Sanering af skab hos svin ved hjælp af porect pour on

SAMMENDRAG

Tre strategier for sanering af skab med Porect Pour On, som forhandles af Novo Agrovet, blev afprøvet i 4 besætninger.

I besætning 1 og 2 blev der udført 2 behandlinger med 2 ugers interval. I besætning 3 blev der udført 3 behandlinger med 1 uges interval. I besætning 4 blev der udført 4 behandlinger med 1 uges interval.

I behandlingsperioden blev den enkelte besætning opdelt i en ren og en uren zone. Inspektionsgange i stalde med ren og uren zone blev dagligt rengjort og overbruset med Sebacil Vask.

Øvrig smittebeskyttelse blev foretaget på samme måde som i SPF/MS-besætninger.

Behandlingsperioden blev efterfulgt af en observationsperiode på henholdsvis 6 og 9 måneder. I observationsperioden blev der registreret kløeninger og beregnet kløeindeks. Kløeindeks er lig antal kløeninger divideret med antal observerede dyr.

Ved analyse af skrabprøver udtaget efter 6 måneders observationsperiode, blev der konstateret skab i besætning 1 og 3.

I besætning 2 og 4 var skrabprøverne negative efter henholdsvis 6 og 9 måneders observationsperiode og besætningerne blev anset for at være fri for skab.

Sanering af skab med Porect Pour On koster pr. behandling ca. 33,- kr. so incl. opdræt og slagtesvin. Den samlede udgift til behandlingsmiddel var 70 - 140 kr. pr. so incl. slagtesvin. Prisen er excl. Sebacil Vask og arbejdsløn.

Arbejdsforbruget blev opgjort til 11 min. pr. so pr. behandling, inclusiv tid brugt i forbindelse Med rengøring og overbrusning af dyrenes omgivelser.

BAGGRUND

Det var afprøvningens formål at undersøge forskellige behandlingsstrategier ved sanering af skab med Porect Pour On og anvendelse af Sebacil Vask til behandling af gulve og inventar.

Under Den rullende Afprøvning er sanering af skab hos svin med Porect Pour On tidligere afprøvet i tre besætninger. Behandlingsstrategien var 3 behandlinger af alle avlsdyr og 2 behandlinger af alle øvrige dyr undtagen slagtesvin over 60 kg. Intervallet mellem behandlingerne var 2 uger. Fravænnede grise, ung- og slagtesvin blev ikke behandlet i ørene. Ligeledes blev inventar, stibunde og vægge ikke overbruset med Sebacil Vask eller lignende middel. Det lykkedes ikke at sanere for skab i de 3 besætninger ved ovennævnte behandlingsstrategi. I den ene besætning, som havde både søer og slagtesvin, lykkedes saneringen i soholdet, men søerne blev senere reinficeret med skab fra slagtesvinene.

Skabbekæmpelse hos slagtesvin og søer med Sebacil Vask er publiceret i Meddelelse nr. 97, 1986 fra Den rullende Afprøvning.

Sanering af skab hos søer og slagtesvin ved hjælp af Ivomec og Sebacil Pour On er publiceret i Meddelelse nr. 98, 1986 fra Den rullende Afprøvning.

Beskrivelse af Porect Pour On

Porect Pour On er et systemisk skabmiddel, som kan optages gennem huden. Det virksomme stof (Phosmet) bringes med blodbanerne ud i lymfevæskerne, hvorfra skabmiderne optager deres næring. Gennem næringsoptagelsen bliver skabmiderne dræbt under forudsætning af, at der er tilstrækkeligt med aktivt stof tilstede.

Dosering:	1 ml pr. 10 kg legemsvægt.
Anvendelse:	Samtlige svin (undtagen slagtesvin over 60 kg) behandles med 1 ml Porect Pour On i hvert øre. Restmængden hældes henad dyrets ryg. Pattegrise op til 10 kg gives 1 ml henad ryggen. Pattegrise behandles ikke i ørene.
Tilbageholdelsestid:	30 dage.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 4 besætninger, hvor der blev taget hensyn til forholdene i den enkelte besætning.

