På baggrund af denne afprøvning, kan det ikke anbefales at ændre den nuværende anvendte EDTA-fortynder til fortynding af ornesæd med Androhep-fortynderen.

En ny fortynder, Androhep, til fortynding af ornesæd er blevet sammenlignet med EDTA-fortynderen (ethylen-diamin-tetra-acetat) i en besætningsafprøvning. En forundersøgelse i laboratoriet havde vist, at sæden kunne holde sig "levende", målt som bevægelighed, betydeligt længere i Androhep-fortynderen end i EDTA-fortynderen.

Besætningsafprøvningen omfattede elleve besætninger, hvor Duroc-blandingssæd, opsamlet fredag, blev delt i to og fortyndet henholdsvis i Androhep- eller EDTA-fortynderen, og opbevaret ved 16-18 °C weekenden over. Blandingssæd fra de samme Durocorner blev opsamlet mandag og fortyndet i EDTA-fortynderen (kontrolgruppen). Alt færdigfortyndet sæd blev udsendt samlet mandag til anvendelse i besætningerne samme og efterfølgende dag. Afprøvningen, der omfattede ca. 850 kuld pr. gruppe, viste ingen statistisk sikker forskel i faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld mellem de to forsøgsgrupper og kontrolgruppen. Dog var der en tendens til, at Androhep-gruppen lå lavere end kontrolgruppen (0,32 gris, p = 0,07), hvad angik totalfødte grise pr. kuld.

Samtidig viste afprøvningen, at sæd anvendt på dag 3 og 4 efter tapning, fortyndet i EDTA-fortynderen, ikke gav lavere reproduktionsresultater end kontrolgruppen. Kontrolgruppen indeholdt sæd fortyndet i EDTA-fortynderen som blev anvendt samme dag i besætningerne, som den blev tappet på KS-stationen. Dette betyder, at KS-stationernes pt. givne garanti på, at færdigfortyndet sæd 2½ døgn efter tapning kan bruges, uden at reproduktionsresultaterne forringes, er fastsat med en endog meget stor sikkerhedsmargen. Garantiperioden kunne således ud fra det foreliggende udvides til 3½ døgn efter tapning. Dette forudsætter dog en korrekt opbevaring ved 16-18 °C.

På baggrund af denne afprøvning, kan det ikke anbefales at ændre den nuværende anvendte EDTA-fortynder til fortynding af ornesæd med Androhep-fortynderen.

Baggrund

Anvendelse af kunstig sædoverføring (KS) i stort omfang kræver, at sæd til KS kan holde sig gennem længere tid, uden at produktionsresultaterne forringes. I modsat fald må der jævnligt indkøbes sæd, hvilket er økonomisk fordyrende for besætningsejerne. Endvidere vil en længere holdbarhed af den færdigfortyndede sæd give en bedre udnyttelse af det forhåndenværende genetiske materiale, samt en arbejdsbesparelse på KS-stationerne.

Den fortyndingsvæske, der anvendes til fortynding af sæden, er af væsentlig betydning for holdbarheden. I Danmark anvendes EDTA-fortynderen (ethylen-diamin-tetra-acetat). Resultater fra forsøg med EDTA-fortynderen har vist en tendens til et mindre fald i produktionsresultaterne fra dag 1 til dag 2 og en statistisk sikker nedgang i produktionsresultaterne for sæd opbevaret i mere end 48 timer. I forsøgene blev der dog kun anvendt én inseminering i søernes brunst. Forbedrede resultater kan sandsynligvis opnås, hvis der, som det anbefales i Danmark, anvendes flere insemineringer pr. brunst.

En ny fortynder, Androhep, er blevet sammenlignet med EDTA-fortynderen i Tyskland. Her viste det sig, at anvendelse af Androhep-fortynderen ikke medførte fald i produktionsresultaterne, når sæden blev anvendt 2 og 4 dage efter opsamlingen. Der sås dog et signifikant fald i produktionsresultaterne for begge fortyndere, når man sammenlignede 3. og 5. dagen.

