Denne afprøvning giver ikke anledning til at ændre normen for fordøjeligt fosfor pr. FEs til drægtige søer. Den vil fortsat være 2,2 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs.

I drægtighedsperioden fik kontrolgruppen foder, som var optimeret til at indeholde 2,2 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs, mens forsøgsgruppen fik foder, som var optimeret til at indeholde 1,5 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs. Forsøgs- og kontrolblandingerne havde samme procentvise sammensætning af foderstoffer og indeholdt begge 7,0 gram calcium pr. FEs. Den ønskede forskel i fosfor blev styret via tilsætning af mineralske fosfater. Analyser og fordøjelighedsforsøg viste, at forsøgsblandingerne i gennemsnit indeholdt 1,8 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs og kontrolblandingerne i gennemsnit indeholdt 2,5 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs. Calciumindholdet var 7,5 gram pr. FEs i både kontrol- og forsøgsblandingerne. I diegivningsperioden fik søerne i begge grupper en blanding, som var optimeret til at indeholde 7,0 gram calcium pr. FEs og 2,7 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs. Analyser viste, at diegivningsblandingen i gennemsnit indeholdt 7,4 gram calcium pr. FEs og 6,0 gram total fosfor pr. FEs.

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 45 måneder i fire besætninger, som var repræsentative for danske sobesætninger, da variationer med hensyn til produktivitet, staldsystem og foder var tilstede.

Afprøvningen omfattede i alt 8.522 kuld og havde til formål at forbedre grundlaget for at justere normen for fordøjeligt fosfor til drægtige søer. Den statistiske behandling af produktionsresultaterne omfatter kun resultater fra de søer, der er indsat i besætningerne efter afprøvningens start.

Indholdet af fordøjeligt fosfor i drægtighedsblandingerne blev bestemt ved fordøjeligheds- og balanceforsøg på Danmarks JordbrugsForskning. Der blev fundet et lidt højere indhold af fordøjeligt fosfor i alle blandingerne end forventet.

Afprøvningen viste et statistisk sikkert fald i kuldstørrelsen på 0,2 totalfødte grise og en statistisk sikker reduktion af søernes holdbarhed udtrykt i antal producerede kuld inden udsætning, når fosforindholdet i drægtighedsfoderet blev sænket. Den negative effekt ses udelukkende hos de unge søer og ikke hos de ældre søer. Der var ikke forskel i udsætterårsager eller produktionsresultater i diegivningsperioden.

Derfor konkluderes det, at der var en negativ påvirkning af de unge søers (1. og 2. læg) kuldstørrelse og holdbarhed, når drægtighedsfoderets indhold af fosfor blev reduceret fra i gennemsnit 2,5 til i gennemsnit 1,8 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs. Denne negative effekt var ikke tilstede hos søer med mere end to læg.

Denne afprøvning giver ikke anledning til at ændre normen for fordøjeligt fosfor pr. FEs til drægtige søer. Den vil fortsat være 2,2 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs.

Baggrund

Fra et sohold udledes mere fosfor pr. hektar, end planterne kan udnytte. Det ekstra fosfor er uønsket, fordi det belaster miljøet og øger foderets pris. For at reducere udledningen af fosfor blev der gennemført et produktionsforsøg med søer (Medd. nr. 361), som dannede grundlaget for at ændre fosfornormen til avlsdyr fra total-fosfor til fordøjeligt fosfor. Normen blev efterfølgende fastsat til 2,7 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs til diegivende søer og 2,2 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs til drægtige søer. Disse normer blev implementeret i 1997.

Til sammenligning er den hollandske norm på 2,4 gram fordøjeligt fosfor pr. kg til drægtige søer og 3,0 gram fordøjeligt fosfor pr. kg til diegivende søer. Hollænderne regner ikke med helt samme indhold af fordøjelig fosfor i foderstofferne og mineraler som danskerne, og normerne til avlsdyr er alene fastsat ud fra beregning af fosforbehov til vedligehold, mælkeproduktion og fostertilvækst. Normerne bygger således ikke direkte på dyreforsøg. De angivne normer har uden problemer været brugt i Holland i en årrække.

