søer (i alt 40 grise) blev mærket. Af de mærkede grise indgik en so- og en galtgris i hver fodringsgruppe. Disse 40 grise blev slagtet ved ca. 100 kg og indgik i en smagsbedømmelse. Smagsbedømmelsen blev gennemført af Slagteriernes Forskningsinstitut.

De anvendte blandinger blev fremstillet af FAF, og sammensætningen fremgår af tabel 1. Kontrolblandingen indeholdt animalsk fedt, mens forsøgsblandingen indeholdt sildeolie. Både animalsk fedt og sildeolie blev i optimeringen beregnet med et indhold af energi på 3,13 FEs pr. kg vare.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning
Pct.	Startblanding	Slutblanding
	3-5 uger	5-10 uger
Skummetmælkspulver, denat. Fiskehelmel, askefattigt Fiskemel, askefattigt Sojaskrå, afsk., toasted Tørgær Vallepulver, delvis afsukret Glucose Majs Majsfodermel Hvede Byg Havre Melasse, sukkerroe Animalsk fedt hhv. sildeolie Lysin 40 Vitamin- og mineralbl.	4,0 10,0 - 12,0 2,0 2,0 2,0 15,0 - 25,1 15,35 6,0 1,0 4,0 0,25 1,3	- - 8,0 15,5 2,0 2,0 - - 10,0 27,9 20,0 6,0 2,0 4,0 0,1 2,5
	100,0	100,0

Kvalitetstallene for den anvendte sildeolie fremgår af tabel 2. Den anvendte sildeolie var fra samme levering, mens det animalske fedt, der blev anvendt, var fra flere leveringer. Kvalitetstallene for animalsk fedt i tabel 2 stammer fra 6 leveringer af animalsk fedt.

Tabel 2. Kvalitetstal for sildeolie og animalsk fedt
	Sildeolie	Animalsk fedt
Vand	0,5 pct.	0,5 pct.
Smuds	0,15 pct.	0,09 pct.
Uforsæbelige rester	1,2 pct.	1,5 pct.
> C 20	49,5 pct.	1,0 pct.
FFA i fedt	2,1 pct.	-
Fedtsyrer i råfedt	84 pct.	87 pct.
Jodtal	151	60
Etoxyquin (tilsat)	300 ppm	150 ppm

Som det fremgår af tabel 2, var der, med hensyn til indhold af uforsæbelig rest samt fedtsyre som procent af råfedt, ikke den store forskel mellem sildeolie og animalsk fedt. Derimod havde sildeolie i forhold til animalsk fedt mange langkædede fedtsyrer og et højt jodtal. Sammensætningen af fedtsyrerne i den anvendte sildeolie og det animalske fedt er beskrevet i tabel 3.

Tabel 3. Fedtsyresammensætning i den anvendte sildeolie og det animalske fedt
	Sildeolie		Animalsk fedt
Fedtsyre	Pct. af prøve	Pct. af fedtsyrer	Pct. af prøve	Pct. af fedtsyrer
Antal analyser	1	1	6	6
C10:0 caprinsyre C12:0 laurinsyre C14:0 myristinsyre C14:1 myristolsyre C15:0 pentadecansyre C16:0 palmitinsyre C16:1w7 palmitolsyre C17:0 margarinsyre C17:1 C18:0 stearinsyre C18:1w9 oliesyre C18:2w6 linolsyre C18:3w3 linolensyre C18:4 octadecatetraensyre C20:0 arachinsyre C20:1 gadoleinsyre C20:2 C20:3 C20:4w6 arachidonsyre C20:5w3 eicosapentaensyre C22:0 behensyre C22:1 erucasyre C22:1 cetolsyre C22:5w3 docosapentaensyre C22:6w3 docosahexaensyre C24:1	0,0 0,0 6,8 0,3 0,5 13,0 4,8 0,2 0,2 1,3 9,3 1,6 1,2 3,0 0,1 8,5 0,2 0,2 0,5 7,4 0,0 0,5 13,5 0,6 9,4 0,6	0,0 0,0 8,1 0,4 0,6 15,5 5,7 0,3 0,3 1,6 11,1 1,9 1,4 3,6 0,1 10,1 0,3 0,3 0,6 8,8 0,0 0,6 16,1 0,7 11,2 0,7	0,1 0,2 2,2 0,3 0,2 23,0 2,6 0,7 0,4 14,7 34,9 6,1 0,7 0,0 0,2 0,3 0,1 0,1 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0	0,1 0,2 2,5 0,4 0,2 26,4 3,0 0,8 0,5 16,9 40,2 7,0 0,8 0,0 0,2 0,4 0,1 0,1 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt	83,8		87,0

Som det fremgår af tabel 2 og 3 er sildeolie hovedsageligt sammensat af langkædede umættede fedtsyrer, hvilket også giver det høje jodtal.

