Apparaterne viste stor sikkerhed på drægtige søer (96 pct. af disse blev registreret drægtige). Sikkerhedsbestemmelsen på tomme søer var lav (72 pct. af disse blev registreret tomme) og der var signifikant forskel i apparaternes sikkerhedsbestemmelse.

Seks forskellige drægtighedstestere blev afprøvet på en udvalgt gruppe af søer med kendt drægtighedsstatus. De drægtige dyr var mellem 32 og 39 dage drægtige.

Apparaterne viste stor sikkerhed på drægtige søer (96 procent af disse blev registreret drægtige). Sikkerhedsbestemmelsen på tomme søer var lav (72 procent af disse blev registreret tomme) og der var signifikant forskel i apparaternes sikkerhedsbestemmelse.

Undersøgelsesresultatet var afhængigt af hvilken person, der anvendte apparatet, selvom personerne var nøje instrueret inden afprøvningen.

Drægtighedstestere kan være et godt hjælpemiddel, men udsætning af fundne tomme søer på baggrund af én drægtighedsmåling må frarådes. I de fleste besætningstyper vil det være nødvendigt med to undersøgelser af søerne.

Baggrund

Til konstatering af manglende drægtighed efter løbning findes en række forskellige metoder. En af metoderne, som blev udviklet i 70'erne, er undersøgelse med ultralyd.

På det danske marked findes 5 forskellige ultralydsmålere. Foruden disse er der på det seneste markedsført en anden type måler, som vha. doppler princippet ligeledes kan konstatere drægtighed.

Problemstillingen ved anvendelse af drægtighedskontrol er i øvrigt nærmere beskrevet i en meddelelse (under udgivelse) fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Formålet med afprøvningen var at sammenligne sikkerheden for disse 6 forskellige apparater.

Gennemførelse

De 6 apparater som indgik i afprøvningen er præsenteret i tabel 1.

Tabel 1. Oversigt over de 6 apparater som indgik i afprøvningen
Apparat	**) nr.	Sonde m. ledning	Opl. batt.	v/drægtighed
				lys	lyd
All-test HK-drægtighedstester Ultrasonomatic U76B Preg-Tone I Uni-test Medata*)	1 2 3 4 5 6	- + - + + +	- - - + + -	+ +	+ + + + + +
) Anvender doppler princip. *) I det følgende refereres til dette nummer.

Ultralydsapparaterne placeres i flanken og rettes mod soens børhorn. Hvis børhornet er væskefyldt, tilbagesendes ultralyden til apparatet, som reagerer med et lyd- eller lyssignal.

Alle apparater anbefales brugt fra 4 uger efter løbning og indtil ca. 10 uger efter løbning, med undtagelse af Preg-Tone (nr. 4), som angives at kunne anvendes efter 3-ugers drægtighed.

Som det eneste apparat, har Uni-test en lampe, der viser, om der er tilstrækkelig hudkontakt mellem lydhovedet og soen.

Doppler princippet, som anvendes af Medata består af en ultralydstråle, som rettes mod soens børhorn eller den pulsåre som går til børen. De vibrationer, der fremkommer i fosteret eller blodåren, reflekteres tilbage til lydhovedet. Vibrationerne bliver i apparatet omformet til lyd, som gengives i hovedtelefoner. Ved drægtige dyr fra ca. 28-40 dage høres vibrationer (pulsslag) fra pulsåren, mens der ved senere målinger høres hjertelyde fra fostrene.

Sammenligning af apparaterne blev gennemført på forsøgsstationen Grønhøj den 15. december 1988. I alt 46 søer blev opstaldet anonymt i halsbindsel på spaltegulv. Der var 16 tomme søer, 15 søer var ca. 32 dage og 15 var ca. 39 dage efter løbning. Det viste sig, at 2 søer af de forventet drægtige ikke kom til faring. Da de 2 søers status på undersøgelsestidspunktet var ukendt, indgår disse resultater ikke i materialet.

Som supplement til undersøgelsen blev yderligere en gruppe på 16 søer, hvoraf 2 var tomme, undersøgt. Resten var ca. 24 dage efter løbning. Søerne blev undersøgt med apparatet Preg-Tone (apparat nr. 4), fordi det blev hævdet, at dette apparat kan bruges på dette tidspunkt.

Som afprøver af apparaterne deltog 6 driftsskoleelever fra Asmildkloster landbrugsskole. Eleverne havde fra 2-7 års erfaring fra praktisk svineproduktion. Disse elever blev nøje instrueret i brugen af de enkelte apparater. Hvert firma fik lejlighed til at demonstrere i praksis og teori, hvordan apparaterne fungerede. Undtaget fra dette var dog apparatet Ultrasonomatic, hvor firmaet ikke ønskede at medvirke ved afprøvningen. Demonstrationen blev derfor foretaget af en medarbejder fra afdelingen.

