SAMMENDRAG Effekten af at fodre restriktivt de første to uger efter fravænning er undersøgt i tre besætninger, der var udvalgt på grund af en høj dødelighed forårsaget af

SAMMENDRAG

Effekten af at fodre restriktivt de første to uger efter fravænning er undersøgt i tre besætninger, der var udvalgt på grund af en høj dødelighed forårsaget af E. coli. De restriktivt fodrede grise blev fodret efter følgende plan de første 14 dage efter fravænning: De blev tildelt maks. 75 pct. af den mængde foder, som kontrolgrisene blev tildelt dagen før, dog kun maks. 50 pct. i dagene 3-5 efter fravænning. Havde forsøgsgrisene ikke ædt op i løbet af 15 minutter, blev fodermængden reduceret yderligere. Foderet blev tildelt tre-fire gange om dagen. Restriktiv fodring blev sammenlignet med fodring efter ædelyst med samme foderblandinger.

Antallet af behandlinger mod diarré blev i alle tre besætninger reduceret i gruppen af grise, der blev fodret restriktivt. I besætning 1 var der dog kun en tendens (p=0,10) til en reduktion, hvorimod der var en statistisk sikker reduktion i både besætning 2 og 3. Dødeligheden var lavere end forventet i afprøvningsperioden i to af besætningerne, og der blev kun i én af de tre besætninger fundet en tendens (p=0,07) til en reduktion i dødeligheden. I de to øvrige besætninger var dødeligheden ikke påvirket af den valgte fodringsstrategi.

Produktionsværdien, der er udtryk for de opnåede produktionsresultater, var kun statistisk sikker forskellig i besætning 2, hvor de opnåede produktionsresultater var ringe, og hvor forsøgsperioden var kortere end i de to øvrige besætninger, hvormed grisene, der blev fodret restriktivt, havde kortere tid til at kompensere for den lavere fodermængde og dermed lavere daglige tilvækst de første 14 dage efter fravænning.

Samlet viste afprøvningen, at restriktiv fodring kan reducere antallet af diarrébehandlinger, uden at det går ud over produktionsøkonomien. Restriktiv fodring er dog ikke tilstrækkeligt til i alle besætninger at reducere dødeligheden på grund af E. coli, hvilket kan skyldes, at grisene er belastede af mange andre forhold. Dette viser, at det er vigtigt også at fokusere på andre forhold i besætningen (hygiejne, pasning, ventilation m.v.).

BAGGRUND

En dansk undersøgelse (Svensmark, 1984) i perioden 1976 til 1982 viste, at fravænningsdiarré forekom i ca. 6 pct. af kuldene. Der var stor variation mellem besætninger i diarréforekomsten. I de fleste besætninger lå antallet af kuld med diarré under gennemsnittet på 6 pct., mens enkelte besætninger havde diarré i 30-40 pct. af kuldene. Dødeligheden i kuldene med diarré var gennemsnitligt 4,5 gange større end i kuld uden diarré. I næsten alle tilfælde af fravænningsdiarré er E. coli af forskellige stammer involveret. I ødemsyge-besætninger og besætninger med E.coli O138 + VT2e har der været rapporteret særlig høj dødelighed. Dødeligheden efter fravænning kan i flere måneder ligge mellem 7-12 pct. Erfaringerne fra praksis viser, at nogle besætninger i kortere eller længere perioder har væsentlige problemer med diarré og høj dødelighed umiddelbart efter fravænning.

I mange besætninger, der har anvendt antibiotika som forebyggelse, er der opstået resistente bakterier. Derved ophører virkningen af antibiotikaen, og hyppige skift kan være nødvendige. Da resistensgener fra bakterier fra grise muligvis kan overføres til humane bakterier, udgør de en potentiel fare for den humane sundhed. Effektive alternativer til antibiotika er meget ønskelige. Praktiske erfaringer fra ind- og udland og faglitteraturen angiver, at restriktiv fodring kan være en metode til forebyggelse af fravænningsdiarré. Danske undersøgelser under Den rullende Afprøvning (Medd. 268) har vist, at grise, som er blevet fodret restriktivt som smågrise, som regel kan indhente den mindre tilvækst efter fravænning i den efterfølgende ung- og slagtesvineperiode (kompensatorisk vækst).

Der er behov for at finde alternativer til brug af antibiotika til forebyggelse/behandling i disse besætninger. En mulighed er at fodre restriktivt (Rantzer et al., 1996).

