Der var ikke effekt af at reducere indholdet af fordøjeligt fosfor i foder på de opnåede produktionsresultater i diegivningsperioden, reproduktionsresultaterne, udsætterårsager eller holdbarhed.

Foderblandinger med et gennemsnitligt indhold på 5,4 gram total-fosfor pr. FEs (Forsøg) blev sammenlignet med foderblandinger med et gennemsnitligt indhold på 6,5 gram total-fosfor pr. FEs (Kontrol). Blandingerne havde et indhold af calcium på omkring 7,2 gram pr. FEs. Afprøvningen blev gennemført over en periode på 36 måneder i tre besætninger, der alle anvendte hjemmeblandet foder. Afprøvningen omfattede i alt 4.633 kuld og skulle forbedre grundlaget for at fastsætte en norm for fordøjeligt fosfor til søer.

Indholdet af fordøjeligt fosfor i forsøgsblandingerne blev bestemt ved fordøjeligheds- og balanceforsøg på Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Husdyrbrugsforsøg). Der blev fundet et lidt lavere indhold af fordøjeligt fosfor end beregnet.

Der var ikke effekt af at reducere indholdet af fordøjeligt fosfor i foder på de opnåede produktionsresultater i diegivningsperioden, reproduktionsresultaterne, udsætterårsager eller holdbarhed.

De tre besætninger, som deltog i afprøvningen er repræsentative for de danske sobesætninger, da variationer med hensyn til produktivitet, staldsystem og foder var repræsenteret. Derfor konkluderes, at der ikke var nogen negativ påvirkning af søernes moderegenskaber, reproduktion eller holdbarhed, når foderets indhold af fosfor blev reduceret til 5,4 g total-fosfor pr. FEs, svarende til et indhold - bestemt ved fordøjelighedsforsøg på Danmarks JordbrugsForskning, Foulum - på omkring 2,5 g ford. fosfor pr. FEs.

BAGGRUND

Fra en sobesætning udledes der med de hidtidige normer mere fosfor pr. hektar, end planterne kan udnytte. Det ekstra fosfor er uønsket, fordi det belaster miljøet, og øger foderets pris. For at reducere udledningen af fosfor er det nødvendigt af ændre grundlaget for fosfornormen fra total-fosfor til fordøjeligt fosfor, hvilket skete for slagtesvinenes vedkommende i 1995.

Fra et tidligere forsøg vides, at fordøjeligheden af fosfor i forskellige foderfosfater varierer. Endvidere varierer fordøjeligheden af fosfor i de enkelte foderstoffer. Ud fra kendskabet til råvarernes indhold af fordøjeligt fosfor, er det muligt at sammensætte foderet, så det har det ønskede indhold af fordøjeligt fosfor.

I et forsøg med syv mineraler i to doseringsniveauer har Danmarks JordbrugsForskning (tidligere Statens Husdyrbrugsforsøg) fundet, at søers produktivitet og holdbarhed ikke påvirkes, når foderets indhold af fosfor er lavere end den hidtidige norm. I forsøget blev anvendt en foderblanding, som indeholdt 2,6 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs (beregnet), hvilket kan sammenlignes med den hollandske norm på 2,4 gram pr. kg til drægtige søer og 3,0 gram pr. kg til diegivende søer.

Forsøget blev gennemført under gode forhold på en forsøgsstation og afsluttedes efter fire kuld pr. so og med 32 søer pr. gruppe. Det var derfor usikkert, om tilsvarende resultater kunne opnås under sædvanlige produktionsforhold over en længere periode.

De hollandske normer er fastsat ud fra beregning af fosforbehov til vedligehold, mælkeproduktion og fostertilvækst. Normerne bygger således ikke direkte på dyreforsøg. De angivne normer har været brugt i Holland i en årrække.

Formålet med afprøvningen var at skabe et grundlag for at fastsætte normer for fordøjeligt fosfor til avlsdyr under danske fodringsforhold.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev afviklet som to delforsøg med et produktionsforsøg og et fordøjeligheds- og balanceforsøg.

Delforsøg 1 blev afviklet i tre sobesætninger, som anvendte hjemmeblandet tørfoder. Afprøvningsperioden var på ca. 3 år, og der indgik i alt 4.633 kuld. De 2.424 kuld stammede fra søer, der indgik i afprøvningen, fra de var 20-22 uger gamle.