En dansk forundersøgelse i laboratoriet har vist, at sæden kan holde sig "levende", målt som bevægelighed, betydelig længere i Androhep-fortynderen end i EDTA-fortynderen.

Formålet med afprøvningen var derfor, at undersøge reproduktionsresultaterne i produktionsbesætninger, udtrykt som totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent, ved anvendelse af Androhep- og EDTA-fortynderen, hvor den færdigfortyndede sæd er opbevaret mellem 3 og 4 dage inden anvendelse, og hvor søerne blev insemineret to gange pr. brunst.

Afprøvningen blev gennemført med delvis økonomisk støtte fra Dan-Avl’s KS-stationer.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført med sæd fra Hatting-KS, Ringsted afdelingen, leveret til elleve produktionsbesætninger i perioden februar 1996 - december 2000.

Blandingssæd fra 3-5 Durocorner blev opsamlet fredag og delt i to og fortyndet i enten EDTA-fortynderen eller Androhep-fortynderen. Den færdigfortyndede sæd blev opbevaret weekenden over ved 16-18 °C. Om mandagen blev de samme 3-5 Durocorner tappet, og sæden blev fortyndet med EDTA-fortynderen. Den færdigfortyndede sæd blev sendt samlet som en fast leverance til produktionsbesætningerne mandag, således at alle tre grupper blev anvendt indenfor den samme besætning.

Al anvendt sæd var kvalitetsgodkendt efter regler for KS-stationer (1), og hver færdigfortyndet sæddosis havde en koncentration på 2 mia. progressivt fremadbevægelige sædceller i et volumen på 80-85 ml pr. dosis. Til hver dosis var tilsat antibiotika i henhold til regler for KS-stationer. På KS-stationen blev den færdigfortyndede sæds holdbarhed udtrykt som bevægelighed bestemt ved 72 og 96 timer efter opsamling på en sæddosis pr. gruppe pr. besætning.

Sæddoserne blev mærket med en kode for Duroc-blandingssæd (995), samt en kode og farve for gruppenummer. Fremstillingsdatoen blev ikke påtrykt sæddoserne, således at afprøvningen var blindet overfor produktionsbesætningerne. De tre grupper fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppe, fortynder, fremstillingsdag og sædens alder ved 1. inseminering

Gruppe (kode)	Fortynder	Fremstillingsdag	Sædens alder ved 1. inseminering
1 (995, blå)	EDTA (forsøg 2)	Fredag	>72 timer
2 (995, rød)	Androhep (forsøg 1)	Fredag	> 72 timer
3 (995, grøn)	EDTA (kontrol)	Mandag	< 12 timer

Den udsendte sæd skulle anvendes samme og efterfølgende dag, for at de inseminerede søer kunne indgå i forsøget. I besætningerne blev insemineringerne foretaget som renløbninger. Det vil sige, at de to insemineringer pr. so blev foretaget med sæd med samme kode. Alene søer, som blev insemineret to gange med ca. 24 timer mellem 1. og 2. insemination, indgik i afprøvningen. Der indgik ikke omløbere i afprøvningen. Dersom gylte indgik i afprøvningen tilstræbtes det, at det samme antal gylte indgik i alle tre grupper.

For at kunne minimere et eventuelt produktionstab i besætningerne blev afprøvningen opdelt i fire faser (sekventiel afprøvning). Opdelingen i faser betød, at en fortsættelse til næste fase afhang af reproduktionsresultaterne i den forrige fase. Opdelingen i faser, samt efterfølgende konsekvens af de opgjorte reproduktionsresultater for hver fase er vist i tabel 2.

