Sammenhæng mellem sædkvalitet og reproduktionsresultater

SAMMENDRAG

Reproduktionsresultater opnået med blandingssæd af god sædkvalitet (motilitet 90) blev sammenlignet med reproduktionsresultaterne opnået med blandingssæd af moderat sædkvalitet (motilitet 70). To KS-stationer og ni besætninger deltog i afprøvningen i perioden fra juni 1996 til november 1997 med i alt 2.346 løbninger.

Der var statistisk sikker forskel i faringsprocent mellem de to grupper, således at sæd med motilitet 90 resulterede i en faringsprocent der var 2,8 procentpoint højere end sæd med motilitet 70.

Der var ikke statistisk sikker forskel i kuldstørrelse mellem de to grupper.

BAGGRUND

I en tidligere pilotundersøgelse er frugtbarheden af sæd fra to KS-orner med ekstremt forskellig sædkvalitet blevet undersøgt. Der blev påvist statistisk sikker forskel i befrugtningsrate og i det gennemsnitlige antal sædceller i æghinden (zona pellucida). Den orne, der havde den dårligste sædkvalitet, havde også den laveste befrugtningsrate og det laveste gennemsnitlige antal sædceller i æghinden.

På baggrund af disse undersøgelser var det af interesse at undersøge, om der var forskel i reproduk-tionsresultaterne med sæd helt uden ubevægelige og/eller defekte sædceller (motilitet 90) i forhold til sæd med moderat forekomst af ubevægelige/defekte sædceller (motilitet 70).

Det var afprøvningens formål at afklare sammenhænge mellem reproduktionsresultater og sædkvaliteten, som den bliver vurderet ved de rutinemæssige bedømmelsesmetoder på KS-stationerne.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført på Hatting Ringsted og Hatting Horsens, samt i ni produktionsbesætninger i perioden fra juni 1996 til november 1997. Hatting Ringsted sendte forsøgssæd ud i 33 uger og Hatting Horsens i 52 uger.

På KS-stationerne blev sædkvaliteten, i form af sædcellernes bevægelse og morfologi, vurderet i alle sædopsamlinger. Vurderingen af sædcellernes bevægelse, form og bygning blev sammenfattet i en motilitetskarakter. Karakteren angav således, hvor mange procent af sædcellerne som var tilsyneladende normale og havde en god fremadrettet bevægelse. Vurderingen blev foretaget i fasekontrast-mikroskop ved 200-400 ganges forstørrelse. Der var tale om en subjektiv vurdering, som svarede fuldstændigt til den rutinemæssige vurdering, som de danske KS-stationer foretager på alle sædopsamlinger i henhold til “Regler for drift og smittebeskyttelse på KS-stationer”.

På baggrund af vurderingen blev der hver uge udvalgt tre Duroc-sædopsamlinger med motilitet 90 og tre Duroc-sædopsamlinger med motilitet 70. Derefter blev de tre opsamlinger med motilitet 90 blandet sammen, og tilsvarende blev de tre opsamlinger med motilitet 70 blandet sammen. Efterfølgende blev fortyndingen af sæden foretaget, således at hver sæddose indeholdt 2 mia. levende, fremadbevægelige og tilsyneladende normale sædceller i et rumfang på cirka 80 ml. Der blev herved kompenseret for motilitet, således at det totale antal af sædceller var henholdsvis cirka 2,2 mia. for blandingssæd med motilitet 90 og cirka 2,9 mia. for blandingssæd med motilitet 70.

Udover stationens rutinemæssige mærkning blev sæddoserne mærket med en kode for sædkvalitet.

Sæden blev, efter aftale med ni afprøvningsbesætninger, sendt ud som en fast leverance hver mandag morgen. Forsøget blev gennemført som et blindforsøg, hvor der hver uge blev sendt lige mange doser ud med hver kode til hver besætning.

På KS-stationen blev der hver uge udtaget fire doser med hver kode til kontrolvurdering. To doser blev anvendt på stationen til eftermotilitetsvurdering henholdsvis 24 og 72 timer efter opsamling. De resterende to doser blev udvekslet med den anden deltagende KS-station til kontrol af, at forskellene i motilitet faktisk var til stede. Kontrollen viste god overensstemmelse mellem kode og sædkvalitet. Som yderligere kontrol af motilitetsforskellene blev der i afprøvningsperioden ved stikprøver foretaget farveudstrygning med efterfølgende tælling af defekte sædceller. Der blev i alt foretaget fem stikprøve-kontroller, to på Hatting Ringsted og tre på Hatting Horsens. Disse stikprøvekontroller viste også overensstemmelse mellem kode og sædkvalitet.