Det teoretiske behov for fosfor til drægtige søer er beregnet under forudsætning af, at der aflejres 5,0 gram fosfor/kg tilvækst inkl. fostertilvækst, at der er et obligatorisk endogent tab på 1,7 gram fosfor/dag, og den gennemsnitlige foderoptagelse i drægtighedsperioden er 300 FEs. Det teoretiske behov falder fra 1,9 til 1,0 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs, når søerne bliver ældre.

Ud fra ovennævnte beregning skulle det være muligt at reducere fosfortildelingen til de drægtige søer yderligere ved at begrænse eller helt fjerne mineralsk fosfor fra foderblandingerne.

Formålet med forsøget var at undersøge, om det er muligt at reducere fosfortildelingen til søer i drægtighedsperioden uden, at det har negativ betydning for søernes produktivitet og holdbarhed. Desuden var det formålet med afprøvningen at skabe et solidt grundlag for fastsættelse af norm for fordøjelig fosfor til drægtige søer.

Materiale og metode

Afprøvningen blev afviklet som to delforsøg med et produktionsforsøg og et fordøjeligheds- og balanceforsøg.

Delforsøg 1 blev afviklet i fire sobesætninger. To besætninger anvendte hjemmeblandet tørfoder og to besætninger anvendte indkøbt tørfoder. Afprøvningsperioden var på ca. 4 år

Besætning 1 havde 440 årssøer, som var opstaldet individuelt i hele cyklus. Der blev brugt indkøbt tørfoder.

Besætning 2 havde 240 årssøer, som var opstaldet individuelt i hele cyklus. Der blev brugt hjemmeblandet tørfoder, som var tilsat indkøbte mineralske foderblandinger fra Vitfoss A/S.

Besætning 3 havde 260 årssøer. De drægtige søer var opstaldet i stier á seks søer fra 12. drægtighedsuge og frem til faring. I den resterende periode var søerne opstaldet individuelt. Der blev brugt indkøbt tørfoder, og forsøgsblandingen var tilsat 500 FTU fytase pr. kg.

Besætning 4 havde 270 årssøer. De drægtige søer var opstaldede i løsdrift, mens de var opstaldede individuelt i diegivningsperioden. Drægtighedsstalden var indrettet med to stier med dybstrøelse i lejearealet og fast gulv i gøde/æde området. Der blev fodret med Elektronisk Fodring, og der var to stationer pr. sti. Der blev brugt hjemmeblandet tørfoder, som var tilsat indkøbte mineralske foderblandinger fra Vitfoss A/S.

Besætning 2 og 4 indkøbte alle poltene. Besætning 1 producerede poltene ved zig-zag krydsning, mens besætning 3 producerede alle poltene ud fra en kerne af landracesøer.

Grupper

Søerne blev delt i to grupper (kontrol og forsøg) før afprøvningen startede, således at kuldnummer og race var ens mellem grupperne. Poltene blev delt efter samme kriterier som søerne, når de var løbet.

Foder

I drægtighedsperioden fik kontrolgruppen foder, som var optimeret til at indeholde 2,2 gram fordøjelig fosfor pr. FEs, mens forsøgsgruppen fik foder, som var optimeret til at indeholde 1,5 gram fordøjelig fosfor pr. FEs. Forsøgs- og kontrolblandingerne havde samme procentvise sammensætning af foderstoffer og indeholdt begge 7,0 gram calcium pr. FEs. Den ønskede forskel i fosfor blev styret via tilsætning af mineralske foderstoffer. I besætning 3 blev forsøgsblandingen ikke tilsat mineralsk fosfor. Blandingen var til gengæld tilsat 500 FTU fytase pr. kg (Natuphos fra BASF), således at fordøjeligheden af foderstoffernes fosforindhold blev øget.

De diegivende og golde søer fik i alle fire besætninger foder, som var optimeret til at indeholde 2,7 gram fordøjelig fosfor pr. FEs og 7,0 gram calcium pr. FEs.

Optimeringen af fosforindholdet i alle blandingerne blev foretaget ud fra det oplyste indhold af fordøjelig fosfor i foder- og mineralstoffer i INFO-Svin. Hvert år blev foderblandingerne justeret efter kornets indhold af næringsstoffer herunder fosfor.

Blandingernes indhold af øvrige næringsstoffer var fastsat ud fra gældende normer (Fokus på Næringsstoffer, Landsudvalget for Svin, DS, 1997).

