Undersøgelsen viste, at tilsætning af op til 20 pct. roemelasse til foderet ikke påvirker diegivende søers sundhed og produktionsresultater, når de har fri adgang til vand. Det må forventes, at det samme gør sig gældende for drægtige søer.

Der blev fremstillet 6 pelleterede sofoderblandinger, som havde samme energi- og proteinindhold, men et stigende indhold af roemelasse fra 0 til 20 pct. i blandingen. For at opnå samme energiindhold i foderblandingerne blev der tilsat stigende mængder fedt. Hver blanding blev givet til 16-18 diegivende søer for at kunne fastlægge en responskurve for søernes foder- og vandoptagelse samt produktionsresultater. Der indgik i alt 100 søer i undersøgelsen.

Der var ingen problemer med at få søerne til at æde foderet, og der blev ikke konstateret forskel i søernes sundhed. Der var tendens til, at roemelassen virkede stimulerende på foderoptagelsen op til en iblanding i foderet på ca. 13 pct.

Søernes vandoptagelse steg statistisk sikkert, når mængden af roemelasse steg. En forøgelse af roemelasseandelen med 1 pct. i foderet øgede vandforbruget i hele diegivningsperioden med ca. 12 liter i alt.

Der var ikke sikker sammenhæng mellem procent roemelasse i foderet og søernes vægttab i diegivningsperioden eller moderegenskaberne udtrykt ved pattegrisenes kuldvægt ved fravænning og dødelighed i diegivningsperioden. Somælkens sammensætning var ikke påvirket.

Undersøgelsen har vist, at tilsætning af op til 20 pct. roemelasse til foderet ikke påvirker diegivende søers sundhed og produktionsresultater, når de har fri adgang til vand. Det må forventes, at det samme gør sig gældende for drægtige søer.

BAGGRUND

Roemelasse er et biprodukt fra sukkerindustrien. Det er et rent energifoderstof uden fibre og med et begrænset indhold af protein. Roemelasse har et højt indhold af kalium og natrium.

Kalium opretholder det osmotiske tryk i cellerne, hvilket er nødvendigt for normal cellefunktion. For at undgå et forøget kaliumniveau i cellerne er det nødvendigt, at der er tilstrækkeligt vand til rådighed. Kaliumbalancen reguleres blandt andet af binyrebarkhormonet aldosteron, som ved en forøgelse af kalium ud over det normale øger udskillelsen af kalium igennem nyrerne. Aldosteron forårsager samtidig en tilbageholdelse af natrium, hvilket bidrager til normalisering af forholdet mellem kalium og natrium.

Ved nedsat funktion af nyrerne (for eksempel som følge af et stort sukkerindhold) og ved dehydrering, for eksempel i forbindelse med diarré, kan kaliumkoncentrationen i vævsvæskerne blive så høj, at det medfører dødsfald.

Forsøg med slagtesvin har vist, at store mængder melasse kan forårsage diarré, lavere tilvækst, ringere foderudnyttelse og højere dødelighed, når der ikke er fri adgang til vand (Medd. nr. 130 fra Den rullende Afprøvning).

Roemelasse i foderet vil sandsynligvis stimulere søernes foderoptagelse, hvilket specielt er relevant i diegivningsperioden, da det kan resultere i en større mælkeproduktion og mindre vægttab. Derudover øger tilsætning af roemelasse foderets indhold af letfordøjelig energi og forbedrer pillekvaliteten i færdigfoder.

Afprøvningen er gennemført i samarbejde med De Danske Sukkerfabrikker.

Det var afprøvningens formål at undersøge, hvorledes tilsætning af op til 20 pct. roemelasse i foderet til diegivende søer påvirkede foderoptagelsen samt søernes moderegenskaber og sundhed.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Sjælland III. Der indgik 6 niveauer af roemelasse (0 - 2,5 - 5,0 - 10,0 - 15,0 og 20,0 pct.) i foder til diegivende søer.

De 6 foderblandinger var pelleterede tørfoderblandinger. Blandingerne var sammensat ud fra normen til diegivende søer (Fokus på "Næringsstofnormer", 1991). Foderblandingerne havde samme energi- og proteinniveau - 1,06 FEs pr. kg og 130 g fordøjelig råprotein pr. FEs.

