Sammenligning af simpel tørfodringsautomat, enkeltdyrsautomat og rørfodringsautomat til slagtesvin

SAMMENDRAG

I to besætninger blev produktionsresultaterne sammenlignet hos slagtesvin i stier med henholdsvis:

* simpel tørfodringsautomat (SK 70 fra Egebjerg)

* enkeltdyrsautomat (Groba fra Diplomat)

* rørfodringsautomat (MaxiMat fra Echberg).

Afprøvningen viste, at fodring via Groba og MaxiMat resulterede i en øget foderoptagelse og i en forbedret daglig tilvækst i forhold til fodring via SK 70; samtidig steg foderoptagelsen. Kødprocenten faldt ved fodring via Groba i forhold til MaxiMat og SK 70. Disse forskelle var statistisk sikre. Der var ingen statistisk forskel mellem grupperne med hensyn til foderforbruget.

Øget foderoptagelse og faldende kødprocent opvejer den produktionsøkonomiske gevinst ved øget daglig tilvækst. Produktionsøkonomien var derfor den samme for alle tre typer automater.

Det totale vandforbrug ved rørfodringsautomater var ca. 7 liter/FEs, heraf ca. 1 liter fra den supplerende vandforsyning. Vandforbruget ved simple tørfodringsautomater og enkeltdyrsautomaten var henholdsvis ca. 4 og 5 liter/FEs. Vandforbruget blev kun målt i den ene besætning.

Ifølge “Bekendtgørelse om beskyttelse af svin” skal grise have fri adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. Derfor anbefales det, at der opsættes supplerende vandforsyning ved brug af rørfodringsautomat og enkeltdyrsautomat.

BAGGRUND

Nye fodringsprincipper og foderautomater har ofte indflydelse på stiudformningen, stistørrelsen samt foderhygiejnen og foderspildet. Samtidig er der stor interesse for fodringsprincipper, hvor vandspildet kan reduceres. Rørfodringsautomater er meget populære, enkelt opbyggede og billige, og justering og tilsyn af automaterne kan foregå samtidigt i to stier.

En afprøvning, hvor rørfodringsautomaten MaxiMat fra Echberg blev sammenlignet med den simple tørfodringsautomat SK 70 fra Egebjerg, har vist, at rørfodringsautomaten var særdeles velfungerende og medførte en højere daglig tilvækst på ca. 50 g i forhold til fodring i simple tørfodringsautomater. Samtidig steg foderforbruget med 0,07 FEs/kg tilvækst og kødprocenten blev reduceret med 0,6 procentenheder ved fodring via rørfodringsautomat. Forskellene var statistisk sikre. (Meddelelse nr. 343, Den rullende Afprøvning).

Slagtesvin fodret fra henholdsvis simple tørfodringsautomater, enkeltdyrsautomater med vandforsyning i automaten samt enkeltdyrsautomater uden vandforsyning i automaten er tidligere blevet sammenlignet (Meddelelse nr. 225, Den rullende Afprøvning). Der var ikke forskel i daglig foderoptagelse, daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent mellem de tre grupper. Spredningen i grisenes tilvækst var ligeledes ens i de tre grupper.

På baggrund af resultater fra tidligere afprøvninger var det derfor relevant at sammenligne simpel tørfodringsautomat, enkeltdyrsautomat og rørfodringsautomat. Alle automater, der indgik i afprøvningen, var udvalgt på baggrund af tidligere produkttest, hvor hver enkelt automat opnåede en god bedømmelse indenfor de respektive fodringsprincipper (Meddelelse nr. 209 og 251 og Erfaring nr. 9704, Den rullende Afprøvning).

FORMÅL

Det var afprøvningens formål at sammenligne produktionsresultaterne hos slagtesvin fodret via simpel tørfodringsautomat SK 70 fra Egebjerg, enkeltdyrsautomat Groba fra Diplomat og rørfodringsautomat MaxiMat fra Echberg.

MATERIALE OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i to slagtesvinebesætninger. Produktionsforhold og indretning fremgår af tabel 1.

Følgende grupper blev sammenlignet:

Gruppe 1:	Simpel tørfodringsautomat, SK 70 fra Egebjerg (kontrol)
Gruppe 2:	Enkeltdyrsautomat, Groba fra Diplomat
Gruppe 3:	Rørfodringsautomat, MaxiMat fra Echberg
Gruppe 4:	Rørfodringsautomat, MaxiMat fra Echberg + supplerende vandforsyning (kun i besætn.1)

Automaterne er nærmere beskrevet i Meddelelse nr. 209 og 251 og Erfaring nr. 9704, Den rullende Afprøvning.

Tabel 1. Produktionsforhold og beskrivelse af slagtesvinestaldens indretning

Besætning	1	2
Sundhedsstatus	Konventionel	Konventionel
Staldindretning	Sektioneret	Sektioneret
Driftsform	Alt-ind alt-ud	Alt-ind alt-ud
Gulvudformning	Fuldspaltegulv	Fuldspaltegulv
Stidimensioner	5,10 x 2,55	5,00 x 2,45
Nettoareal, m²/gris	0,65	0,61
Fodertype	Mel	Piller
Grise pr. automat	SK 70: 20 Groba: 10 MaxiMat: 2x20	SK 70: 20 Groba: 10 MaxiMat: 2x20
Vandforsyning	SK 70: 1 drikkekop pr. sti Groba: 1 ventil i automat MaxiMat: 2 ventiler i krybbe (gr. 3 + 4) + 1 drikkekop pr. sti (gr. 4)	SK 70: 1 drikkekop pr. sti Groba: 1 ventil i automat MaxiMat: 2 ventiler i krybbe

Afprøvningen blev gennemført i 2 sektionerede slagtesvinestalde, hvor der blev gennemført alt-ind alt-ud produktion. Grisene indgik i forsøget ved en vægt på ca. 35 kg. I begge besætninger var alle automattyper monteret i samme sektion.

Figur 1. I stierne med den simple tørfodringsautomat var der opsat én automat samt én drikkekop af typen Drik-o-Mat fra Egebjerg

Figur 1. I stierne med den simple tørfodringsautomat var der opsat én automat samt én drikkekop af typen Drik-o-Mat fra Egebjerg

Figur 2. I stier med enkeltdyrsautomater var der opsat to automater pr. sti. Enkeltdyrsautomaterne var placeret ved siden af hinanden, så grisene stod vinkelret ud i stien

Figur 2. I stier med enkeltdyrsautomater var der opsat to automater pr. sti. Enkeltdyrsautomaterne var placeret ved siden af hinanden, så grisene stod vinkelret ud i stien

Figur 3. To stier var fælles om én rørfodringsautomat

Figur 3. To stier var fælles om én rørfodringsautomat

Grisene i besætning 1 blev fodret med hjemmeblandet foder baseret på byg, hvede, soja og foderfedt. Foderblandingen indeholdt 108 FEs/100 kg. I besætning 2 blev grisene fodret med en indkøbt pelleteret foderblandig med 105 FEs/100 kg. Begge foderblandinger opfyldte normerne ifølge “Fokus på normer for næringsstoffer”, 1995, Landsudvalget for Svin, DS.

Ved indsættelse blev grisene vejet og fordelt mellem de to forsøgsgrupper, så grupperne var ensartede med hensyn til vægt og køn. Der blev i forsøgsperioden foretaget registrering af daglig foderoptagelse, daglig tilvækst, foderforbrug, kødprocent, døde samt sygdomsbemærkninger fra slagteri. Registreringer blev foretaget på stiniveau, således at én dobbeltsti udgjorde en forsøgsenhed.

I besætning 1 blev der etableret stier, hvor der var opsat supplerende vandforsyning i forbindelse med rørfodringsautomaterne. Ved alle typer automater blev vandforbruget fra foderautomaterne samt evt. supplerende vandforsyning målt.

Data vedrørende daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst samt kødprocent blev analyseret ved en variansanalyse. Resultaterne blev korrigeret til samme vægt ved indsættelse og testet med følgende klassevariable: Besætning, hold indenfor besætning samt gruppe.

RESULTATER OG DISKUSSION

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater

Foderautomat		SK 70	Groba	MaxiMat
Antal hold		15	16	16
Antal producerede svin		702	709	704
Vægt ved indsættelse, kg		36,0	35,9	35,9
Slagtevægt, kg		76,3	76,9	77,1
Daglig tilvækst, g 1)		813 a	857 b	849 b
Foderoptagelse pr. dag, FEs		2,30 a	2,49 b	2,45 b
Foderforbrug, FEs/kg tilvækst		2,84	2,91	2,89
Kødprocent		60,7 b	59,7 a	60,3 b
Døde og kasserede, pct.		2,2	1,8	1,3

1)	korrigeret for vægt ved indsættelse
a og b, statistisk sikker forskel (P< 0,05)

Den daglige tilvækst lå på samme niveau i begge besætninger. Der var ingen vekselvirkning mellem besætninger og grupper, hvorfor resultaterne fra begge besætninger er analyseret samlet.