De tre besætninger var valgt ud fra, at opstaldningsform, produktivitet, diegivningsperiodens længde og foderblandingernes sammensætning var forskellig.

I besætning 1 var de drægtige søer opstaldet individuelt i hele cyklus, og diegivningsperioden var på fire uger. Der blev anvendt forskellige blandinger i diegivnings- og drægtighedsperioden. Blandingen i drægtighedsperioden indeholdt ekstra fibre.

I besætning 2 var de drægtige søer i et ugehold opstaldet i en sti fra 6. drægtighedsuge og frem til faring. I den resterende periode var søerne opstaldet individuelt. Diegivningsperioden var på fire uger. Der blev anvendt samme blanding i diegivnings- og drægtighedsperioden.

I den 3. besætning var søerne opstaldet individuelt i hele cyklus, og her var diegivningsperioden på tre uger. Der blev anvendt forskellige blandinger i diegivnings- og drægtighedsperioden. Blandingen i drægtighedsperioden indeholdt mindre protein.

Besætning 1 og 2 indkøbte alle sopoltene. Besætning 3 indkøbte ca. 25 % af sopoltene, mens resten var egenproducerede L x LY-krydsninger.

Foder

Kontrolfoderet var optimeret til at indeholde 6,5 gram total-fosfor pr. FEs, mens forsøgsfoderet var optimeret til at indeholde 3,0 gram fordøjeligt fosfor pr. FEs. Forsøgs- og kontrolblandingerne havde samme procentvise sammensætning af foderstoffer. Den ønskede forskel i fosfor blev styret via forblandingerne.

Optimeringen af forsøgsblandingerne blev foretaget i 1994, og der blev anvendt hollandske værdier for indhold af fordøjeligt fosfor i foder- og mineralstoffer. Siden er der kommet danske resultater for indhold af fordøjeligt fosfor i de otte mest anvendte mineralstoffer. De danske resultater viste en lavere fordøjelighed af fosfor i mineralstofferne end de hollandske. De oprindelige optimeringer af forsøgsblandingerne blev fastholdt og det medførte, at indholdet af fordøjeligt fosfor i forsøgsblandingerne blev lavere end planlagt, mens indholdet af total-fosfor var ens. Hvert år blev både foderblandinger og forblandingerne justeret efter kornets indhold af næringsstoffer herunder fosfor. Det var landsgennemsnittene for næringsstofindhold i korn, der blev anvendt, fordi alle tre besætninger indkøbte en del korn.

Både forsøgs- og kontrolblandingerne var optimeret til at indeholde 7 gram calcium pr. FEs. Det reducerede calciumindhold i forhold til normen på 8,0 gram calcium pr. FEs blev valgt, fordi et højt calciumindhold forventedes blandt andet at nedsætte udnyttelsen af fosfor. Forsøg fra Danmarks JordbrugsForskning og en afprøvning af ANIMALKA (Medd. nr. 26 fra Den rullende Afprøvning) viste, at 7,0 gram pr. FEs er tilstrækkeligt.

Blandingernes indhold af øvrige næringsstoffer var fastsat ud fra gældende normer (Fokus på Næringsstoffer, Landsudvalget for Svin, DS, 1993)

Forblandingerne blev produceret af Vitfoss A/S. Foderblandingernes sammensætning er vist i tabel 1.

Tabel 1.	Foderblandingernes sammensætning, %
Besætning		1			2	3
Anvendelsesperiode		Diegiv.	Drægt.	Diegiv.&drægt.		Diegiv.	Drægt.
Sojaskrå, % Ærter, % Pulpetter, % Hvede, % Byg, % Havre, % Animalsk fedt, % Forblanding, %		23,4 - 10,0 29,8 29,7 - 3,5 3,6	21,7 - 20,0 51,7 - - 3,0 3,6	16,0 9,3 - - 58,7 8,9 3,7 3,4		19,4 - - - 73,2 - 2,4 5,0	11,6 - - - 80,6 - 2,8 5,0

Sopoltene blev fodret med kontrol- henholdsvis forsøgsfoder fra de var 20-22 uger gamle. Foderet blev tildelt restriktivt (maks. 2,5 FEs pr. dag).

Søerne i de to grupper blev fodret efter gældende anbefalinger.

