Resultaterne viste ingen forskel med hensyn til drægtighedsprocent eller kuldstørrelse. Der var dog en tendens til mindre variation i kuldstørrelsen, når der anvendtes færdigfortynding med totalt rumfang på 85 ml.

18 sobesætninger blev sammenlignet anvendelsen af 3 forskellige fortyndingsmetoder. Initialfortynding, hvor hvert ejakulat straks efter opsamlingen på KS-stationen fortyndes det til 85 ml blev sammenlignet med færdigfortynding på KS-stationenen til rumfang på henholdsvis 60 eller 85 ml.

Resultaterne viste ingen forskel med hensyn til drægtighedsprocent eller kuldstørrelse. Der var dog en tendens til mindre variation i kuldstørrelsen, når der anvendtes færdigfortynding med totalt rumfang på 85 ml.

Baggrund

Ved anvendelse af Kunstig Sædoverføring (KS) kan hvert opsamlet ejakulat opdeles til 30-50 sædportioner. Ejakulatet fortyndes straks til et rumfang på 25 ml med et indhold på ca. 2,0 mia. sædceller pr. dosis. Umiddelbart før inseminering sker der en slutfortynding af dosis til 85 ml. Denne metode, som benævnes initialfortynding, anvendes i de skandinaviske lande, samt enkelte steder i Vesttyskland.

I en række andre lande anvendes en anden metode, den såkaldte færdigfortyndingsmetode. Her foretages fortyndingen op til det færdige insemineringsrumfang, f.eks. 85 ml, umiddelbart efter opsamling af sæden.

Fordelen ved anvendelse af initialfortynding forventes at være, at sædcellerne kun udsættes for en begrænset fortynding inden opbevaring. De udsættes derved ikke for et fortyndingschok.

Færdigfortynding forventes at være mindre følsom for temperaturudsving, idet varmekapaciteten er større ved færdigfortynding end ved initialfortynding på grund af den større volumen. Ved færdigfortynding forventes det desuden, at fejlmulighederne i besætningen reduceres i forhold til initialfortynding.

Johnson et al, 1982, fandt ingen forskel i produktionsresultaterne ved anvendelse af enten initial- eller færdigfortynding. Der var dog en tendens til, at faringsprocenten var højest ved brug af færdigfortynding, når der blev anvendt 3 dage gammel sæd.

Formål

Det var afprøvningens formål at undersøge, om der var forskel i produktionsresultaterne ved anvendelse af KS med initial- eller færdigfortyndet sæd.

Gennemførelse

For at undersøge om der eksisterede en effekt af fortyndingsfaktoren, blev færdigfortynding til 60 og 85 ml undersøgt.

Der blev således anvendt 3 metoder:

A:	Initialfortynding til 25 ml efter opsamling af sæden samt tilsætning af 60 ml fortyndingsvæske umiddelbart før inseminering.
B:	Færdigfortynding til 60 ml på KS-stationen.
C:	Færdigfortynding til 85 ml på KS-stationen.

Der blev kun anvendt sæd fra Duroc-orner. Af hvert ejakulat blev der fremstillet sædportioner efter hver af de 3 fortyndingsmetoder.

Afprøvningen blev foretaget i 18 sobesætninger. Der blev anvendt krydsningssøer til undersøgelsen.

I alle besætninger skete fravænningen torsdag, og besætningerne fik tilsendt sæd enten mandag eller tirsdag i den følgende uge. Besætningerne fik tilsendt sæd til hvert hold (fortrinsvis ugehold) efter én af præpareringsmetoderne.

I en enkelt af besætningerne blev der dog til hvert hold anvendt sæd fra alle 3 behandlinger.

Det tilstræbtes, at søerne blev insemineret 2 gange pr. brunst med et interval på 16-24 timer.

Opbevaring af sæden og insemineringsteknikken blev søgt udført under optimale forhold.

Resultater

I alt blev der foretaget 2.324 insemineringer resulterende i en faringsprocent på 79, 10,8 levendefødte pr. kuld og 0,7 dødfødte pr. kuld. Der blev anvendt sæd fra 50 forskellige Duroc-orner, med gennemsnitligt 4 ejakulater pr. orne. Første inseminering skete for 80 pct. af insemineringerne på den samme dag, som sæden blev opsamlet.

Tabel 1. Produktionsresultater fra inseminering med 3 forskellige fortyndingsmetoder

Fortynding

Initial

Færdigfort. 60 ml

Færdigfort. 85 ml

Antal insemineringer

Faringsprocent

Antal kuld

Levendefødte pr. kuld

Dødfødte pr. kuld

814

78

632

10,8

0,7

761

78

595

10,7

0,7

749

81

603

10,8

0,7

En statistisk undersøgelse, hvor der blev taget hensyn til forskelle mellem orner, besætninger og kuldnumre på søerne, viste ingen statistisk sikker forskel mellem metoderne mht. faringsprocent, levendefødte og dødfødte pr. kuld.

Samtidig blev der ikke fundet forskel mellem produktionsresultaterne fra de enkelte ejakulater fra hver orne.

Der var en tendens til, at kuldstørrelsen varierede mere indenfor besætningen ved anvendelse af initialfortynding og færdigfortynding 60 ml end ved færdigfortynding 85 ml.

Diskussion og konklusion

Med det anvendte antal insemineringer i hver gruppe blev der ikke fundet forskel mellem fortyndingsmetoderne. Forsøgets størrelse bevirkede, at det med 95 pct. sikkerhed kan konkluderes, at forskellen mellem færdigfortynding og initialfortynding ikke er større end ± 0,2 gris pr. kuld.

Der var en tendens til, at faringsprocenten blev størst ved anvendelse af færdigfortynding til 85 ml.

Færdig fortynding på 60 ml viste ikke bedre resultater end færdig fortynding på 85 ml, hviket viser, at fortyndingsgraden ikke har indflydelse.

En dosismængde på 60 ml er modsat tilsyneladende i underkanten af den nødvendige væskemængde, idet resultaterne var mere ustabile indenfor besætningerne.

På baggrund heraf kan det konkluderes, at der ikke er væsentlige produktionsmæssige forskelle ved anvendelse af initial- eller færdigfortyndet 85 ml sæd, men der er risiko for nedsatte resultater ved anvendelse af 60 ml færdigfortynding.

Tendensen til større variation ved anvendelse af initialfortynding kan skyldes en række forhold. Nærmere undersøgelse af fortyndingsmetoder, temperaturforhold er nødvendige for at afdække dette.

Undersøgelsen er foretaget i samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg og med økonomisk støtte fra KS-stationerne.

Referencer

-	Johnson, L.A., Alberts, J.G., Willems, C.M.T., Rademaker, J.H.M., Rexroad, Jr., 1982. Fecundity of boar spermatozoa stored in Beltsville liquid and kiev extenders for three days at 18 °C. J. Anim.Sci. vol. 54,1.

Sammenligning af produktionsresultater ved anvendelse af initial- eller færdigfortyndet sæd