Sammenligning af dansk og svensk hampshire

SAMMENDRAG

I forsøget blev danske og svenske Hampshireorner sammenlignet ved, at danske LY-søer blev løbet, og afkom herfra blev afprøvet dels på station og dels i besætning.

Der blev løbet 198 LY-søer med i alt 92 H-orner fra de to lande, heraf blev 87 LY-søer løbet med 46 svenske Hampshireorner og 111 LY-søer blev løbet med 46 danske Hampshireorner. I alt blev der afprøvet 515 afkom fra disse kuld.

På station blev der afprøvet 159 afkom efter svensk Hampshire og 204 afkom efter dansk Hampshire. I besætningsafprøvningen er de tilsvarende tal 73 og 79 afkom.

Der blev ikke fundet signifikante forskelle i produktionsegenskaberne.

Daglig tilvækst var 867 g for afkom med dansk far og 875 g for afkom med svensk far, foderudnyttelsen var 2,56 FEs/kg med dansk far og 2,59 FEs/kg med svensk far, og kødprocenten var 60,8% med dansk far og 60,5% med svensk far.

Der blev beregnet en produktionsøkonomisk værdi pr. slagtesvin som EKO = 0,13 x daglig tilvækst - 95 x foderforbrug pr. kg tilvækst + 7,5 x kødprocent. Her var der heller ingen signifikant forskel.

De svenske Hampshireorner gav større skinker på afkommet, forskellen i total skinkevægt mellem dansk og svensk far var på 238 g, hvilket primært skyldes et større spæklag på skinken på 140 g. Det svarer til 476 g større skinkevægt for ren Hampshire og 119 g for slagtesvin, som er LY(HD)-krydsninger.

For pH i kam og inderlår samt farve sås ingen forskel. Her var pH-niveauet i kam 5,43 med dansk og 5,41 med svensk far. I inderlår var pH-niveauet 5,50 med dansk og 5,49 med svensk far.

Niveauet for subjektiv bedømt farve var 2,68 med dansk og 2,58 med svensk far.

Med baggrund i de fundne resultater vurderes, at HD-orner produceret med dansk og svensk Hampshire befinder sig på samme genetiske niveau.

BAGGRUND

Hampshireavlen i Danmark er baseret på et relativt lille soantal. Avlspopulationen er på ca. 460 Hampshire avlssøer, opgjort på grundlag af de renracede kuld, der er født i avlsbesætningerne.

Det lave soantal betyder, at det er svært at lave avlsfremgang i racen, hvor der afprøves ca. 3700 afkom pr. år. Alligevel er der en efterspørgsel efter Hampshire, især efter krydsningsorner hvor Hampshire indgår.

I Sverige er Hampshire den primære ornerace. Der drives avl med ca. 1000 søer og afprøves ca. 6100 afkom pr. år. I Sverige anvendes renracet Hampshire som ornerace.

Det var projektets formål at vurdere, om svensk Hampshire kan bidrage til en forbedring af produktionsegenskaberne i den del af den danske slagtesvineproduktion, hvor Hampshire anvendes som én af racerne i krydsningsornen.

Det blev overvejet at sammenligne afkom efter HD-orner baseret på henholdsvis svensk og dansk Hampshire, da det er HD-orner og ikke renracet Hampshire, som i praksis anvendes som fædre til slagtesvin. Dette blev imidlertid forkastet, da det ville kræve en ekstra generation og endvidere et større forsøg. Forskellen mellem afkom efter LY-søer og svensk henholdsvis dansk Hampshire er halvdelen af forskellen mellem de rene Hampshireracer, mens forskellen mellem afkom efter LY-søer og HD-orner kun er en fjerdedel af forskellen mellem de rene Hampshire racer.

