Roepiller til søer

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 18 måneder i to sobesætninger, som anvendte hjemmeblandet tørfoder.

I afprøvningen indgik tre grupper. Gruppe 1 fik 0 pct. roepiller i hele cyklus. Gruppe 2 fik 20 pct. roepiller i drægtighedsperioden og 0 pct. roepiller i diegivningsperioden. Gruppe 3 fik 20 pct. roepiller i drægtighedsperioden og 10 pct. roepiller i diegivningsperioden. Alle blandinger indeholdt 20 pct. kokoskager.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde foderet, og skift mellem blandingerne forløb uden problemer.

I de tre grupper søer blev der ikke konstateret forskelle i gødningskonsistens.

Søerne i gruppe 3 fik 0,5 flere levendefødte grise pr. kuld end søerne i gruppe 1 og 2. Denne forskel var signifikant. Der blev ikke konstateret sikre forskelle på de øvrige produktionsparametre.

På baggrund af denne afprøvning kan det anbefales at anvende 10 pct. roepiller i tørfoder til diegivende søer, og 20 pct. roepiller i tørfoder til drægtige søer.

BAGGRUND

Roepiller (pulpetter) er handelsnavnet for tørret sukkerroeaffald, som ikke er tilsat melasse.

Der er store mængder roepiller til rådighed i Danmark. Roepiller er aktuelt til søer blandt andet på grund af et højt indhold af kostfibre. Et højere fiberindhold i sofoderet forventes at resultere i færre mave/tarmproblemer og øget mæthedsfornemmelse. Det formodes, at soen bliver mere rolig, og derved skabes der grundlag for forbedrede reproduktionsresultater.

Landsudvalget for Svin og Statens Husdyrbrugsforsøg indledte i 1990 et samarbejde med De Danske Sukkerfabrikker om anvendelse af roepiller til søer. Formålet med dette samarbejde var at undersøge og beskrive foderværdien af roepiller til søer. Endvidere var det formålet at studere effekten af roepiller på søernes ædelyst og ædetid, samt at registrere dyrenes produktionsresultater.

Statens Husdyrbrugsforsøg gennemfører fordøjelighedsforsøg og belastningsforsøg med roepiller til drægtige søer.

Formålet med denne afprøvning var at undersøge, om 20 pct. roepiller i foderet til drægtige søer havde indflydelse på søernes produktionsresultater. Endvidere blev effekten af 10 pct. roepiller i en diegivningsblanding undersøgt.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to sobesætninger, hvor der ikke blev anvendt halmstrøelse. Besætningsstørrelsen var henholdsvis 250 og 400 årssøer. Begge besætninger anvendte hjemmeblandet tørfoder.

I besætningerne var alle søerne individuelt opstaldet. Søerne blev opdelt i tre grupper, således at det gennemsnitlige kuldnummer var ens i grupperne. Sopoltene indgik i afprøvningen ved en alder af 5 måneder. Sopoltene i gruppe 1 og 2 blev fodret med blanding 1 og sopoltene i gruppe 3 blev fodret med blanding 2.

Afprøvningen forløb over en periode på 18 måneder i begge besætninger.

Blandingerne var sammensat ud fra normerne til diegivende søer (Fokus på "Næringsstofnormer", 1989, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER).

Foderblandingerne var enkelt sammensat, og der blev tilstræbt ens næringsindhold. Energi- og proteinindholdet var lidt lavere i blanding 3, som kun blev anvendt i drægtighedsperioden.

Blandingernes sammensætning er vist i tabel 1.

Alle blandinger indeholdt 20 pct. kokoskager af hensyn til balancen mellem opløselige og uopløselige fibre.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning, pct.

Blanding

1

2

3

Roepiller

Sojaskrå

Kokoskager

Byg

Hvede

Animalsk fedt

Vitaminer og mineraler

0

20,0

20,0

34,0

20,0

2,4

3,6

10,0

20,0

20,0

28,0

16,0

2,4

3,6

20,0

18,0

20,0

24,0

12,0

2,4

3,6

Tabel 2. Forsøgsdesign
Periode	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3
Periode 1	0 pct. roepiller	0 pct. roepiller	10 pct. roepiller
Periode 2	0 pct. roepiller	20 pct. roepiller	20 pct. roepiller

Forsøgsdesignet for afprøvningen er vist i tabel 2:

Periode 1: Omfatter perioden i farestalden og løbeafdelingen.

Periode 2: Omfatter drægtighedsperioden.