Grupper

Sopoltene blev delt i to grupper. I besætning 1 blev der leveret 12 sopolte hver anden måned. 6 sopolte var ca. 22 uger gamle, og 6 sopolte var ca. 26 uger gamle. De 6 yngste sopolte kom alle i forsøgsgruppen, så de fik forsøgsfoderet længst muligt før 1. løbning. De 6 andre sopolte kom i kontrolgruppen. Alle sopoltene blev løbet første gang, da de var ca. 8 måneder gamle. I besætning 2 modtog man 32 sopolte hver 3. måned. Sopoltene var i fire aldersgrupper (14, 18, 22 og 26 uger gamle). Ved modtagelsen blev de delt i to ens grupper efter alder. De blev fodret med forsøgs- henholdsvis kontrolfoder fra modtagelsen. I besætning 3 indkøbtes også sopolte hver 2. måned. De indkøbte sopolte blev blandet med de egenproducerede sopolte og delt i to ens grupper efter alder og race. Her blev fodret med forsøgs- henholdsvis kontrolfoder fra modtagelsen af nye sopolte. Sopoltene var ca. 20 uger gamle.

Søerne blev delt forud for afprøvningens start i to grupper, således at kuldnummer og race var ens mellem grupperne.

Registreringer

Der blev gennemført udvidet E-kontrol i besætningerne, suppleret med registrering af årsager til pattegrisedødelighed, sygdomsbehandlinger og udsætning af søer. Diagnosen ved behandling og årsager til pattegrisedødelighed og udsætning blev afgjort af den enkelte afprøvningsvært. Det var planlagt, at et år efter at afprøvningen var sat i gang, skulle registreres benstilling og antal udskridninger blandt søer. Denne registrering blev ikke sat i værk, da der efter 1 år ikke var visuelle forskelle i søernes eksteriør.

Analyser

Der blev udtaget 15 stikprøver af både kontrol- og forsøgsfoderblandingerne. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, fedt, aske, træstof, energi (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin.

Der blev udtaget prøver af de leverede partier af forblandingerne. Prøverne blev udtaget på Vitfoss A/S foderfabrik direkte i varestrømmen for at sikre, at prøverne var repræsentative. Prøverne blev analyseret for indhold af calcium og fosfor.

Derudover blev der på besætningsniveau udtaget en prøve på ca. 1 kg af hvert leveret parti forblanding.

Statistik

De primære måleparametre blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under procedurerne GLM og MIXED.

De primære måleparametre var: Antal levendefødte grise pr. kuld, faringsprocent og antal producerede kuld ved udsætning (som mål for søernes holdbarhed).

De sekundære måleparametre var: Årsager til pattegrisedødelighed, sygdomsbehandlinger og udsætning af søer. Derudover blev antallet af levendefødte grise pr. so beregnet for begge grupper.

Fordøjelighedsforsøg

Delforsøg 2 blev gennemført på Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. Formålet var at bestemme indholdet af fordøjeligt fosfor i de fem forsøgsblandinger - to blandinger fra besætning 1 og 3 og én blanding fra besætning 2. Blandingerne blev fremstillet på Danmarks JordbrugsForskning på baggrund af indkøbt sojaskrå, byg, hvede og animalsk fedt, mens de øvrige råvarer - ærter, Pulpetter, havre og forblandinger - blev leveret til Danmarks JordbrugsForskning fra besætningerne.

Fordøjeligheds- og balanceforsøget er gennemført med slagtesvin, der vejede omkring 40 kg ved forsøgets start. I forsøget indgik 6 kuld á 5 sogrise, der inden for kuld blev fordelt på de 5 hold. Grisene fik fem dages tilvænning til foderet og opstaldningen i opsamlingsburene, hvorefter der blev foretaget opsamling af gødning og urin over syv dage. Foder-, gødnings- og urinprøver blev analyseret, hvorefter fordøjeligheden af fosfor blev bestemt. En detaljeret beskrivelse af fremgangsmåden er givet af Poulsen, 1994.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

De samlede resultater af foderanalyserne er vist i appendiks 1. I appendiks 2 er vist resultaterne fra fordøjeligheds- og balanceforsøget. For at forenkle det store datamateriale er calcium- og fosforindholdet i foderet i besætning 1 og 3 angivet som et vægtet gennemsnit af indholdet baseret på forholdet 5:7 mellem diegivnings- og drægtighedsblanding.