Foderblandingernes forventede indhold af næringsstoffer fremgår af Appendiks 1.

Sopoltene blev fodret med diegivningsfoder frem til løbning. Efter løbning blev de fodret med kontrol- henholdsvis forsøgsfoder.

Søerne blev fodret efter gældende anbefalinger i begge grupper.

Urinprøver

Der er udtaget urinprøver fra de drægtige søer i besætning 1 og 3 til analyse for fosforindhold. Fosforindholdet i urin er udtryk for dyrets fosforstatus. Udskillelse af meget fosfor i urinen betyder at dyret er overforsynet, men der vil altid – uafhængigt af fodertildelingen - være en vis mængde fosfor til stede i urinen. Urinprøverne er analyseret på et måleapparat udviklet af FORCE-instituttet.

Fordøjelighedsforsøg

Delforsøg 2 blev gennemført på Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. Formålet var at bestemme indholdet af fordøjelig fosfor i foderblandingerne. Forsøgsdesignet betød, at det kun var muligt at teste seks blandinger. Følgende blandinger blev udvalgt: Forsøgsblanding fra alle fire besætninger samt kontrolblanding fra besætning 3 og 4. En stikprøve af blandingerne blev leveret til Danmarks JordbrugsForskning fra besætningerne.

Fordøjeligheds- og balanceforsøget blev gennemført med slagtesvin, der vejede omkring 40 kg ved forsøgets start. I forsøget indgik seks kuld á seks sogrise, der inden for kuld blev fordelt på de seks hold. Grisene fik 5 dages tilvænning til foderet og opstaldningen i opsamlingsburene, hvorefter der blev foretaget opsamling af gødning og urin over 7 dage. Foder-, gødnings- og urinprøver blev analyseret, hvorefter fordøjeligheden af fosfor og calcium blev bestemt. En detaljeret beskrivelse af fremgangsmåden er givet af Poulsen, 1994.

Registreringer

Der blev gennemført udvidet produktionskontrol i besætningerne, suppleret med registrering af årsager til pattegrisedødelighed, sygdomsbehandlinger og årsag til udsætning af søer. Diagnosen ved behandling og årsager til pattegrisedødelighed og udsætning af søer blev foretaget af den enkelte afprøvningsvært.

Moderegenskaberne - udtrykt ved pattegrisedødelighed og kuldvægt ved fravænning - blev bestemt på udvalgte søer. I hver besætning blev der tilfældigt udvalgt en so pr. gruppe pr. ugehold. Denne udvælgelse skete, når søerne var i 12.-16. drægtighedsuge. Efter faringen blev søernes kuldstørrelse standardiseret til 11 ensartede grise pr. kuld. Efter standardiseringen blev der ikke foretaget kuldudjævning.

Analyser

Der blev udtaget prøver af alle leverede foderblandinger til besætning 1 og 3. Samleprøver af to prøver af samme blanding blev analyseret for indhold af råprotein, fedt, aske, træstof, energi (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin. Blandingerne i besætning 3 blev også analyseret for indhold af fytase. Dette blev gjort af BASF.

Der blev udtaget prøver af de leverede partier af mineralske foderblandinger til besætning 2 og 4. Prøverne blev udtaget på Vitfoss A/S foderfabrik direkte i varestrømmen for at sikre, at prøverne var repræsentative. Prøverne blev analyseret for indhold af calcium og fosfor. Derudover blev der udtaget stikprøver af det hjemmeblandede foder i besætning 2 og 4, som blev analyseret for indhold af råprotein, fedt, aske, træstof, energi (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin. Drægtighedsblandingerne, som blev leveret til besætning 3, blev analyseret for indhold af fytase.

Statistik

De primære måleparametre var: Antal totalfødte grise pr. kuld, faringsprocent, antal fravænnede grise pr. kuld, kuldvægt ved fravænning og antal producerede kuld ved udsætning (som mål for søernes holdbarhed). De primære måleparametre blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under procedurerne GLM og MIXED.

De sekundære måleparametre var: Årsager til pattegrisedødelighed, sygdomsbehandlinger og udsætning af søer.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

De samlede resultater af foderanalyserne er vist i appendiks 1.