Søernes fodring blev gennemført efter følgende retningslinier:

* Goldperioden

Fra fravænning til løbning: Ca. 3½ FEs pr. dag

* Drægtighedsperioden

0-4 uger efter løbning: 1,8-2,0 FEs pr. dag

4-12 uger efter løbning: Ca. 2,2 FEs pr. dag, (efter huld)

12-16 uger efter løbning: 3,5 FEs pr. dag

De sidste 3 dage før faring: 2,0 FEs pr. dag

* Diegivningsperioden

Der blev fodret efter tilnærmet ædelyst med følgende retningsgivende minimumsmængder.

Indtil 7. dagen efter faring: Minimum 2,0 FEs + 0,2 FEs pr. gris daglig.

Fra 7.-14. dagen efter faring: Minimum 2,0 FEs + 0,3 FEs pr. gris daglig.

Fra 14. dagen til fravænning: Minimum 2,0 FEs + 0,4 FEs pr. gris daglig.

* Pattegrise

Fodring af pattegrise hos soen skete med samme smågriseblanding til alle grupper.

* Orner

Alle ornerne blev fodret med blandingen uden roepiller.

Søernes produktionsresultater og sundhedstilstand blev registreret. Søernes adfærd i drægtighedsperioden blev vurderet subjektivt af afprøvningsværten og registreringsteknikeren.

Pattegrise, der døde i dieperioden, blev registreret med dato og årsag. Pattegrisenes fravænningsalder og -vægt samt diarréfrekvens blev registreret.

I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget 10 prøver af roepillerne og 8 prøver af hver foderblanding. Prøverne blev sendt til fuldfoder- og aminosyreanalyse på Steins Laboratorium.

Der blev gennemført to fiberanalyser af blandingerne. Analyserne blev udført af Afdelingen for Dyrefysiologi, Statens Husdyrbrugsforsøg.

RESULTATER OG DISKUSSION

Roepillerne, som blev anvendt i afprøvningen, var af tilfredsstillende kvalitet. Resultaterne af analyserne fremgår af tabel 3.

Analyserne viste, at roepillerne havde et lavere råproteinindhold og et højere askeindhold i forhold til cirkulære nr. 5.34 fra Statens Foderstofkontrol.

Foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer er vist i tabel 4.

Foderblandingerne var af god ensartet kvalitet, og analyseresultaterne stemte overens med det beregnede indhold.

Der var ingen problemer med at få søerne til at æde foderblandingerne med roepiller. Omkring foderskiftet efter løbning var der ikke problemer med ædevægring. Der blev i afprøvningsperioden ikke observeret forskelle i søernes ædetid og adfærd.

Der var ikke vekselvirkning mellem besætningerne, derfor er det kun de samlede produktionsresultater, som er vist i tabel 5.

Resultaterne viser, at der var signifikant flere levendefødte grise pr. kuld i gruppe 3 i forhold til gruppe 1 og 2. Forskellen var signifikant på besætningsniveau og på det samlede materiale.

Tabel 3. Roepillernes sammensætning
	Cirk. nr. 5.34 Statens Foderstof- kontrol 1987	Analyseret
		Gns.	Spredning
Antal prøver FEs pr. 100 kg tørstof Pct. af tørstof Råprotein Råfedt NFE Træstof Aske Calcium Fosfor g. pr. kg tørstof Lysin Methionin Cystin Treonin Kostfibre Uopløselige fibre, pct. Opløselige fibre, pct. Kostfibre i alt, pct.	- 96 10,2 1,5 62,6 19,3 6,4 0,8 0,1 5,6 1,7 1,4 4,4 - - -	10 96 8,8 1,6 61,6 19,7 8,3 1,0 0,1 5,3 1,5 1,1 4,1 40,7 40,7 81,4	- 5 0,2 0,5 0,5 0,4 1,9 0,2 0,03 0,3 0,1 0,2 0,3 0,9 0,8 -

Tabel 4. Foderblandingernes analyserede indhold

Blanding

Blanding 1

Blanding 2

Blanding 3

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

g/FEs

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

Kostfibre

Uopløselige fibre, pct.

Opløselige fibre, pct.

Kostfibre i alt, pct.