Analyser

Startblandingerne blev produceret ad én gang, mens slutblandingerne blev produceret ad 5 gange. Der blev udtaget 3 foderprøver til analyse. Fuldfoder- og aminosyreanalyserne blev foretaget af DLG's Special Laboratorium. Blandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold
	Startblanding				Slutblanding
	Dekl.	Anim.	Sildeolie	Dekl.		Anim.	Sildeolie
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Aske, pct. Calcium, g Fosfor, g	- 118 22,5 7,0 3,0 5,5 7,7 7,1	1 118 22,4 7,1 2,4 4,7 7,8 7,5	1 117 21,6 7,1 2,6 5,0 8,8 8,0	- 114 21,5 7,0 3,5 6,5 9,6 8,6		2 114 21,7 7,1 3,0 6,4 11,7 9,8	2 114 21,5 7,3 3,1 6,3 12,3 9,8
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin	13,8 4,6 3,2 -	14,0 5,0 3,2 8,7	13,0 4,5 3,2 8,1	12,4 4,1 3,3 -		12,2 4,0 3,3 7,9	11,8 3,9 3,2 7,7

Som det fremgår af tabel 4, var der god overensstemmelse mellem det deklarerede og analyserede næringsindhold i blandingerne.

Med hensyn til aminosyreindhold havde startblandingen med sildeolie et noget lavere indhold af lysin og methionin end kontrolblandingen. Som gennemsnit af 2 analyser havde slutblandingen med sildeolie et lidt lavere indhold af lysin end kontrolblandingen (der var i alt 5 foderproduktioner). Ingen af analyserne faldt udenfor latituderne.

Startblandingen blev som nævnt produceret ad én gang og blev anvendt over en periode på 10 uger. For at vurdere foderets holdbarhed afhængig af fedttype, blev der udtaget 3 prøver i perioden. Prøverne blev analyseret for indhold af frie fedtsyrer (FFA-tal), samt indhold af etoxyquin og E-vitamin (jf. tabel 5).

Tabel 5.	Startfoderets holdbarhed målt som FFA-tal og indhold af etoxyquin og E-vitamin over en lagringsperiode på 9 uger
Blanding med:		Animalsk fedt				Sildeolie
Foderet opbevaret i:		0 uger	5 uger	9 uger	0 uger		5 uger	9 uger
FFA i pct. af fedt		23,6	32,6	37,7	13,7		18,3	21,3
Etoxyquin, g pr. kg fedt		0,121	0,100	<0,07	0,172		0,174	0,125
E-vit. (alfa-tok.acetat) mg/kg		74	88	82	66		86	82

Af tabel 5 fremgår det, at FFA i pct. af fedt steg med længden af lagringstiden. Det var også forventet, da der var tilsat antioxidant (etoxyquin) til foderet.

Under opbevaring af foder frigøres fedtsyrerne fra glycerol, men så længe der er antioxidant i foderet hæmmes den videre nedbrydning af FFA til peroxider. Antioxidanten i foderet forbruges, når den beskytter fedtsyrerne mod oxidation. Tabel 5 viser også, at indholdet af etoxyquin begynder at falde drastisk, når foderet har været opbevaret i mere end 5 uger.

E-vitamin virker også som antioxidant. Er der fedt i en foderblanding, forbruges det naturlige indhold af E-vitamin i foderet meget hurtigt, når foderet f.eks. efter formaling opbevares over en længere periode.

Når E-vitamin tilsættes foderet som alfa-tokoferolacetat, er vitaminet beskyttet, således at det ikke virker som antioxidant og heller ikke nedbrydes.

I foderblandingerne var der tilstræbt iblanding af 70 mg alfa-tokoferolacetat. Som det fremgår af tabel 5, blev der fundet det forventede indhold af alfa-tokoferolacetat, og selv efter 9 ugers opbevaring var indholdet af alfa-tokoferolacetat uændret.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 6 viser afprøvningens produktionsresultater.

Tabel 6. Produktionsresultater

Besætning

A

B

Gns.