Fodring via Groba og MaxiMat resulterede i en øget foderoptagelse på henholdsvis 0,19 (P<0,002) og 0,15 (P<0,01) FEs pr. dag i forhold til fodring via SK 70; samtidig blev den daglige tilvækst forbedret med henholdsvis 44 g (P<0,02) og 36 g (P<0,05). Kødprocenten faldt 0,6 (P<0,008) og 1,0 (P<0,0002) procentenheder ved fodring via Groba i forhold til MaxiMat og SK 70. Der var ingen statistisk forskel mellem grupperne med hensyn til foderforbruget.

Den øgede foderoptagelse hos grise, der blev fodret via Groba og MaxiMat, lå i begge besætninger i overkanten af, hvad der kunne forventes i forhold til stigningen i daglig tilvækst. En mulig årsag hertil kan være, at den daglige tilvækst var tæt på grisenes genetiske potentiale.

Øget foderoptagelse og lavere kødprocent opvejede den produktionsøkonomiske gevinst ved øget daglig tilvækst. Produktionsøkonomien var derfor den samme for alle tre typer automater.

På baggrund af de indsamlede data var der ingen statistisk forskel på grisenes produktionsresultater ved at fodre via rørfodringsautomat med eller uden supplerende vandforsyning.

Tabel 3 viser, at det totale vandforbrug var højere ved MaxiMat automaten i forhold til SK 70 og Groba. Endvidere ses, at grisene ved MaxiMat automaten med supplerende vandforsyning optog størstedelen af vandet i automaten.

Tabel 3. Vandforbrug og gyllehøjde (kun data fra besætning 1)

Foderautomat	SK 70	Groba	MaxiMat	MaxiMat + supp. vand
Antal hold	5	5	5	5
Liter/FEs, automat	-	4,90	6,55	5,64
Liter/FEs, drikkekop	4,14	-	-	0,96
Liter/FEs, total	4,14	4,90	6,55	6,60

Resultatet tyder på, at grise i stier med rørfodringsautomater “tvinges” til at udløse drikkeventilen i automaten for at få adgang til frisk vand. I rørfodringsautomaten blandes foder og vand i et vist omfang i den del af krybben, hvor drikkeventilerne sidder, og grisene vil hellere lukke rent vand ud end drikke vandet i krybben. Dette gælder, selv om grisene har mulighed for at optage rent vand i supplerende vandforsyning (drikkekop).

En tidligere afprøvning (Meddelelse nr. 225, Den rullende Afprøvning) viste et samlet vandforbrug på ca. 4 liter pr. FEs ved fodring via henholdsvis simpel tørfodringsautomat (uden hoved-/skulderadskillelse) og enkeltdyrsautomat. Dette stemmer godt overens med resultaterne i denne afprøvning.

Ifølge “Bekendtgørelse om beskyttelse af svin” skal grise have fri adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. Det anbefales, at der opsættes supplerende vandforsyning ved brug af rørfodringsautomater og enkeltdyrsautomater. I tilfælde af forhøjet saltindhold i foderet, diarré mv. er det nødvendigt, at grise har fri adgang til frisk vand ved supplerende vandforsyning. Grise, der lider af diarré, har ofte mistet ædelysten og vil derfor ikke umiddelbart søge til automaten for at få vand.

Igangværende afprøvninger i relation til foderautomater

A) Rørfodringsautomat kontra simpel tørfodringsautomat til smågrise

Afprøvningen skal afklare, om de driftsmæssige forhold og smågrisenes produktivitet forbedres ved fodring via rørfodringsautomater fremfor simple tørfodringsautomater. Endvidere undersøges det, om antal grise pr. rørfodringsautomat påvirker produktionsresultaterne.

B) Foderspild fra foderautomater

Afprøvningen skal afklare, hvor meget foder grise spilder, når de bliver fodret via tørfodringsautomater. Foderspildet bestemmes ved forskellige typer af automater. Den første del af afprøvningen består i at udvikle udstyr samt fastlægge en metode til bestemmelse af foderspildet.

REFERENCER

*	Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 209, 1991. Tørfodringsautomater til slagtesvin.
*	Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 225, 1992. Enkeltdyrsautomater og simple tørfodringsautomater til slagtesvin.
*	Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 251, 1993. Enkeltdyrsautomater til slagtesvin.
*	Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 343, 1996. Foderautomat til slagtesvin - Egebjerg SK 70 kontra Echberg MaxiMat.
*	Den rullende Afprøvning. Erfaring nr. 9704, 1997. Rørfodringsautomater til slagtesvin.
*	Fokus på normer for næringsstoffer - 1995, Landsudvalget for Svin, DS

Arkiv nr. 61/p000406