Tabel 2. Afprøvningsfase, antal kuld, tolkning af reproduktionsresultater, samt videre forløb af afprøvningen

Fase	Antal kuld	Tolkning af reproduktionsresultater	Videre forløb af afprøvningen
1	150	Ingen signifikant forskel i totalfødte grise pr. kuld Gruppe 2 medfører et fald på 1 gris pr. kuld Gruppe 1 medfører et fald på 1 gris pr. kuld, mens gruppe 2 ikke medfører et fald	Fase 2 igangsættes (alle tre grupper) Forsøget afsluttes Fase 3 igangsættes (alene gruppe 2 og 3)
2	100	Ingen signifikant forskel i totalfødte grise pr. kuld Gruppe 2 medfører et fald på 0,8 gris pr. kuld Gruppe 1 medfører et fald på 0,8 gris pr. kuld, mens gruppe 2 ikke medfører et fald	Fase 4 igangsættes (alle tre grupper) Forsøget afsluttes Fase 3 igangsættes (alene gruppe 2 og 3)
3	850/750*	Hvis igangsat efter fase 1, så opgørelse på fase 1 og 3 Hvis igangsat efter fase 2, så opgørelse på fase 1, 2 og 3	Forsøget afsluttes Forsøget afsluttes
4	750	Opgørelse på fase 1, 2 og 4	Forsøget afsluttes
* Dersom alene fase 1 er gennemført ** Dersom fase 1 og 2 er gennemført

Resultat og diskussion

Afprøvningen omfattede elleve besætninger, dog var der en besætning som efter få løbninger (otte løbninger i alt) måtte udgå af afprøvningen. Resultater fra denne besætning er ikke medtaget i det endelige resultat, men besætningens data er angivet i appendikset. Tre besætninger har deltaget i to faser af afprøvningen, mens de resterende besætninger alene har deltaget i en af faserne.

Ved opgørelsen af reproduktionsresultaterne gælder det for alle faser, at den statistiske behandling er udført således, at gruppe 1 og 2 (forsøgsgrupperne) er sammenlignet med gruppe 3 (kontrolgruppen).

Tabel 3, 4 og 5 viser resultater fra de tre faser, som afprøvningen bestod af. I hver tabel vises faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld som et gennemsnit for de involverede besætninger i den konkrete fase. Dette kan gøres, da en statistisk analyse viser, at der ikke er vekselvirkning mellem besætninger indenfor de enkelte faser. Totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent for den enkelte besætning er angivet i appendiks .

Tabel 3. Gruppe, antal søer i forsøg, gennemsnit af faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld for tre besætninger i fase 1

Gruppe og fortynder, samt opsamlingstidspunkt (kontrol/forsøg)	Antal søer i forsøg	Farings- procent	Antal kuld i forsøg	Totalfødte grise pr. kuld*
1 - EDTA/fredag (forsøg 2)	158	86,7	137	12,75
2 - Androhep/fredag (forsøg 1)	155	87,1	135	12,73
3 - EDTA/mandag (kontrol )	154	84,4	130	12,80
* Samlet spredning på totalfødte grise pr. kuld 3,07

I fase 1 var der ingen forskel i faringsprocent eller totalfødte grise pr. kuld mellem de to forsøgsgrupper og kontrolgruppen. Derfor fortsatte forsøget i fase 2.

Tabel 4. Gruppe, antal søer i forsøg, gennemsnit af faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld for fire besætninger i fase 2

Gruppe og fortynder, samt opsamlingstidspunkt (kontrol/forsøg)	Antal søer i forsøg	Farings- procent	Antal kuld i forsøg	Totalfødte grise pr. kuld*
1 - EDTA/fredag (forsøg 2)	110	90,9	100	13,21
2 - Androhep/fredag (forsøg 1)	108	84,3	91	13,34
3 - EDTA/mandag (kontrol )	108	81,5	88	13,46
* Samlet spredning på totalfødte grise pr. kuld 3,06

I fase 2 var der ingen forskel i faringsprocent eller totalfødte grise pr. kuld mellem de to forsøgsgrupper og kontrolgruppen. Samtlige løbninger i fase 2 i alle fire involverede besætninger foregik i perioden december 1997 til januar 1998. En opgørelse af effekt af løbemåned på totalfødte grise pr. kuld viste, at ved løbninger foretaget i januar 1998 blev kuldstørrelsen statistisk sikkert lavere (1,07 gris, p = 0,0039) end ved løbninger foretaget i december 1997. Den fundne effekt er ikke besætningsafhængig. Det vil sige, at faldet i kuldstørrelse for løbninger foretaget i januar 1998 ses i samtlige besætninger, og er derfor relateret til den modtagne sæd.