Under afprøvningen blev apparaterne systematisk fordelt mellem de 6 afprøvere, således at en erfaringseffekt under afprøvning elimineredes. De opstaldede søer blev desuden flyttet 2 gange i løbet af afprøvningen, således at afprøverne ikke havde mulighed for at huske tidligere registreringer med apparaterne.

Afprøverne havde 3 muligheder for registrering: Drægtig, tom eller et svar som angav, at man var usikker over for resultatet af undersøgelsen.

Resultater

Med den opstillede forsøgsplan skulle der foretages i alt 1.584 registreringer. I et enkelt tilfælde blev der ikke registreret på én so. I 57 tilfælde var afprøverne i tvivl om resultatet. Imidlertid var 80 pct. af disse søer ikke drægtige, hvorfor disse registreringer indgår i materialet som tomme. Materialet består således af i alt 1.583 registreringer.

Den fastlagte afprøvningsrækkefølge kunne ikke fuldt ud følges, fordi der var problemer med strømforsyningen til enkelte af appara-terne. Ligeledes erfaredes det, at anvendelse af Medata's apparat krævede fuldstændig ro i stalden, hvorfor afprøvningen med dette apparat måtte indstilles i flere perioder.

Sikkerheden udtrykker i det følgende den procentvise andel rigtige registreringer i forhold til det samlede antal registreringer på enten drægtige eller tomme søer.

Tabel 2. Sikkerhedsbestemmelse på drægtige søer afhængig af apparat (1.007 registreringer)
Apparatnr.	1	2	3	4	5	6	Gns
Registreret drægtig	96	99	95	99	98	88	96
Registreret tom	4	1	5	1	2	12	4

Der blev fundet signifikant forskel mellem apparaterne. Det ses, at det især er apparat nr. 6, der viser lav sikkerhed på drægtige søer.

I gennemsnit blev 96 procent af de drægtige søer registreret drægtige, mens kun 4 procent blev registreret tomme.

Der blev ikke fundet forskel i sikkerhedsbestemmelsen på de drægtige dyr afhængig af, om søerne var 32 dage eller 39 dage drægtige.

Der blev ikke fundet signifikant forskel på sikkerheden mellem personerne ved de drægtige søer.

Tabel 3. Sikkerheden på tomme søer afhængig af apparat (576 obs)
Apparatnr.	1	2	3	4	5	6	Gns
Registreret tom	70	61	56	88	69	88	72
Registreret drægtig	30	39	44	12	31	12	28

Tabel 2 viser resultaterne fra de tomme søer. Af de tomme søer blev 72% i gennemsnit bestemt tomme. Der blev fundet signifikant forskel mellem apparaterne. Apparat nr. 4 og 6 har været bedst til at konstatere de tomme søer.

Der blev fundet signifikant forskel mellem personerne i sikkerheden på tomme søer (tabel 4).

Tabel 4. Sikkerheden på tomme søer afhængig af person (576 obs)
Person	1	2	3	4	5	6	Gns
Registreret tom	81	73	69	79	64	66	72
Registreret drægtig	19	27	31	21	36	34	28

Det er især person nr. 1, som har høj sikkerhed i bestemmelsen af tomme søer.

Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem apparaterne og afprøverne. Dette betyder, at ingen af afprøverne var bedre til nogle af apparaterne end andre.

Blandt de undersøgte dyr var der 66% drægtige. I tabel 5 er angivet søernes status i forhold til, hvad der blev registreret.

Tabel 5. Resultatet af en drægtighedstest på søer med en drægtighedsprocent på 66 for de registrerede dyr

Apparatnr.

1

2

3

4

5

6

Gns

Registreret tom

heraf tomme, pct.

heraf drægtige, pct.

92

9

98

2

87

13

98

2

96

4

81

19

91

9

Registreret drægtige

heraf drægtige, pct.

heraf tomme, pct.

85

15

82

18

79

21

93

7

85

15

93

7

86

14

Af de søer, som blev registreret tomme, var der 9 pct., som var drægtige. Blandt de registrerede drægtige var der 14 pct., som var tomme. Den store fejlprocent på både de registrerede tomme og drægtige skyldes, at sikkerheden på tomme dyr er lav (tabel 3). Da disse udgjorde en stor del af de undersøgte dyr (33 pct.) resulterede det naturligvis i en stor fejlprocent.

Resultaterne ved anvendelse af apparat nr. 4 på gruppen af søer, der var 24 dage drægtige, viste, at sikkerheden på drægtige søer var 80 pct., mens den på tomme var 100 pct. Der blev dog kun foretaget 96 registreringer. Da drægtighedsprocenten blandt de undersøgte søer var 87,5 pct. resulterede dette i, at alle søer, der blev observeret drægtige, reelt var drægtige, mens kun 55 pct. af de observerede tomme reelt var tomme.