Tabel 1. Sofoderblandingernes sammensætning

Blanding

1

2

3

4

5

6

Melasse, sukkerroe

Sojaskrå, toasted

Byg

Fodersalt

Animalsk fedt, 88 pct.

Vitamin- og mineralblanding

0,0

19,0

74,7

0,5

2,9

2,9

2,5

19,4

71,5

0,5

3,2

2,9

5,0

19,8

68,4

0,4

3,5

2,9

10,0

20,6

62,3

0,3

4,0

2,8

15,0

21,4

55,9

0,2

4,6

2,9

20,0

22,2

49,7

0,1

5,1

2,9

For at opnå samme energiindhold i blandingerne blev der tilsat fedt. Der blev taget højde for roemelassens indhold af natrium ved at reducere tilsætningen af fodersalt. Således kunne natriumindholdet i blandingerne holdes på et normalt niveau. Blandingerne blev fremstillet ad 2 gange, og sammensætningen er vist i tabel 1.

Søerne i de 6 grupper fik tildelt samme blanding i drægtighedsperioden. En uge før forventet faring og indtil fravænning fik søerne forsøgsfoderet. Søernes fodring blev gennemført efter følgende retningslinier:

Drægtighedsperioden

-Den sidste uge før faring: 3,5 FEs pr. dag

-De sidste 3 dage før faring: 2,0 FEs pr. dag

Diegivningsperioden

Der blev fodret efter tilnærmet ædelyst med følgende minimumsmængder pr. dag:

-Indtil 7. dagen efter faring: 2,0 FEs + 0,2 FEs pr. gris

-Fra 7.-14. dagen efter faring: 2,0 FEs + 0,3 FEs pr. gris

-Fra 14. dagen til fravænning: 2,0 FEs + 0,4 FEs pr. gris

Fra hvert ugehold blev der udtaget 6 søer, som blev tilfældigt fordelt på de 6 behandlinger. Der blev gennemført forsøg med 18 ugehold. Pattegrisene blev fravænnet efter 4 uger.

Søernes individuelle foder- og vandoptagelse blev registreret hver uge. Søernes vægttab i diegivningsperioden og frekvensen af MMA-behandlinger blev registreret.

Der blev foretaget kuldudjævning, når søerne i et ugehold havde faret. Fravænningsvægten blev registreret. Pattegrise, der døde i diegivningsperioden, blev registreret med dato og årsag.

Der blev udtaget mælkeprøver fra 12 søer 11 dage efter faring. Prøverne blev analyseret for næringsstofindhold af Centrallaboratoriet, Forskningscenter Foulum. Der blev foretaget dobbeltbestemmelse på mælkeprøverne.

Der blev udtaget to prøver af hver foderblanding. Prøverne blev analyseret som fuldfoderanalyse inkl. kalcium, fosfor, natrium, kalium, klorid, lysin, methionin, cystin og treonin på Steins Laboratorium.

RESULTATER OG DISKUSSION

Elektrolytbalancen er et udtryk for forholdet mellem kationer (Na⁺ og K⁺) og anioner (Cl^-) i en foderblanding. I traditionelle foderblandinger er elektrolytbalancen mellem 150 og 250 meq/FEs. Elektrolytbalancen er beregnet efter følgende formel:

Meq/FEs = (g Na⁺ / 23,0 + g K⁺ / 39,1 - g Cl^- / 35,5) x 1000

Da roemelasse indeholder meget kalium, vil elektrolytbalancen være stigende ved stigende melasseindhold, hvilket fremgår af tabel 2.

Blandingen med 20 pct. roemelasse indeholdt over 300 meq/FEs, men der blev ikke registreret nogle tilfælde af vandig gødning eller diarré hos søerne.

Foderblandingerne havde en ensartet pillekvalitet, og som det fremgår af tabel 2, var der god overensstemmelse mellem blandingernes analyserede indhold af næringsstoffer. Indholdet af methionin er relativt lavt.

Tabel 2. Foderblandingernes analyserede indhold

Indhold af roemelasse, pct.

0,0

2,5

5,0

10,0

15,0

20,0

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

Aminosyrer i g/FEs

Lysin

Methionin

Cystin + methionin

Treonin

Mineraler i g/FEs

Kalcium

Fosfor

Elektrolytter

Kalium, pct.