Afprøvningen var opdelt i tre faser:

1)	Registrering af skabinfektionsniveauet inden saneringsprogrammets gennemførelse
2)	Gennemførelse af saneringsprogrammet
3)	Observation af saneringsprogrammets effekt.

Før afprøvningen blev iværksat, blev avlsdyrene undersøgt for kliniske tegn på skab og der blev udarbejdet et kløeindeks for både søer og slagtesvin. Avlsdyr med særligt tydelige kliniske tegn på skab (skorper/rødmede områder) blev behandlet med Porect Pour On 1 uge før afprøvningen indledtes. I behandlingsperioden fik de dyr, der havde tydelige kliniske tegn på skab, påført Porect Pour On direkte på områderne, som var rødmede eller havde skorper.

Kløeindeks

Kløeindeks er lig antal kløeninger divideret med antal observerede dyr. Dyrene blev jaget op og observeret i 15 minutter, hvor antal kløe- og gnubbeaktiviteter blev noteret. Kløeindeksene blev målt på tilfældigt valgte dyr og omfattede altid minimum 10 drægtige søer, besætningsorner og minimum 10 ung- eller slagtesvin pr. besætning. Resulterede kløeaktiviteten i mere end 4 kløeninger pr. 10 dyr inden for 15 minutter (kløeindeks = 0,4) i to på hinanden følgende måneder, blev kontrollen i besætningen skærpet.

Skrabprøver

Skrabprøverne blev hovedsageligt udtaget fra søer og orner, som enten havde kliniske tegn på skab eller kløede sig. Hos slagtesvinene blev skrabprøverne fortrinsvis udtaget fra de største slagtesvin samt svin, der eventuelt var "efternølere".

Skrabprøverne omfattede altid en prøve fra øregruben i begge dyrets ører. Hos søer og orner blev der desuden udtaget skrabprøver fra partier med hudforandringer. Skrabprøverne blev undersøgt af Statens Veterinære Serumlaboratorium. Udtagning af skrabprøver blev foretaget af Danske Slagteriers Veterinærafdeling.

Smittebeskyttelse

Alle dyr, der blev indkøbt i besætningerne i afprøvningsperioden, var fra skabfrie besætninger. Smittebeskyttelse blev foretaget på samme måde som i SPF/MS-besætninger.

Beskyttelse af personer

Det er vigtigt, at behandleren beskytter sig mod at få Porect Pour On på huden. Gravide kvinder eller personer, der er under medicinsk behandling, bør ikke foretage behandlinger med Porect Pour On. Ved behandlingerne blev der anvendt gummihandsker og -støvler, vandtætte kedeldragter samt beskyttelsesbriller.

Karantæneområder

I slagtesvinestalden var princippet i behandlingen, at skabmiderne skulle "presses" ud. I den første behandlingsuge blev der leveret så mange grise, at det antal stier, der normalt blev indsat grise i pr. uge, blev tømt. Der var minimum to tomme stier mellem de ubehandlede og de behandlede grise.

I behandlingsperioden blev slagtesvinestaldene opdelt i en ren og en uren zone. Uren zone omfattede slagtesvin over 60 kg, som ikke måtte behandles på grund af tilbageholdelsesfristen på 30 dage. Området mellem de to zoner var karantæneområde og der måtte ikke føres dyr, redskaber, fodtøj eller andet igennem, som kunne overføre skabmider fra den urene til den rene zone. Personer, der havde arbejdet i den urene zone, skiftede støvler ved overgangen

til den rene zone. Redskaber der anvendtes i både ren og uren zone, blev efter brug i uren zone vasket grundigt.

Inspektionsgange i stalde med rene og urene zoner blev dagligt rengjort og overbruset med et skabmiddel i behandlingsperioden.

Under hele afprøvningens forløb blev infektionsniveauet løbende undersøgt ved kløeaktivitet, udtagning af skrabprøver og ved observation for kliniske symptomer for skab.

I hver besætning blev der ført en protokol over udførelse af kløeindeks, behandlinger, skrabprøver og indkøb af dyr samt eventuelle besøgende udefra.