Foderanalyserne for besætning 1 viste, at alle fire blandinger havde et lavere indhold af energi og protein end forventet. De gældende anbefalinger for indhold af gram ford. aminosyrer pr. FEs er dog opfyldt.

Tabel 2.		Ca og P indhold i foder fra besætning 1
Foder			Kontrol			Forsøg
Indhold			Forventet	Analyseret	Forventet		Analyseret
g fosfor pr. FEs g ford. fosfor pr. FEs g calcium pr. FEs			6,6 - 7,1	6,2 - 7,7	5,3 2,7* 7,1		5,0 2,4** 7,0
*	Der er anvendt danske værdier for indhold af ford. fosfor i mineraler og hollandske værdier for foderstoffer.
**	Bestemt ved fordøjelighedsforsøg.

Det analyserede indhold af calcium i foderet var større end forventet. Det skyldtes primært et for højt indhold i drægtighedsblandingen. Der var forventet en forskel på 1,3 gram fosfor pr. FEs mellem forsøgs- og kontrolfoderet.

Den analyserede forskel var 1,2 gram pr. FEs. Niveauet for fosfor var tilfredsstillende.

Foderanalyserne for besætning 2 viste god overensstemmelse med det forventede indhold, og calcium- og fosforindholdet er vist i tabel 3.

Tabel 3.		Ca og P indhold i foder fra besætning 2
Foder			Kontrol			Forsøg
Indhold			Forventet	Analyseret	Forventet		Analyseret
g fosfor pr. FEs g ford. fosfor pr. FEs g calcium pr. FEs			6,4 - 7,0	6,9 - 7,1	5,8 2,6* 7,1		5,4 2,5** 7,1
*	Der er anvendt danske værdier for indhold af ford. fosfor i mineraler og hollandske værdier for foderstoffer.
**	Bestemt ved fordøjelighedsforsøg.

Der var forventet en forskel på 0,6 gram fosfor pr. FEs mellem forsøgs- og kontrolfoderet. Den analyserede forskel var 1,1 gram pr. FEs. Fosforniveauet var tilfredsstillende.

Foderanalyserne for besætning 3 viste god overensstemmelse med det forventede indhold (tabel 4).

Tabel 4.		Ca og P indhold i foder fra besætning 3
Foder			Kontrol			Forsøg
Indhold			Forventet	Analyseret	Forventet		Analyseret
g fosfor pr. FEs g ford. fosfor pr. FEs g calcium pr. FEs			6,5 - 7,0	6,4 - 7,3	5,7 2,6* 7,0		5,7 2,5** 7,4
*	Der er anvendt danske værdier for indhold af ford. fosfor i mineraler og hollandske værdier for foderstoffer.
**	Bestemt ved fordøjelighedsforsøg.

Der var forventet en forskel på 0,8 gram fosfor pr. FEs mellem forsøgs- og kontrolfoderet. Den analyserede forskel var 0,7 gram pr. FEs. Niveauet af fosfor var tilfredsstillende.

Gennemsnittet af calcium- og fosforanalyserne for alle tre besætninger er vist i tabel 5.

Tabel 5.		Ca og P indhold i foder for alle 3 besætninger
Foder			Kontrol			Forsøg
Indhold			Forventet	Analyseret	Forventet		Analyseret
g fosfor pr. FEs g ford. fosfor pr. FEs g calcium pr. FEs			6,5 - 7,0	6,5 - 7,3	5,6 2,6* 7,1		5,4 2,5** 7,2
*	Der er anvendt danske værdier for indhold af ford. fosfor i mineraler og hollandske værdier for foderstoffer.
**	Bestemt ved fordøjelighedsforsøg.

Det analyserede indhold af calcium i kontrolfoderet var større end forventet. Fosforindholdet i foderblandingerne passede fint med det forventede. Der blev fundet en lidt lavere fordøjelighed af fosfor i forsøgsfoderet end forventet ved beregning.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fra diegivningsperioden for de tre besætninger er vist i tabel 6.