Foderanalyserne for besætning 1 viste, at foderets indhold af både calcium og fosfor var højere end forventet. Fordøjeligheden af fosfor i forsøgsblandingen blev bestemt til 39 pct. Ud fra standardtal var det forventet, at den var 36 pct. Resultaterne fremgår af tabel 1.

Tabel 1.

Calcium- og fosforindhold i drægtighedsfoder fra besætning 1

Foder	Kontrol		Forsøg
Indhold	Forventet	Analyseret	Forventet	Analyseret
Fosfor, gram pr. FEs Ford. fosfor, gram pr. FEs Calcium, gram pr. FEs	5,4 2,2* 7,0	5,9 2,4*** 7,8	4,2 1,5* 7,0	4,5 1,8** 7,2
* Der er anvendt danske værdier for indhold af ford. fosfor i mineraler og foderstoffer Bestemt ved fordøjelighedsforsøg * Beregnet

Foderanalyserne for besætning 2 viste, at det analyserede indhold af calcium i foderet var større end forventet i begge blandinger, mens indholdet af fosfor kun var højere end forventet i kontrolblandingen. Fordøjeligheden af fosfor i forsøgsblandingen blev bestemt til 51 pct. Ud fra standardtal var det forventet, at den var 47 pct. Resultaterne fremgår af tabel 2.

Tabel 2.

Calcium- og fosforindhold i drægtighedsfoder fra besætning 2

Foder	Kontrol		Forsøg
Indhold	Forventet	Analyseret	Forventet	Analyseret
Fosfor, gram pr. FEs Ford. fosfor, gram pr. FEs Calcium, gram pr. FEs	4,3 2,2* 7,0	4,9 2,5*** 7,6	3,2 1,5* 7,0	3,2 1,6** 8,0
* Der er anvendt danske værdier for indhold af ford. fosfor i mineraler og foderstoffer Bestemt ved fordøjelighedsforsøg * Beregnet

Foderanalyserne for besætning 3 viste, at det analyserede indhold af calcium var højere end forventet i begge blandinger. Fosforindholdet i kontrolblandingen var lavere end forventet, men dette bliver mere end opvejet af, at fordøjeligheden af fosfor blev bestemt til 50 pct. Ud fra standardtal var det forventet, at den var 39 pct. Analyser af fytase i kontrolblandingen viste et indhold af fytase på 191 FTU/kg.

Forsøgsblandingen indeholdt mere fosfor end forventet og fordøjeligheden blev bestemt til 54 pct. Ud fra standardtal var det forventet, at den var 48 pct. Der har således været en effekt af tilsætning af fytase og det blev fundet i den forventede mængde i forsøgsblandingen. Resultaterne fremgår af tabel 3.

Tabel 3.

Calcium- og fosforindhold i drægtighedsfoder fra besætning 3

Foder	Kontrol		Forsøg
Indhold	Forventet	Analyseret	Forventet	Analyseret
Fosfor, gram pr. FEs Ford. fosfor, gram pr. FEs Calcium, gram pr. FEs Fytase, FTU pr. Kg	5,6 2,2* 7,0 0,0	5,2 2,6** 7,6 191	3,1 1,5* 7,0 500	3,6 2,0** 7,4 494
* Der er anvendt danske værdier for indhold af ford. fosfor i mineraler og foderstoffer ** Bestemt ved fordøjelighedsforsøg

Foderanalyserne for besætning 4 viste god overensstemmelse med det forventede indhold. Calcium var højere end det forventede indhold i kontrol. Fordøjeligheden af fosfor i forsøgsblandingen blev bestemt til 47 pct. Ud fra standardtal var det forventet, at den var 42 pct. Fordøjeligheden af fosfor i kontrolblandingen blev bestemt til 51 pct. Ud fra standardtal var det forventet, at den var 48 pct. Resultaterne fremgår af tabel 4.

Tabel 4.

Calcium- og fosforindhold i drægtighedsfoder fra besætning 4

Foder	Kontrol		Forsøg
Indhold	Forventet	Analyseret	Forventet	Analyseret
Fosfor, gram pr. FEs Ford. fosfor, gram pr. FEs Calcium, gram pr. FEs	4,6 2,2* 7,0	4,7 2,3** 7,6	3,6 1,5* 7,0	3,8 1,8** 7,1
* Der er anvendt danske værdier for indhold af ford. fosfor i mineraler og foderstoffer ** Bestemt ved fordøjelighedsforsøg

Gennemsnittet af calcium- og fosforanalyserne for alle fire besætninger er vist i tabel 5.