Efter undersøgelse af produktionsforholdene på Hatting-KS, Ringsted afdelingen i de to måneder er der ikke fundet forskelle, som kunne forklare den fundne divergens i totalfødte grise pr. kuld. En mulig forklaring kunne være forskelle i klimaet, specielt med hensyn til temperaturen udendørs under forsendelsen af sæddoserne i de to måneder. Dette således, at jo lavere temperatur under 15 grader celsius, jo større risiko for beskadigelse af sædcellerne, afhængig af transporttid fra KS-station til modtagelse i besætningen. En undersøgelse af temperaturen for de to aktuelle måneder har ikke kunnet bidraget til en mulig forklaring af forskellen i totalfødte grise pr. kuld (Kilde: Danmarks Metrologiske Institut).

Da der ikke var forskel i faringsprocent eller totalfødte grise pr. kuld mellem de to forsøgsgrupper og kontrolgruppen fortsatte forsøget i fase 4.

Tabel 5. Gruppe, antal søer i forsøg, gennemsnit af faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld for 6 besætninger i fase 4

Gruppe og fortynder, samt opsamlingstidspunkt (kontrol/forsøg)	Antal søer i forsøg	Farings- procent	Antal kuld i forsøg	Totalfødte grise pr. kuld*
1 - EDTA/fredag (forsøg 2)	756	85,6	647	13,16
2 - Androhep/fredag (forsøg 1)	748	84,5	632	12,80**
3 - EDTA/mandag (kontrol )	730	83,6	610	13,21
* Samlet spredning på totalfødte grise pr. kuld: 3,18 ** Gruppe 2 var signifikant forskellig fra kontrolgruppen (p = 0,049)

I fase 4 var der ingen forskel i faringsprocent mellem de to forsøgsgrupper og kontrolgruppen. Hvad angår totalfødte grise pr. kuld, sås der en statistisk sikker forskel mellem gruppe 2 og kontrolgruppen (0,41 gris, p = 0,049), således at gruppe 2 lå lavere end kontrolgruppen. Dette var i modstrid med oplysningerne fra Tyskland, som angav, at Androhep ikke ville påvirke reproduktionsresultaterne negativt.

I tabel 6 vises den samlede faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld som et gennemsnit for hele afprøvningen, det vil sige fase 1, 2 og 4. Dette kan gøres, da en statistisk analyse viser, at der ikke er vekselvirkning mellem besætninger mellem de forskellige faser.

Tabel 6. Gruppe, antal søer i forsøg, gennemsnit af faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld for alle10 besætninger - samlet resultat

Gruppe og fortynder, samt opsamlingstidspunkt (kontrol/forsøg)	Antal søer i forsøg	Farings- procent	Antal kuld i forsøg	Totalfødte grise pr. kuld*
1 - EDTA/fredag (forsøg 2)	1.024	86,3	883	13,16
2 - Androhep/fredag (forsøg 1)	1.011	84,9	857	12,88
3 - EDTA/mandag (kontrol)	992	83,5	827	13,20
* Samlet spredning på totalfødte grise pr. kuld 3,16

Af den samlede opgørelse, vist i tabel 6, ses, at der ikke er forskel i faringsprocent eller totalfødte grise pr. kuld mellem de to forsøgsgrupper og kontrolgruppen. Dog er der en tendens til, at gruppe 2 ligger lavere end kontrolgruppen (0,32 gris, p = 0,07), hvad angår totalfødte grise pr. kuld.

En eventuel anvendelse af Androhep-fortynderen som erstatning for EDTA-fortynderen ville have krævet en forbedring af reproduktionsresultaterne på et niveau, svarende til den meromkostning som anvendelse af Androhep-fortynderen ville have forårsaget. Androhep-fortyn-deren er ca. 2,00 kr. dyrere pr. sæddosis end EDTA-fortynderen (kurs for D-mark pr. januar 2001).