8

109

18,9

6,5

5,8

7,9

2,6

2,7

5,7

19,3

3,6

22,9

8

109

19,4

6,5

6,9

8,0

2,7

2,8

5,9

22,6

7,0

29,6

8

107

17,9

6,6

7,9

7,7

2,6

2,5

5,7

26,6

9,3

35,9

I gruppe 1 og 2 fik søerne tildelt blandingen uden roepiller i fare- og løbeafdelingen. I gruppe 2 og 3 fik søerne tildelt blandingen med 20 pct. roepiller i drægtighedsperioden. Det tyder således ikke på, at effekten på kuldstørrelsen alene kan tilskrives tildeling af 20 pct. roepiller i periode 2. Det vil sige, at effekt på kuldstørrelsen i gruppe 3 enten må tilskrives, at søerne har fået roepiller i fare- og løbeafdelingen, eller at søerne har fået roepiller i hele cyklus. Der igangsættes nye undersøgelser for at klarlægge dette.

Afprøvningen viste, at en blanding med 10 pct. roepiller udmærket kan anvendes i diegivningsperioden, uden at det påvirker søernes moderegenskaber, målt på pattegrisenes fravænningsvægt og dødelighed samt på søernes vægttab i diegivningsperioden. Der blev ikke konstateret forskelle i dødsårsager for pattegrisene mellem grupperne.

Faringsprocenten var størst, og MMA-frekvensen var lavest i gruppe 3. Disse forskelle var ikke signifikante.

Håndteringen af roepiller kræver en stor åbning i bunden af fodersiloen, samt en vippevægt med en god gennemgang. Sugeafstanden mellem kværn og fodersilo må ikke overstige 5 meter, og der skal anvendes en kværn med forstærket sold. Når disse forhold er tilgodeset, kan roepiller håndteres uden problemer af hjemmeblandere.

Roepiller adskiller sig fra andre foderstoffer ved at have et højt indhold af opløselige fibre. De opløselige fibre findes i form af pektiner. I andre foderstoffer, bl.a. alle kornarterne, findes de opløselige fibre i form af betaglucaner. Derfor sker der markante ændringer i foderblandingernes kulhydratfraktion, når procentdelen af roepiller øges. Dette kan være en af forklaringerne på de konstaterede forskelle i reproduktionsresultaterne mellem gruppe 3 og de to andre grupper.

Tabel 5. Produktionsresultater for begge besætninger

Gruppe

Gruppe 1

Gruppe 2

Gruppe 3

Antal kuld

Antal levende fødte grise pr. kuld

-heraf svagtfødte grise pr. kuld

Antal dødfødte grise pr. kuld

Korrigeret kuldstørrelse

Diarré, pct. af kuld (1 lev. uge)

Døde indtil fravænning, pct.

Antal fravænnede grise pr. kuld

Alder ved fravænning, dage

Vægt ved fravænning, kg

MMA-behandling, pct.

Antal afgåede søer

Faringsprocent

Vægt ved indsættelse i farestald, kg

Vægt ved afgang fra farestald, kg

Vægttab, kg

511

10,8^a

0,4

1,0

10,9

19

8,3

10,0

22

6,2

52

86

85

241

208

33

490

10,8^a

0,5

0,9

10,9

16

8,6

10,0

22

6,2

54

91

85

239

207

32

488

11,3^b

0,6

0,9

11,0

16

9,0

10,0

22

6,3

48

86

88

236

205

31

a),b): Signifikant forskellige (P<0,05).

De opløselige fibre har en stor vandbindingsevne, derfor vil foderblandinger med mange opløselige fibre ofte medføre, at gødningskonsistensen bliver meget tynd. Dette kan modvirkes ved tilsætning af uopløselige fibre. I denne afprøvning er anvendt 20 pct. kokoskager, da dette foderstof indeholder en stor mængde uopløselige fibre, men andre tilsvarende foderstoffer kan også anvendes.

Denne afprøvning viste, at sofoderblandinger, som indeholdt op til 35 pct. kostfibre, hvoraf 1/4 var opløselige, ikke påvirkede soens gødningskonsistens. Det vil sige, at forholdet mellem opløselige og uopløselige fibre var 1:3 i blandingerne med roepiller. Dette forhold kan sandsynligvis reduceres, uden at det påvirker gødningskonsistensen.

Afprøvningen blev gennemført med tør-foder. Anvendelse af store mængder roepiller i vådfoder kan give problemer på grund af roepillernes store vandbindingsevne, som kan påvirke fodersuppens konsistens.

Afprøvningen viste, at anvendelse af 10 pct. roepiller til diegivende søer og 20 pct. roepiller til drægtige søer forløb uden problemer.

REFERENCE

Fokus på "Næringsstofnormer", 1989, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER.