Sammenhænge mellem sædens alder og motilitet

SAMMENDRAG

Ved hjælp af digitaliseret billedanalyse (CMA) blev der foretaget motilitetsmålinger på sæd fra 40 Durocorner. Motiliteten blev målt umiddelbart efter sædfortyndingen (tid 0) samt 1; 2; 2,5; 6 og 24 timer senere. Målingerne 1 og 2 timer efter fortyndingen blev foretaget på prøver, der umiddelbart efter fortyndingen var blevet anbragt på vandbad ved 37 grader celcius (termoresistenstest), resten af prøverne blev opbevaret ved 20 grader celcius indtil målingerne.

Ved resultatopgørelsen blev alle målinger ved samme tidspunkt sammenholdt med målingerne ved 24 timer.

Resultaterne fra denne afprøvning viser, at der er en statistisk sikker sammenhæng mellem motiliteten målt ved hver af de fem måletidspunkter og motiliteten målt 24 timer efter opsamlingen. Spredningen på målingerne er imidlertid så stor, at det er umuligt at bruge en måling af motiliteten kort tid efter opsamlingen til at forudsige motiliteten efter 24 timer med en nøjagtighed, der gør en sådan forudsigelse anvendelig i praksis.

BAGGRUND

I reproduktionsundersøgelsen "Objektive sædkvalitetsparametres sammenhæng med produktionsresultatet ved KS", Rapport nr. 10, februar 1991, Afd. for Reproduktion og KS, sås en sammenhæng mellem produktionsresultater (faringsprocent og kuldstørrelse) og objektive sædkvalitetsparametre (motilitet) målt ved digitaliseret billedanalyse 24 timer efter sædopsamlingen.

Ved opdeling af ejakulaterne efter deres motilitet 24 timer efter opsamling var det således muligt at sortere sæden i ejakulater med henholdsvis høje og lave produktionsresultater.

Vurderinger 24 timer efter opsamlingen forsinker anvendelsen af sæden. En eventuel gevinst ved 24-timers sortering risikeres tabt på grund af sædens tiltagende alder inden brug. Ved at foretage en belastning (fx. termoresistenstest) af sædcellerne umiddelbart efter opsamling kan eventuelle forskelle i motilitet muligvis fremprovokeres tidligere end 24 timer efter opsamling.

Det var derfor af interesse at undersøge, om der kunne påvises en sammenhæng mellem motiliteten for standardforarbejdede sædceller 24 timer efter opsamling og motiliteten for sædceller fra samme ejakulat én til seks timer efter opsamlingen, eventuelt ved at belaste det pågældende ejakulat.

Hvis sådanne sammenhænge kunne påvises, ville der være mulighed for at sortere ejakulaterne indenfor få timer efter opsamlingen efter forventede produktionsresultater.

Hermed kunne der opnås en bedre kvalitetsbedømmelse af sæden, og produktionsresultaterne efter KS ville således blive forbedret.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført på Hatting Ringsted. Motiliteten af sædprøverne blev målt ved hjælp af computerassisteret sædanalyse. Anlægget består af et mikroskop, der via en videomaskine er forbundet til en PC'er. Ved hjælp af et billedanalyseprogram (CMA, Cell Motion Analysis, Strömberg-Mika) kan procentdelen af mobile sædceller under mikroskopet beregnes. Fordelen ved at benytte et CMA anlæg er at motiliteten bliver bedømt objektivt, hvilket ikke er tilfældet ved en visuel motilitetsvurdering.

Der blev opsamlet sæd fra 40 aktive Durocorner. Fra hver opsamling blev der fremstillet seks færdigfortyndede doser med Andro-hep fortynder. Denne fortynder blev valgt, fordi det ved en forundersøgelse var blevet vist, at Andro-hep, formentlig på grund af bedre bufferkapacitet, uden problemer kan anvendes til CMA-målinger.

