SAMMENDRAG

En slagtesvineblanding bestående af 20 pct. rapskager samt rug og sojaskrå blev sammenlignet med en traditionel foderblanding bestående af sojaskrå, byg og hvede. Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger og anvendt til grisene fra 33 kg til slagtevægt.

De gennemsnitlige produktionsresultater viste, at foderforbruget blev forøget med 0,15 FEs pr. kg tilvækst, og den daglige tilvækst blev reduceret med 73 g i gruppen, der fik rug og rapskageblandingen. Forskellene var signifikante. Der var ikke nogen nævneværdig forskel mellem grupperne m.h.t. kødpct., døde og kasserede svin, samt svin med fradragsgivende sygdomsbemærkninger.

Det var generelt ikke muligt at få svinene til at optage samme mængde foder af rug- og rapskageblandingen som af kontrolblandingen. Der var især problemer de første to uger efter indsætning. Desuden kunne der periodevis være større problemer end normalt, specielt i den ene besætning, hvor sundhedstilstanden ikke var helt tilfredsstillende.

Det må frarådes, at anvende en blanding med 20 pct. rapskager sammen med rug. 20 pct. rapskager i en blanding med byg og hvede vil sandsynligvis også forringe produktionsresultaterne så meget, at en blanding med den sammensætning heller ikke kan anvendes.

Glucosionolatindholdet i hele rapsfrø bør ikke overstige 10 micromol og i en fuldfoderblanding to micromol pr. kg vare. Det må anbefales, at der indtil videre maks. anvendes 10 pct. rapskager i foderblandinger til slagtesvin.

BAGGRUND

Tidligere indeholdt rapskager gns. 14,5 pct. råfedt mod nu ca. 10,5 pct.

Dermed var der mulighed for at anvende større mængder rapskager uden at jodtalsproduktet oversteg 52 pr. FEs, som anses for at være acceptabelt af hensyn til kødkvaliteten.

Rapskager indeholder imidlertid uønskede stoffer som f.eks. glucosinolater. Disse stoffer - og i nogle tilfælde også deres nedbrydningsprodukter - kan have en uheldig indflydelse på udnyttelsen af foderets indhold af energi og protein.

Formål

Det var formålet at undersøge de produktionsmæssige aspekter ved anvendelse af 20 pct. rapskager og rug til slagtesvin.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger, som begge var indrettet med et to-strenget støbfodringsanlæg. I begge besætninger blev der anvendt halmstrøelse.

Besætning A var en lukket SPF-besætning. Såvel forsøgs- som kontrolblandingen blev fremstillet og leveret af FAF.

Besætning B indkøbte grisene fra 2 MS-besætninger. Såvel kontrol-som forsøgsblandingen blev fremstillet og leveret af DLG.

Blandingernes sammensætning og indhold

Blandingernes sammensætning og indhold fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning og indhold

Blanding

Kontrol

Forsøg

Sammensætning, pct.

Rapskager

Rug

Byg - hvedeblanding

Sojaskrå

Mineral - vitaminblanding

0

0

71,7

25,3

3,0

20,0

65,0

-

12,3

2,7

Beregnet indhold, g/FEs

FEs pr. kg

Råprotein

Ford. råprotein

Ford. lysin

Ford. met.+cystin

Ford. treonin

Ca

P

1,05

180

150

7,3

4,8

5,2

7,5

6,0

1,03

182

144

7,2

5,3

5,4

7,4

6,0

Analyseret indhold, g/FEs

Antal analyser

FEs pr. kg

Råprotein

Råfedt

Ca

P

Jodtalsprodukt

20

1,05

176

2,5

6,8

6,0

28

20

1,03

182

3,7

8,2

7,1

40

I forsøgsblandingen med 20 pct. rapskager blev der anvendt rug på baggrund af en foderoptimering. Rapskager indeholder 14,8 g ford. Lysin samt 12,3 g ford. Methionin og Cystin pr. FEs. Til sammenligning indeholder sojaskrå 20,2 g ford. Lysin samt 9,6 g ford. Methionin og Cystin pr. FEs. Rug har et lavt indhold af Lysin i forhold til Methionin og Cystin. Ved sammensætning af foderblandinger passer rug og rapskager derfor godt sammen.

I kontrolblandingen indgik en kornblanding af byg og hvede i forholdet 1:1.

Det beregnede indhold i blandingerne svarede stort set til det analyserede indhold. Kun indholdet af Calcium og Fosfor afveg, men forholdet mellem de 2 mineraler lå indenfor området 1,1 til 1,15.

Rapskager

Rapskagerne blev indkøbt direkte fra Dansk Sojakagefabrik. Der er anvendt kager fra høstårene 1984/85. Rapskagerne var garanteret at være af dansk oprindelse og fra dobbelt lave rapssorter. De medfølgende analysecertifikater viste et glycosinolatindhold på 0,10 pct. i tørrede og fedtfrie frø.

Det analyserede indhold fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Analyser af rapskagerne, g pr. kg

Gns.

Min.

Maks.

Antal analyser

FEs pr. kg

Råprotein, g

Træstof

Aske

Råfedt

FFA

Glucosinolat, meq pr. kg

Jodtal

12

1,07

347

124

66

104

5,4

499

112

-

1,06

340

120

63

96

4,4

377

109

-

1,08

353

130

68

113

5,9

558

116

Rapskagernes næringsstofindhold svarede til det forventede. Endvidere var indholdet forholdsvis konstant, hvilket ses af de små variationer, der er mellem største og mindste værdi i forhold til gennemsnittet.

