Sammenligning af 1 eller 2 insemineringer pr. brunst

SAMMENDRAG

Produktionsresultaterne ved 1 eller 2 insemineringer blev sammenlignet i 6 besætninger. Inden afprøvningens begyndelse havde alle besætninger stor rutine i anvendelse af KS.

Søerne blev ved fravænning delt i 2 grupper. Halvdelen af søerne blev insemineret 24 timer efter erkendelse af stående brunst. Den anden halvdel blev insemineret 12 timer efter erkendelse af stående brunst og igen 24 timer senere.

Der blev i alt insemineret 1.315 søer. Resultaterne for de 2 insemineringsstrategier varierede meget mellem de enkelte besætninger. I 2 af de 6 besætninger var der ikke forskel mellem strategierne. I de 4 andre var der en forskel fra 0,4 til 1,2 levendefødt pr. kuld til fordel for 2 insemineringer.

De samlede resultater viste, at ved 1 inseminering reduceredes kuldstørrelsen i gennemsnit med 0,4 gris og faringsprocenten 5 pct. Det blev desuden vist, at ved en subjektiv bedømmelse af insemineringsforløbet var det muligt til dels at forudsige resultatet af insemineringen.

På baggrund af denne undersøgelse må det anbefales at inseminere søerne 2 gange pr. brunst.

BAGGRUND

Ved inseminering er udgiften til en ekstra inseminering ca. 30 kr. Værdien af èn ekstra gris pr. kuld er ca. 300 kr., og derfor skal resultatet ved en ekstra inseminering kun øges med 0,1 gris pr. kuld før det er økonomisk profitabelt at inseminere flere gange pr. brunst. I en ældre dansk undersøgelse, hvor søerne blev insemineret enten 1 eller 2 gange ved hjælp af inseminør, blev der ikke fundet væsentlig forskelle i produktionsresultaterne. I en senere hollandsk undersøgelse fandt man en mindre produktionsmæssig fordel for 2 insemineringer, men 1 inseminering blev fundet som det økonomisk optimale.

Nyere danske resultater har vist, at 1 inseminering pr. dag på søer er tilstrækkeligt. Ved sopolte fandtes dog en tendens til bedre produktionsresultater, når disse blev insemineret 2 gange pr. dag i brunsten.

Det optimale insemineringstidspunkt ligger sidst i brunsten, kort tid før ægløsningen sker. Brunstens varighed varierer meget mellem de enkelte søer. Ved brunstens fremkomst er det således ikke muligt at forudsige, hvor lang tid brunsten vil vare.

Ved èn inseminering pr. brunst bør insemineringen foretages så sent som muligt. Under praktiske forhold vil dette være 24 timer efter erkendelse af stående brunst. Hvis der skal foretages flere inseminationer, bør disse påbegyndes ca. 12 timer inde i brunsten.

Formålet med denne undersøgelse var at vise om der ved èn inseminering 24 timer efter erkendelse af stående brunst hos søer, kunne opnås samme produktionsresultater som med 2 insemineringer pr. brunst med 24 timers interval, hvor første inseminering blev foretaget ca. 12 timer efter brunstens erkendelse.

MATERIALE OG METODE

Undersøgelsen blev gennemført i 6 besætninger, hvor ejeren eller dennes medhjælper gennemførte insemineringen. Alle besætninger havde stor erfaring med KS og tilfredsstillende resultater med anvendelse af KS. Kun krydsningssøer, som kom i brunst indenfor den første uge efter fravænning, indgik i undersøgelsen.

Tabel 1. Besætningsbeskrivelse, resultater fra det seneste års effektivitetskontrol
Bes.nr.	Antal årssøer	Fravænningsalder	Grise pr. årsso	Indkøb af sopolte
1		29	21	Ja
2	380	28	22	Ja
3	200^*	26^*	22^*	Ja
4	280	21	24	Nej
5	200	26	21	Ja
6	450	29	21	Nej

*) Anslået

I besætningerne blev der enten anvendt Duroc eller Duroc x Hampshire-sæd.