Tabel 1. Besætningsoversigt
Besætning	1	2	3	4
Antal behandlinger	2	2	3	4
Interval mellem behandling, uger	2	2	1	1
Antal årssøer	180	40	155	75
Halm til søer	Ja	Ja	Ja	Ja
Slagtesvin	Ja	Nej	Ja	Ja
Halm til slagtesvin	Nej	Nej	Nej	Ja

Resultaterne af kløeobservationerne og skrabprøverne foretaget i de 4 besætninger inden behandlingsperioden ses i tabel 2.

Tabel 2.	Kløeindeks, antal skrabprøver og procent skrabprøver med skabmider og -æg inden behandling med Porect Pour On
Besætning		1	2	3	4
Kløeindeks, søer		0,8	1,4	1,2	1,1
Kløeindeks, sl.svin		3,1	-	1,7	2,1
Antal skrabprøver udtaget		20	-	19	20
Skrabprøver m. mider/æg, pct.		35,0	-	47,4	25,1

I alle besætninger var der tydelige kliniske symptomer på skab.

Fælles for besætningerne var, at samme dag, som dyrene blev behandlet eller dagen efter, skulle samtlige lejer og stier fejes rene i fare-, løbe-/drægtigheds- og slagtesvinestald. Inspektionsgange m.v. skulle ligeledes fejes rene. Lejer, stier, skillerum, inspektionsgange og vægge blev overbruset med 0,2 l Sebacil Vask pr. m². Væggene blev overbruset i indtil 1,5 m højde.

Der blev foretaget yderligere overbrusning med Sebacil Vask af slagtesvinestierne senest dagen før, der blev indsat nye grise. Overbrusning nr. 2 var nødvendig for at få dræbt eventuelle skabmider, som var udklækket siden første overbrusning.

De grise, der blev indsat i slagtesvinestierne, blev behandlet med Porect Pour On, uanset om de var behandlet på et tidligere tidspunkt. Behandling af grise, der blev indsat kontinuerligt i

slagtesvinestaldene, fortsatte indtil de sidste ikke behandlede slagtesvin var leveret og de sidste stier taget i brug.

RESULTATER

Af tabel 3 fremgår, hvornår sidste behandling fandt sted i besætningerne. Endvidere fremgår resultater af kløeindexene.

Tabel 3. Kløeindeksresultater og tidspunkt for udtagning af skrabprøver
	Sohold					Slagtesvin
Besætningsnr.	1	2	3	4	1		2	3
Sidste behandling	Nov. 88	Jan. 89	Nov. 88	Nov. 88
December 1988	0,1	-	0	1,1	0		0,4	0,2
Januar 1989	0,7	-	0,2	0,4	0,4		0,3	0
Februar	0,1	-	-	0,1	0,3		-	0,2
Marts	0,8	0,1	0,1	0,3	0,6		0,2	0
April	0,3	0,3	0,4	0,3	0,6		0,3	0,2
Maj	1,1	-	0,3	0,2	0,7		0,2	0,3
Juni	-	0,8	-	0,1	-		-	0,3
Juli		0,5		0,1				0,3
August		0,8		0,2				0,3
September		0,4		0,4				0,3

Der blev udtaget skrabprøver i alle 4 besætninger i juni 1989. I besætning 2 og 4 blev der igen udtaget skrabprøver i oktober 1989.

Besætning 1

Det lykkedes ikke at sanere for skab. Der blev ikke gennemført tilstrækkelig smittebeskyttelse og der var periodevis problemer med rotter.

Efter en observationsperiode på 6 måneder blev der udtaget skrabprøver hos 18 søer og 20 slagtesvin. Hos 1 so og 16 slagtesvin blev der fundet skabmider og -æg i skrabprøverne. Der var ikke kliniske symptomer på skab ved udtagning af prøverne. Kløeindeksene varierede forholdsvis meget ved søerne. I sidste halvdel af observationsperioden lå kløeindeksene ved slagtesvinene over den acceptable værdi.

Besætning 2

I denne besætning lykkedes det tilsyneladende at sanere for skab.

Efter en observationsperiode på 6 måneder blev der udtaget 12 skrabprøver hos 12 avlsdyr. Ved udtagningen af skrabprøverne var der kliniske tegn på skab hos en orne, men prøverne var negative. Efter 9 måneders observationer for kløeninger blev der udtaget yderligere 14 skrabprøver og resultaterne af disse var også negative.

