Reb og blød gummiknebel medførte lavest aggressionsniveau. Attraktionsværdien var på niveau med halm tildelt i automat og arbejdsbyrden forbundet med tildeling var minimal.

En sammenligning af fem forskellige beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin blev gennemført i én besætning. Afprøvningen forløb over ca. seks måneder og omfattede i alt 764 slagtesvin fordelt på fem grupper. Følgende grupper indgik i afprøvningen:

Gruppe 1 :	Lang byghalm i automat
Gruppe 2 :	Lucernehø i automat
Gruppe 3 :	Træ
Gruppe 4 :	Reb
Gruppe 5 :	Gummiknebel

Der var en større procentdel grise, der manipulerede lucernehøet sammenlignet med de øvrige beskæftigelsesmaterialer. Årsagen til at lucernehøet tiltrak flere grises opmærksomhed skyldes sandsynligvis, at lucernen havde en meget kraftig duft, en fin let fugtig struktur, samt en bedre smag sammenlignet med de andre beskæftigelsesmaterialer.

Vurderet ud fra denne afprøvning var reb og blød gummiknebel de beskæftigelsesmaterialer, der medførte det laveste aggressionsniveau. Attraktionsværdien var på niveau med halm tildelt i automat og arbejdsbyrden forbundet med tildeling var minimal. Ulempen var, at anvendelse af rebet og specielt gummikneblerne var forbundet med de største økonomiske omkostninger.

Der forekom en større procentdel aggressioner i gruppen, der blev tildelt lucernehø og halm sammenlignet med de øvrige grupper. Den større andel aggressioner i gruppen med lucernehø og halm tydede på, at der var en sammenhæng mellem beskæftigelsesmaterialets attraktionsværdi og mængden af aggressioner. Men det højere aggressionsniveau var sandsynligvis også påvirket af, at tildeling af lucerne og halm foregik fra automater, der kun gav få grise adgang til materialet samtidig.

Resultaterne pegede dermed overordnet på, at grisene viste størst interesse for beskæftigelsesmaterialer, der var velduftende (velsmagende) og samtidig foranderlige. Men attraktive beskæftigelsesmaterialer der tildeles via automater, øger aggressionsniveauet mellem grisene, sammenlignet med materialer der er tilgængelige for flere grise samtidigt. Tildeling i automater, af attraktive beskæftigelsesmaterialer som lucernehø og halm, kræver derfor, at der opsættes flere automater i stien således, at flere grise har adgang til materialet samtidig. Funktionen af de automaterne der blev benyttet i afprøvningen var dog så utilfredsstillende, at det på nuværende tidspunkt ikke kan anbefales, at benytte denne type automat ved tildeling af halm/lucerne.

Baggrund

En vedtaget ændring af EU direktiv nr. 91/630/EØF om mindstekrav til beskyttelse af svin, samt en ændring af den nationale Lov nr. 104 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, medfører, at grise fremover skal have permanent adgang til beskæftigelsesmaterialer. Ændringerne forventes at træde i kraft pr. 1. april 2003 for alle stalde.

Den danske lovgivning samt EU direktivet er udformet med baggrund i, at grise har behov for at kunne udføre rodeadfærd, som er et af deres grundlæggende naturlige adfærdsmønstre. I situationer hvor stimiljøet er stimulifattigt, kan grise reagere med øget aktivitet og aggressivitet med slagsmål, halebid, øresutten mv. til følge. Produktionstabet kan blive betydeligt på grund af højere dødelighed og kassationer som følge af infektioner.

Der er gennemført en del grundlæggende undersøgelser, der viser at beskæftigelsesmaterialer kan reducerer forekomsten af uhensigtsmæssig adfærd blandt grise. Desuden er det vist, at beskæftigelsesmaterialer kan havde større indflydelse på grisenes adfærd end faktorer, som fx belægningsgrad og grisenes indbyrdes konkurrence om foder og vand (Beattie et. al, 1998).

Halm er let tilgængeligt og billigt og er derfor ofte det mest oplagte materiale at benytte som beskæftigelse til grise. Undersøgelse ved Den rullende Afprøvning har vist, at tildeling af selv meget begrænsede mængder halm (0,6-0,8 kg pr. produceret gris) medvirkede til at begrænse halebidsfrekvensen i slagtesvinestalde med fuldspaltegulv (Meddelelse nr. 349).

Det er dog ikke alle systemer, hvor halm kan håndteres, fx på grund af staldens indretning eller problemer med udslusning af gylle. Det vil derfor være ønskeligt, at alternative beskæftigelsesmaterialer, samt metoder til tildeling af materialerne, undersøges og beskrives.

Det var afprøvningens formål, at undersøge hvor meget grisene beskæftigede sig med fem udvalgte beskæftigelsesmaterialer, samt hvilken indflydelse materialerne og tildelingsmetoden havde på aggressionsniveauet.

De fem forskellige beskæftigelsesmaterialer blev udvalgt til at indgå i afprøvningen på baggrund af følgende:

-	Beskæftigelsesmaterialet skulle kunne forandres/manipuleres (ændre form) af grisene
-	Grisene skulle anvende materialet
-	Af hensyn til fødevaresikkerheden måtte beskæftigelsesmaterialerne ikke være forbundet med en risiko for smitte
-	Tildelingsmetoden skulle være håndterbar.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i én besætning over en periode på ca. seks måneder og omfattede i alt 764 slagtesvin. Grisene blev indsat i forsøgsgrupperne ved ca. 30 kg.

Grisene var fordelt på følgende grupper i afprøvningen:

Gruppe 1 :	Lang byghalm	(i automat)
Gruppe 2 :	Lucernehø	(i automat)
Gruppe 3 :	Træ	(ophængt lodret i justerbar kæder)
Gruppe 4 :	Reb	(ophængt lodret i justerbar kæder)
Gruppe 5 :	Gummiknebel	(ophængt lodret i justerbar kæder).

Automaterne der blev anvendt til halm og lucerne, var de såkaldte ”AP-halmautomater” fra Agro Products ApS. Ved anvendelse af lang byghalm blev der benyttet et groft gitter i automaten og ved anvendelse af lucernehø blev der benyttet et fint gitter. Automaterne var placeret i overgangen mellem leje- og gødeareal på modsat side af foderautomaten (se foto 1).

Træ blev enten tildelt som brædder (forskallingsbræt) eller ubehandlede rundstokke med en diameter på ca. 40 mm.

Rebene var sisalreb (plantefibre) med en diameter på ca. 14 mm. Rebene var hængt op, så grisene havde adgang til to ender (se foto 2).

Gummikneblerne var fra P. Lindberg A/S Maskinforretning og bestod af én hård og én blød massiv plastikstang, som hver var 33 cm lange og ophængt i en wire (se foto 3).

Både træ, reb og gummiknebler hang lodret ned fra loftet i kæder midt i stierne. Højden var tilpasset således, at det laveste punkt nåede til skulderen på de mindste grise i stien.

Alle materialer blev tildelt, så de konstant var til rådighed for grisene i stien.

I afprøvningen indgik der 48 hold, svarende til 764 slagtesvin. Hvert hold bestod af 14-16 grise. Holdene var fordelt på de 5 grupper. I gruppe 1-4 indgik der 10 hold (gentagelser). Af praktiske årsager indgik der i gruppe 5 kun 8 hold (gentagelser). Holdopbygningen fremgår af tabel 1.

Tabel 1.

Holdopbygning indenfor hver gruppe (behandling)

Gruppe	1	2	3	4	5
Materiale	Halm	Lucernehø	Træ	Reb	Gummiknebel
Hold, antal	10	10	10	10	8
Grise pr. hold, antal	14-16	14-16	14-16	14-16	14-16
Grise i alt, antal	158	162	156	159	129

Holdene var fordelt i stierne således, at hver gruppe (behandling) forekom i begge sider samt i begge ender af en sektion.

Grisene var sorteret efter størrelse og gik i de grupper svineproducenten havde indsat dem i.

Produktionsforhold i besætningen, indretningen af forsøgsstierne samt fordelingen af hold i stierne og sektionerne er skitseret og beskrevet i figur 1.

Figur 1. Produktionsforhold i besætningen, indretningen af forsøgsstierne samt fordelingen af hold i stierne og sektionerne.

Fodring

Grisene blev fodret med en traditionel melfoderblanding, som blev tildelt ad libitum i rørfodringsautomater, placeret i overgangen mellem leje- og gødeareal.

Grisene havde adgang til vand i foderautomaterne. Der var ingen yderligere vandforsyning i stierne.

Registreringer

Adfærdsregistreringerne foregik ved observationer:

-	2 uger efter indsættelse og 4 dage frem
-	6 uger efter indsættelse og 4 dage frem
-	9 uger efter indsættelse og 4 dage frem

Observationer blev gennemført i grisenes aktivitetsperiode, fra ca. kl. 8.00 til kl. 10.00 og igen fra ca. kl. 13.30 til kl. 16.00.

Der blev observeret følgende adfærdselementer:

-	Manipulering med rodemateriale (scanning)
-	Aggressioner (all-occurences)

Statistik

Måleparametrene var frekvens af grisenes brug af materialerne samt antallet af aggressioner.

De primære måleparametre blev testet med en Kruskal-Wallis analyse ved hjælp af proceduren Npar1way i SAS.

Resultater og diskussion

Figur 2 viser, at en større procentdel grise manipulerede med lucernehøet, sammenlignet med de øvrige grupper.

Figur 2. Andel af grise der manipulerer beskæftigelsesmaterialet

Figur 2. Andel af grise der manipulerer beskæftigelsesmaterialet

¹⁾	Den gennemsnitlige procentdel grise i stien der manipulerer beskæftigelsesmaterialet pr. scanning. Forskellige bogstaver indikerer statistisk sikker forskel (p<0,001)

Årsagen til at lucernehøet tiltrak flest grises opmærksomhed skyldtes sandsynligvis, at høet havde en meget kraftig duft, en fin let fugtig struktur og antageligt en bedre smag, sammenlignet med de andre materialer.

Halm, reb og gummiknebel var de tre typer beskæftigelsesmaterialer, som grisene - næst efter lucernehøet - interesserede sig mest for. Fælles for disse tre typer materialer var, at de sammenlignet med lucernehøet havde en mindre udtalt lugt og sandsynligvis også smag, hvilket kan have været årsagen til grisenes ringere interesse.

Træet var den type beskæftigelsesmateriale, som grisene interesserede sig absolut mindst for. Dette kan skyldes, at træet, sammenlignet med lucernehøet, havde en ringe duft og sandsynligvis smag, og sammenlignet med halm, lucernehø, reb og gummiknebel var vanskeligere og mindre attraktivt for grisene at manipulere.

Figur 3 viser, at der forekom en større procentdel aggressioner i forbindelse med beskæftigelsesmaterialet i gruppen med lucernehø, sammenlignet med de øvrige grupper.

Figur 3. Andel af aggressioner mellem grisene i forbindelse med beskæftigelsesmaterialet

Forskellige bogstaver indikerer statistisk sikker forskel (p<0,01)

Den større andel af aggressioner i gruppen med lucernehø tydede på, at der var en sammenhæng mellem beskæftigelsesmaterialets attraktionsværdi (andel af grise der manipulerer materialet) og antallet af aggressioner.

Selvom attraktionsværdien var ens for halmen, rebet og gummikneblen blev der fundet en større procentdel aggressioner i gruppen med halm. Årsagen til dette skyldes sandsynligvis at grisenes adgang til halmen var ringere og derfor har givet anledning til flere konfrontationer foran halmautomaten.

Hverken i gruppen med træet, rebet eller gummikneblen blev der set aggressioner mellem grisene i forbindelse med materialet. Dette skyldes formodentlig en kombination af beskæftigelsesmaterialets moderate attraktionsværdi og at materialet var hængt op midt i stien, hvorved flere grise fik adgang til beskæftigelsesmaterialet samtidig. I gruppen med træet var grisenes interesse for materialet dog så ringe, at dette antageligt ikke har haft den store betydning, da grisene ikke var udpræget motiverede for at få adgang til træet.