Tabel 5.

Calcium- og fosforindhold i foder samlet for alle fire besætninger

Foder	Kontrol		Forsøg
Indhold	Forventet	Analyseret	Forventet	Analyseret
Fosfor, gram pr. FEs Ford. fosfor, gram pr. FEs Calcium, gram pr. FEs	5,0 2,2* 7,0	5,2 2,5 7,6	3,5 1,5* 7,0	3,8 1,8** 7,4
* Der er anvendt danske værdier for indhold af ford. fosfor i mineraler og foderstoffer ** Bestemt ved fordøjelighedsforsøg.

Det analyserede indhold af fosfor i både kontrol- og forsøgsblandingerne var mellem 4 og 8 pct. højere end forventet. Dette er sket, selvom blandingerne hvert år er justeret efter fosforindholdet i årets kornhøst. Årsagen må tilskrives, at foderstofferne - primært korndelen - reelt har indeholdt mere fosfor. Indholdet af fordøjelig fosfor er også væsentlig større, hvilket skyldes, at foderet havde en ret høj fytaseaktivitet. Alt i alt er det lykkedes at opnå den ønskede forskel mellem de to grupper, men det er sket på et højere niveau end planlagt.

Calciumindholdet var i både kontrol- og forsøgsblandingen højere end planlagt, men det forventes ikke at have haft indflydelse på de opnåede produktionsresultater.

Urinprøver

I tabel 6 er vist resultaterne af urinprøverne fra besætning 1 og 3.

Tabel 6.

Calcium- og fosforindhold i urinprøver

Besætning	1		3
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
Urinprøver, stk Fosfor, mg/l	19 105	21 17	51 139	55 87

Resultaterne bekræfter at udledningen af fosfor med urinen falder, når fosforindholdet i foderet reduceret. Som det fremgår af tabel 1 og 3, var fosforindholdet i foderet større i både kontrol- og forsøgsblandingerne i besætning 3 sammenhold med besætning 1. Det samme billede ses i urinprøverne, hvor fosforindholdet i urinprøverne fra besætning 1 var markant lavere end resultaterne fra besætning 3.

Produktionsresultater

I den statistiske behandling af produktionsresultaterne fra de fire besætninger er kun anvendt kuldresultater fra søer, der er indsat i besætningerne efter afprøvningens start. Dette betyder at der kun er anvendt 4.858 kuld ud af i alt 8.522 kuld. Det er også kun resultaterne fra statistisk behandlede kuld, som fremgår af tabel 7 - 10.

Tabel 7.

Resultater fra farestalden

Gruppe	Kontrol	Forsøg
Antal fravænnede kuld	2.525	2.333
Korrigeret kuldstørrelse*)	12,0	11,9
Diegivningsperiode, dage Døde til fravænning, pct. Antal fravænnede grise pr. kuld, stk. Kuldvægt ved fravænning., kg	29 9,1 10,9 77,5	29 8,2 10,9 77,2
MMA-behandlinger, pct. Diarré-behandlinger, pct.	22,6 3,3	20,7 3,5
*) Korrigeret kuldstørrelse er udtryk for, hvor mange grise der har været i hvert kuld. Kuldudjævning skulle så vidt muligt gennemføres inden for gruppen, men det var tilladt at kuldudjævne mellem grupperne inden for de første 5 levedøgn.

Der var ikke vekselvirkning mellem besætninger, derfor er det de samlede produktionsresultater fra diegivningsperioden, der er vist i tabel 7.

Der var ikke forskelle mellem de opnåede produktionsresultater i diegivningsperioden. Det reducerede fosforindhold i drægtighedsperioden har således ikke påvirket søernes moderegenskaber.

Udsætterårsagernes fordeling og søernes holdbarhed for alle udsatte søer i de fire besætninger er vist i tabel 8.

Tabel 8.