MATERIALE OG METODE

I afprøvningen blev der benyttet 46 orner fra Sverige og og 46 orner fra Danmark. Der skulle løbes 3 søer med hver orne. På Jylland og Bøgildgård blev der afprøvet 2 grise (en sogris og en galtgris) fra hvert kuld - i det følgende benævnes disse stationsgrise. På Grønhøj blev alle grise fra et kuld afprøvet - disse grise benævnes besætningsgrise. Stations- og besætningsgrisene var fra forskellige kuld. Løbningerne blev fordelt over to perioder af hensyn til kapaciteten på forsøgsstationen.

Umiddelbart før løbningerne startede, blev der lavet en fortegnelse over danske KS-orner og de svenske KS-orner på den EU-godkendte ornestation, hvorfra det var muligt at importere sæd. Denne lodtrækning blev gentaget, da halvdelen af løbninger var foretaget, så ornevalget blev så aktuelt som muligt. Så godt som alle de Hampshire KS-orner, der var tilgængelige på de danske KS-stationer i perioden, blev anvendt.

Forsøgsgrisene var afkom efter 198 LY-søer fra forsøgsstationen Grønhøj. Det blev tilstræbt at løbe 18 søer pr. uge, halvdelen med dansk sæd og halvdelen med svensk sæd. På Grønhøj blev søerne testet for halothangenet, og søer som var bærer af halothangenet blev ikke anvendt i forsøget.

Ved fravænning i en alder af 4 uger blev stationsgrisene flyttet til klimastalden på Bøgildgård, hvor de fik samme forebyggende medicinske behandling som renracede forsøgsgrise. Besætningsgrisene blev på Grønhøj, og blev afprøvet der på grund af kapacitetsproblemer på Jylland. Det fremgik ikke direkte af forsøgsgrisenes identifikationsnummer, hvorvidt faderen var dansk eller svensk Hampshire, og staldpersonalet var således ikke bekendt med forsøgsgrisenes afstamning.

Ved en vægt på ca. 25 kg blev stationsgrisene overført fra klimastalden til forsøgsstationerne Bøgildgård (2 sektioner, 25 dyr) og Jylland (11 sektioner, 338 dyr). Besætningsgrisene blev flyttet fra Grønhøjs klimastald til besætningsafprøvning på Grønhøj (1 sektion, 152 dyr).

På forsøgsstationerne er afprøvningen foregået i stier med plads til 12 grise pr. sti, og på Grønhøj i stier med plads til 16 grise pr. sti. Grisene på Jylland og Bøgildgård blev opstaldet kønsvis i stierne, og alle stier var blandet således, at grise med dansk far og med svensk far gik i samme sti.

Der blev fodret ad libitum med tørfoderblanding. På Jylland og Bøgildgård blev der foretaget individuel foderoptagelse ved elektronisk registrering. Forsøgsgrisene blev slagtet på Danish Crowns slagteri i Horsens samt Vestjyske Slagterier i Herning. Kødprocenten blev målt på KC-anlæg.

Fra svensk side var der et ønske om at måle skinkevægt. Derfor blev vægt af skinke, vægt af afspækket skinke samt vægt af spæk og svær såvel i højre som i venstre side registreret på slagteriet. Der blev målt kødfarve i kam på slagtekroppene og foretaget en subjektiv farvebedømmelse. Endelig blev pH i kam og skinke målt med NWK21 tidligst 30 timer efter slagtning.

Fra venste kam på alle forsøgsgrisene blev ud for 4.-5. lændehvirvel udskåret en kotelet til farvemåling. Koteletten blev iltet en time ved 5 grader celsius, overdækket af iltgennemtrængelig film, der forhindrede udtørring. Målingen blev foretaget med Minolta CR 300, indstillet til at måle ved standard belysning D65 (svarende til dagslys), og i farverummet L (lyshed), a (rødhed) og b (gulhed). På hver skive blev der målt fire gange, og middelværdien af de fire målinger betragtes som udtryk for kotelettens farve.