Rapskagerne produceres hovedsageligt i november og december måned. Derfor blev rapskagerne leveret til et års forbrug af gangen. Rapskagernes kvalitet syntes ikke at være påvirket af opbevaringsperioden.

Rapskagerne blev analyseret for glucosinolat efter EF-metoden, som var den eneste anvendelige på det tidspunkt, hvor afprøvningen blev gennemført. EF-analysemetoden medtager kun ca. 25 pct. af det faktiske indhold af glucosinolater. Endvidere er analyseresultatet med denne metode afhængig af indholdet af specifikke glucosinolater, som ikke nødvendigvis har nogen negativ indflydelse på rapskagernes udnyttelse. Analysemetoden er nu ændret således, at der anvendes en HPLC-metode. Denne metode medtager det totale indhold af intakte glucosinolater.

Det anbefales at indholdet af glucosinolater i hele rapsfrø er maks. 10 micromol pr. kg vare. Det svarer til et indhold pr. kg rapskage på ca. 17 micromol.

PRODUKTIONSRESULTATER

Afprøvningen har omfattet 6 kvartaler (seks gentagelser i hver besætning). Resultaterne fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater
Besætning	A			B			Gns.
Blanding	Kont.	Raps	Kont.		Raps	Kont.		Raps
Antal prod. svin	2.034	1.894	1.290		1.100	3.323		2.994
Vægt ved indsætt., kg Daglig tilvækst, g FEs/gris daglig FEs/kg tilvækst	34,6 772 2,02 2,62	34,1 720 1,97 2,75	31,3 649 1,96 3,02		31,0 556 1,77 3,19	33,0 711 1,99 2,82		32,6 638 1,87 2,97
Kødprocent Udsatte og kass., pct. Fradrag sygdomme, pct.	56,2 3,6 2,6	56,2 3,3 3,0	55,8 4,6 3,1		56,4 4,9 1,6	56,0 4,1 2,8		56,3 4,1 2,3

Produktionsniveauet i besætning A var væsentligt højere end i besætning B. Foderoptagelsen var med rug og rapsblandingen næsten den samme som med kontrolblandingen. Indenfor de første to uger, efter at grisene var indsat i slagtesvinestalden, var der problemer med at opnå en tilfredsstillende foderoptagelse. Den daglige tilvækst blev reduceret med 52 g og foderudnyttelsen blev forringet med 0,13 FEs pr. kg tilvækst. De øvrige resultater var stort set ens.

I besætning B var foderoptagelsen væsentlig lavere med rug og rapsblandingen end kontrolblandingen. Der var store problemer med foderoptagelsen de første to uger, efter at grisene var indsat i slagtesvinestaldene. Derudover var der flere stier, hvor foderoptagelsen aldrig kom op på det normale niveau. Den daglige tilvækst blev forringet med 93 g og foderudnyttelsen med 0,17 FEs pr. kg tilvækst. Kødprocenten var 0,6 procentenhed højere med rug og rapsblandingen, hvilket formentlig skyldes den lave tilvækst.

I gennemsnit af de to besætninger blev den daglige tilvækst reduceret med 73 g og foderudnyttelsen blev reduceret med 0,15 FEs pr. kg tilvækst, forskellene var signifikante. Kødprocenten blev forbedret med 0,3 procentenhed, hvilket alene skyldes den højere kødprocent i besætning B. Der var ikke nogen nævneværdig forskel på udsatte og kasserede svin samt svin med fradragsgivende sygdomsbemærkninger.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Der blev anvendt rapskager fra 2 forskellige høstår. Analyseresultaterne viste, at indholdet af olie og glycosinolater stort set var ens for begge partier. Der var generelt problemer med at få grisene til at æde forsøgsblandingen de første 2 uger efter indsætning i slagtesvinestalden. Derefter var der periodevis problemer med foderoptagelsen især i besætning B. Det var generelt ikke muligt at få svinene til at optage samme mængde af forsøgsblandingen som af kontrolblandingen.

De dårlige resultater medførte, at der ikke blev foretaget undersøgelser af foderets indflydelse på kødkvaliteten og -smagen. Forholdsvis tidligt under afprøvningsforløbet blev det klart, at en blanding med 20 pct. rapskager og rug ikke ville kunne anvendes i praksis. Afprøvningen blev alligevel gennemført med det sædvanlige antal gentagelser for at få et så sikkert resultat som muligt.

Årsagen til de dårlige resultater med raps/rugblandingen skyldes sandsynligvis indholdet af såvel raps som rug. I meddelelse nr. 96 fra Den rullende Afprøvning blev det fundet, at rug havde en svag negativ indflydelse på foderoptagelsen, og den daglige tilvækst blev reduceret med gennemsnitlig 26 g. Rugen må således antages at have været en del af årsagen til det dårlige resultat med rapskagerne.

En igangværende afprøvning med 9,5 pct. rapskager i kombination med ærter, byg og hvede tyder ikke på nogen nævneværdig forringelse af produktionsresultaterne. En undersøgelse af kødkvaliteten og -smag i denne afprøvning viste, at 9,5 pct. rapskager ikke forringer kvaliteten i sammenligning med en kontrolblanding, der består af sojaskrå, byg og hvede.

Rug og rapskager til slagtesvin