Forsøget var planlagt til at omfatte 1.000 kuld pr. gruppe, hvorved der ville kunne måles en statistisk sikker forskel i totalfødte grise pr. kuld på 0,4 gris. Denne dimensionering var ved forsøgets start under forudsætning af en spredning på totalfødte grise pr. kuld på 2,76. Den reelle spredning på kuldstørrelsen var på 3,16, hvilket primært skyldes en avlsmæssig øgning i totalfødte grise pr. kuld i den periode, hvor afprøvningen kørte.

Da forudsætningerne ved afprøvningens start med hensyn til spredning på kuldstørrelsen blev ændret henover forsøgsperioden, blev det besluttet at stoppe afprøvning ved ca. 850 kuld pr. gruppe. Ved denne gruppestørrelse og med en spredning i totalfødte grise pr. kuld på 3,16 kan der erkendes en forskel i totalfødte grise pr. kuld på 0,45, hvilket var sammenligneligt med den oprindelige målsætning om at kunne måle en forskel på 0,4 totalfødte grise pr. kuld.

Udover en tendens til at gruppen med Androhep fortyndet sæd giver lavere totalfødte grise pr. kuld, hvilket ikke var forventet, viste afprøvningen, at sæd anvendt på dag 3 og 4 efter tapning, fortyndet i EDTA-fortynderen, ikke giver lavere reproduktionsresultater end kontrolgruppen. Kontrolgruppen indeholdt sæd fortyndet i EDTA-fortynderen og anvendt i besætningerne samme dag, som den blev tappet. Dette betyder, at den pt. givne garanti på færdigfortyndet sæd på 2½ døgn efter tapning fra KS-stationernes side, uden at reproduktions-resultaterne forringes, er fastsat med en endog meget stor sikkerhedsmargen, og at garantiperioden kan udvides til 3½ døgn efter tapning. Dette forudsætter dog en korrekt opbevaring ved 16-18 °C.

Konklusion

En forundersøgelse i laboratoriet med den tysk producerede Androhep-fortynder til ornesæd har vist, at sæden kan holde sig "levende", målt som bevægelighed, betydelig længere i Androhep-fortynderen end i EDTA-fortynderen. For eventuelt at kunne eftervise denne effekt i praksis blev en besætningsafprøvning igangsat.

I en sekventiel opdelt besætningsafprøvning med elleve besætninger og ca. 850 kuld pr. gruppe blev Duroc-blandingssæd opsamlet fredag delt i to og fortyndet med henholdsvis Androhep-fortynderen (forsøgsgruppe) og EDTA-fortynderen (forsøgsgruppe 2) sammenlignet med Duroc-blandingssæd fra de samme orner fortyndet i EDTA-fortynderen opsamlet mandag (kontrolgruppe). Der fandtes ingen statistisk sikker forskel i faringsprocent eller totalfødte grise pr. kuld mellem forsøgsgrupperne og kontrolgruppen. Dog var der en tendens til at Androhep-gruppen lå lavere end kontrolgruppen (0,32 gris, p = 0,07), hvad angik totalfødte grise pr. kuld.

En eventuel anvendelse af Androhep-fortynderen som erstatning for EDTA-fortynderen ville have krævet en forbedring af reproduktionsresultaterne på et niveau svarende til den meromkostning, som anvendelse af Androhep-fortynderen ville have forårsaget. Androhep-fortynderen er ca. 2,00 kr. dyrere pr. sæddosis end EDTA-fortynderen (kurs for D-mark pr. januar 2001).

På baggrund af ovenstående afprøvning kan det ikke anbefales at ændre den nuværende anvendte EDTA-fortynder til fortynding af ornesæd med Androhep-fortynderen.

Referencer

-	”Regler for drift og smittebeskyttelse på KS-stationer” (udg. oktober 1997, samt efterfølgende udgaver)”, Landsudvalget for Svin.

Afprøvningen er udført i samarbejde med:
Landbrugstekniker Roald Koudal, Landsudvalget for Svin.
Laboratorietekniker Hanne Erez, Hatting-KS, Ringsted afdelingen.

Appendiks

Besætningsdata fra afprøvningen; ”Sammenligning af to fortyndere til ornesæd”.

Afprøvning 354 - FASE = 1 - Besætning = 164

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger	stk.	52	50	52
1. inseminering:
Rolig	pct.	90.4	94	92.3
Urolig	pct.	5.8	4	5.8
Tilbageløb af sæd	pct.	3.8	2	1.9
2. inseminering:
Rolig	pct.	100	94	92.3
Urolig	pct.	0	4	7.7
Tilbageløb af sæd	pct.	0	2	0

Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	8	9	9

Drægtighedsdage	dage	116	115	116
Faringsprocent	pct.	78.8	84	80.8
Omløbninger	pct.	17.3	14	19.2
Udsat tom	pct.	3.8	2	0
Udsat andet	pct.	0	0	0

Levendefødte grise	stk.	11.4	11.9	11.7
Dødfødte grise	stk.	1.2	1.1	1.1

Afprøvning 354 - FASE = 1 - Besætning = 523

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger	stk.	59	61	60
1. inseminering:
Rolig	pct.	98.3	98.4	98.3
Urolig	pct.	1.7	0	0
Tilbageløb af sæd	pct.	0	1.6	1.7
2. inseminering:
Rolig	pct.	98.3	98.4	98.3
Urolig	pct.	0	1.6	0
Tilbageløb af sæd	pct.	1.7	0	1.7

Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	24	24	24

Drægtighedsdage	dage	115	115	115
Faringsprocent	pct.	86.4	82	83.3
Omløbninger	pct.	10.2	8.2	10
Udsat tom	pct.	3.4	9.8	6.7
Udsat andet	pct.	0	0	0

Levendefødte grise	stk.	11.6	11.7	11.7
Dødfødte grise	stk.	1	0.8	1.1

Afprøvning 354 - FASE = 1 - Besætning = 526

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger		47	44	42
1. inseminering:
Rolig	pct.	95.7	88.6	90.5
Urolig	pct.	2.1	4.5	2.4
Tilbageløb af sæd	pct.	2.1	6.8	7.1
2. inseminering:
Rolig	pct.	87.2	93.2	78.6
Urolig	pct.	12.8	2.3	11.9
Tilbageløb af sæd	pct.	0	4.5	9.5

Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	22	22	22

Drægtighedsdage	dage	116	116	116
Faringsprocent	pct.	95.7	97.7	90.5
Omløbninger	pct.	4.3	2.3	0
Udsat tom	pct.	0	0	9.5
Udsat andet	pct.	0	0	0

Levendefødte grise	stk.	11.8	11.3	11.8
Dødfødte grise	stk.	1	1	0.6

Afprøvning 354 - FASE = 2 - Besætning = 87

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger	stk.	39	38	37
1. inseminering:
Rolig	pct.	92.3	89.5	86.5
Urolig	pct.	0	5.3	10.8
Tilbageløb af sæd	pct.	7.7	2.6	2.7
2. inseminering:
Rolig	pct.	84.6	89.5	97.3
Urolig	pct.	12.8	7.9	2.7
Tilbageløb af sæd	pct.	2.6	2.6	0

Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	24	24	24

Drægtighedsdage	dage	115	115	115
Faringsprocent	pct.	92.3	81.6	81.1
Omløbninger	pct.	2.6	7.9	10.8
Udsat tom	pct.	2.6	5.3	5.4
Udsat andet	pct.	0	0	0

Levendefødte grise	stk.	11.7	11.6	11.4
Dødfødte grise	stk.	1.1	1.4	0.9

Afprøvning 354 - FASE = 2 - Besætning = 144

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger	stk.	19	19	20
1. inseminering:
Rolig	pct.	94.7	89.5	95
Urolig	pct.	5.3	10.5	5
Tilbageløb af sæd	pct.	0	0	0
2. inseminering:
Rolig	pct.	89.5	84.2	85
Urolig	pct.	10.5	15.8	15
Tilbageløb af sæd	pct.	0	0	0

Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	24	24	24

Drægtighedsdage	dage	114	114	114
Faringsprocent	pct.	84.2	78.9	85
Omløbninger	pct.	10.5	10.5	10
Udsat tom	pct.	5.3	10.5	5
Udsat andet	pct.	0	0	0