Løbeafdelingen var i alle besætninger indrettet således, at søerne havde god ornekontakt. Undtaget fra dette var besætning nr. 3, hvor afstanden fra søerne til ornerne kunne være op til 20 m.

Ved fravænning blev søerne delt i 2 grupper. Brunstkontrollen blev indledt på 4. dagen og herefter gennemført 2 gange om dagen. Under brunstkontrollen og ved insemineringen blev det tilstræbt at søerne havde god ornekontakt, f.eks ved at ornen var placeret foran søerne.

Søerne blev insemineret efter følgende plan:

En inseminering:	En inseminering ca. 24 timer efter stående brunst blev erkendt første gang.
To insemineringer:	Første inseminering ca. 12 timer efter stående brunst blev erkendt. Søerne blev insemineret igen 24 timer senere.

Ved hver inseminering blev forløbet af insemineringen vurderet subjektivt på en skala fra 1-4.

Faringsprocenten blev defineret som antal farede søer i forhold løbne søer. Døde og solgte søer indgår ikke i materialet.

I besætningerne blev der i alt gennemført insemination af 1.418 søer i perioden juli 90 til marts 91. Kun den del af disse insemineringer efterlevede forsøgsplanen.

I gruppen af søer der skulle insemineres èn gang blev alle søer insemineret, hvilket betyder, at alle søer var i brunst i mindst 24 timer.

I gruppen med to insemineringer var der 30 søer (5 pct.), hvor 2. inseminering ikke var mulig, fordi søerne ikke var i stående brunst længere. Samtidig blev en del søer af praktiske årsager ikke insemineret på det rigtige tidspunkt i forhold til den stående brunst.

Totalt var der henved 1.315 løbninger, hvor forsøgsplanen var overholdt.

Undersøgelsen blev foretaget i samarbejde med KS-stationerne.

RESULTATER OG DISKUSSION

De samlede produktionsresultater for de enkelte besætninger kan ses i appendiks.

Kuldstørrelsen blev ikke påvirket af de to løbestrategier i 2 af besætningerne. I de 4 andre besætninger blev fundet større kuldstørrelse og faringsprocent ved 2 insemineringer. Forskellen indenfor hver af disse besætninger varierede fra 0.4 - 1.2 totalfødte pr. kuld. Ligeledes var der en stigning i faringsprocenten for disse besætninger fra 5 til 17 procentenheder ved 2 insemineringer.

Det samlede resultat viste et fald på 0,4 gris pr. kuld og et fald på 5 pct. i faringsprocenten ved kun at anvende en inseminering pr. brunst. De tidligere danske undersøgelser har således ikke kunnet bekræftes.

Der var tydelige besætningsforskelle i resultaterne efter de 2 insemineringsstrategier. Årsagen skal måske søges i, at tidspunktet for stående brunst erkendes subjektivt. Som helhed har der dog ikke været væsentlig forskel mellem besætningerne, hvornår søerne blev fundet i brunst.

Af de søer som blev påbegyndt insemineret 4. eller 5. dagen efter fravænning viste 61 procent stående brunst allerede på 4. dagen. Knap halvdelen af disse var i brunst 4. dagen om morgenen. Det er derfor vigtigt at starte brunstkontrollen allerede på 4. dagen om morgenen, hvilket i normal praksis vil sige mandag morgen.

Tabel 2. Samlede produktionsresultater fra 6 besætninger

Antal insemineringer pr. brunst

1

2

signifikans

Antal insemineringer

Faringsprocent

Levendefødte pr. kuld*)

Dødfødte pr. kuld

Totalfødte pr. kuld*)

708

83

10,9

0,7

11,6

607

88

11,3

0,7

12,0

P <.01

P <.02

P <.02

*) Kuldstørrelse er korrigeret for effekt af besætning og kuldnr. indenfor besætning.

En anden væsentlig årsag til forskellene mellem besætningerne kan være insemineringsteknikken.