Gennemsnitlig daglig tilvækst og foderudnyttelse er beregnet ud fra ligningerne

dgl	=	tilvækst/dage i forsøg
fe	=	(foderoptagelse x 1,04)/tilvækst

hvor:

tilvækst

=

(18,25 + 1,09 x slagtevægt) - startvægt

Produktionsegenskaberne er samlet i et økonomisk indeks, som

EKO

=

0,13 x dgl - 95 x fe + 7,5 x kødprocent.

Analyse af produktionsegenskaber

Produktionsegenskaberne er analyseret efter modellen

Y = sektion + hold + land + far(land) + mor + køn + e

hvor:

Sektion =	Effekt af staldsektion på station eller i besætning
Hold =	Effekt af hold, hvor et hold er de grise, som har gået i samme sti, antages tilfældig, normalfordelt (0,s²H)
Land =	Effekt af fars oprindelsesland (Danmark eller Sverige)
Far(land) =	Effekt af far inden for land, antages tilfældigt, normalfordelt (0,s²F)
Mor =	Effekt af mor, antages tilfældigt, normalfordelt (0,s²M)
Køn =	Effekt af køn (galt- eller sogris)
e =	Tilfældigt restled, normalfordelt (0,s²)

Det blev indledningsvist undersøgt, om der var vekselvirkninger mellem land, køn og afprøvningsmiljø, dvs. station eller besætning, hvilket ikke var tilfældet.

Analyse af kødkvalitetsegenskaber

Vægten af skinke, af afspækket skinke samt af spæk og svær på skinken blev analyseret efter modellen:

Y = sektion + hold + land + far(land) + mor + køn + slagtedag + ß*(slagtevægt - 75 kg) + e

hvor:

Slagtedag =	Effekt af den dag grisen blev slagtet, antages tilfældigt, normalfordelt (0,s²sl)
Slagtevægt =	Grisens vægt efter slagtning (målt på slagteriet)
ß =	Effekt af at øge grisens slagtevægt med et kg

De øvrige led i modellen har samme betydning som ovenfor.

Samme model blev anvendt til analyse af farvemålinger, dog uden korrektion for slagtevægt og hold.

Til analyse af pH blev der benyttet den samme model som ved analyse af skinkemålinger, dog udelades korrektioner for slagtevægt og for hold.

RESULTATER OG DISKUSSION

Præstationer, forskelle i produktionsegenskaber og i samlet økonomi (EKO) mellem HLY-krydsninger med henholdsvis dansk og svensk far, er vist i tabel 1.

Tabel 1.

Præstationer, forskelle i produktionsegenskaber og i samlet økonomi (EKO) mellem HLY-krydsninger med henholdsvis dansk og svensk far

Egenskab	Antal dyr	Dansk far (DK)	Svensk far (S)	DK-S	Standard- afvigelse	Galt - so	Standard- afvigelse
Daglig tilvækst (g)	515	867	875	÷ 7,9	8,6	54,1***	6,9
(FEs/kg tilvækst)	363	2,56	2,59	÷ 0,035	0,022	0,09***	0,02
Kødprocent	514	60,8	60,5	0,31	0,20	÷ 1,61***	0,15
EKO (kr)	362			2,90	3,29	÷ 13,40***	2,99

*** = P-værdi < 0,1%

Analyse af skinkemålinger

Skinkemålinger (afspækket skinke, spæk og skinkevægt) højre plus venstre side, samt forskellen imellem lande og køn er vist i tabel 2.

Tabel 2. Skinkemålinger, forskellen imellem lande og køn

Egenskab	Antal dyr	Dansk far (DK)	Svensk far (S)	DK-S	Standard- afvigelse	Galt - so	Standard- afvigelse
Afsp.skinke (kg)	486	16,595	16,694	÷ 0,100	0,073	÷ 0,517***	0,057
Spæk (kg)	486	3,246	3,385	÷ 0,140**	0,042	0,248***	0,032
Skinkevægt (kg)	486	19,857	20,095	÷ 0,238***	0,064	÷ 0,256***	0,049

** =	P-værdi < 0,1%
*** =	P-værdi < 1%

Indflydelse af slagtevægt ß på skinkevægt er vist i tabel 3. Her ses det, at for hvert kg slagtevægten øges, så øges skinkevægten med 234 g, hvoraf 180 g er kød plus knogler og 54 g er spæk.