Natrium, pct.

Klorid, pct.

Elektrolytbalance, meq pr. FEs

2

109

17,6

5,3

4,1

7,2

2,3

5,3

5,5

7,9

6,8

0,7

0,2

0,4

156

2

109

17,4

5,8

4,0

7,2

2,3

5,0

5,5

8,3

7,1

0,8

0,2

0,4

180

2

109

17,4

5,8

4,0

7,4

2,3

4,9

5,7

8,5

6,7

0,9

0,2

0,4

228

2

109

17,5

6,8

3,9

7,3

2,2

4,6

5,6

8,7

6,8

1,1

0,2

0,4

245

2

109

17,9

7,0

3,8

7,7

2,3

5,0

5,5

9,0

6,8

1,3

0,2

0,4

295

2

108

18,2

7,6

3,3

7,6

2,3

4,7

5,6

8,8

6,8

1,4

0,3

0,4

336

Der var ingen problemer med at få søerne til at æde det melasserige foder.

Søernes vandoptagelse steg statistisk sikkert (P<,0001) ved stigende indhold af roemelasse. Ved forøgelse af roemelasseandelen med 1 pct. blev vandbehovet i diegivningsperioden forøget med ca. 12 liter.

Det øgede behov for vand kan dels forklares med roemelasses store sukker- og elektrolytindhold, som gør roemelassen osmotisk aktivt og trækker vand ud i tarmkanalen, og dels med et øget vandbehov til kaliumudskillelse igennem nyrerne.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsegenskaber for søer i diegivningsperioden

Indhold af roemelasse, pct.

0,0

2,5

5,0

10,0

15,0

20,0

Antal kuld

Søernes foderoptagelse, kg^*

Søernes vandoptagelse, l^*

Søernes vægttab, kg^*

Pattegrisedødelighed, antal/kuld^*

Kuldvægt ved fravænning, kg^*

18

172

524

23

1,0

77

16

175

528

21

1,1

70

17

184

600

17

0,6

74

16

195

671

25

0,6

79

16

187

711

16

1,3

73

17

189

730

16

1,1

75

Korrigeret for søernes kuldnummer og kuldstørrelse efter kuldudjævning.

Tabel 4. Somælkens sammensætning, 2 søer pr. gruppe

Indhold af roemelasse, pct.

0,0

2,5

5,0

10,0

15,0

20,0

Protein, pct.

Tørstof, pct

Råfedt, pct.

Energiindhold, KJ/g

Laktose, mg/100 ml

4,98

18,59

8,28

4604

108,3

5,36

18,44

7,64

4353

114,2

5,42

19,32

8,38

4884

113,3

5,23

21,87

11.09

5521

109,2

4,98

19,30

8,88

4269

109,1

5,49

20,14

9,65

5353

108,1

Der var en tendens til, at søernes foderoptagelse steg op til ca. 13 pct. roemelasse i foderet, hvorefter den faldt igen. Dette medførte imidlertid ikke sikre forskelle i søernes vægttab i diegivningsperioden eller moderegenskaberne udtrykt ved pattegrisenes kuldvægt ved fravænning og dødelighed i diegivningsperioden. Effekten af en større foderoptagelse i diegivningsperioden var sandsynligvis kommet klarere til udtryk, hvis der havde indgået et større antal søer i undersøgelsen, fordi spredningen på de målte produktionsresultater var forholdsvis stor.

I tabel 4 er vist resultaterne af mælkeanalyserne.

Der var ingen forskelle i somælkens sammensætning mellem grupperne.

En foderblanding til diegivende søer kan således indeholde op til 20 pct. roemelasse, når søerne har fri adgang til vand.

Det må forventes, at drægtige søer også kan fodres med en blanding indeholdende op til 20 pct. roemelasse.

REFERENCE

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 130, 1987, "Melasse til slagtesvin"

"Fokus på normer for næringsstoffer", Juli 1991, Landsudvalget for Svin/DS

¹	Stud. Agro fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Forsøget blev gennemført på Sjælland III i et samarbejde med Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, hvor Lene Klixbüll Pedersen deltog i forsøget for derefter at bruge resultaterne i sit afsluttende speciale.

Roemelasse i foder til diegivende søer