Udsætterårsager for afgåede søer i de 4 besætninger

Besætning	1		2		3		4
Gruppe	Kont.	Fors.	Kont.	Fors.	Kont.	Fors.	Kont.	Fors.
Udsatte søer, stk. Gennemsnitlig kuld før udsætning	260 6,7	284 6,1	144 6,3	129 6,2	191 5,7	192 5,5	143 5,4	152 5,2
Udsætterårsager:
Manglende brunst, pct. Ikke drægtig, pct. Bensvaghed, pct. Alder, pct. Dårlige moderegenskaber, pct. Andet, pct.	5 9 7 29 16 34	35 5 11 7 28 14	2 16 8 46 15 13	4 12 10 48 15 11	9 17 10 25 20 19	9 13 13 28 20 17	4 7 2 25 7 55	3 6 7 26 7 51

Der var statistisk sikker forskel på hvor mange kuld søerne opnåede før udsætning, når resultaterne fra alle besætningerne indgik, mens der var ikke statistisk sikker forskel på besætningsniveau. Det var ikke muligt at indkredse årsagen til denne forskel ud fra de registrerede udsætterårsager. Der var niveauforskelle i de valgte udsætterårsager mellem besætningerne, men der var ikke forskelle mellem grupperne. Det skal bemærkes, at ingen af afprøvningsværterne havde bemærket, at søerne i forsøgsgruppen havde en dårligere holdbarhed end søerne i kontrolgruppen.

I tabel 9 er vist holdbarheden af de polte, der er indsat efter afprøvningens start. Som det fremgår af tabel 9, var der 52 pct. tilbage i kontrolgruppen og 49 pct. tilbage i forsøgsgruppen efter seks læg. Denne fordeling stemmer overens med resultaterne i tabel 8. Det større frafald i forsøgsgruppen sker tilsyneladende allerede inden 3. læg. I de senere læg er frafaldet ens i de to grupper.

Tabel 9.

Holdbarhed for polte

Gruppe	Kontrol	Forsøg
Indsatte sopolte	798	785
Tilbage efter 1. læg, pct.	92	92
Tilbage efter 2. læg, pct.	82	80
Tilbage efter 3. læg, pct.	77	75
Tilbage efter 4. læg, pct.	68	66
Tilbage efter 5. læg, pct.	61	58
Tilbage efter 6. læg, pct.	52	49

Der var ikke vekselvirkning mellem de fire besætninger, derfor er reproduktionsresultaterne vist samlet i tabel 10.

Tabel 10.

Reproduktionsresultater

Gruppe	Kontrol	Forsøg
Løbninger, stk.	2.699	2.510
Faringsprocent efter 1. løb. Omløbning, pct.	87,9 8,5	87,7 8,0
Totalfødte grise pr. kuld, stk. Levendefødte grise pr. kuld, stk. Dødfødte grise pr. kuld, stk.	13,1^a 12,0^a 1,1	12,9^b 11,8^b 1,1
Kuld pr. årsso, stk. Spildfoderdage pr. kuld, stk.	2,3 14,3	2,3 14,3
a,b: p< 0,05

Der var statistisk sikkert 0,2 færre totalfødte grise pr. kuld i forsøgsgruppen. Der var samme sikre forskel i antallet af levende fødte grise pr. kuld. Forskellen kan alene forklares i kuldresultaterne fra 1. og 2. lægssøerne, hvor forskellen mellem grupperne var 0,2 henholdsvis 0,4. Der var inden forskel i kuldresultaterne mellem grupperne for de ældre søer.

Resultaterne bekræfter de teoretiske beregninger, som angiver, at unge drægtige søer har et beregnet teoretisk fosforbehov på omkring 1,9 g fordøjeligt fosfor/FEs faldende til omkring 1 gram hos ældre søer. Aktuelt fik de drægtige søer omkring 1,8 g fordøjeligt fosfor/FEs, hvilket gav anledning til en reduceret kuldstørrelse og en forøget udsætningsfrekvens hos 1. og 2. lægssøerne. Derimod var der ikke forskel hos de ældre søer. Urinprøverne viser, at en tildeling på 1,8 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs (besætning 1) medfører en udskillelse i urinen på 17 mg pr. liter sammenholdt med en tildeling på 2,0 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs (besætning 3) medfører en udskillelse i urinen på 87 mg fosfor pr. liter. Da fosforudskillelsen i urinen er et godt udtryk for dyrets fosforstatus, bekræfter resultaterne at en tildeling på 1,8 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs er tæt på dyret fysiologiske behov.