Besætning 3

I denne besætning lykkedes det ikke at sanere for skab.

Efter en obersvationsperiode på 6 måneder blev der udtaget skrabprøver hos 18 søer og 20 slagtesvin. I skrabprøverne fra 5 avlsdyr blev der fundet skabmider og -æg. Ved udtagning af prøverne var der kliniske tegn på skab hos eet af avlsdyrene. Ingen af de udtagne prøver fra slagtesvinene var positive.

Der var ingen sammenhæng mellem kløeindeks og resultaterne af skrabprøverne.

Besætning 4

I denne besætning lykkedes det tilsyneladende at sanere for skab ved både søer og slagtesvin.

Efter en observationsperiode på 6 måneder blev der udtaget skrabprøver hos 10 søer og 20 slagtesvin. Alle prøver var negative. Efter 9 måneders observationer for kløeninger blev der udtaget skrabprøver hos 18 søer og 17 slagtesvin. Alle prøver var negative. Der var ikke kliniske tegn på skab ved prøveudtagningerne.

Af ukendte årsager var kløeindekset ved søerne meget højt ved 1. observation efter behandlingsperioden. I den resterende del af observationsperioden var kløeindeksene under den acceptable værdi på 0,4.

Arbejdsforbrug

De praktiske erfaringer med anvendelse af Porect Pour On viste, at præparatet er nemt at håndtere og ingen personer fik gener af midlet.

Der blev ytret ønske om mere farvestof i præparatet. Det var nødvendigt at anvende separat mærkespray for at skelne behandlede fra ubehandlede svin, især ved behandling af fravænnede grise og slagtesvin.

Ved hver behandling med Porect Pour On og Sebacil Vask tog det i gennemsnit i de 4 besætninger 11 minutter pr. so at behandle samtlige dyr incl. slagtesvin op til ca. 60 kg. I de 11 minutter pr. so pr. behandling er ligeledes medregnet tid brugt i forbindelse med rengøring og overbrusning af stier, gangarealer og vægge med Sebacil Vask.

Arbejdsforbruget pr. so incl. slagtesvin op til ca. 60 kg er relativt højt sammenlignet med sanering af skab med Ivomec. Den primære årsag til dette er, at det er meget arbejdskrævende at behandle dyrene i ørene.

Økonomi

Til sanering af en besætning på 100 søer incl. slagtesvin skal der til 4 behandlinger anvendes ca. 21 liter Porect Pour On. Ved anvendelse af Porect Pour On bliver udgiften pr. so incl. opdræt og slagtesvin ca. 132,- kr. excl. arbejdsløn.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Erfaringerne fra denne afprøvning viser, at en besætning med søer og slagtesvin sandsynligvis kan saneres for skab, hvis samtlige dyr og omgivelser behandles 4 gange med 1 uges interval. Dette er dog meget arbejdskrævende, hvorfor det kræver ekstra mandskab i større besætninger.

I en besætning med 40 søer uden slagtesvin kunne der, efter 9 måneders observationer, ikke påvises skab i de udtagne skrabprøver og saneringen blev anset for at være lykkedes. Besætningen var behandlet to gange med to ugers intervaller.

Resultaterne af kløeindeks i denne afprøvning viste, at kløeindeks ikke kan bruges som entydigt svar på, om en besætning har skab. I besætning 3, hvor indeksene i hele observationsperioden var under den acceptable grænse på 0,4 blev der ved analysering af skrabprøverne konstateret skab.

I besætning 2, hvor kløeindeksene varierede fra 0,1 til 0,8 viste analyserne af skrabprøverne, at besætningen tilsyneladende var fri for skab.

Fælles for alle 4 besætninger var, at der blev konstateret lavere kløeindeks efter behandlingsperioden set i forhold til kløeindeksene før behandlingerne.

I Meddelelse nr. 98, 1986 fra Den rullende Afprøvning er beskrevet sanering af skab hos søer og slagtesvin ved hjælp af Ivomec og Sebacil Pour On.

Sanering af skab med Ivomec er en forholdsvis sikker metode og mindre arbejdskrævende end sanering med Porect Pour On og Sebacil Vask af dyrenes omgivelser.