Hverken Sangrovit eller Salocin øgede foderets produktionsværdi statistisk sikkert.

Sangrovit og Salocin i slagtesvinefoder er blevet afprøvet. Afprøvningen var planlagt som et faktorielt forsøg og omhandlede følgende forsøgsbehandlinger:

Kontrolfoder uden vækstfremmere
Salocin 25 ppm
Sangrovit 30 ppm
Salocin 25 ppm og Sangrovit 30 ppm

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Hoechst Roussel Vet A/S, som også havde ansvaret for analysen af deres egne produkter: Sangrovit og Salocin. Produkterne blev afprøvet på grise i vækstperioden 30 til 100 kg. Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Hver behandling bestod af ni gentagelser, i alt 90 grise pr. behandling.

De kemiske analyser af foderet viste god overensstemmelse med det beregnede næringsstofindhold. Det analyserede indhold af Salocin var i overensstemmelse med det beregnede indhold, men indholdet af Sangrovit var lavere end forventet, hvilket kan skyldes, at der indtil videre ikke findes en tilfredsstillende analysemetode for Sangrovit.

Produktionsværdien af foderblandinger, som indeholdt Sangrovit og Salocin, blev beregnet ud fra produktionsresultater og udtrykt som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved den samme foderpris for alle blandinger. Hverken Sangrovit eller Salocin øgede foderets produktionsværdi statistisk sikkert.

Mikrobiel- og enzymaktivitet i mave-tarmkanalen samt ileal fordøjelighed (tyndtarmsfordøjelighed) og fækal fordøjelighed (total fordøjelighed) af næringsstoffer blev undersøgt hos seks grise pr. behandling, i alt 24 grise. Det blev fundet, at Sangrovit reducerede antallet af mælkesyrebakterier og produktionen af mælkesyre i tyndtarmen, men kun hvis foderet ikke indeholdt Salocin. Salocin derimod bevirkede en kraftig og statistisk sikker reduktion af den mikrobielle aktivitet generelt i tyndtarmen. Et reduceret antal og en reduceret aktivitet af bakterier i tyndtarmen kan medføre, at der er flere næringsstoffer til rådighed for grisenes vækst. Hverken Sangrovit eller Salocin øgede aktiviteten af fordøjelsesenzymer i bugspytkirtel og tyndtarm. Sangrovit eller Salocin viste ikke nogen statistisk sikker effekt på ileal eller fækal fordøjelighed af næringsstofferne.

Resultaterne tyder på, at Sangrovit påvirker tarmfloraen i samme retning som Salocin, men i mindre omfang i den afprøvede dosering.

BAGGRUND

Usikkerheden omkring risikoen for udvikling af resistente bakterier ved anvendelse af antibiotiske vækstfremmere i foder til svin har øget behovet for at finde alternative produkter, der kan erstatte antibiotiske vækstfremmere.

Der er tidligere gennemført en afprøvning af firmaprodukter i foder til slagtesvin (medd. nr. 341 fra Den rullende Afprøvning). I denne undersøgelse blev der fundet en statistisk sikker højere produktionsværdi af foderet ved at tilsætte 30 mg Sangrovit pr. kg foder. Sangrovit er fremstillet ved tørring og formaling af roden fra planten Sanguinaria canadensis, der vokser i det nord-østlige Amerika. Hovedparten af Sangrovit er stoffet Sanguinarin, der antages at have en bakteriehæmmende effekt. Den bedre produktionsværdi, der blev fundet ved tilsætning af Sangrovit til foderet, skyldtes en højere tilvækst især i den sidste del af vækstperioden og desuden en bedre foderudnyttelse. Tilsætning af Sangrovit til foderet øger ikke foderprisen væsentligt i forhold til tilsætning af en antibiotisk vækstfremmer. Effekten af Sangrovit i foderet blev sammenlignet med effekten af den antibiotiske vækstfremmer Salocin. I undersøgelsen blev der ikke fundet statistisk sikker højere produktionsværdi af foderet ved tilsætning af Salocin, men resultaterne viste dog tendens til øget produktionsværdi.

Flere udenlandske undersøgelser viser en positiv effekt af Sangrovit på tilvækst og foderudnyttelse. Der er dog ingen undersøgelser, der klarlægger, hvad der er årsagen til, at Sangrovit øger tilvæksten og foderudnyttelsen. Der er foreslået flere muligheder, blandt andet at Sangrovit øger udskillelsen af fordøjelsesenzymer i fordøjelseskanalen, og derved øger fordøjeligheden af foderet. Denne teori er dog i modstrid med, at Sangrovit har størst effekt sidst i vækstperioden, og at det menes, at Sangrovit ingen effekt har hos smågrise. Fordøjelsessystemet er ikke fuldt udviklet hos smågrise ved fravænning, og derfor er enzymaktiviteten i tarmen begrænsende for foderudnyttelse og tilvækst i begyndelsen af vækstperioden. I den sidste del af vækstperioden anses enzymsekretionen derimod ikke for at være begrænsende for foderudnyttelse og tilvækst. En anden mulighed for virkemekanismen af Sangrovit kan være hæmning af bakterier i tarmen og derved nedsat risiko for diarré. Desuden kan hæmning af bakterievæksten mindske bakteriernes forbrug af næringsstoffer, der i stedet for kan udnyttes af grisen.

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten og virkemekanismen af Sangrovit sammenlignet med Salocin i foder til slagtesvin. Effekten blev målt på produktionsresultaterne: tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Derudover blev effekten målt på aktiviteten af fordøjelsesenzymer, mikrofloraens sammensætning i fordøjelseskanalen og fordøjeligheden af næringsstoffer.

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Hoechst Roussel Vet A/S.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i én konventionel besætning med egenproduktion af smågrise. Forsøget blev udført som et faktorielt forsøg med Sangrovit og Salocin. Der indgik således fire grupper i afprøvningen, jf. tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Foderblandingerne blev produceret på Aarhusegnens Andels Grovvareforening a.m.b.a. Foderet var varmebehandlet og pelleteret. Foderblandingernes sammensætning fremgår af Appendiks, og beskrivelsen af de afprøvede produkter fremgår af Appendiks. Foderet blev produceret ad tre gange. Der blev ved hver foderproduktion udtaget prøver af hver blanding til fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrer, calcium og fosfor. Hoechst Roussel Vet A/S modtog desuden en foderprøve fra hver foderproduktion til analyse for indhold af Sangrovit og Salocin.

Grisene blev indsat i forsøget ved en gennemsnitsvægt på 29 kg. Der indgik i alt 360 grise i forsøget fordelt på ni hold (gentagelser), i alt 90 grise pr. forsøgsgruppe. So- og galtgrise var fordelt ligeligt mellem de fire forsøgsgrupper. Slagtesvinestalden var indrettet med stier á ti grise. Stierne var med fuld spaltegulv. Der var enkeltdyrsautomat (med vand) og én supplerende drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev tildelt manuelt en-to gange om dagen. Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Grisene blev mellemvejet cirka én måned efter indsætttelse i forsøget. DB/stiplads/år blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt.

I slutningen af forsøgsperioden blev 24 grise med en gennemsnitsvægt på 102 kg overflyttet til Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. Grisene blev opstaldet individuelt i balancebure og fodret med de samme foderblandinger, som de var blevet fodret med i besætningen. Foderblandingerne blev dog tilsat Cr2O3 som markørstof. Efter en tilvænningsperiode på seks-otte dage, blev der opsamlet gødning i tre dage til bestemmelse af fækal (total) fordøjelighed af tørstof, protein, stivelse, fedt og energi.

Ved en gennemsnitsvægt på 110 kg blev grisene aflivet 3 timer efter morgenfodringen, og fordøjelseskanalen og pankreas (bugspytkirtlen) blev straks udtaget. Fordøjelseskanalen blev inddelt i ni afsnit bestående af maven (ST), fire lige store afsnit af tyndtarmen (SI1, SI2, SI3 og SI4), blindtarmen (Cae) og tre afsnit af tyktarm og endetarm (Co1, Co2 og Rec). Det totale indhold i hvert af de ni afsnit af fordøjelseskanalen blev udtaget og vejet. pH-værdien af mave-tarmindhold blev målt umiddelbart efter udtagningen. Prøver af mave-tarmindhold fra alle ni afsnit blev analyseret for indhold af tørstof, ATP (udtryk for mikrobiel aktivitet), kortkædede frie fede syrer (VFA), og produktionen af eddikesyre og mælkesyre i tarmindhold blev målt. Tarmindholdet fra den sidste fjerdedel af tyndtarmen (SI4) blev desuden analyseret for indhold af protein, stivelse, fedt, energi og Cr2O3 til bestemmelse af ileal fordøjelighed (tyndtarms-fordøjelighed) .

Mikrofloraens sammensætning blev undersøgt i fire afsnit af mave-tarmkanalen: maven (ST), den sidste fjerdedel af tyndtarmen (SI4), blindtarmen (Cae) og den midterste del af tyktarmen (Co2) . Der blev analyseret for indhold af totale anerobe bakterier, coliforme bakterier, laktose-negative enterobakterier og mælkesyrebakterier. Aktivitet af fordøjelsesenzymer blev analyseret i pankreas og i de fire afsnit af tyndtarmen (SI1, SI2, SI3 og SI4). Der blev analyseret for det stivelsespaltende enzym amylase, det fedtspaltende enzym lipase og dets colipase samt de proteinspaltende enzymer trypsin og chymotrypsin.

Data blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: Sangrovit og Salocin og hold. Data blev testet for vekselvirkninger mellem Sangrovit og Salocin. Vekselvirkningen blev udtaget af modellen, hvis den ikke var statistisk sikker. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe i forsøget.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Det beregnede og analyserede næringsstofindhold i foderblandingerne viste god overens-stemmelse (jf. appendiks ). Indholdet af Salocin og Sangrovit i foderblandingerne blev analyseret af Hoechst Roussel Vet A/S. Analyseresultaterne fremgår af appendiks. Det analyserede indhold af Salocin var i god overensstemmelse med det beregnede indhold i foderblandingerne, men det analyserede indhold af Sangrovit i foderblandingerne var lavere end forventet. Denne afvigelse kan skyldes, at der indtil videre ikke findes en tilfredsstillende analysemetode for Sangrovit.

Sundhedsforhold

Grisenes sundhedstilstand var generelt tilfredsstillende. Ingen af grisene blev behandlet mod diarré eller andre fordøjelsesforstyrrelser. 9 pct. af grisene blev behandlet mod luftvejslidelser, og 3 pct. af grisene døde eller blev udtaget i løbet af forsøgsperioden. Der var ingen forskel i antallet af sygdomsbehandlinger og døde/udtagne grise mellem de fire grupper.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er vist både før og efter mellemvejning samt totalt for hele afprøvningsperioden (tabel 2). I resultaterne er indregnet korrektion for vægt ved indsættelse, mellemvejning og slagtevægt. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var henholdsvis 29, 66 og 101 kg.

Produktionsværdien angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år fremgår af tabel 3. Produktionsværdien er beregnet på grundlag af opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) ved det seneste års gennemsnitspris på 1,32 kr. pr. FEs for alle grupper. Merprisen for tilsætning af Salocin og Sangrovit er altså ikke medtaget i beregningerne af produktionsværdien. Den gennemsnitlige købspris for 30 kg’s grise og salgsprisen inklusiv efterbetaling for det seneste år er medtaget i beregningen af produktionsværdien (tabel 3). Det faktiske dækningsbidrag pr. stiplads pr. år med aktuelle priser for de afprøvede produkter fremgår ligeledes af tabel 3.

Der var ingen statistisk sikker effekt af Sangrovit eller Salocin på produktionsværdien, og der var ingen statistisk sikker vekselvirkning mellem Sangrovit og Salocin. I denne afprøvning var en mindsteforskel på 41 kr. tilstrækkelig til at vise en statistisk sikker effekt af hver af de to tilsætningsstoffer. Ved at tilsætte 30 ppm Sangrovit blev produktionsværdien øget med 12 kr. (forskel mellem gennemsnit af de to grupper uden Sangrovit og gennemsnit af de to grupper med Sangrovit.) Ved at tilsætte 25 ppm Salocin blev produktionsværdien øget med 10 kr.

En tidligere afprøvning har vist, at 30 ppm Sangrovit i foderet øgede produktionsværdien statistisk sikkert, mens 50 ppm Sangrovit i foderet ikke øgede produktionsværdien statistisk sikkert (Meddelelse nr. 341 fra Den rullende Afprøvning). Den nærværende afprøvning kan ikke bekræfte, at foder indeholdende 30 ppm Sangrovit resulterer i en statistisk sikker forøgelse af produktionsværdien. Det bør imidlertid tages i betragtning, at der i den nærværende afprøvning ikke var nogen effekt af Salocin. I den foregående afprøvning (Meddelelse nr. 341) var der heller ikke statistisk sikker effekt af Salocin, men der var dog en tendens til øget produktionsværdi (p=0,07).

Sammensætning af mikroflora i mave-tarmkanalen

Resultatet af bakterietællingen fremgår af tabel 4. Totale anaerobe bakterier dækker alle de dyrkbare bakterier i mave-tarmkanalen. Gruppen af laktose-negative enterobakterier (blandt dem Salmonella) og coliforme bakterier inkluderer de sygdomsfremkaldende bakterier.