Reb og blød gummiknebel var de beskæftigelsesmaterialer der medførte det laveste aggressionsniveau og attraktionsværdien var på niveau med halm tildelt i automat.

Grisenes interesse for beskæftigelsesmaterialer og sammenhængen mellem aggressioner i forbindelse med deres brug af materialet afhænger sandsynligvis af flere faktorer. I den sammenhæng er det sandsynligt at faktorer som struktur, duft, smag, grisenes mulighed for at forandre/manipulere materialet og grisenes adgangsforhold til materialet samt et samspil mellem flere af disse faktorer, spiller en afgørende rolle.

Overordnet indikerede resultaterne fra denne afprøvning, at grise er mest tiltrukket af beskæftigelsesmaterialer, der indeholder velduftende og velsmagende komponenter og er foranderlige.

Samtidig pegede resultaterne på, at attraktive beskæftigelsesmaterialer der tildeles via automater, der kun giver adgang til en gris ad gangen øger aggressionsniveauet mellem grisene, sammenlignet med materialer der er tilgængelige for flere grise samtidigt. Tildeling i automater, af attraktive beskæftigelsesmaterialer som lucernehø og halm kræver derfor, at flere grise har adgang til materialet, samtidig. Funktionen af de automater der blev benyttet i afprøvningen, var dog så utilfredsstillende, at det på nuværende tidspunkt ikke kan anbefales at benytte denne type automat ved tildeling af halm/lucerne (se afsnit om funktion af automater).

Økonomi

Tabel 1. viser de omkostninger, der var forbundet med anvendelse af de forskellige beskæftigelsesmaterialer. Alle beregninger er vejledende.

Tabel 2.

Materialeomkostninger ved brug af de enkelte beskæftigelsesmaterialer

Materiale	Halm	Lucernehø	Træ	Reb	Gummiknebel
Omkostninger pr. svin pr. hold*, kr.	1,75	3,85	1,65	5,25	13,30
* Et hold svarede i denne afprøvning til ca. 10 uger

Forbruget af halm og lucernehø blev vurderet til 50 g pr. gris pr. dag. Priserne for halm og lucernehø blev vurderet til henholdsvis 0,5 og 1,1 kr. pr. kg. Disse priser inkluderer alle omkostninger til stalddøren. Forbruget af reb blev vurderet til ca. 15 mm pr. gris pr. dag. Pris pr. m sisalreb (14 mm i diameter) blev fundet til 4,36 kr. pr. m. Forbruget af gummiknebel blev vurderet til ca. 2 sæt pr. hold (á 15 grise). Pris for ét sæt gummiknebler var 100 kr. Forbruget af trærundstokke blev vurderet til ca. 0,5 mm pr. gris pr. dag. Prisen pr. m rundstok (43 mm i diameter) var 50 kr.

De største omkostninger var forbundet med anvendelse af gummiknebler. Træ var umiddelbart det beskæftigelsesmateriale, der medførte de laveste omkostninger. Dette skyldes dog i høj grad at grisene stort set ikke beskæftigede sig med materialet. Lucernehø var dobbelt så dyrt i anvendelse sammenlignet med halm. Reb var forbundet med større omkostninger end halm og lucernehø. Den forholdsvis høje pris for reb, skal dog ses i sammenhæng med, at der ved udregning af priserne for halm/lucerne ikke er taget højde for ekstra arbejde forbundet med daglig rengøring af automater samt optagning, nedtagning og vask af automaterne i forbindelse med indsættelse af et nyt hold grise.

Funktion af automater

Automater skulle jævnligt renses for gødning og fugtig lucerne/halm. Det var vanskeligt at dosere halmen/lucernen, da det faldt lige igennem og ud af automaten. Et net/gitter blev opsat i automaten for at udgå spild, men nettet/gitteret var for tæt. Automaterne kunne derfor kun fyldes halvt op, da en fyldt automat medførte, at materialet var umuligt for grisene at få ud. Automaterne var upraktiske, når der blev overbruset i stier da halmen/lucernen blev våd. Når stierne blev vasket skulle automaterne tømmes, tages ned, rengøres og sættes op igen. En anden ulempe ved automaterne var, at de optog plads i stien, som derved skulle trækkes fra stiens nettoareal. Materialerne der var ophængt i stien skulle blot reguleres i højden og optog ingen ekstra plads i stien.