Tabel 6.		Produktionsresultater fra farestalden
Besætning			1		2		3
Gruppe			Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
Antal frav. kuld Korr. kuldstr. *) Dødf. grise pr. kuld Dieg.periode, dage Døde til frav., % Kuldv. ved frav., kg MMA-beh., % Diarré-beh., %			809 12,0 0,8 26 10,8 70,9 3,6 4,6	802 12,0 0,8 26 11,0 72,1 2,2 3,4	572 11,3 0,7 29 10,7 76,6 5,2 0,5	640 11,4 0,7 29 10,9 77,0 4,1 0,2	887 10,6 0,8 18 10,5 51,7 26,4 1,5	923 10,5 0,8 18 9,2 52,6 30,8 1,7
*)	Korrigeret kuldstørrelse er udtryk for, hvor mange grise der har været i hvert kuld. Kuldudjævning skulle så vidt muligt gennemføres inden for gruppen, men det var tilladt at kuldudjævne mellem grupperne inden for de første fem levedøgn.

Der var ikke forskelle mellem de opnåede produktionsresultater i diegivningsperioden. Derfor må det fastslås, at det reducerede fosforindhold ikke har påvirket søernes moderegenskaber. Udsætterårsagernes fordeling og søernes holdbarhed i de tre besætninger er vist i tabel 7.

Tabel 7.	Udsætterårsager, fordeling
Besætning		1			2			3
Gruppe		Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Antal udsatte søer Gens. antal kuld før udsætning. Udsætterårsager: Ikke drægtig, %. Bensvaghed, %. Svage eller for få fødte grise, %. Alder, %. Abort, %. Dårlige moderegenskaber, %. Andet, %.		5,0 14 14 24 36 0 5 7	153 5,1 14 8 41 31 0 3 3	114 5,4 32 6 2 29 0 4 27		127 6,0 24 6 2 31 1 0 36	180 5,1 54 12 3 4 7 1 19		164 5,5 58 9 2 4 6 1 20

Der var ikke sikre forskelle mellem de registrerede udsætterårsager, eller hvor mange kuld søerne havde opnået før udsætning. Derfor må fastslås, at det reducerede fosforindhold ikke har påvirket søernes holdbarhed.

I besætning 1 er der mange søer, som er udsat med årsagen "Svage eller for få levendefødte grise". Dette skyldes, at der lægges meget stor vægt på antallet af levendefødte grise pr. kuld i denne besætning. De søer, som havde fået denne udsætterårsag, havde i foregående kuld opnået 9,8 levendefødte grise pr. kuld for kontrolsøernes vedkommende og 9,7 levendefødte grise pr. kuld for forsøgssøernes vedkommende.

I tabel 8 er vist holdbarheden af de sopolte, der er indsat efter afprøvningens start. Som det fremgår af tabel 8 var der næsten lige mange søer tilbage i de to grupper efter fire læg.

Tabel 8.	Holdbarhed for sopolte
		Kontrol	Forsøg
Indsatte sopolte		270	253
Tilbage efter 1. læg, %		79	87
Tilbage efter 2. læg, %		64	68
Tilbage efter 3. læg, %		50	57
Tilbage efter 4. læg, %		41	47

Reproduktionsresultaterne fra de tre besætninger er vist i tabel 9.

Tabel 9.	Reproduktionsresultater
Besætning		1			2			3
Gruppe		Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Antal løbninger Faringsprocent efter 1. løb. Omløbninger, % Levf. grise pr. kuld, stk. Kuld pr. årsso Spildfoderdage pr. kuld		843 91,3 5,2 12,2 2,41 8,6	824 93,8 5,0 11,9 2,41 8,3	626 85,1 8,8 11,4 2,23 19,7		697 85,4 9,5 11,5 2,23 18,4	1.011 79,0 13,6 10,7 2,32 22,7		1.045 79,0 12,2 10,5 2,34 21,7

Der var ikke sikre forskelle mellem de opnåede reproduktionsresultater.

De tre besætninger, som deltog i afprøvningen er repræsentative for de danske sobesætninger, da variationer med hensyn til produktivitet, staldsystem og foder var repræsenteret. Derfor konkluderes, at der ikke har været nogen negativ påvirkning af søernes moderegenskaber, reproduktion eller holdbarhed, når foderets gennemsnitlige indhold af fosfor har været reduceret til 5,4 g total-fosfor pr. FEs, svarende til et indhold - bestemt ved fordøjelighedsforsøg på Danmark JordbrugsForskning, Foulum - på omkring 2,5 g ford. fosfor pr. FEs.

Ved at sænke foderets indhold af fosfor i Danmark fra 6,5 til omkring 5,4 gram pr. FEs reduceres fosforudledningen fra sogylle med op til 20 % Samtidig nedsættes foderudgiften med ca. 13 kr. pr. årsso.