Der blev ikke fundet nogen effekt af Sangrovit på det totale antal af anaerobe bakterier, hverken i maven, tyndtarmen, blindtarmen eller tyktarmen. Derimod reducerede Salocin statistisk sikkert antallet af anaerobe bakterier i maven og reducerede næsten statistisk sikkert antallet i blindtarmen (p=0,05).

Der var en statistisk sikker vekselvirkning mellem Sangrovit og Salocin på antallet af coliforme bakterier i tyktarmen. Denne vekselvirkning kan ikke umiddelbart forklares.

Antallet af laktose-negative enterobakterier i mave-tarmkanalen blev ikke statistisk sikkert påvirket af Sangrovit eller Salocin. Det var dog tendens til reduceret antal af laktose-negative enterobakterier i tyktarmen ved tilsætning af Sangrovit (p=0,06) eller Salocin (p=0,06) til foderet.

Der var en statistisk sikker vekselvirkning mellem Sangrovit og Salocin på antallet af mælkesyrebakterier i tyndtarmen, idet Sangrovit statistisk sikkert reducerede antallet af mælkesyrebakterier i tyndtarmen, når foderet ikke indeholdt Salocin. Denne vekselvirkning viser, at når antallet af mælkesyrebakterier var reduceret som følge af tilsætning af Salocin til foderet, blev antallet af mælkesyrebakterier ikke yderligere reduceret ved at tilsætte Sangrovit. Salocin reducerede statistisk sikkert antallet af mælkesyrebakterier i både maven og tyndtarmen, men kun når foderet ikke indeholdt Sangrovit. Desuden reducerede Salocin antallet af mælkesyrebakterier i blindtarmen. Samme effekt er tidligere fundet for andre vækstfremmende antibiotika (Virginiamycin og Zinkbacitracin).

Mikrobiel aktivitet i mave-tarmkanalen

Indholdet af ATP, pH samt det totale indhold af VFA i mave-tarmkanalen fremgår af tabel 5.

Generelt var indholdet af ATP i mave-tarmkanalen lavere end normalt observeret hos grise på samme alder. Dette viser, at aktiviteten af bakterier i mave-tarmkanalen hos disse grise generelt var lavere end normalt. Det kan måske forklare, hvorfor der ikke blev fundet en positiv effekt af vækstfremmeren Salocin målt på produktionsresultaterne i denne afprøvning.

Der blev ikke fundet statistisk sikker effekt af Sangrovit på den mikrobielle aktivitet (ATP) eller pH i de undersøgte tarmafsnit. Der var dog tendens til, at Sangrovit reducerede pH i anden fjerdedel af tyndtarmen (SI2) (p=0,07).

Salocin reducerede statistisk sikkert den mikrobielle aktivitet (ATP) i de sidste to fjerdedele af tyndtarmen (SI3 og SI4). Denne reduktion blev fulgt af en statistisk sikker stigning i pH i sidste fjerdedel af tyndtarmen (SI4). I tidligere undersøgelser har vi set, at de vækstfremmende antibiotika Virginiamycin og Zinkbacitracin reducerede den mikrobielle aktivitet i tyndtarmen.

Der var en statistisk sikker vekselvirkning mellem Sangrovit og Salocin, hvad angår indholdet af det totale VFA i det midterste afsnit af tyktarmen (Co2), da Sangrovit statistisk sikkert øgede VFA-indholdet, men kun når foderet ikke indeholdt Salocin. Effekten af Salocin på VFA-indholdet i det midterste afsnit af tyktarmen var modsat rettet, når foderet var med eller uden Sangrovit. Denne vekselvirkning kan ikke umiddelbart forklares.

Produktion af eddike- og mælkesyre i mave-tarmkanalen

Produktionen af eddike- og mælkesyre blev reduceret i tyndtarmen hos grise fodret med blandingerne indeholdende Sangrovit (tabel 6). Forskellen var imidlertid kun statistisk sikker for mælkesyre i den sidste fjerdedel af tyndtarmen (SI4), når foderet ikke indeholdt Salocin.

Salocin havde derimod en stor indflydelse på produktionen af både eddike- og mælkesyre i maven og tyndtarmen. Produktionen af begge syrer var statistisk sikkert reduceret hos grise fodret med blandingerne indeholdende Salocin (tabel 6).