Samlet vurdering

I tabel 3. er de fem beskæftigelsesmaterialer samlet vurderet i forhold til hinanden.

Tabel 3.

Samlet vurdering af de fem beskæftigelsesmaterialer

Materiale	Lucernehø	Halm	Reb	Gummiknebel	Træ
Lugt / (smag)	God	Moderat	Moderat	Moderat	Ringe
Manipulerbarhed	God	God	God	Moderat	Ringe
Attraktionsværdi	God	Moderat	Moderat	Moderat	Ringe
Aggressionsniveau	Højt	Moderat	Lavt	Lavt	Lavt
Omkostningsniveau (økonomi)	Højt	Lavt	Højt	Meget højt	Lavt
Arbejdsniveau forbundet med tildeling	Højt	Højt	Lavt	Lavt	Lavt
Tildeling	- ¹)	- ¹)	Bør ophænges i kæder midt i stien, så grisene har adgang til dem hele tiden. Materialerne skal tildeles i aktivitetsperioder (morgen og/eller eftermiddag), så grisene ikke forstyrres i deres hvileperiode midt på dagen. Materialerne placeres i aktivitetsarealet mellem gøde- og lejearealet.		- ²)

¹)	Funktionen af de automaterne der blev benyttet i afprøvningen, var ikke tilfredsstillende. Det kan på nuværende tidspunkt derfor ikke anbefales at benytte denne type automat ved tildeling af halm/lucerne
²)	På grund af grisenes ringe interesse for træet, kan denne form for beskæftigelsesmateriale ikke umiddelbart anbefales

Vurderet ud fra denne afprøvning:

-	Lucernehø var et beskæftigelsesmateriale, som grisene viste stor interesse for. Der var dog et højt aggressionsniveau forbundet med den benyttede tildelingsmetode. Automaterne fungerede funktionsmæssigt ikke optimalt og tildelingsmetoden var arbejdskrævende. Materialet var meget dyrt i anvendelse sammenlignet med halm.
-	Halm var billigt og et beskæftigelsesmateriale som grisene viste rimelig interesse for. Men tildelingsmetoden var arbejdskrævende og automaterne fungerede ikke optimalt.
-	Reb var et udmærket alternativ til halm, idet aggressionsniveauet og grisenes interesse for rebet var på niveau med interessen for halm tildelt i automater. Anvendelse af reb som beskæftigelsesmateriale var forbundet med minimal arbejdsindsats. Ulempen var, at reb var dyrere i anvendelse sammenlignet med halm.
-	Gummiknebler var et beskæftigelsesmateriale, som grisene viste interesse for på niveau med halm og reb og tildelingsmetoden var forbundet med minimal arbejdsindsats. Ulempen var, at materialet var meget dyrt i anvendelse sammenlignet med halm og reb.
-	Træet var uinteressant for grisene som beskæftigelsesmateriale.

Referencer

1)	Halmtildeling til forebyggelse af halebid i slagtesvinestalde med fuldspaltegulve. Meddelelse nr. 349. Landsudvalget for Svin
2)	Fokus på normer for næringsstoffer, 1998, Landsudvalget for Svin
3)	Beattie, V. E; N. Walker og I. A. Sneddon, 1998. Preference testing of substrates by growing pigs. Animal Welfare (7), s. 27-34.

Deltagere
Teresia Heiskanen, Annette Hansen, Verner Ruby og Mai Britt Friis Nielsen

¹)	Sine Madsen var stud. scient. fra Københavns Universitet (KU) og deltog i afprøvningen med henblik på at anvende resultaterne til sit afsluttende speciale.

Afpr. nr.: 549

Sammenligning af fem forskellige beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin