Reduktion af støv ved udsprøjtning af rapsolie i svinestalde

SAMMENDRAG

Effekten af udsprøjtet rapsolie blev undersøgt fra fravænning til slagtning i en MS-besætning med holddrift i alle staldafsnit. Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Statens Jordbrugstekniske Forsøg og Statens Veterinære Serumlaboratorium.

Den udsprøjtede olie gav en statistisk sikker reduktion af det respirable støv på gennemsnitlig 60 pct. Den største effekt blev funder i smågrisestalden med en reduktion på 75 pct. I ung- og slagtesvinestaldene lå støvniveauet henholdsvis 54 og 52 pct. lavere, når der blev udsprøjtet olie.

Produktionsresultaterne og svinenes sundhedstilstand blev ikke påvirket af olieudsprøjtningen. Dette kan dog skyldes den generelt gode sundhedstilstand i besætningen.

Olieforbruget var 1,2 liter pr. svin, hvilket svarer til en udgift på ca. 7,50 kr.

Rengøringen af staldene blev vanskeligere, som følge af den udsprøjtede olie.

Det afprøvede anlæg til forstøvning af rapsolie var et forsøgsanlæg, som ikke er anvendeligt i praksis, specielt på grund af problemer med driftssikkerhed og udsprøjtning af olien.

BAGGRUND

Støvmålinger har vist, at den gennemsnitlige støvmængde i danske svinestalde er ca. 2 mg pr. m³ luft, hvilket svarer til lidt under halvdelen af den hygiejniske grænseværdi. Omkring 10 pct. af dette støv er respirabelt, hvilket betyder, at det kan føres helt ned til lungens bronkioler og alveoler.

Undersøgelser på Statens jordbrugstekniske Forsøg (SjF), Bygholm, har vist, at det er muligt at reducere støvmængden i luften 10 - 50 pct. Dette kan gennemføres ved at udsprøjte en blanding af rapsolie, emulgator og vand ud over stierne.(SjF-orientering nr. 39, 43 og 54). Oliepartiklerne skal have en aerodynamisk diameter på mindst 50 µ for at sikre, at de ikke når ned i lungealveolerne.

Det var afprøvningens formål, at reducere støvmængden ved udsprøjtning af rapsolie. Samtidig var det afprøvningens formål at afklare, om forstøvning af planteolie (rapsolie) kan anvendes i svinestalde uden negativ påvirkning af svinenes luftveje, og om der var en positiv eller en negativ effekt på produktionsresultaterne.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Statens jordbrugstekniske Forsøg (SjF) og Statens Veterinære Serumlaboratorium (SVS).

Staldanlæg:

Afprøvningen blev gennemført i en MS-besætning med ca. 300 årssøer fra marts 1990 til august 1991. Staldenes indretning fremgår af fig. 1. Forstøvningsanlægget var opsat i smågrise-, ungsvine- og slagtesvinestald, så rapsoliens indflydelse kunne følges fra fravænning til slagtning. Der blev praktiseret holddrift i alle staldafsnit. Smågrisesektionerne blev vasket mellem hvert hold, mens ungsvinesektionerne og slagtesvinesektionerne kun blev vasket få gange i afprøvningsperioden.

Smågrisene blev fravænnet ved 23-24 dage og indsat i 6 storstier med plads til 140 grise pr. stk. Der var tørfoder ad lib., gulvudsugning og friskluftindtag fra fælles forgang. I smågrisestalden blev én sektion indrettet med forstøvningsanlæg.

Figuren er ikke indlagt i denne tekst, men kan rekvireres hos: Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50. (Red.).

Figur 1. Skitse over udsprøjtningsudstyrets placering i staldanlægget.

Ved 25 kg blev grisene flyttet over i ungsvinestalden (130 grise pr. sektion ). Sektionerne var indrettet med tørfoderautomater, 2/3 spaltegulv og undertryksventilation, 16-18 grise pr. sti. Én sektion blev indrettet med forstøvningsanlæg. Ved 50 kg blev grisene flyttet til slagtesvinestalden (130 grise pr. sektion). Der var vådfodring, fuldspaltegulv og undertryksventilation, 16 grise pr. sti. Tre sektioner blev indrettet med forstøvningsanlæg.

Uddosering:

I smågrisestalden var der fire dyser pr. sti. I ung- og slagtesvinestalden blev der opsat to dyser pr. sti, men det blev senere reduceret til én dyse i forbindelse med udskiftning af hvirvelkammerdyser til deflekterdyser.

Sprøjtemængden i smågrisestalden blev øget i takt med grisenes størrelse fra 10 sekunder til 40 sekunder pr. døgn. I ung- og slagtesvinestaldene blev der sammenlagt sprøjtet 90 sekunder pr. dag. I begyndelsen blev der sprøjtet to gange dagligt og senere fire gange dagligt. Der blev anvendt en Hardi motorsprøjte type TR-3.

Den anvendte væske blev fremstillet ved en blanding af rapsolie og vand. Rapsolien leveredes af Scanola A/S, Århus. For at gøre rapsolien blandbar med vand og holdbar, blev der tilsat emulgator, antioxydant og konserveringsmiddel, som leveredes af Palsgård Industri A/S, Juelsminde. Sammenblandingen af disse ingredienser foregik på fabrikken "Curesin", Esbjerg, og resultatet var en væske med 45 procent rapsolie. Før udsprøjtning fortyndedes væsken yderligere med vand, så den udsprøjtede væske indeholdt 5-15 procent rapsolie.

Registreringer:

Respirabelt støv blev målt med filtermetoden med en cyclonudskiller af SjF.

Som dokumentation for ensartede forsøgsbetingelser i forsøgs- og kontrolstaldene blev der foretaget målinger af temperatur, luftfugtighed, kuldioxyd- og ammoniakkoncentration i alle staldafsnit, som indgik i undersøgelsen.

Grisenes vægt og antal ved indsættelse og afgang, foderforbrug, sygdomme og døde blev registreret. Efter slagtningen blev lunger fra grisene udtaget til undersøgelse på SVS. Olieforbruget blev registreret hver uge.

RESULTATER OG DISKUSSION:

I forsøgsperioden kom der ialt 9 forsøgshold og 8 kontrolhold gennem systemet, men på grund af forsøgsmæssige og tekniske årsager, herunder problemer med klimastyring og olieindsprøjtningen, baseres undersøgelsens resultater på 8 forsøgshold og 6 kontrolhold.

Tabel 1.	Respirabelt støv i forskellige staldafsnit uden udsprøjtning af rapsolie (kontrol) og med udsprøjtolie mg pr. m²
Staldtype		Kontrol	Olie	Støvreduk., pct.	P-værdi
Smågrisestald		0,54	0,13	76	0,001
Ungsvinestald		0,50	0,23	54	0,005
Slagtesvinestald		0,31	0,15	52	0,001
Total		0,43	0,17	60	0,001

Støvreduktionen var i gennemsnit på 50-75 pct. for de forskellige staldtyper, og den er statistisk sikker. Som vist i tabel 1 var den gennemsnitlige respirable støvkoncentration i smågrisestaldene 0,54 mg pr. m³ luft i kontrolstalden og 0,13 mg pr. m³ ved oliebehandling, svarende til en reduktion på 76 pct. I ung- og slagtesvinestaldene var reduktionen henholdsvis 54 og 52 pct.

Den gennemsnitlige koncentration af respirabelt støv i samtlige oliebehandlede sektioner var 0,17 mg pr. m³, mens den gennemsnitlige koncentration i kontrolstaldene var 0,43 mg pr. m³.

Støvmålingerne i de enkelte hold viser nogle uforklarlige udsving. Resultater fra andre støvmålinger foretaget af SjF indikerer, at støvkoncentrationen kan stige efter rengøring i en stald. Det tyder på, at der skal være noget klæbrigt på gulv og inventar for at holde på støvet.

Klimamålingerne viste ingen forskel mellem forsøgs- og kontrolholdene, hverken for temperatur, CO₂ eller ammoniak. Ammoniakkoncentrationen lå generelt på et meget lavt niveau. I smågrisesektionerne var luftfugtigheden lidt højere, hvor der blev udsprøjtet rapsolie.

De ensartede klimaforhold i forsøgshold og kontrolhold tyder dog på, at opstaldningsforholdene har været meget ens.

Lugten i stalde med olieudsprøjtning var anderledes og mere behagelig.

Figur 2 viser, at sprøjtning med olie generelt medfører en lav støvkoncentration, som er ret uafhængig af oliemængden. Den lille spredning i forsøgsstaldene betyder, at støvkoncentrationen har været ens, uanset staldtype, dyrenes alder, årstid, ventilationsforhold m.v.

Behandling med olie tyder således på, at støvforholdene stabiliseres i forhold til ubehandlede stalde, hvor støvniveauet lettere påvirkes af ydre omstændigheder.

Som det fremgår af tabel 2 gav olieudsprøjtningen ingen sikker effekt på produktionsresultaterne. Blandt slagtesvinene var en tendens til høere daglig tilvækst og mindre foderforbrug i forsøgsstaldene. Forskellen er dog ikke statistisk sikker.

Figuren er ikke indlagt i denne tekst, men kan rekvireres hos: Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Axeltorv 3, 9 København V., tlf. 33 11 60 50. (Red.).

Figur 2. Koncentration af respirabelt støv ved forskelligt olieforbrug pr. gris i døgnet

Grisenes sundhedstilstand blev ikke påvirket af olieudsprøjtning og støvreduktion. Der blev foretages såvel makroskopiske som mikroskopiske analyser.Niveauet og typen af pneumonier var i overensstemmelse med besætningens MS-status.Der blev ikke påvist forandringer i lungevævet,luftrøret eller næsehulen, som kan tilskrives olien, hvilket må betegnes som positivt og vigtigt for metodens fremtidige anvendelse. De fundne resultater er i overensstemmelse med Delrapport fra SVS, 15.05.1990

Tabel 2. Produktionsresultater
Stald	Smågrise			Ungsvin			Slagtesvin
Behandling	Kontrol	olie	Kontrol		olie	Kontrol		olie
Hold Antal indsat	6 842	8 1136	6 811		8 1051	6 757		8 974
Alder v.indsæt. Vægt v.indsæt.,kg Vægt v. afg.,kg	23 6,1 22,2	24 5,9 22,4	- 22,2 53,3		22,4 51,4	- 53,3 94,4		- 51,4 95,1
Daglig tilvækst FEs/gris daglig FEs/kg tilvækst Pct. døde i alt Gns. kødprocent Brysthindear, pct. Fradrag i alt, pct.	354 0,70 1,99 2,0 - - -	351 0,68 1,94 1,7 - - -	677 1,76 2,62 1,2 - - -		643 1,65 2,56 1,1 - - -	943 2,45 2,60 1,2 57,9 4,6 2,7		970 2,47 2,55 1,8 57,8 4,2 2,9

Tabel 3. Økonomiberegning
	ml/dag	antal dage	l pr. svin	kr. pr. svin*
Smågrise Ungsvin Slagtesvin	3,66 12,05 10,95	45 45 49	0,17 0,54 0,54	1,02 3,24 3,24
Total	8,94	139	1,25	7,50

* 6 kr. pr. liter olie

MS-besætningens sundhedstilstand var meget god, og det var måske medvirkende til, at der ikke er fundet nogen positiv effekt af rapsolien på produktionesresulater og sundhedstilstand.

I de forskellige typer stalde blev der udsprøjtet forskellige mængder rapsolie pr. gris, hvilket fremgår af tabel 3. Til smågrisene blev der brugt 0,17 liter pr. svin , i ungsvinestaldene 0,54 liter pr. svin og i slagtesvinestaldene var forbruget 0,54 liter pr. svin I alt blev der brugt 1,25 liter pr. svin, og det svarer til en udgift på 7,45 kr. pr. svin ved en oliepris på 6 kr. pr. liter. Det må vurderes som en væsentlig udgift, og det vil være afgørende at få begrænset denne omkostning f.eks ved at begrænse uddoseringen.

Rengøring af stalde, hvor der sprøjtes med rapsolie, vanskeliggøres, fordi vaskevandet preller af på de steder, der er dækket med olie. Vasketiden i smågrisestalden blev forøget med ca. 50 pct. Udsprøjtning på vægge og inventar bør i videst muligt omfang undgås. Anvendelse af varmtvandsrensning kan måske løse problemet, men der er behov for udvikling af et fordelingssystem, så sprøjtning på vægge undgås.

Det afprøvede anlæg til forstøvning af rapsolie var et forsøgsanlæg, som ikke er anvendeligt i praksis, specielt på grund af problemer med driftssikkerhed og fordeling af væske.

De største driftsforstyrrelser opstod som følge af, at den anvendte væskeblanding af rapsolie og vand ikke var helt stabil, idet noget af rapsolien blev udfældet i form af smørlignende klumper. Det medførte tilstopning af dyser og slanger, som derfor ret ofte måtte renses. Som følge af tilstopningsproblemer blev væsken fortyndet, og antallet af udsprøjtninger blev sat op fra to til fire gange pr. døgn.

Et kommercielt anlæg er under afprøvning i Den rullende Afprøvning. Undersøgelsen skal afklare, om rapsolien har en positiv virkning på grisenes produktionsresultater og sundhedstilstand i konventionelle besætninger. Samtidig afprøves det om den støvreducerende effekt bevares ved en reduktion af den udsprøjtede mængde. Anlæggets funktion som iblødsætningsanlæg og desinfektionsanlæg afprøves, og arbejdsforbruget ved rengøring måles.

REFERENCER:

SjF-orientering nr. 39, 43 og 54. Delrapport fra SVS, 15.05.1990