For at få søerne til at vise stående brunst kræves at søerne stimuleres fysisk inden inseminationen. Denne stimulering, samt stimuleringen under selve inseminationen, vil givetvis påvirke sædtransporten i børen og dermed selve befrugtningen af ægcellerne.

De ovennævnte forskelle er vanskelig at standardisere og kontrollere under forsøgsmæssige forhold.

Resultaterne viser således, at selv om en standardisering af insemineringsteknikken er tilstræbt vil resultaterne variere mellem besætningerne. Ved en inseminering pr. brunst bør insemineringen foretages så sent som muligt i brunsten. Den valgte strategi 24 timer efter observation af stående brunst kan ikke udsættes yderligere. Det skyldes at der var 5 pct. af søerne i gruppen med to insemineringer som ikke var i brunst 36 timer efter brunstens begyndelse. Hvis der insemineres en gang, må det således anbefales, at denne insemination foretages 24 timer efter stående brunst.

Ved hver inseminering blev forløbet vurderet. Vurderingen omfattede hvor god soen var i brunst, om der skete tilbageløb af sæd eller hvor godt soen tog imod sæden. Da bedømmelse var subjektiv, kan der ikke ske en sammenligning i niveauer mellem besætningerne. I alle besætninger var der dog ca. 20 pct af insemineringerne, som ikke forløb helt tilfredsstillende efter ejerens indtryk.

Disse registreringer er sammenholdt med produktionsresultaterne i tabel 3. Insemineringer som ikke forløb tilfredsstillende, resulterede i særdeles dårlige produktionsresultater.

Når søerne blev insemineret to gange kunne man forvente, at den forskel som ses i tabel 3 ville blive reduceret. Ved disse søer, hvor vurdering af forløbet skete ved 1. insemination fandtes et fald i kuldstørrelsen på 0,7 totalfødte pr. kuld ved de dårlige inseminationer. Faringsprocenten var upåvirket.

På baggrund af disse observationer, hvor man til en vis grad kan forudsige resultatet af inseminerignen, er det dog ikke muligt at angive metoder til forbedring af resultaterne fra denne type søer.

Tabel 3.	Produktionsresultater sammenholdt med en subjektiv vurdering af insemineringsforløb. Søer med 1 inseminering.
Forløb af insemination		God	Dårlig
Antal insemineret Faringsprocent Levendefødte pr. kuld Dødfødte pr. kuld Totalfødte pr. kuld		591 85 11,1 0,6 11,7	117 72 9,9 0,9 10,8

Konklusion og diskussion

Resultater af denne afprøvning viste, at der kunne opnås særdeles gode produktionsresultater med KS, hvor den anbefalede insemineringsprocedure anvendes (se "Focus på inseminering", februar 1991). Ved at reducere antallet af insemi-neringer i forhold til det anbefalede kan der forventes en væsentlig produktionsnedgang i nogle besætninger. Det må derfor tilrådes at inseminere søerne flere gange. Hvis antallet af inseminationerne reduceres til 1 gang pr. brunst bør resultaterne i besætningen følges nøje f.eks. gennem opgørelser fra f.eks. effektivitetskontrollen.

APPENDIKS

Produktionsresultaterne fra 6 besætninger

Bes.1

Bes.2

Bes.3

Bes.4

Bes.5

Bes.6

Antal ins./brunst

Antal ins.

Faringsprocent

Levf. pr. kuld

Dødfødte/kuld

Totalfødte/kuld

1

56

77

11,2

0,9

12,0

2

46

83

11,3

0,7

12,0

1

208

84

10,7

0,7

11,4

2

183

89

11,2

0,9

12,0

1

127

91

11,1

0,8

11,9

2

106

92

11,5

0,8

12,3

1

127

80

11,4

0,4

11,7

2

128

82

11,2

0,5

11,7

1

95

85

10,5

0,8

11,3

2

72

89

10,9

0,8

11,7

1

95

75

10,2

0,8

11,0

2

72

93

11,4

0,7

12,1