Reduceret indhold af råprotein i sofoder

SAMMENDRAG

En sofoderblanding med 15,3 pct. råprotein blev sammenlignet med en sofoderblanding med 18,2 pct. råprotein. Blandingerne havde samme indhold af gram fordøjelig lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs.

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger med tørfoder i en periode på 20 måneder og omfattede søer, gylte samt sopolte fra ca. 5-måneders alderen. Der var 600 kuld i gruppen med lavt proteinindhold og 619 kuld i gruppen med højt proteinindhold i foderet.

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde de to blandinger, og der var ikke forskel i søernes sundhedstilstand - målt på behandlingsfrekvensen mod MMA.

Der var ikke statistisk sikre forskelle mellem de opnåede produktionsresultater afhængig af de to niveauer af råprotein i foderet.

Konklusionen på afprøvningen er således:

-	At sofoder indeholdende råprotein i intervallet 15,3-18,2 pct. ikke påvirker søernes produktionsresultater, når indholdet af gram fordøjelig lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs svarer til de danske anbefalinger.
-	At det er muligt at reducere proteinindholdet i sofoderet ved tilsætning af syntetisk lysin, methionin og treonin. I afprøvningen blev indtaget af råprotein reduceret med ca. 35 kg pr. årsso svarende til en reduktion på 16 pct. Reduktionen i den udskilte kvælstofmængde fra soen må forventes at have været mindst i samme størrelsesorden.

BAGGRUND

Indholdet af råprotein i sofoderblandinger har været stigende gennem de senere år. Det skyldes blandt andet lave priser på proteinholdige foderstoffer samt anvendelse af foderstoffer med en lav proteinfordøjelighed.

Forsøg udført af Statens Husdyrbrugsforsøg (Meddelelse nr. 817), en afprøvning under Den rullende Afprøvning (Meddelelse nr. 237) og en oversigt over udenlandske forsøg med protein viser, at de danske normer for gram fordøjelig lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs fuldt ud dækker søernes daglige behov for aminosyrer.

Fordøjelighedsforsøg med forskellige foderstoffer til søer, som er udført på Statens Husdyrbrugsforsøg, har vist, at søernes evne til at fordøje protein svarer til slagtesvinenes.

Der foreligger ingen forsøg, som viser, hvilke konsekvenser niveauet af råprotein i sofoderet har på produktionsresultaterne i soholdet, så længe de danske normer for gram fordøjelig lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs er opfyldt.

Store mængder råprotein i sofoderet resulterer i, at soen skal bruge energi til at omdanne overskudsprotein til urinstof. Derudover vil store mængder ufordøjet råprotein resultere i ammoniakproduktion i tyktarmen. Der er også et miljømæssigt aspekt, idet gyllens kvælstofindhold bliver unødigt højt.

For lave mængder råprotein i sofoderet kan resultere i, at en anden af de livsvigtige aminosyrer end lysin, methionin, cystin eller treonin bliver begrænsende for søernes produktionsresultater.

I flere sobesætninger er der set en positiv effekt på MMA-frekvensen ved at skifte til soblandinger med et væsentligt lavere proteinindhold. Resultatet af en reduceret MMA-frekvens har været lavere pattegrisedødelighed og større fravænningsvægt.

En reduktion af sofoderets råproteinindhold, samtidig med at normen for gram fordøjelig lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs fastholdes ved tilsætning af syntetiske aminosyrer, kan medføre, at blandingerne bliver dyrere, derfor skal det resultere i forbedrede produktionsresultater blandt andet i form af færre MMA-problemer.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om søer fodret med en blanding indeholdende 15,0 pct. råprotein opnår bedre produktionsresultater end søer fodret med en blanding indeholdende 18,0 pct. råprotein.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 20 måneder i 2 sobesætninger, som blev fodret med indkøbt tørfoder. Søerne var opdelt i 2 grupper, så det gennemsnitlige kuldnummer og racefordelingen var ens i begge grupper. Sopoltene indgik i afprøvningen, når de var ca. 5 måneder.

Søernes reproduktionsresultater, sundhedstilstand herunder MMA-frekvens og kuldresultater blev registreret.