REFERENCE

Hanne Damgaard Poulsen, 1994. Reduceret fosfortildeling til slagtesvin. Effekt på produktion og foderudnyttelse. Forskningsrapport nr. 28, Statens Husdyrbrugsforsøg, 29 pp.

Fokus på Normer for Næringsstoffer, 1993 Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Jongbloed, A.W. , 1987. Phosphorus in the feeding of pigs. Effect of diet on the absorbtion and retention of phosphorus by growing pigs. Doctural Thesis. Wageningen Agricultural University 343 pp

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 26. Animalka til søer, 1981.

Hanne Damgaard Poulsen. 1993. Betydning af hovedeffekter og vekselvirkning for produktion og biokemiske egenskaber. Ph.D. afhandling. 149 pp.

¹) Hanne Damgaard Poulsen, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum, har gennemført balance- og fordøjelighedsforsøget.

APPENDIKS 1

Foderanalyser fra besætning 1

Foder i diegivningsperiode	Kontrol			Forsøg
Analyseret foderprøver	13			13
Resultater	Analyseret	Beregnet	Analyseret		Beregnet
Råprotein, % Vand, % FEs (EFOS) Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg Ca, % P, % g Ca pr. FEs (beregnet) g P pr. FEs (beregnet) g ford. Lysin pr. FEs (beregnet) g ford. Methionin pr. FEs (beregnet) g ford. Cystin pr. FEs (beregnet) g ford. Treonin pr. FEs (beregnet)	17,6 11,9 113,0 8,6 2,8 3,3 6,4 0,78 0,66 6,88 5,87 6,02 1,98 2,30 4,50	17,5 15,0 111,0 8,8 2,7 3,0 6,3 0,78 0,72 7,14 6,63 6,51 2,04 2,25 4,67	17,7 12,0 112,0 8,6 2,9 3,4 6,3 0,75 0,55 6,66 4,92 6,11 2,02 2,40 4,50		17,5 15,0 111,0 8,8 2,7 3,0 6,3 0,78 0,57 7,14 5,48 6,51 2,04 2,26 4,66

Foder i diegivningsperiode	Kontrol			Forsøg
Færdigvarerprøver	13			13
Resultater	Analyseret	Beregnet	Analyseret		Beregnet
Råprotein, % Vand, % FEs (EFOS) Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg Ca, % P, % g Ca pr. FEs (beregnet) g P pr. FEs (beregnet) g ford. Lysin pr. FEs (beregnet) g ford. Methionin pr. FEs (beregnet) g ford. Cystin pr. FEs (beregnet) g ford. Treonin pr. FEs (beregnet)	16,5 11,7 110,0 8,2 2,6 3,1 6,4 0,91 0,71 8,30 6,45 5,92 1,88 2,22 4,60	17,2 15,0 110,0 9,0 2,7 3,0 6,5 0,77 0,71 7,00 6,49 6,48 1,95 2,27 4,70	16,5 11,8 111,0 8,3 2,7 3,1 6,4 0,80 0,53 7,20 4,77 5,94 1,90 2,20 4,56		17,2 15,0 110,0 8,8 2,7 3,0 6,3 0,77 0,57 7,14 5,18 6,45 1,93 2,26 4,66

Analyser af forblandingerne (analyseret i % af forventet indhold og spredning på analyseresultaterne).

Diegivning	Kontrol (Landmix 5856)			Forsøg (Landmix 5863)
Antal prøver	15		15
	% af forventet	SD	% af forventet		SD
Calcium	103	4,2	101		6,3
Fosfor	104	7,1	101		5,5
Drægtighed	Kontrol (Landmix 5857)			Forsøg (Landmix 5864)
Antal prøver	15		15
Calcium	101	3,4	102		6,6
Fosfor	104	11,2	109		10,2

Foderanalyser fra besætning 2

Foder i diegivningsperiode	Kontrol			Forsøg
Færdigvarerprøver	17			17
Resultater	Analyseret	Beregnet	Analyseret		Beregnet
Råprotein, % Vand, % FEs (EFOS) Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg Ca, % P, % g Ca pr. FEs (beregnet) g P pr. FEs (beregnet) g ford. Lysin pr. FEs (beregnet) g ford. Methionin pr. FEs (beregnet) g ford. Cystin pr. FEs (beregnet) g ford. Treonin pr. FEs (beregnet)	16,4 12,7 105,0 8,0 2,7 3.0 5,9 0,74 0,72 7,06 6,86 6,04 2,01 2,25 4,41	15,4 15,0 103,0 7,8 2,6 3,0 5,7 0,72 0,66 6,99 6,41 5,99 2,00 2,30 4,37	16,3 12,7 105,0 7,9 2,7 3,0 6,0 0,77 0,60 7,35 5,69 6,07 2,03 2,26 4,50		15,4 15,0 103,0 7,8 2,6 3,0 5,7 0,72 0,59 7,05 5,78 6,00 2,00 2,30 4,40