Ved den samme afprøvning blev det vist, at der skulle arbejdes med samme automatiske kontrastindstilling. Indstillingen er af betydning for, hvordan partiklerne aftegnes på skærmen i de digitaliserede billeder og en manuel indstilling gav forskellige resultater, alt efter hvordan kontrasten i billedet var indstillet ved optagelsen. Ligeledes viste afprøvningen, at der kun kunne foretages én optagelse pr. kammerfyldning.

Hver motilitetsmåling er resultatet af CMA-optagelser af minimum 200 sædceller (6-10 kammerfyldninger). Der blev foretaget dobbeltbestemmelse (2*200 celler) på hvert af følgende tidspunkter:

1.

2.

3.

4.

Én dose blev anvendt til måling umiddelbart efter fortyndingen

Én blev anbragt på vandbad ved 37 grader celcius i en time, hvorefter motiliteten blev målt.

Én blev anbragt på vandbad ved 37 grader celcius i to timer (termoresistenstest), hvorefter

motiliteten blev målt.

De øvrige blev anbragt ved 20 grader celcius og reaktiveret ved 37 grader celcius i 30 minutter før motilitetsmåling til tiden: 2 1/2 timer, 6 timer og 24 timer.

RESULTATER OG DISKUSSION

Ved resultatopgørelsen var der 5 grupper af målinger, der hver især blev undersøgt for en lineær sammenhæng med resultaterne 24 timer efter opsamlingen.

Der blev fundet statistisk (P<,0001) sikker sammenhæng mellem de enkelte målinger. Det vil sige, at hvis motiliteten for en opsamling blev målt til at være lav ved måling fx. 1 time efter opsamlingen, så vil den samme opsamling også være lav ved måling 24 timer efter opsamlingen.

Der blev fundet en spredning på sammenhængen mellem hver af de fem måletidspunkter og motiliteten målt efter 24 timer på 9,5-12 procent.

Forudsigelsen af procent motile sædceller i et ejakulat 24 timer efter opsamlingen, vil i 95 pct. af tilfældene ligge inden for den fundne lineære sammenhæng ± 19-24 procent (1,96*spredningen). Spredningen er et udtryk for, hvor meget målingerne falder uden for den lineære sammenhæng og dermed et udtryk for metodens usikkerhed. Baggrunden for den store spredning skal findes i en meget stor variation på motiliteten af de enkelte orners ejakulater.

Den store variation mellem ornerne gør det umuligt at sige noget generelt om motilitetens udvikling hos en enkelt orne på baggrund af en forhåndsviden om motiliteten hos andre orner. Som redskab er CMA-anlægget anvendeligt, men den store variation mellem ornerne gør det uanvendeligt til dette formål.

Det lykkes tilsyneladende ikke at fremprovokere et motilitetsfald ved at termoresistensteste prøverne (tabel 1.). Dette kan dog skyldes, at den lave udgangsmotilitet (ved opsamlingen) ikke er et udtryk for den reelle motilitet, men derimod et udtryk for, at sæden lider af fortyndingschock umiddelbart efter fortyndingen. På den måde ser det ud, som om der faktisk sker en motilitetsstigning, når dosen bliver udsat for termoresistenstesten. Dette problem ændrer dog ikke ved konklusionen.

Den gennemsnitlige motilitet (tabel 1.) er lavere, end den ville have været, hvis sæden var blevet bedømt visuelt. Dette skyldes, at der i tabel 1. ikke er taget lokal mobile sædceller med i motilitetsbedømmelsen, men kun mobile sædceller, det vil sige sædceller med en hastighed over 25 um/s.

Det kan konkluderes, at det ikke med denne afprøvning var muligt at finde en testparameter, der kan bruges til sikker forudsigelse af den forventede motilitet 24 timer efter opsamlingen.

Tabel 1. Gennemsnitlig motilitet for de 6 måletidspunkter.

Tidspunkt for måling (t)

/Opbevarings temp.

Opsamling/20

1/37

2/37

2.5/20

6/20

24/20

Motilitet, pct.

73,9

76,5

80,9

73,8

70,0

68,3

REFERENCER

"Objektive sædkvalitetsparametres sammenhæng med produktionsresultatet ved KS", Rapport nr. 10, februar 1991, Afd. for Reproduktion og KS