Produktionen af eddikesyre i blind- og tyktarm blev ikke statistisk sikkert påvirket af Sangrovit eller Salocin. Der var ingen produktion af mælkesyre i blind- og tyktarm.

Reduktionen af mælkesyreproduktionen i tyndtarmen, som især skyldes Salocin og i mindre omfang også Sangrovit, er i god overensstemmelse med den reducerede mængde af mælkesyrebakterier i tyndtarmen (tabel 4). Disse resultater viser derfor, at Sangrovit har en lignende, men dog svagere effekt sammenlignet med Salocin på antallet og aktiviteten af mælkesyrebakterier i tyndtarmen. Mælkesyrebakterierne udgør størstedelen af bakterierne i tyndtarmen, og et reduceret antal og en reduceret aktivitet af mælkesyrebakterier vil derfor reducere tabet af næringsstoffer anvendt til bakteriel vækst i tyndtarmen. Dette vil betyde, at flere næringsstoffer er til rådighed for grisenes vækst. I denne afprøvning blev der dog ikke fundet nogen statistisk sikker effekt af Sangrovit eller Salocin på produktionsværdien (tabel 3).

Enzymer

Aktiviteten af amylase, trypsin, chymotrypsin, lipase og colipase i bugspytkirtlens væv og i indholdet af tyndtarmsafsnit fremgår af tabel 7. Tilsætningen af Sangrovit eller Salocin til foderet medførte ingen ændring i enzymaktiviteten i bugspytkirtlen. Der blev imidlertid fundet en vekselvirkning mellem Sangrovit og Salocin, hvad angår aktivitet af chymotrypsin. Denne vekselvirkning kan ikke umiddelbart forklares. Reguleringen af syntesen af fordøjelsesenzymer i bugspytkirtlen er meget kompleks, men en af hovedregulatorerne er fodersammensætningen, dvs. indholdet af stivelse, protein og fedt. Ved passagen gennem mave-tarmkanalen kan sammensætningen af mave-tarmindholdet afvige fra foderets sammensætning på grund af forskellige nedbrydningsgrader af foderkomponenterne. Sådanne variationer kan resultere i stimulering af syntese af bestemte enzymer i bugspytkirtlen. I den nærværende afprøvning var der ikke forskel i foderets sammensætning mellem grupperne (Appendiks), og resultaterne viser, at syntesen af fordøjelsesenzymer i bugspytkirtlen ikke var påvirket af forsøgsbehandlinger. Dette kan betyde, at sammensætningen af indholdet i tynd-tarmen heller ikke varierede.

Når fordøjelsesenzymer er udskilt til tolvfingertarmen, er deres funktion at fordøje de respektive substrater. Samtidig er enzymerne, som er proteiner, imidlertid udsat for at blive nedbrudt af de proteinspaltende enzymer. Amylaseaktiviteten blev ikke målt i første afsnit af tyndtarmen (SI1) på grund af manglende analysemateriale. Men amylaseaktiviteten er meget stabil, og aktiviteten af dette enzym faldt kun lidt gennem tyndtarmen. Dette stemmer overens med andre undersøgelser. Aktiviteten af trypsin og chymotrypsin faldt gennem tyndtarmen. Reduktionen i aktiviteten af trypsin kunne ses i tredje fjerdedel af tyndtarmen (SI3), mens aktiviteten af chymotrypsin faldt i den sidste fjerdedel af tyndtarmen (SI4).

Resultaterne af denne afprøvning viser ingen statistisk sikker forskel i aktiviteten af amylase, trypsin og chymotrypsin i tarmindhold mellem grupperne (tabel 7). Sangrovit viste dog tendens til at reducere aktivitet af trypsin (p=0,09) og chymotrypsin (p=0,08) i anden fjerdedel af tyndtarmen (SI2) samt reducerede næsten statistisk sikkert aktivitet af amylase i den sidste fjerdedel af tyndtarmen (SI4) (p=0,05).

Salocin reducerede den gennemsnitlige aktivitet af lipase i første fjerdedel af tyndtarmen (SI1), men reduktionen var ikke statistisk sikker (p=0,07). Aktiviteten af cofaktoren colipase blev statistisk sikkert reduceret af Salocin i samme afsnit af tyndtarmen. I de efterfølgende afsnit af tyndtarmen (SI2-SI4) var der ingen effekt af Salocin på aktiviteten af lipase og colipase, og aktiviteten af enzymerne i tarmindholdet faldt gradvist. I den sidste fjerdedel af tyndtarmen (SI4) viste Sangrovit tendens til at reducere aktivitet af lipase (p=0,09).