Formålet med denne afprøvning var at måle effekten af restriktiv fodring sammenlignet med fodring efter ædelyst på dødelighed og behandlingsfrekvens mod diarré i besætninger med E. coli fravænningsdiarré.

MATERIALE OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i tre besætninger, hvor der var påvist sygdomsfremkaldende E. coli-stammer. Beskrivelse af de tre besætninger ses i tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af de tre besætninger

Besætning	1	2	3
Antal fravænnede grise pr. uge	100	170	150-200
Smågrisestalden: - antal sektioner (stier inden for sektion) - stitype - antal grise pr. sti	4 (4) To-klima-stier 25	4 (10) Etagestier 11-12	4 (2 dobbeltstier) + 1 (8) Storstier + to-klimastier 50 (100 pr. dobbeltsti)
Gns. vægt/alder ved fravænning og ved forsøgets afslutning	6,7-12,5 kg 29-62 dage	7,1- ca. 11 kg 25-51 dage	7,4 - ca. 18 kg 30-65 dage

Grupper

Grisene indgik i afprøvningen fra fravænning ved ca. fire uger og indtil fire-fem uger efter fravænning. Der indgik i alt ca. 1.000-1.300 grise i kontrol- og forsøgsgruppen (jf. tabel 2) i hver af de tre besætninger. I forbindelse med fravænning blev grisene fordelt tilfældigt, dog blev det sikret, at indsættelsesvægten var ens i de to grupper. De to grupper, der indgik i afprøvningen, ses i tabel 2.

Tabel 2. Forsøgsdesign

Gruppe	1 - kontrol	2 - forsøg
	Ad libitum fodring	Restriktiv fodring

Ved ad libitum fodring havde grisene adgang til foder hele tiden. De restriktivt fodrede grise (forsøgsgruppen) blev fodret efter følgende plan de første 14 dage efter fravænning: De blev tildelt maks. 75 pct. af den mængde foder, som kontrolgrisene blev tildelt dagen før, dog kun maks. 50 pct. i dagene 3-5 efter fravænning. Havde forsøgsgrisene ikke ædt op i løbet af 15 minutter, blev fodermængden reduceret yderligere 10 pct. pr. efterfølgende fodring, indtil grisene havde ædt op i løbet af 15 min. Foderet blev tildelt tre-fire gange om dagen. Efter 14 dage blev der den følgende uge skiftet gradvist over til smågrisefoder og over til ad libitum fodring. Der blev anvendt samme foderblanding i kontrol- og forsøgsgruppen, og foderet blev udfodret som tørfoder. I forsøgsstierne blev grisene fodret i langtrug for at sikre en ædeplads til alle grise. I alle tre besætninger blev grisene fodret med pelleteret færdigfoder.

Smågrisene havde i farestalden senest 14 dage inden fravænning adgang til det foder, som de blev fodret med efter fravænning. Overgangen til ad libitum fodring skete ved at øge den daglige foderstyrke med 5 pct., indtil grisene havde adgang til foder hele tiden. Overgangen fra fravænningsfoder til smågrisefoder skete ved at iblande 1/3 smågrisefoder i tre dage og derefter 2/3 i yderligere tre dage. Herefter blev grisene kun fodret med det smågrisefoder foder.

Der blev i afprøvningsperioden ikke behandlet forebyggende mod diarré med antibiotika eller anvendt zinkoxid.

Registreringer

Der blev i afprøvningsperioden registreret følgende: dødelighed som primær parameter, sygdomsbehandlinger samt foderforbrug og tilvækst.

I besætning 1 og 3 blev alle døde grise sendt til obduktion på DANSKE SLAGTERIERs Laboratorium i Kjellerup. I besætning 2 blev grise, der tydeligt var døde af slagsmål, ikke sendt til obduktion.

Der blev udtaget stikprøver af foderet i besætningerne. Foderprøverne blev analyseret hos AnalyCen for indhold af råprotein, råfedt, råaske, calcium, fosfor, energi, samt aminosyren lysin.

Statistik

Afprøvningen var designet til at kunne påvise en halvering af dødeligheden, når der indgik i alt ca. 4.000 grise i kontrol- og forsøgsgruppen.

Analysen af dødelighed blev foretaget med binomialfordelingsmodel (logistisk regressionsmodel) med behandlingsgruppe som deterministisk, forklarende variabel samt hold og hold*behandlingsgruppe som tilfældig, forklarende variabel.

Produktionsresultaterne blev samlet i en produktionsværdi, der er beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs x kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (5,64 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet på basis af dels den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1994 - 1. september 1999) for 7 kg’s MS-grise (230 kr. pr. gris, +/- 7,20 kr. pr. kg) samt 30 kg’s MS-grise (360 kr. pr. gris, +/- 4,95 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er ligeledes gennemsnit for de seneste 5 år, fravænningsfoder: 2,08 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,56 kr. pr. FEs.

Produktionsværdi og behandlinger mod diarré blev analyseret ved en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS.

RESULTATER OG DISKUSSION

Dødelighed og behandlinger mod diarré

Der var ikke fuld overensstemmelse mellem svineproducentens diagnose og den diagnose, som blev stillet på Laboratoriet, jf. tabel 3. Dette viser, at en korrekt stillet diagnose bør baseres dels på observationer i besætningen samt på indsendelse af materiale til laboratorieundersøgelse.

Tabel 3. Sammenhæng mellem svineproducentens diagnose for dødsårsag og årsagen fastlagt på Laboratoriet

Korrekt stillet diagnose fra producenten ved diagnosen “død af diarré”, pct. sammenfald med lab.diagnosen

Korrekt stillet diagnose fra producenten ved diagnosen “død af andet end diarré”, pct. sammenfald med lab.diagnosen

Besætning 1

Besætning 2

Besætning 3

64

86

77

75

80

60

Dødeligheden blandt grisene i de tre besætninger fremgår af tabel 4. Andelen af grise døde på grund af diarré er beregnet ud fra laboratoriesvarene.

I besætning 1 forsvandt problemerne med en høj dødelighed i løbet af afprøvningsperioden. I besætning 2 var foderoptagelsen de første to uger efter fravænning meget lav, jf. tabel 5. Dette indikerer, at der har været andre forhold i denne besætning, der har belastet grisene, og her har restriktiv fodring ikke været tilstrækkeligt til at kunne reducere dødeligheden. I besætning 3 blev der behandlet meget mod diarré, hvilket kan have reduceret antallet af døde grise. Der var i denne besætning - udover en statistisk sikker effekt på procent behandlinger mod diarré en tendens (p=0,07) til færre døde grise både totalt og på grund af diarré.

Som nævnt blev alle tre besætninger udvalgt ud fra at have problemer med høj dødelighed (over 4 pct.) i smågriseperioden, og på grund af den lavere dødelighed end forventet er datamaterialet til at fastlægge effekten af restriktiv fodring på dødelighed derfor mindre end planlagt.

Tabel 4. Dødelighed og diarrébehandlinger

--- Besætning 1 ---

--- Besætning 2 ---

--- Besætning 3 ---

Gruppe

Ad lib.

Restriktiv

Ad lib.

Restriktiv

Ad lib.

Restriktiv

Døde, pct.

Døde på grund af diarré, pct.

1,1

0,5

1,2

0,4

6,0

4,4

5,0

4,5

2,7

1,8

1,6

0,9

Behandlede mod diarré, pct.

34

20

292a

231b

657a

420b

a, b: forskellige bogstaver angiver statistisk sikre forskelle inden for besætning

Antallet af behandlinger mod diarré fremgår af tabel 4. Der blev fundet en statistisk sikker vekselvirkning mellem besætning og gruppe. Antallet af behandlinger mod diarré blev i alle tre besætninger reduceret ved at fodre restriktivt. I besætning 1 var der dog kun en tendens (p=0,10) til en reduktion, hvorimod der var en statistisk sikker reduktion i både besætning 2 og 3. De meget høje behandlingsfrekvenser i besætning 2 og 3 viser, at grisene ofte har været behandlet kollektivt mod diarré. Denne behandlingsstrategi var valgt i samråd med besætningernes dyrlæge, da det havde vist sig at være nødvendigt at behandle alle grise hurtigt - allerede når de første grise fik diarré - for at undgå for høj dødelighed.

Foderanalyser

Stikprøverne af foderet viste, at der generelt var god overensstemmelse mellem det forventede og det analyserede indhold af energi og næringsstoffer.

Produktionsresultater

Fire hold fra besætning 2 blev udeladt på grund af negativ daglig tilvækst og dermed negativ foderudnyttelse, hvilket ville resultere i en fejlberegning af foderudnyttelsen og dermed en forkert produktionsværdi.

Foderoptagelsen registreret pr. uge fremgår af figur 1. Heraf ses, at der som planlagt har været en reduktion i foderoptagelsen hos grisene, der blev fodret restriktivt, som gennemsnit over den første uge på ca. 40 pct. og en reduktion på ca. 30 pct. i uge 2.

Produktionsresultaterne for de tre besætninger fremgår af tabel 5. Resultaterne er angivet for alderen fire-seks uger, seks-otte uger og for hele perioden samlet. Der var vekselvirkning mellem besætninger og gruppe, det vil sige behandlingen har haft forskellig virkning i de forskellige besætninger. Resultaterne er derfor angivet for hver enkelt besætning.

Figur 1. Reduktion i den gennemsnitlige daglige foderoptagelse hos forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppe de første 3 uger af forsøgsperioden, pct.

Figur 1. Reduktion i den gennemsnitlige daglige foderoptagelse hos forsøgsgruppen i forhold til kontrolgruppe de første 3 uger af forsøgsperioden, pct.

Tabel 5. Produktionsresultater

Besætning	--- Besætning 1 ---			--- Besætning 2 ---			--- Besætning 3 ---
Gruppe	Ad lib.	Restriktiv	Ad lib.		Restriktiv	Ad lib.		Restriktiv
Antal hold	32	32	19		19	15		15
Antal grise ved afgang	1315	1306	783		781	1368		1384
4-6 uger
FEs pr. gris pr. dag	0,52	0,37	0,18		0,11	0,48		0,35
Daglig tilvækst, g	148	108	79		23	158		98
FEs pr. kg tilvækst	3,5	1,36	2,45		7,45	3,20		3,81
6-8/9 uger
FEs pr. gris pr. dag	0,82	0,85	0,52		0,44	0,74		0,70
Daglig tilvækst, g	407	408	245		228	404		404
FEs pr. kg tilvækst	2,05	2,08	2,18		1,96	1,84		1,74
4-8/9 uger
FEs pr. gris pr. dag	0,69	0,64	0,34		0,27	0,63		0,56
Daglig tilvækst, g	292	275	157		120	304		281
FEs pr. kg tilvækst	2,38	2,31	2,19		2,24	2,10		2,00

Produktionsværdien beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater og ved samme foderpris ses i tabel 6.

Tabel 6. Produktionsværdi

	--- Besætning 1 ---		--- Besætning 2 ---		--- Besætning 3 ---
Gruppe	Ad lib.	Restriktiv	Ad lib.	Restriktiv	Ad lib.	Restriktiv
Produktionsværdi, kr./gris	20,75	22,93	12,59a	9,66b	29,97	30,65
a, b: forskellige bogstaver angiver statistisk sikre forskelle indenfor besætning.

Produktionsværdien, der er udtryk for de opnåede produktionsresultater, var kun statistisk sikker forskellig i besætning 2, hvor de opnåede produktionsresultater var ringe. Der kan være flere forklaringer på dette. Dels var forsøgsperioden kortere i besætning 2 (alder ved afgang var 52 dage mod 62-65 dage i besætning 1 og 3), hvilket betyder, at grisene, der blev fodret restriktivt, havde kortere tid til at kompensere for den lavere fodermængde og dermed lavere daglige tilvækst. Dels kan grisene af andre årsager have været så belastede, at de ikke har kunnet kompensere for den manglende tilvækst, som den restriktive fodring de første 14 dage har medført.

KONKLUSION

Samlet viste afprøvningen, at restriktiv fodring kan reducere antallet af diarrébehandlinger, uden at det går ud over produktionsøkonomien. Restriktiv fodring er dog ikke tilstrækkeligt til i alle besætninger at reducere dødeligheden på grund af E.coli, hvilket kan skyldes, at grisene er belastede af mange andre forhold. Dette viser, at det er vigtigt også at fokusere på andre forhold i besætningen (hygiejne, pasning, ventilation m.v.).

Deltagere

Teknikerne: Jens Martin Strager, Jytte Pedersen, Søren Højby Simonsen, Landsudvalget for Svin

REFERENCER

Den rullende Afprøvning. 1993. Meddelelse nr. 268. Strategi for fodring af smågrise og slagtesvin. Landsudvalget for Svin

Rantzer D, J. Svendsen & B. Weström. 1996. Effects of a Strategic Feed Restriction on Pig Performance and Health during the Post-weaning Period. Acta Agric. Scand.. Sect. A. Animal Sci. 46: 219-226.

Svensmark B. 1984. Diarré hos grise - epidemiologiske undersøgelser i intensivt drevne sobesætninger med særlig henblik på rotavirus associeret diarré. Den Kgl. Veterinære- og Landbohøjskole. Ph.d-afhandling.

Arkiv nr. 4521 / Afprøvnings nr.: 463

Restriktiv fodring til forebyggelse af fravænningsdiarré og dødsfald forårsaget af e. coli