Analyser af forblandingerne (analyseret i % af og forventet indhold og spredning på analyseresultaterne)

Samlet	Kontrol (Landmix 5937)			Forsøg (Landmix 5938)
Antal prøver	12			12
	% af forventet	SD	% af forventet		SD
Calcium	103	4,6	103		4,2
Fosfor	100	7,9	104		5,8

Foderanalyser fra besætning 3

Foder i diegivningsperiode	Kontrol			Forsøg
Færdigvarerprøver	15			15
Resultater	Analyseret	Beregnet	Analyseret		Beregnet
Råprotein, % Vand, % FEs (EFOS) Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg Ca, % P, % g Ca pr. FEs (beregnet) g P pr. FEs (beregnet) g ford. Lysin pr. FEs (beregnet) g ford. Methionin pr. FEs (beregnet) g ford. Cystin pr. FEs (beregnet) g ford. Treonin pr. FEs (beregnet)	16,0 12,3 107,0 8,1 2,7 3,0 6,1 0,78 0,69 7,31 6,44 5,95 2,03 2,20 4,41	16,0 15,0 104,0 7,9 2,6 3,0 5,9 0,73 0,68 7,00 6,50 6,01 2,00 2,25 4,45	16,5 12,4 107,0 8,2 2,7 3,1 6,2 0,77 0,65 7,21 6,06 6,10 2,08 2,24 4,50		16,0 15,0 104,0 7,9 2,6 3,0 5,9 0,73 0,60 7,00 5,72 6,03 2,00 2,24 4,40

Foder i diegivningsperiode	Kontrol			Forsøg
Færdigvarerprøver	15			15
Resultater	Analyseret	Beregnet	Analyseret		Beregnet
Råprotein, % Vand, % FEs (EFOS) Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg Treonin, g/kg Ca, % P, % g Ca pr. FEs (beregnet) g P pr. FEs (beregnet) g ford. Lysin pr. FEs (beregnet) g ford. Methionin pr. FEs (beregnet) g ford. Cystin pr. FEs (beregnet) g ford. Treonin pr. FEs (beregnet)	14,2 12,5 107,0 6,1 2,3 2,7 4,5 0,78 0,69 7,31 6,44 4,45 1,65 2,00 3,35	13,4 15,0 104,0 6,1 2,1 2,5 4,6 0,74 0,68 7,00 6,50 4,60 1,60 1,90 3,50	14,2 12,2 105,0 6,3 2,3 2,7 4,9 0,73 0,63 6,96 5,98 4,72 1,69 2,03 3,65		13,4 15,0 104,0 6,0 2,1 2,5 4,6 0,74 0,59 7,00 5,60 4,50 1,61 1,96 3,55

Analyser af forblandingerne (analyseret i % af forventet indhold og spredning på analyseresultaterne).

Diegivning	Kontrol (Landmix 5913)			Forsøg (Landmix 5915)
Antal prøver	18			18
	% af forventet	SD	% af forventet		SD
Calcium	105	5,6	102		4,6
Fosfor	106	9,0	108		9,9
Drægtighed	Kontrol (Landmix 5914)			Forsøg (Landmix 5916)
Antal prøver	18			18
Calcium	102	5,5	105		6,5
Fosfor	109	9,6	105		11,4

Appendiks 2

Foderets kemiske indhold af fosfor og calcium samt det forsøgsmæssigt bestemte indhold af fordøjeligt fosfor i forsøgsblandingerne

Besætning	1		2	3
Bland. type	drægt.	die	forsøg	drægt.	die
I foderet:
g fosfor/kg	5,5	5,8	5,7	6,0	6,1
g ford. fosfor/kg	2,6	2,7	2,6	2,6	2,8
g calcium/kg	8,0	7,6	7,5	7,5	8,6

Reduceret fosforindhold i foder til søer