Sammenfattet viser resultaterne, der er opnået ved den anvendte metode til bestemmelse af aktivitet af fordøjelsesenzymer, at Sangrovit eller Salocin ikke øgede enzymaktiviteten i bugspytkirtlen og i tyndtarmen.

Ileal og fækal fordøjelighed

Den ileale fordøjelighed (fordøjelighed i tyndtarmen) og den fækale fordøjelighed (total fordøjelighed) fremgår af tabel 8. Der var ikke nogen statistisk sikker effekt af Sangrovit eller Salocin på den ileale fordøjelighed af tørstof, energi, stivelse, protein og fedt. Disse resultater underbygger analyseresultaterne af fordøjelsesenzymer i bugspytkirtlen og tyndtarmen, da Sangrovit og Salocin ikke øgede enzymproduktionen og udskillelsen (tabel 7).

Den fækale fordøjelighed af tørstof, energi, stivelse, protein og fedt blev ikke statistisk sikkert ændret ved tilsætning af Sangrovit eller Salocin, men der var en næsten sikker statistisk sikker øget fækal fordøjelighed af protein ved tilsætning af Sangrovit i foderet (p=0,05). Den fækale fordøjelighed af næringsstoffer er påvirket af den mikrobielle fermentering i tyktarmen. Tendensen til en højere fækal fordøjelighed af proteiner forårsaget af Sangrovit kan derfor skyldes en højere mikrobiel fermentering, som har resulteret i et højere indhold af VFA i tyktarmen (tabel 5).

På grund af den mikrobielle fermentering i tyktarmen er den ileale fordøjelighed et bedre udtryk end den fækale fordøjelighed for mængden af næringsstoffer i foder, der er til rådighed for grisene.

KONKLUSION

Hverken Sangrovit eller Salocin øgede foderets produktionsværdi statistisk sikkert. Det blev fundet, at Sangrovit reducerede antallet af mælkesyrebakterier og produktionen af mælkesyre i tyndtarmen, men kun hvis foderet ikke indeholdt Salocin. Salocin derimod bevirkede en kraftig og statistisk sikker reduktion af den mikrobielle aktivitet generelt i tyndtarmen. Et reduceret antal og en reduceret aktivitet af bakterier i tyndtarmen kan medføre, at der er flere næringsstoffer til rådighed for grisenes vækst. Hverken Sangrovit eller Salocin øgede aktiviteten af fordøjelsesenzymer i bugspytkirtel og tyndtarm. Sangrovit eller Salocin viste ikke nogen statistisk sikker effekt på ileal eller fækal fordøjelighed af næringsstofferne.

Resultaterne tyder på, at Sangrovit påvirker tarmfloraen i samme retning som Salocin, men i mindre omfang i den afprøvede dosering.

REFERENCER

Pedersen, A. Ø. 1996. Firmaprodukter i foder til slagtesvin - Salocin, Sangrovit, ToyoCerin og

Acid Lac. Meddelelse nr. 341 fra Den rullende Afprøvning, 8 sider.

¹	Bent Borg Jensen	er forsøgsleder ved Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter Foulum
²	Mette Skou Jensen	er forsker ved Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter Foulum

APPENDIKS

Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning i pct.

PRODUKTBESKRIVELSE ANGIVET

PÅ BAGGRUND AF OPLYSNINGER FRA FIRMAERNE

Produktnavn:	Salocin
Leverandør:	Hoechst Roussel Vet A/S Islevdalvej 110 2610 Rødovre Telefonnr.: 44 88 82 00
Indhold:	120 g salinomycin pr. kg. Bærestoffet er calciumcarbonat.
Pris:	1,12 kr. pr. 100 kg foder ved iblanding af 25 ppm Salocin.

Produktnavn:	Sangrovit
Leverandør:	Hoechst Roussel Vet A/S
Indhold:	Produktet er et naturligt aroma- og appetitregulerende fodertilsætningsstof. Produktet er fremstillet af roden fra planten Sanguinaria canadensis, der vokser i Nordøst-amerika. Hovedparten af San-grovit er stoffet Sanguinarin.
Pris:	2,00 kr. pr. 100 kg foder ved iblanding af 30 ppm Sangrovit.

Blandingernes beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

(gns. af tre foderleverancer)

Blandingernes indhold af afprøvede produkter analyseret af Hoechst Roussel Vet A/S

(gns. af tre foderleverancer)

Sangrovit og Salocin i foder til slagtesvin