Levendefødte grise	stk.	12.7	13.1	11.4
Dødfødte grise	stk.	0.9	1.3	1.4

Afprøvning 354 - FASE = 2 - Besætning = 510

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger	stk.	24	23	23
1. inseminering:
Rolig	pct.	87.5	95.7	95.7
Urolig	pct.	12.5	4.3	4.3
Tilbageløb af sæd	pct.	0	0	0
2. inseminering:
Rolig	pct.	66.7	78.3	69.6
Urolig	pct.	33.3	21.7	30.4
Tilbageløb af sæd	pct.	0	0	0

Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	24	24	24

Drægtighedsdage	dage	116	116	115
Faringsprocent	pct.	87.5	95.7	87
Omløbninger	pct.	8.3	0	8.7
Udsat tom	pct.	0	4.3	4.3
Udsat andet	pct.	0	0	0

Levendefødte grise	stk.	13	11.7	12.5
Dødfødte grise	stk.	1.5	1.7	2.2

Afprøvning 354 - FASE = 2 - Besætning = 512

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger	stk.	28	28	28
1. inseminering:
Rolig	pct.	82.1	92.9	92.9
Urolig	pct.	7.1	3.6	0
Tilbageløb af sæd	pct.	10.7	3.6	7.1
2. inseminering:
Rolig	pct.	96.4	82.1	89.3
Urolig	pct.	0	10.7	10.7
Tilbageløb af sæd	pct.	3.6	7.1	0

Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	22	22	22

Drægtighedsdage	dage	115	115	115
Faringsprocent	pct.	96.4	82.1	75
Omløbninger	pct.	0	7.1	14.3
Udsat tom	pct.	3.6	10.7	10.7
Udsat andet	pct.	0	0	0

Levendefødte grise	stk.	11.1	11.3	12.2
Dødfødte grise	stk.	1.3	1	1.6

Afprøvning 354 - FASE = 4 - Besætning = 87

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger	stk.	123	130	119
1. inseminering:
Rolig	pct.	88.6	86.9	90.8
Urolig	pct.	9.8	13.1	7.6
Tilbageløb af sæd	pct.	1.6	0	1.7
2. inseminering:
Rolig	pct.	91.1	81.5	86.6
Urolig	pct.	5.7	16.9	10.1
Tilbageløb af sæd	pct.	3.3	1.5	3.4

Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	23	24	24
Drægtighedsdage	dage	115	116	116
Faringsprocent	pct.	78.9	78.5	84
Omløbninger	pct.	12.2	17.7	13.4
Udsat tom	pct.	6.5	2.3	1.7
Udsat andet	pct.	2.4	1.5	0.8

Levendefødte grise	stk.	11.5	10.7	11.9
Dødfødte grise	stk.	1	1.1	1

Afprøvning 354 - FASE = 4 - Besætning = 144

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger	stk.	135	137	137
1. inseminering:
Rolig	pct.	97	97.8	91.2
Urolig	pct.	3	2.2	4.4
Tilbageløb af sæd	pct.	0	0	4.4
2. inseminering:
Rolig	pct.	93.3	91.2	92.7
Urolig	pct.	5.9	8.8	5.8
Tilbageløb af sæd	pct.	0.7	0	1.5

Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	24	24	24

Drægtighedsdage	dage	114	115	114
Faringsprocent	pct.	91.1	83.9	86.1
Omløbninger	pct.	3.7	9.5	8
Udsat tom	pct.	3.7	4.4	4.4
Udsat andet	pct.	1.5	2.2	1.5

Levendefødte grise	stk.	11.7	11.9	12.6
Dødfødte grise	stk.	1.5	1.1	1

Afprøvning 354 - FASE = 4 - Besætning = 512

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger	stk.	253	252	254
1. inseminering:
Rolig	pct.	95.3	91.7	92.5
Urolig	pct.	1.2	4.8	2.8
Tilbageløb af sæd	pct.	3.6	3.6	4.7
2. inseminering:
Rolig	pct.	84.2	83.7	85
Urolig	pct.	11.5	11.9	11.4
Tilbageløb af sæd	pct.	4.3	4.4	3.5
Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	23	23	23