Pattegrise, som døde i dieperioden, blev registreret med dato og årsag. Fravænningsalder og vægt samt diarrébehandlinger blev registreret.

De to foderblandinger var sammensat, så de havde samme energiindhold og indhold af beregnet gram fordøjelig lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs, men forskelligt indhold af råprotein. Blandingerne blev optimeret efter gældende normer for lysin, methionin, cystin og treonin til diegivende søer (Fokus på "Normer for næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin/DS).

Det tilstræbte indhold af procent råprotein og gram fordøjelig råprotein pr. FEs er vist i tabel 1.

Tabel 1. Foderblandingernes tilstræbte proteinindhold

Blanding

Lav

Høj

Råprotein, pct.

Fordøjelig råprotein pr. FEs, g

15,0

110

18,0

140

Forskellen i råproteinindhold mellem blandingerne blev opnået ved at erstatte 9,0 pct. sojaskrå med byg og syntetisk lysin, methionin og treonin. Den beregnede proteinfordøjelighed blev herved 1,0 procentpoint lavere i blanding Lav i forhold til blanding Høj. Den beregnede aminosyrefordøjelighed blev fra 1,0 til 3,0 procentpoint højere for blanding Lav i forhold til blanding Høj afhængig af iblandingsprocenten af syntetisk lysin, methionin og treonin, fordi fordøjeligheden af syntetiske aminosyrer sættes til 100 pct. Derudover blev der foretaget mindre justeringer i indholdet af hvedeklid, majsfodermel og foderfedt for at opnå samme energiindhold i blandingerne.

Blandingernes råvaresammensætning er vist i tabel 2.

Tabel 2. Blandingernes sammensætning i procent

Blanding

Lav

Høj

Sojaskrå, toasted

Rapskager, dobbeltlav fedtrig

Solsikkeskrå, delvis afskallet

Fiskemel, askefattig

Byg

Hvede

Hvedeklid

Majsfodermel

Roemelasse

Foderfedt

Lysinforblanding (40 pct.)

Methioninforblanding (40 pct.)

Treoninforblanding (50 pct.)

Vitaminer og Mineraler

3,0

5,0

5,0

2,0

56,2

5,0

8,0

5,0

2,0

4,7

0,6

0,1

0,2

3,2

14,0

5,0

5,0

2,0

43,6

5,0

9,0

7,0

2,0

4,4

0,0

0,0

0,0

3,0

Søerne fik ca. 2 FEs pr. dag de første 4 uger efter løbning. Herefter blev søerne fodret efter huld frem til 4 uger før faring, hvor foderstyrken blev hævet til ca. 3,5 FEs pr. dag. I diegivningsperioden blev foderet tildelt efter tilnærmet ædelyst.

I afprøvningsperioden blev der udtaget otte foderprøver af hver blanding. Foderprøverne blev analyseret på Steins Laboratorium for indhold af råprotein, råfedt, træstof, råaske, vand, kalcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin. Ud fra analyseresultaterne blev indholdet af fordøjelig råprotein, lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs beregnet.

RESULTATER OG DISKUSSION

Tabel 3. Foderblandingernes analyserede indhold

Blanding

Lav

Høj

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

Gram/FEs

Råprotein

Lysin

Methionin

Cystin + methionin

Treonin

Beregnet gram fordøjelig/FEs

Råprotein

Lysin

Methionin

Cystin + methionin

Treonin

8

106

15,3

6,2

5,7

144

7,4

2,7

5,4

5,6

112

6,2

2,2

4,4

4,5

8

106

18,2

6,5

6,0

172

7,6

2,7

5,9

6,0

137

6,2

2,1

4,7

4,8

Der var ikke problemer med at få søerne til at æde de to blandinger. Der blev ikke foretaget opgørelse over den enkelte sos foderoptagelse i de forskellige perioder af cyklus - kun af det totale foderforbrug af de to blandinger i hver besætning. Ud fra det gennemsnitlige foderforbrug i hver af de to grupper og visuel vurdering af søernes vægttab i diegivningsperioden var der ikke væsentlige forskelle mellem blandingerne. Det må dog forventes, at energiforbruget til udskillelse af overskudsprotein via urin har været størst i gruppen, som fik foderet med det høje proteinindhold.

I tabel 3 er vist resultaterne af de gennemførte foderanalyser.

Blandingernes analyserede indhold af råprotein var 0,3 procentpoint højere end deklareret, til gengæld var aminosyreindholdet lidt lavere end forventet. Det beregnede indhold af gram fordøjelig lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs var dog over eller lig med gældende normer til avlsdyr for begge blandingers vedkommende.

I tabel 4 er det beregnede indhold af de øvrige essentielle aminosyrer vist. Beregningen er foretaget på grundlag af oplysninger om de enkelte foderstoffers indhold.

Sammenlignes tallene i tabel 4 med anbefalingerne fra NRC og ARC (amerikanske og engelske normer) for de pågældende essentielle aminosyrer, er indholdet i begge blandinger højere. Det må derfor forventes, at der ikke vil være begrænsninger i form af for få andre essentielle aminosyrer end lysin, methionin, cystin og treonin i blandingen med det lave råproteinindhold.

Tabel 4. Foderblandingernes beregnede indhold af essentielle aminosyrer
Blanding	Lav	Høj
Beregnet gram fordøjelig/FEs Isoleucin Leucin Tryptofan Valin Fenylalanin Tyrosin Histidin	4,1 7,4 1,2 5,1 4,7 3,2 2,3	5,6 9,9 1,6 6,6 6,2 4,4 3,0
Tabel 5. Produktionsresultater for begge besætninger
Blanding	Lav	Høj
Antal kuld Antal levendefødte grise pr. kuld Heraf svagtfødte grise pr. kuld Antal dødfødte grise pr. kuld Faringsprocent Diarré, pct. af kuld (1. leveuge) Døde indtil fravænning, pct. Alder ved fravænning, dage Kuldvægt ved fravænning, kg MMA-behandling, pct	600 11,3 0,4 0,6 86,3 4,0 10,4 27 72,1 44,2	619 11,2 0,3 0,5 85,5 2,6 9,2 27 74,0 42,7

Der var ikke vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandling. Derfor er det kun de gennemsnitlige resultater, som er vist i tabel 5.

Der var ikke statistisk sikker forskel på de opnåede produktionsresultater imellem de to niveauer af råprotein i foderet. Der var heller ikke forskelle i søernes sundhedstilstand målt på behandlingsfrekvensen af MMA.

Konklusionen på afprøvningen er, at sofoder indeholdende råprotein i intervallet 15,3-18,2 pct. af foderet ikke påvirker søernes produktionsresultater, når indholdet af gram fordøjelig lysin, methionin, cystin og treonin pr. FEs svarer til de danske anbefalinger.

Det er muligt at reducere proteinindholdet i sofoderet ved tilsætning af syntetisk lysin, methionin og treonin. I afprøvningen blev indtaget af råprotein reduceret med ca. 35 kg pr. årsso svarende til en reduktion på 16 pct. Reduktionen i den udskilte kvælstofmængde fra soen må forventes at have været i mindst samme størrelsesorden. En reduktion i samme størrelsesorden vil kunne opnås ved brug af en drægtighedsblanding, da proteinbehovet i denne periode er væsentligt lavere end i diegivningsperioden.

Med de nuværende prisrelationer mellem proteinfoderstofferne og syntetisk lysin, methionin og treonin vil det ikke være aktuelt at erstatte protein med syntetiske aminosyrer.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 237, 1992, "Stigende lysinindhold i sofoder"

Dourmad J.Y, M. Etienne, A. Prunier og J. Noblet "The effect of energy and protein intake of sows on their longevity" indlæg på EAAP-mødet i Århus den 16.-19. august 1993. (Oversættelse)

"Fokus på normer for næringsstoffer", juli 1991, Landsudvalget for Svin/DS

Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 399, 1981, "Forskellig proteintildeling i drægtigheds- og diegivningsperioden til søer med 5 ugers fravænning"

Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 817, 1992, "Lysin til diegivende søer"