Gruppe

Anim.

fedt

Silde-

olie

Anim.

fedt

Silde-

olie

Anim.

fedt

Silde-

olie

Antal hold

Antal grise indsat

Vægt ved inds., kg

Alder ved inds. dg

5

343

6,8

24

5

341

6,8

24

5

403

6,5

20

5

403

6,5

20

10

746

6,6

22

10

744

6,6

22

Før mellemvejning

Vægt ved mellemv., kg

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

9,5

1,48

196

9,5

1,46

192

7,9

2,07

105

7,9

2,14

103

8,7

1,77

150

8,7

1,80

148

Før mellemvejning

Vægt ved afgang, kg

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

25,6

2,01

508

25,6

1,96

506

25,1

1,81

470

24,1

1,89

448

25,3

1,91

489

24,9

1,92

477

Hele perioden

Alder ved 25 kg, dg

FEs pr. kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

69

1,93

410

69

1,89

409

70

1,83

367

71

1,91

352

69

1,88

389

70

1,90

380

Døde, pct.

Diarré, dg 1-14, pct.

Diarre, dg 14-slut, pct.

2,7

0

20,0

1,8

0

19,7

1,5

1,2

3,4

0,8

2,5

1,8

2,1

0,9

11,7

1,3

0,9

10,7

Der blev ikke fundet forskel i daglig tilvækst, foderudnyttelse, daglig foderoptagelse, dødelighed og antal behandlinger for diarré, hverken som gennemsnit af begge besætninger eller indenfor hver besætning

Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling.

Smagsbedømmelse

Der indgik 20 so- og 20 galtgrise fra 10 søer i smagsbedømmelsen. Grisene var med hensyn til afstamning og køn fordelt ligeligt i de to grupper. Efter afgang fra smågrisestaldene (ca. 25 kg) fik grisene fra begge grupper tildelt samme ungsvine- og slagtesvineblanding. Tabel 7 viser den gennemsnitlige slagtevægt, jodtal samt karakter i smagsbedømmelsen.

Tabel 7. Slagtevægt, jodtal og smagsbedømmelse
	Animalsk fedt	Sildeolie
Antal sogrise	10	10
Antal galtgrise	10	10
Slagtevægt, kg	73,7	74,0
Jodtal i rygspæk	70,4	71,8
Smagsbedømmelse (smag i bacon)*	7,9	7,5
* Skala for karaktergivningen går fra 0-10. Karakter 0 - dårlig smag, karakter 5 - hverken god eller dårlig smag, karakter 10 - ideel smag.

Med hensyn til jodtal i rygspæk og smagsbedømmelse var der ikke forskel mellem de to grupper, der i smågriseperioden fik blandinger med animalsk fedt henholdsvis sildeolie. Jodtallet i rygspæk var højt i begge grupper. Ingen grise havde afsmag af fisk.

Rygspækkets sammensætning af fedtsyrer var stort set identisk i de to grupper, der indgik i smagsbedømmelsen (jf. tabel 8). Jodtalsniveauet i de to grupper var højt. Det kan ikke afvises, at fodringen fra 25 til 45 kg havde indflydelse herpå, idet der i denne periode var 4,5 pct. animalsk fedt i foderet. I perioden efter 45 kg var der kun 1,0 pct. animalsk fedt i foderet. De grise, der fik sildeolie i perioden fra fravænning til 25 kg havde ved slagtning (ca. 100 kg) ikke indlejret de fedtsyrer i rygspækket, der er typiske for sildeolie.