For at sikre at sæden blev opbevaret og anvendt korrekt, blev de deltagende besætninger besøgt inden forsøget startede. Tidligt i afprøvningen blev hver af de deltagende besætninger desuden besøgt af en KS-rådgiver, for at sikre at der ikke blev begået fejl i forbindelse med brunstkontrol, inseminering m.m.

Der indgik kun søer og førstegangsløbninger (ikke omløbere) i forsøget. Fravænning af søer i afprøvningen blev foretaget onsdag eller torsdag.

Sæden blev hurtigst muligt efter leveringen pakket ud af emballagen og opbevaret ved cirka 18 grader celsius i opbevaringsskab eller boks.

Hver anden so blev insemineret med kode-1 (motilitet 90) og hver anden med kode-2 (motilitet 70). Der blev insemineret to gange i hver brunst med første inseminering cirka 12 timer efter observation af stående brunst og igen cirka 24 timer senere. De to insemineringer pr. so blev foretaget med sæd med samme kode og dermed med blandingssæd fra de samme tre orner. Sæden blev anvendt i besætningerne til og med onsdag aften. Søer, som var i længerevarende brunst, blev taget ud af afprøvningen og insemineret igen eller løbet med orne.

Besætningerne blev besøgt af tekniker cirka hver 6. uge, indtil de søer, som var med i forsøg, havde afsluttet faringerne. Teknikeren kontrollerede, at der var anvendt sæd med samme kode til den enkelte so, at insemineringerne blev foretaget skiftevis med kode-1 og kode-2, samt at registreringerne løbende blev ajourført.

Resultaterne blev analyseret i SAS med procedurerne GLM og Genmod med besætningsnummer, kuldnummer og afprøvningsgruppe, som uafhængige variable.

RESULTATER OG DISKUSSION

Da der ikke blev fundet vekselvirkning mellem de to forsøgsgrupper og besætningerne, er resultaterne opgjort som gennemsnit af faringsprocent og kuldstørrelse for de ni besætninger.

Tabel 1. Produktionsresultater afhængig af sædkvalitet

Sædkvalitet	Motilitet 70	Motilitet 90
Antal løbninger	1.170	1.176
Faringsprocent	87,0a	89,8b
Omløbninger, pct.	8,6	8,1
Levendefødte pr. kuld	11,8	11,7
Totalfødte pr. kuld	12,9	12,8

Værdier med forskellig bogstav er statistisk sikker forskellig (p<0,05).

Faringsprocenten er statistisk sikker forskellig (p=0,0308) mellem de to grupper. Der var ikke statistisk sikker forskel i kuldstørrelse mellem de to grupper.

Årsagsforholdene omkring defekte sædceller i sæden er komplekse. I de tilfælde hvor moderat forekomst af defekte sædceller i sæden fx skyldes en tidligere febertilstand hos ornen, kan det ikke udelukkes, at de tilsyneladende normale sædceller har beskadigelser, som ikke er umiddelbart synlige ved 200-400 ganges forstørrelse. Også andre forhold kan medføre sterilitet hos en orne. Hvis blot en enkelt af de tre opsamlinger i blandingssæden ikke har været befrugtningsdygtig, har antallet af befrugtningsdygtige sædceller pr. dose være reduceret til cirka 1,3 mia. Dette antal har således ikke været tilstrækkeligt til at sikre en høj faringsprocent.

På de danske KS-stationer vil blandingssæd i praksis aldrig bestå af tre opsamlinger med motilitet 70. KS-orner med motilitet 70 vil i øvrigt meget hurtigt blive sat ud, blandt andet fordi de, på grund af korrektion for sædkvalitet, producerer for få sæddoser pr. sædopsamling. Ligeledes udgør sæddoser vurderet til en motilitet på 70 kun omkring 2 pct. af det samlede antal opsamlinger.

Faldet i faringsprocenten på 2,8 ved anvendelse af sæddoser med motilitet 70 vil således kun komme til udtryk ved renløbninger.

Hvorvidt man vil se det samme fald ved andre racer, vides ikke.

Resultatet af denne afprøvning har vist, at den rutinemæssige sædkvalitetsvurdering af alle sædopsamlinger på KS-stationerne er absolut nødvendig. Samtidig har afprøvningen vist, at trods kompensation i sædcelleantal pr. sæddose, så er motilitet 70 den absolut nedre grænse for den sædkvalitet, som kan godkendes på KS-stationerne.

REFERENCE

Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. Erfaring, 1990. “Sædkvalitetsparametres sammenhæng med sædens frugtbarhed”.

Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER. “Regler for drift og smittebeskyttelse på KS-stationer”, 1996.