Diskussion og konklusion

Som det ses i tabel 2 var sikkerheden ved bestemmelse af drægtige søer meget høj. Undtagen dog apparat nr. 6, som var signifikant dårligere end de 5 andre.

Årsagen til dette kan være at bedømmelsen af lydene, man hører i hovedtelefonerne kan være vanskelige at adskille. Sikkerheden kan muligvis blive større senere i drægtigheden, fordi der efter 40 dages drægtighed kan høres hjertelyde fra fostrene. Disse adskiller sig væsentlig fra de øvrige vibrationer i soens krop. Som nævnt var der ikke under afprøvningens forløb total stilhed i stalden, hvilket kan forringe resultaterne. En gruppe af søerne blev med dette apparat undersøgt, mens de lå ned. Der blev dog ikke fundet forskel i forhold til, at søerne blev undersøgt stående.

Sikkerheden ved bestemmelse af tomme søer ses i tabel 3 at ligge på et lavt niveau og varierer meget for de enkelte apparater. Apparat nr. 4 og 6 viste her de bedste resultater.

Der blev fundet betydelige forskelle mellem personerne i sikkerheden på tomme søer. Sikkerheden varierede fra 81 pct. til 66 pct. Det kan ikke udelukkes, at man med mere rutine kan opnå endnu bedre resultater.

Resultaterne angivet i tabel 5 kan ikke direkte sammenlignes med praktiske forhold, fordi drægtighedsprocenten kun er på 66 pct. for de undersøgte søer. Herved vil der være en stor del tomme søer, hvor der er stor registreringsfejl.

I praksis vil drægtighedsprocenten eksempelvis være på ca. 85 pct. Af de 15 pct. ikke drægtige vil en del blive fundet brunstige ca. 21 dage efter løbningen. Resten af dyrene kan være tomme, når de undersøges 4-5 uger efter løbning.

I tabel 6 er beregnet resultaterne af en drægtighedstest ca. 30 dage efter løbning med anvendelse af de sikkerheder, der blev fundet i tabel 2 og 3.

Det ses at en stor del af de søer, der registreres tomme, reelt er drægtige (28 pct.). Apparaterne 1, 3 og 6 ses at være markant dårligere end de 3 andre. Men det bør bemærkes, at gruppen af registreret tomme er relativ lille i forhold til det samlede antal søer. De registrerede tomme søer udgør således i gennemsnit kun 10,8 pct. af de undersøgte søer.

Den gruppe af søer, der registreres drægtige ses kun at indeholder kun meget få tomme dyr. Alle apparater er på samme høje niveau.

På baggrund af én registrering på søerne kan der således ikke udsættes søer, som registreres tomme. I besætninger med lav drægtighedsprocent vil der være stor usikkerhed på registreret drægtige søer. Derimod vil det være naturligt at foretage endnu en undersøgelse med drægtighedstesteren på de formodede tomme søer f.eks. 5-8 dage senere.

Undersøgelsen viser, at der er en høj sikkerhed ved alle apparaterne på drægtige søer. Apparat nr. 6 viser lidt lavere resultater end de andre 5 apparater.

Tabel 6. Beregnet eksempel med resultatet af en drægtighedsundersøgelse på søer med en drægtighedsprocent på 90

Apparatnr.

1

2

3

4

5

6

Gns

Registreret tom

heraf tomme, pct.

heraf drægtige, pct.

66

34

87

13

55

45

91

9

79

21

45

55

72

28

Registreret drægtige

heraf drægtige, pct.

heraf tomme, pct.

97

3

96

4

95

5

99

1

97

3

99

1

97

3

Det er forudsat, at der på registreringstidspunktet er 90 pct. drægtige.

På de tomme søer er der en betydelig lavere sikkerhed og der er stor variation mellem apparaterne. Personen, som bruger apparaterne, har desuden stor indflydelse på sikkerheden.

Undersøgelse 24 dage efter løbning med apparat nr. 4 viste, at sikkerheden på drægtige søer faldt betydeligt sammenlignet med undersøgelse 30-39 dage efter løbning.

I besætninger med en drægtighedsprocent på 90 på måletidspunktet, vil apparat nr. 2, 4 og 5 være mest velegnet.

I besætninger med lav drægtighedsprocent på de målte dyr vil anvendelse af drægtighedsmålere være forbundet med større usikkerhed fordi andelen af tomme søer er stor. Apparat nr. 4 må anses for at være mest velegnet i denne type besætninger.

Beregningerne viste at for begge besætningstyper vil der kunne opnås sikre resultater med anvendelse af drægtighedstester, såfremt der lægges en fast undersøgelsesprocedure. Som baggrund for beregningerne skal det bemærkes, at resultaterne er fremkomne i en besætning ved undersøgelse af relativt få dyr. Andre resultater kan utvivlsomt fremkomme fx i besætninger med deciderede reproduktionsproblemer.

Sammenligning af 6 forskellige drægtighedstester