Tabel 8.	Fedtsyresammensætning i de grise der blev smagsbedømt samt i sildeolie og animalsk fedt
Fedtsyre, som pct. af fedtsyrer		20 grise Anim. fedt	20 grise Sildeolie	Animalsk fedt	Sildeolie
C10:0 caprinsyre C12:0 laurinsyre C14:0 myristinsyre C14:1 myristolsyre C15:0 pentadecansyre C16:0 palmitinsyre C16:1w7 palmitolsyre C17:0 margarinsyre C17:1 C18:0 stearinsyre C18:1w9 oliesyre C18:2w6 linolsyre C18:3w3 linolensyre C18:4 octadecatetraensyre C20:0 arachinsyre C20:1 gadoleinsyre C20:2 C20:3 C20:4w6 arachidonsyre C20:5w3 eicosapentaensyre C22:0 behensyre C22:1 erucasyre C22:1 cetolsyre C22:5w3 docosapentaensyre C22:6w3 docosahexaensyre C24:1		0,0 0,1 1,4 0,0 0,0 23,1 2,7 0,3 0,2 13,0 42,3 12,3 1,1 0,0 0,2 1,3 0,7 0,0 0,0 - 0,0 0,0 - 0,2 0,2 0,0	0,0 0,1 1,4 0,0 0,0 23,4 2,7 0,3 0,2 13,1 41,4 12,0 1,1 0,0 0,2 1,5 0,6 0,0 0,1 - 0,0 0,0 - 0,4 0,4 0,0	0,1 0,2 2,5 0,4 0,2 26,4 3,0 0,8 0,5 16,9 40,2 7,0 0,8 0,0 0,2 0,4 0,1 0,1 0,0 0,0 0,1 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0	0,0 0,0 8,1 0,4 0,6 15,5 5,7 0,3 0,3 1,6 11,1 1,9 1,4 3,6 0,1 10,1 0,3 0,3 0,6 8,8 0,0 0,6 16,1 0,7 11,2 0,7

DISKUSSION OG KONKLUSION

Som gennemsnit var der i produktionsresultaterne ikke forskel mellem de to grupper, der fik blandinger indeholdende sildeolie henholdsvis animalsk fedt. Sildeolie er således energi- og kvalitetsmæssigt på højde med animalsk fedt.

Anvendelse af sildeolie i stedet for animalsk fedt medførte over en periode på 0 til 9 uger ikke ringere holdbarhed af foderet målt som FFA-tal, indhold af etoxyquin og alfa-tokoferolacetat. Sildeolien med den store andel af umættede fedtsyrer påvirkede således ikke holdbarheden af den iblandede coatede E-vitamin (alfa-tokoferolacetat) i foderet. Afprøvningsresultaterne viser derimod ikke om smågrisene havde et relativt højere behov for E-vitamin, når der i forhold til animalsk fedt, anvendes en energikilde med mange umættede fedtsyrer.

Startblandingen med sildeolie havde et lavere aminosyreindhold end kontrolblandingen. I de første 14 dage efter fravænning påvirkede forskellen i aminosyreindhold ikke besætningernes produktionsresultater målt som daglig tilvækst, foderudnyttelse og antal behandlinger mod diarré. Denne observation bekræfter tidligere erfaringer med, at grisenes tilvækst og foderudnyttelse lige efter fravænning er mere afhængige af fravænningsvægt, sundhedsniveau, hygiejne, klima og miljø i smågrisestalden end af en forholdsvis stor variation i fravænningsblandingernes næringsindhold. I perioden fra 14 dage efter fravænning til ca. 25 kg påvirkes den daglige tilvækst og foderudnyttelse derimod meget af blandingernes næringsindhold (jf. medd. nr. 173, Den rullende Afprøvning).

Anvendelse af 4 pct. sildeolie i stedet for 4 pct. animalsk fedt i perioden fra fravænning og frem til ca. 25 kg påvirkede ikke kødets smagskarakter eller jodtallet i rygspækket på slagtetidspunktet ved ca. 100 kg. Endvidere var der på slagtetidspunktet ikke den store forskel i sammensætning af fedtsyrer mellem de to grupper. Resultatet viser, at omsætningshastigheden af fedtdepoterne i vækstperioden fra 25-100 kg er stor nok til, at de indlejrede fedtsyrer fra sildeolie er udskiftet.

Sildeolie og andre fiskeolier er flydende ned til en temperatur på 10 grader celcius på grund af de mange umættede fedtsyrer. Sildeolie kan derfor opbevares i uisolerede tønder og samtidig holde sig flydende. Svineproducenter med eget blandeanlæg, og som samtidig ikke har en isoleret fedttank, kan således på en nem og billig måde øge energiindholdet i smågriseblandingerne.

I denne afprøvning blev der anvendt en god kvalitet sildeolie. Der produceres forskellige kvaliteter fiskeolie og flere af kvaliteterne er antagelig ikke anvendelige i foder til grise. Det er især indhold af uforsæbelige rester og procent FFA, der varierer. Indtil der er gennemført afprøvning med forskellige kvaliteter fiskeolie, kan det ikke anbefales at anvende fiskeolie, der har et indhold af uforsæbelige rester på mere end 1,5 pct. af varen og et FFA-tal på mere end 4 pct.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 173, 1989. Tysk kontra dansk smågriseblanding.