Drægtighedsdage	dage	115	115	115
Faringsprocent	pct.	87.4	90.5	84.3
Omløbninger	pct.	4	4.8	7.9
Udsat tom	pct.	6.3	4.4	6.7
Udsat andet	pct.	2.4	0.4	1.2

Levendefødte grise	stk.	12.9	12.4	12.4
Dødfødte grise	stk.	1.4	1.5	1.5

Afprøvning 354 - FASE = 4 - Besætning = 638

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger	stk.	91	83	77
1. inseminering:
Rolig	pct.	98.9	94	90.9
Urolig	pct.	1.1	6	9.1
Tilbageløb af sæd	pct.	0	0	0
2. inseminering:
Rolig	pct.	97.8	95.2	94.8
Urolig	pct.	2.2	4.8	5.2
Tilbageløb af sæd	pct.	0	0	0

Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	23	23	23

Drægtighedsdage	dage	114	114	114
Faringsprocent	pct.	83.5	71.1	76.6
Omløbninger	pct.	9.9	12	10.4
Udsat tom	pct.	5.5	13.3	10.4
Udsat andet	pct.	1.1	3.6	2.6

Levendefødte grise	stk.	11.9	11.2	11.1
Dødfødte grise	stk.	0.8	0.6	1.2

Afprøvning 354 - FASE = 4 - Besætning = 642

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger	stk.	2	4	2
1. inseminering:
Rolig	pct.	100	100	100
Urolig	pct.	0	0	0
Tilbageløb af sæd	pct.	0	0	0
2. inseminering:
Rolig	pct.	50	75	100
Urolig	pct.	0	25	0
Tilbageløb af sæd	pct.	50	0	0

Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	21	22	22

Drægtighedsdage	dage	116	116	118
Faringsprocent	pct.	100	50	50
Omløbninger	pct.	0	50	50
Udsat tom	pct.	0	0	0
Udsat andet	pct.	0	0	0

Levendefødte grise	stk.	11	8.5	7
Dødfødte grise	stk.	0	0	0

Afprøvning 354 - FASE = 4 - Besætning = 643

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger	stk.	83	79	75
1. inseminering:
Rolig	pct.	84.3	87.3	93.3
Urolig	pct.	8.4	3.8	5.3
Tilbageløb af sæd	pct.	7.2	8.9	1.3
2. inseminering:
Rolig	pct.	73.5	91.1	80
Urolig	pct.	21.7	5.1	14.7
Tilbageløb af sæd	pct.	4.8	3.8	5.3

Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	23	23	23

Drægtighedsdage	dage	115	115	115
Faringsprocent	pct.	79.5	88.6	84
Omløbninger	pct.	19.3	3.8	12
Udsat tom	pct.	0	1.3	2.7
Udsat andet	pct.	1.2	6.3	1.3

Levendefødte grise	stk.	12	12.6	12.5
Dødfødte grise	stk.	1.4	1.7	1.9

Afprøvning 354 - FASE = 4 - Besætning = 673

Egenskab		COL1	COL2	COL3
Gruppenummer		1	2	3
Antal løbninger	stk.	71	67	68
1. inseminering:
Rolig	pct.	81.7	83.6	77.9
Urolig	pct.	14.1	13.4	17.6
Tilbageløb af sæd	pct.	4.2	3	4.4
2. inseminering:
Rolig	pct.	63.4	85.1	60.3
Urolig	pct.	31	11.9	32.4
Tilbageløb af sæd	pct.	5.6	3	7.4

Tid mellem 1. og 2. ins.	timer	23	23	23

Drægtighedsdage	dage	115	115	115
Faringsprocent	pct.	90.1	86.6	82.4
Omløbninger	pct.	4.2	4.5	4.4
Udsat tom	pct.	1.4	3	4.4
Udsat andet	pct.	4.2	6	8.8

Levendefødte grise	stk.	12.9	12.7	12.7
Dødfødte grise	stk.	1.4	1.2	1.6