Tabel 3. Indflydelse af slagtevægt ß på skinkevægt

	ß ± standard afvigelse
Afspækket skinke (kg)	0,180 ± 0,008
Spæk på skinke (kg)	0,054 ± 0,004
Skinkevægt (kg)	0,234 ± 0,007

Analyse af farve, L-, a- og b-værdier

368 dyr har fået målt farve med Minoltaudstyr, og heraf har 334 fået bedømt farven subjektivt. Farvemålinger, samt forskellen imellem lande og køn er vist i tabel 4. Der er ingen signifikante forskelle mellem DK og S. Galte har signifikant lysere kød end sogrise, både ud fra den subjektivt vurderende farvemåling (Farve) og ud fra lysheden (L-værdi).

Tabel 4. Farvemålinger, forskellen imellem land og galt-so

Egenskab	Antal dyr	Dansk far (DK)	Svensk far (S)	DK-S	Standard- afvigelse	Galt - so	Standard- afvigelse
L-værdi	368	54,45	54,79	-0,34	0,26	0,96**	0,22
a-værdi	368	6,09	6,03	0,050	0,129	÷ 0,10	0,09
b-værdi	368	6,10	6,08	0,018	0,106	0,14	0,09
Farve	334	2,68	2,58	0,094	0,078	÷ 0,33***	0,07

** =	P-værdi < 0,1%
*** =	P-værdi < 1%

Analyse af pH

Der er ingen signifikante forskelle i pH-målingerne mellem DK og S. pH-målinger og forskellen mellem lande ses i tabel 5.

Tabel 5. pH-målinger og forskellen mellem lande

Egenskab	Antal dyr	Dansk far (DK)	Svensk far (S)	DK-S	Standardafvigelse
pH i kam	468	5,43	5,41	0,016	0,012
pH i inderlår	465	5,50	5,49	0,010	0,019

Hampshireracen er 100 procent fri for halothangenet, men alligevel har Hampshire-slagtekroppe et lavt slut-pH i forhold til andre orneracer. Dette skyldes, at et majorgen (RN- genet) hos Hampshire, giver højt glykogenindhold, og det medfører det lave slut-pH. Der er endnu ikke udviklet en tilgængelig DNA-test, der kan give et overblik over genfrekvensen i Hampshirepopulationen. Resultaterne i tabel 5 tyder imidlertid ikke på, at der er forskelle i genfrekvensen hos dansk og svensk Hampshire.

Avlens gennemslag

For alle de 46 danske Hampshire orner er subindeks for daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent tilgængeligt. Subindeks er beskrevet i tabel 6.

Tabel 6. Gennemslag af subindeks

Egenskab	Subindeks				“Vekselkurs”	Standardafvigelse
	Gns.	min.	max.
Daglig tilvækst	7,28	-46	93	0,62**		0,18
Foderudnyttelse	-0,045	-0,17	0,05	0,58		0,33
Kødprocent	0,23	-0,9	1,0	0,53		0,32

** = P-værdi < 1%

Indvirkning af subindeks på afkommets præstation er undersøgt i en regressionsmodel. Man vil forvente at et subindeks, der er 1 gram højere i daglig tilvækst hos ornen, vil resultere i 0,5 gram højere daglig tilvækst hos afkommet, fordi afkommet modtager halvdelen af generne fra ornen. “Vekselkursen” mellem avl og produktion forventes derfor at være 0,5 for alle egenskaber.

Som det fremgår af tabel 6 er den beregnede vekselkurs tæt på 0,5, men vekselkursen er bestemt med stor usikkerned. Det er således kun vekselkursen for daglig tilvækst, der er signifikant forskellig fra 0. Forsøget giver imidlertid ikke anledning til at tvivle på, at avlsfremgangen i Hampshireracen står igennem til krydsningsgrisen.