Det kan nævnes, at der ikke findes andre forsøg, som har vist en påvirkning af kuldstørrelsen og holdbarheden ved at underforsyne med fosfor.

Det må konkluderes, at de registrerede forskelle i kuldstørrelse og holdbarhed alene kan tilskrives de unge søer.

Dette skyldes sandsynligvis, at de unge søer har et større fosforbehov til vækst end ældre søer og samtidig har den ældre so en større daglig foderoptagelse og dermed en større daglig optagelse af fosfor end den unge so.

Forsøget viser, at 1,8 g fordøjeligt fosfor/FEs er for lavt til unge søer (1. og 2. drægtighed). Samtidig viser forsøget, at ældre søer kan klare sig med 1,8 g fordøjeligt fosfor/FEs i drægtighedsperioden. Hvorvidt fosforindholdet kan yderligere reduceres hos ældre søer kan ikke afgøres ud fra dette forsøg.

Denne afprøvning giver ikke anledning til at ændre gældende enhedsnorm på 2,7 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs til diegivende søer og 2,2 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs til drægtige søer.

Referencer

-	Animalka til søer, 1981. Meddelelse nr. 26. Landsudvlaget for Svin
-	Reduceret fosforindhold i foder til søer, 1997. Meddelelse nr. 361. Landsudvlaget for Svin
-	Fokus på Normer for Næringsstoffer, 1997 Landsudvalget for Svin
-	Hanne Damgaard Poulsen. 1993. Betydning af hovedeffekter og vekselvirkning for produktion og biokemiske egenskaber. Ph.D. afhandling. 149 pp.
-	Hanne Damgaard Poulsen, 1994. Reduceret fosfortildeling til slagtesvin. Effekt på produktion og foderudnyttelse. Forskningsrapport nr. 28, Statens Husdyrbrugsforsøg, 29 pp.
-	Jongbloed, A.W. , 1987. Phosphorus in the feeding of pigs. Effect of diet on the absorbtion and retention of phosphorus by growing pigs. Doctural Thesis. Wageningen Agricultural University 343 pp

Appendiks 1

Foderanalyser fra besætning 1

Foder i diegivningsperiode

Analyserede foderprøver	49
Resultater	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct. FEs (EFOS) Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg Calcium, pct. Fosfor, pct.	16,6 107,0 7,9 2,8 3,0 5,7 0,82 0,69	16,2 106,0 7,6 2,6 3,0 5,6 0,75 0,68

Foder i drægtighedsperiode	Kontrol		Forsøg
Analyserede foderprøver	57		57
	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct. FEs (EFOS) Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg Calcium, pct. Fosfor, pct.	15,7 105,0 7,1 2,6 3,1 5,5 0,79 0,62	16,2 106,0 7,6 2,6 3,0 5,6 0,75 0,57	15,9 107,0 7,3 2,7 3,0 5,6 0,77 0,48	16,2 106,0 7,6 2,6 3,0 5,6 0,75 0,45

Foderanalyser fra besætning 2

Analyser af mineralske foderblandinger anvendt i de to drægtighedsblandinger (analyseret i procent af forventet indhold og spredning på analyseresultaterne)

	Kontrol (Landmix 5793)		Forsøg (Landmix 5794)
Antal prøver	16		16
	Pct. af forventet	SD	Pct. af forventet	SD
Calcium	105	4,5	103	4,7
Fosfor	99	6,9	107	8,8

Foder i diegivningsperiode
Analyserede foderprøver	18
Resultater	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct. FEs (EFOS) Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg Calcium, pct. Fosfor, pct.	15,6 109,0 8,6 2,8 3,3 6,4 0,75 0,54	15,0 106,0 8,8 2,7 3,0 6,3 0,74 0,55

Foder i drægtighedsperiode	Kontrol		Forsøg
Analyserede foderprøver	18		18
	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct. FEs (EFOS) Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg Calcium, pct. Fosfor, pct.	13,5 104,0 6,2 2,0 2,5 5,0 0,79 0,51	14,1 105,0 6,5 2,1 2,6 4,9 0,74 0,45	14,5 105,0 6,6 2,4 2,7 4,9 0,84 0,34	14,1 105,0 6,5 2,1 2,6 4,9 0,74 0,34

Foderanalyser fra besætning 3

Foder i diegivningsperiode
Analyserede foderprøver	36
Resultater	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct. FEs (EFOS) Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg Calcium, pct. Fosfor, pct.	17,6 106,0 8,6 2,8 3,3 6,4 0,85 0,76	16,6 106,0 8,2 2,8 2,9 6,1 0,74 0,68

Foder i drægtighedsperiode	Kontrol		Forsøg
Analyserede foderprøver	41		41
	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct. FEs (EFOS) Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg Calcium, pct. Fosfor, pct. Fytase, FTU/kg	16,5 106,0 7,8 2,6 3,1 6,0 0,79 0,55 191	16,6 106,0 8,2 2,8 2,9 6,1 0,74 0,59 0,00	16,5 108,0 8,3 2,7 3,0 6,0 0,80 0,39 494	16,6 106,0 8,2 2,8 2,9 6,1 0,74 0,33 500

Foderanalyser fra besætning 4

Analyser af mineralske foderblandinger anvendt i de to drægtighedsblandinger (analyseret i procent af forventet indhold og spredning på analyseresultaterne)

Samlet	Kontrol (Landmix 5072)		Forsøg (Landmix 5073)
Antal prøver	16		16
	Procent af forventet	SD	Procent af forventet	SD
Calcium	102	4,4	103	4,2
Fosfor	100	6,9	104	7,8

Foder i diegivningsperiode
Analyseret foderprøver	18
Resultater	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct. FEs (EFOS) Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg Calcium, pct. Fosfor, pct.	16,6 110,0 8,9 2,8 3,3 6,4 0,79 0,61	16,0 109,0 8,7 2,7 3,0 6,0 0,76 0,58

Foder i diegivningsperiode	Kontrol		Forsøg
Analyseret foderprøver	18		18
	Analyseret	Beregnet	Analyseret	Beregnet
Råprotein, pct. FEs (EFOS) Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg Calcium, pct. Fosfor, pct.	14,5 106,0 7,2 2,0 2,9 5,4 0,77 0,50	14,1 104,0 7,1 2,1 2,8 5,2 0,73 0,48	13,9 106,0 6,9 2,0 2,8 5,1 0,75 0,40	14,1 104,0 7,1 2,1 2,8 5,2 0,73 0,37

Appendiks 2

Fordøjeligheds- og balanceforsøg

Fra de fire besætninger er udvalgt et parti af seks foderblandinger (tabel 1), der anvendes i drægtighedsperioden. Blandingernes indhold af fordøjelig fosfor er bestemt vha. fordøjeligheds- og balanceforsøg. Forsøget er gennemført med voksende svin, der vejer omkring 45 kg, efter protokollen for tidligere forsøg (Poulsen, 1994; Sørensen & Poulsen, 1997). Der bruges seks kuld á seks sogrise. Grisene sættes i bure ved 45 kg, og der er 5 dages forberedelse og 7 dages opsamling.

Tabel 1.

Blanding 1	Bes. 3, forsøgsblanding	Fabrik
Blanding 2	Bes. 3, kontrolblanding	Fabrik
Blanding 3	Bes. 4, forsøgsblanding	Hjemmeblandet
Blanding 4	Bes. 4, kontrolblanding	Hjemmeblandet
Blanding 5	Bes. 2, forsøgsblanding	Hjemmeblandet
Blanding 6	Bes. 1, forsøgsblanding	Fabrik

De seks anvendte foderblandinger i fordøjeligheds- og balanceforsøg blev analyseret og det fundne indhold er vist i tabel 2. Foderprøverne er en stikprøve af det anvendte foder, derfor varierer resultaterne i forhold til analyserne vist i Appendix 1.

Tabel 2.

Planlagte og analyserede indhold i de seks foderblandinger

Blanding	Fosfor, g/kg	Fytat-fosfor, g/kg	Fytase, FYT/kg	Fordøjelighed af fosfor, pct.
1 analyse planlagt	4,1 3,3	2,6	628	54
2 analyse planlagt	5,7 5,9	2,6	244	50
3 analyse planlagt	4,2 3,7	2,9	651	47
4 analyse planlagt	5,5 4,8	2,8	636	51
5 analyse planlagt	3,7 3,4	2,2	830	51
6 analyse planlagt	4,3 4,5	2,0	429	39

Reduceret fosfornorm til drægtige søer